Skarø og Drejø – to øer på én færgetur fra Svendborg

Skarø og Drejø ligger på den vestlige side af Svendborgsund og deler færge: M/F Højestene sejler i en trekantrute mellem Svendborg, Drejø og Skarø. Det gør det muligt at besøge begge øer på én dag – eller at bruge færgeturen som en lille rundtur gennem den østlige del af Øhavet.

Overblik

Sejltiderne afhænger af, hvilken vej rundt færgen sejler på den enkelte afgang. Tjek altid sejlplanen.

Skarø – den lave ø med stjernemarkerne

Skarø er lav og flad. Det højeste punkt, Vesterbjerg, når kun omkring 9 meter op. Øen er et druknet morænelandskab: for 7.000–8.000 år siden steg havet, og Skarø blev skilt fra Drejø og Tåsinge. I dag består øen af strandenge, odder, lave lerskrænter mod vest og frugtbar landbrugsjord. Diger beskytter mod stormfloder, som gennem tiden har sat øen under vand. Lokalt regnes stormfloden i 1872 for den sidste, der dækkede næsten hele øen, og i oktober 2023 blev øen igen ramt af en kraftig stormflod.

Stjerneudskiftningen

Under landboreformerne blev Skarøs marker fordelt i et stjerneformet mønster, hvor trekantede lodder stråler ud fra landsbyen. Mønsteret kan stadig anes i landskabet.

Skarø Odde

Den omkring 900 meter lange Skarø Odde har siden 1996 været en del af et fuglereservat og er lukket for færdsel i yngletiden. Respektér skiltningen – odden er netop vigtig, fordi den er uforstyrret.

Havn og historie

Kong Valdemars Jordebog fra 1200-tallet beskriver Skarø som en skovklædt, ubeboet ø med vildt. Fast bosætning kom formentlig først sidst i 1200-tallet. Omkring 1900 boede der et par hundrede mennesker på øen. Havnen blev bygget i 1908, og samme år fik øen sin første færgeforbindelse. Fra 1921 til 1962 sejlede postbåden Skarø 1.

Under Anden Verdenskrig, i februar 1944, blev et britisk fly skudt ned over området mellem Skarø og Tåsinge. En mindesten blev afsløret i 1946.

Skarø Is

Øens største virksomhed er en økologisk isproduktion, der har gjort Skarø kendt langt ud over Øhavet. Isen er blandt andet blevet serveret om bord hos et stort asiatisk flyselskab.

Drejø – dobbeltøen med klinten

Drejø er større og mere varieret end Skarø. Øen består af to moræneryg, som oprindeligt var adskilt, men som er blevet bundet sammen af en strandvoldstange. Den østlige del er hovedøen med landsbyen Drejø By. Den vestlige del hedder Skoven og rejser sig til omkring 17 meter, før den ender i stejle lerskrænter ved Næbbesodde. Nogle af lerlagene i klinten er fra Eem-mellemistiden.

Teglværket

I 1899 grundlagde ejeren af gården Klintegården et teglværk, der brugte leret fra den vestlige klint. Udstyret blev købt fra et nedlagt fynsk teglværk og sejlet til øen. I de bedste år producerede værket 1–2 millioner sten om året og beskæftigede omkring 15 mennesker. Det lukkede i 1917, formentlig fordi økonomien var skrøbelig og beliggenheden afsides.

Branden i 1942

En stor brand ødelagde det meste af Drejø By i 1942. Mange gårde blev genopbygget uden for landsbyen, hvilket stadig præger øens bebyggelse. Nær kirken ligger Gammel Elmegaard, hvor der er et lille lokalmuseum.

Forslag til en dagstur

1. Tag morgenfærgen fra Svendborg til Skarø, og gå en tur rundt om landsbyen og langs kysten (odden er lukket i yngletiden).
2. Smag øens is, hvis der er åbent.
3. Fortsæt med færgen til Drejø. Gå eller cykl fra havnen gennem Drejø By til Skoven og klinten ved Næbbesodde.
4. Tag færgen tilbage til Svendborg om eftermiddagen.

Husk, at færgen ikke nødvendigvis sejler direkte mellem øerne på alle afgange. Planlæg med sejlplanen i hånden.

Godt at vide

• Cykel er det bedste transportmiddel på Drejø; Skarø kan klares til fods.
• Indkøb er begrænset; tag madpakke med.
• Fugle: Strandengene på begge øer er gode til at se vadefugle. Brug kikkert frem for at gå tæt på.
• Kajak: Farvandet mellem øerne er lavvandet, men vejret kan skifte hurtigt. Læs vores råd i Sejlads i Øhavet.

Begge øer hører til Svendborg-siden af Øhavet, og fra samme havn sejler også færgen til Hjortø. Har du tid, kan du bruge et par dage på at tage alle tre.