Det Sydfynske Øhav er ikke bare smukt – det er et af de vigtigste naturområder i det sydlige Danmark. Lavt vand, strandenge, odder og små holme giver plads til store mængder vandfugle, og under overfladen ligger et landskab, der engang var tørt land.
Et druknet istidslandskab
Øhavet regnes for et af verdens største druknede istidslandskaber. Under sidste istid formede isen bakker, dale og dødislandskaber. For omkring 8.000 år siden steg havet med omkring 30 meter, da indlandsisen smeltede, og landskabet blev oversvømmet. Senere stigninger på nogle få meter, begyndende i bronzealderen, skilte landet op i de øer, vi kender i dag.
Resultatet ses overalt:
- Dybder på 10–20 meter er almindelige mellem øerne.
- Mange øer er meget lave. Birkholm når kun omkring to meter over havet, og flere andre øer er beskyttet af diger.
- Hatbakker på Langeland og Avernakø er dannet i forbindelse med dødis.
- Druknede skove: Ud for Strynø ligger stadig træstubbe fra stenalderens skove på havbunden.
Læs mere om de enkelte øer i oversigten over øerne.
UNESCO Global Geopark
I 2024 blev Geopark Det Sydfynske Øhav udnævnt til UNESCO Global Geopark. Geoparken strækker sig over fire kommuner og fremhæver områdets geologi, natur og kulturarv. Status som geopark er ikke en fredning i sig selv, men en anerkendelse og en ramme for formidling og bæredygtig udvikling.
Natura 2000-område nr. 127
Store dele af Øhavet indgår i Natura 2000-område nr. 127, Sydfynske Øhav. Området dækker omkring 450 km², hvoraf omkring fire femtedele er hav. Det omfatter blandt andet fem beboede småøer uden fast forbindelse, omkring 30 større og mindre holme samt kystområder på Thurø, Langeland og Ærø med strandenge og kystlaguner (nor).
Naturtyper
Blandt de naturtyper, området er udpeget for, er:
- Sandbanker og vader, der blottes ved lavvande
- Lavvandede bugter og vige
- Stenrev
- Kystlaguner
- Strandenge
- Klinter og sten- og sandstrande
- Rigkær, moser og skove på land
Kystlagunerne og strandengene dækker tilsammen mere end 1.000 hektar.
Fugle
Øhavet er et vigtigt område for både rastende, overvintrende og ynglende fugle. Blandt de arter, der indgår i udpegningen, er:
- Trækfugle og vintergæster: blandt andet knopsvane, sangsvane, ederfugl og blishøne
- Ynglefugle: blandt andet klyde, havterne, dværgterne og rørhøg
Om foråret og forsommeren yngler mange kystfugle på odder og holme, hvor de er meget sårbare over for forstyrrelser. Derfor er en række områder lukket i yngletiden – fx Holmene ved Bjørnø (1. marts–15. juni) og Skarø Odde.
Padder
Øhavet er et kerneområde for klokkefrø, en sjælden padde, som er totalfredet i Danmark, og for stor vandsalamander. På Hjortø lever en kendt bestand af klokkefrø – læs mere i artiklen om Hjortø og Birkholm.
Trusler mod havmiljøet
Havet i Øhavet er under pres. Blandt de problemer, der peges på, er:
- Iltsvind, der skyldes udledning af kvælstof, især fra landbruget
- Overfiskeri
- Stenfiskeri, hvor sten blev fjernet fra havbunden, så stenrev forsvandt
Genopretning
I 2026 er et større projekt, "Liv under overfladen", gået i gang med fondsstøtte. Det har blandt andet fokus på genplantning af ålegræs, nye stenrev og muslingebanker. Bag projektet står blandt andet WWF, de fire kommuner, universiteter og DTU Aqua.
Sydlangeland og fugletrækket
Sydspidsen af Langeland er kendt for fugletræk, især om efteråret. Ved Dovns Klint og Keldsnor raster blandt andet ederfugle, rovfugle og skarver, og i området mellem Søgård og Gulstav går exmoorponyer, der holder krat og træer nede. Se Langeland.
Sådan færdes du hensynsfuldt
- Respektér skilte om adgangsforbud i yngletiden – også fra vandet.
- Hold afstand til fugleflokke. Hvis fuglene letter, er du for tæt på.
- Hold hunde i snor på strande og strandenge.
- Gå ikke på klinterne, og hold afstand til kanten; de kan skride.
- Saml ikke planter eller dyr i beskyttede områder.
- Ankr ikke på ålegræs, hvis du kan undgå det.
- Tag affald med hjem – også det, du finder.
Gode steder at opleve naturen
- Bjørnø: klinter med digesvaler
- Skarø og Drejø: strandenge, odder og klint
- Hjortø og Birkholm: lave øer, diger og klokkefrø
- Langeland: Dovns Klint, Keldsnor og fugletræk
- Ærø: Voderup Klint
- Øhavsstien: kystnatur til fods
Natur- og adgangsregler ændrer sig. Tjek altid de gældende regler hos myndighederne og på skilte i området.