Langeland er 52 kilometer lang og kun 5–10 kilometer bred. Østkysten vender ud mod Storebælt, men vestkysten og den sydlige spids grænser op til Det Sydfynske Øhav. Denne side handler om den del af Langeland, der vender mod Øhavet: Rudkøbing, kysten mod Strynø og Tåsinge og det vilde Sydlangeland.
Langeland i tal
| Areal | 284 km² |
| Længde | 52 km |
| Fastboende | ca. 12.150 (2024) |
| Største by | Rudkøbing, ca. 4.500 (2025) |
| Fast forbindelse | Langelandsbroen (1962) via Siø og Tåsinge |
| Færger | Rudkøbing–Strynø, Rudkøbing–Marstal, Spodsbjerg–Tårs |
Rudkøbing
Rudkøbing er Langelands største by og har siden 2007 været administrationsby for Langeland Kommune. Den gamle købstad ligger på vestkysten ud mod Øhavet med en havn, der er udgangspunkt for færgerne til Strynø og Marstal på Ærø. Har du tid, inden færgen går, er byens gamle gader gode at gå en tur i.
Broen
Langelandsbroen åbnede i 1962. Samme år lukkede jernbanen, som havde kørt på øen siden 1911. Broen forbinder Langeland med den lille ø Siø, og derfra går vejen videre over Tåsinge og Svendborgsundbroen til Fyn. Se Svendborg og Tåsinge.
Færger fra Langeland
| Rute | Ca. overfart |
|---|---|
| Rudkøbing–Strynø | 30 min |
| Rudkøbing–Marstal (Ærø) | 50 min (ÆrøXpressen) |
| Spodsbjerg–Tårs (Lolland) | 45 min |
Spodsbjerg–Tårs ligger på østkysten og forbinder Langeland med Lolland. Tjek altid sejlplanen. Se alle ruter i Sejlads i Øhavet.
Hatbakkerne
Langeland er kendt for sine hatbakker – runde bakker med flad top, dannet i forbindelse med dødis under sidste istid. Nær Tryggelev på Sydlangeland ligger Skovlebjerg på 46 meter, og nær Bagenkop ligger hatbakken Fredsbjerg. Den samme type bakker findes på Avernakø, se Avernakø og Korshavn.
Sydlangeland
Den sydlige del af øen med byerne Humble og Bagenkop vender ud mod åbent vand, og naturen er mere barsk end i Øhavets beskyttede bugter.
Dovns Klint
Helt mod syd ligger Dovns Klint, en hatbakke på omkring 16 meter, som havet har ædt halvdelen af. Mod syd er der omkring 40 kilometers åbent hav til den tyske kyst, så stormene kan være voldsomme. Klinten blev fredet i 1961 sammen med Gulstav Klint mod vest. Med gyldigt fisketegn kan man fiske under klinten, hvor vandet hurtigt bliver dybt.
Keldsnor
Sand, grus og sten fra klinten vandrer mod nordøst og danner strandvolde, der afskærer Keldsnor fra havet. Noret er en brak, næringsrig lagune med strandenge – et vigtigt område for fugle.
Gulstav Mose og fugletrækket
Mellem Gulstav Øster- og Vesterskov ligger Gulstav Mose, et fuglebeskyttelsesområde med rigt fugle- og planteliv. Sydlangeland har længe været kendt som et vigtigt sted for fugletræk, især om efteråret. Området er rasteplads for blandt andet ederfugle, rovfugle og skarver. Tag kikkert med, og hold afstand til fuglene.
De vilde ponyer
I en stor indhegning mellem Søgård og Gulstav går en flok exmoorponyer frit året rundt. Omkring 50 dyr blev sat ud i 2006 for at holde krat og træer nede. De bliver kun fodret, når der ikke er anden føde. Hold afstand, fodr dem ikke, og hold hunde i snor.
Vandring
Øhavsstien fortsætter fra Tåsinge over til Langeland. En af de afmærkede strækninger går fra Stengade Strand til Henninge Nor. På Sydlangeland findes desuden lokale vandreruter, blandt andet gennem området med de vilde ponyer.
Forslag til en dag på Sydlangeland
- Start i Rudkøbing, og gå en tur i den gamle bydel og på havnen.
- Kør sydpå mod Humble og videre til Bagenkop.
- Gå en tur ved Dovns Klint og langs Keldsnor.
- Slut ved Gulstav, og se efter de vilde ponyer og trækfuglene.
Vil du videre, kan du tage færgen fra Rudkøbing til Strynø eller Ærø – Langeland er en god base for de østlige øer i Øhavet.