Det Sydfynske Øhav har altid været et farvand, hvor vejen ud i verden gik over vandet. I 1700- og 1800-tallet voksede en række små byer og øer op til at blive nogle af Danmarks vigtigste skibsfartssamfund. Skippere, styrmænd og matroser fra Øhavet sejlede langt omkring, og velstanden fra havet kan stadig ses i husene.
Marstal – skibenes by
Marstal på den østlige del af Ærø udviklede sig i 1600- og 1700-tallet fra et lille fiskerleje til en søfartsby. Omkring 1890 levede omkring halvdelen af byens indbyggere hovedsageligt af skibsfart, og bortset fra København havde Marstal på det tidspunkt landets største antal handelsskibe. I glansperioden i 1800-tallet var mere end 300 skibe hjemmehørende i havnen.
Molen
Marstals havn er beskyttet af en læmole på omkring en kilometer, som blev bygget mellem 1825 og 1841. Den er stadig en god gåtur med udsigt over havnen og Øhavet.
Navigationsskolen
I Marstal er der undervist i navigation siden 1803, og en egentlig navigationsskole har eksisteret siden 1881. Den nuværende Marstal Navigationsskole åbnede i 1975 og uddanner stadig søfolk.
Søfartsmuseet
Marstal Søfartsmuseum blev grundlagt i 1929 og ligger i den gamle bydel. Museet er et af de bedste steder at forstå, hvor omfattende søfarten fra en lille ø kunne være.
Svendborg – værfter og rederier
I 1800-tallet oplevede Svendborg en blomstrende søfartsperiode, hvor omkring halvdelen af al dansk træskibstonnage blev bygget i byen. I 1904 blev A/S Dampskibsselskabet Svendborg stiftet – et af de selskaber, som senere blev en del af A.P. Møller – Mærsk. Havnen var tidligere hjemhavn for mange sejlskibe; i dag præges den af lystsejlere, færger og turistbåde.
Læs mere om byen på siden om Svendborg og Tåsinge.
Troense og Tåsinge – pæreskuderne
Troense på Tåsinge regnes for en af Danmarks bedst bevarede skipperbyer med en helt særlig byplan. Fra Tåsinge sejlede de såkaldte pæreskuder, der fragtede bøndernes frugt til København. Går man gennem Troenses gader, er det let at forestille sig skipperfamilierne, der ventede på, at skibene kom hjem.
Thurø – Skipperbyen
På Thurø havde mere end 100 skibe hjemhavn omkring år 1900, og byen kaldes stadig Skipperbyen. Se vores artikel om Thurø.
Strynø og de små øer
Også på de små øer var søfarten afgørende. På Strynø blev mange bondesønner skippere eller styrmænd, og skipperhuse fra perioden 1860–1910 står stadig. Se Strynø. Det samme mønster findes i mindre målestok på flere af de andre øer, hvor fiskeri, fragt og – i perioder – smugleri gav et ekstra levebrød.
Faaborg
Allerede i midten af 1700-tallet var Faaborgs handelsflåde den femtestørste i Danmark. Byens gamle kvarterer ligger stadig på en smal halvø mellem fjord og sund. Se Faaborg.
Skonnerten Fulton
Et af de mest synlige minder om Øhavets sejlskibstid er tremastskonnerten Fulton. Den blev bygget i Marstal i 1914–15 af skibsbygmester Christian Ludvig Johansen for kaptajn Marius Eriksen. Fulton var oprindeligt et fragtsejlskib og blev senere ombygget til motorskib med få sejl.
I 1970 overtog Nationalmuseet skibet for at bevare det, og siden 2013 har en fond stået for driften. Fulton bruges i dag til flerdages sejlture med skoleklasser, kortere sejladser for foreninger og virksomheder samt et program for udsatte unge. Skibet er dermed ikke et museumsstykke bag glas, men et sejlende stykke kulturarv.
Hvorfor sluttede sejlskibstiden?
Overgangen fra sejl til damp og senere motor, større skibe og større rederier betød, at de små skibsfartssamfund gradvist mistede deres grundlag i løbet af 1900-tallet. Alligevel lever arven: i bybilledet, i museerne, i navigationsuddannelsen i Marstal og i de træskibe, der stadig sejler.
Her kan du opleve søfartshistorien
- Marstal: gå langs molen, besøg Søfartsmuseet, og se den gamle bydel.
- Troense: gå gennem skipperbyen på Tåsinge.
- Thurø: Skipperbyen og havnen.
- Svendborg: havnen og byens museer, herunder Søfartssamlingerne i Troense.
- Strynø: skipperhusene og Øhavets Smakke- og Naturcenter.
Søfartshistorien handler også om ulykker og mod. Læs om en af de mest berømte historier fra efterkrigstiden – med en danskfødt kaptajn i hovedrollen – i artiklen om Flying Enterprise.