Stor moræneø, 4 km øst for Svendborg
7,4 km², 3655 beboere
Fugle, botanik, historie, geologi

Thurø er i dag præget af det byggeboom der fulgte med den faste forbindelse. Den nordvestlige del af øen er næsten ét stort parcelhuskvarter, men skipperidyl, frugtplantager, badestrande, kystskove og søfartsidyl er stadig lette at opleve på øen.

Ved det idylliske Gambøt ned til Thurø Bund står suttetræet. Her har mange forældre begivet sig hen sammen med børnene for at sige definitivt farvel til suttealderen - og flere er efter nogle dage kommet tilbage for at hente den sut, de ellers aldrig skulle have set mere!

Øen har form som en hestesko. Det tre km lange og kun 500 meter brede Thurøbund skærer sig ind i øen fra vest og deler den næsten. Efter isens afsmeltning og ved stormfloden i 1872 har Thurø været to parallelle øer.

Øens nordlige del er kuperet og falder fra 10 meters højde ud mod Skårupøre Sund. De højeste bakker er på 25 meter.

Landbrug - og før i tiden frugtavl - præger det åbne land. Men også en række smukke bøgeskove helt ud til kysten forstærker idyllen. En syvendedel af Thurø er skov.

Vest for Thurø ligger det dybe Svendborgsund (der her kaldes Thurø Sund), og skiller Thurø fra Tåsinge. Kysten er her tæt bebygget. I farvandet mellem Fyn og Thurø, Skårupøre Sund, er lavt vand der kun kan besejles af lokalkendte, men kajakker kan komme overalt. Øst for øen ligger et åbent farvand mod Langeland. Lunkebugten hedder havet syd for. Kysten er mange steder skræntkyst og ved Smørmosen på østkysten, og på Thurø Rev er dejlige badestrande.

Som alle andre øer er også formen på Thurø givet af den gletsjer fra sydøst der her mødte de store landmasser der udgjorde Fyn. Svendborgsund var en rivende smeltevandsflod under og efter istiden.

Thurø Rev er en meget flot eksempel på et vinkelforland. Havnedbrudte materialer er afsat i forlængelse af såvel øens syd- som østkyst. Gennem århundreder er den ene strandvold lagt udenpå den anden. Strandsøerne er de tidligere lavninger mellem voldene.

Thurø Rev er det sted en botaniker først vil opsøge. Det er også øens smukkeste naturområde. Mellem græssende heste og badegæster vokser hundredvis af planter. Østerskovens bryn står smukt til den friske strandeng og i brynet ses naur og skovabild. For hundrede år siden var orkideen skrueaks almindelig. Den blev genfundet i 1970-erne efter at have været væk, men er ikke set siden 1979. Imellem tjørnene vokser slangetunge, børstekogleaks, baltisk ensian, engensian, bakkegøgelilje, salepgøgeurt, klæbrig hønsetarm, spæd kløver og liden vandarve for blot at nævne nogle af de mere ualmindelige.

Der er set næsten tyve forskellige arter af svampefamilien vokshat mellem tjørnene. Det gør området til artsrigeste lokalitet for netop vokshatte syd for Fyn.

Skovene på Thurø ejes stadig af gårdmænd og husmænd i fælleskab. En husmandspart er kun 1/10 af en gårdpart. Det er  typiske løv og nåletræer. Tidligere havde nogle af beboerne på de mindre øer, eksempelvis præsten på Strynø ret til at få leveret brænde fra Thurøs skove.

Rådyr, harer, fasaner, agerhøns og sangfugle som tornsanger, gærdesanger, sanglærke og gulspurv præger det åbne land.

I højskoven nær vandet, eksempelvis ved Smørmosen og Revet er et godt sted for den skrigende gule pirol. Den er svær at få øje på, for den sidder helt oppe i toppen af træerne og hævder territorium med sin dybe stemme.

Fuglemæsigt er Thurø Rev også topscorer.

I den kolde årstid ligger havlitter og edderfugle på havet. Forår og sommer er der dværg- og havterner og hættemåger der ses oftest på strandengen men stor præstekrave, strandskade, rødben, gråand og knopsvane yngler også ved strandsøerne og på selve forstranden. I Østerskov bygger nogle fiskehejrer rede hvert år. I vandhullerne en lille bestand af strandtudse.

I Thurø Bund ligger flokke af blishøns, taffelænder og troldænder i vintertiden hvis ikke isen lægger helt til.

Marsvinet ses ofte tumle sig i farvandet mellem Thurø og Langeland.

Kong Valdemars Jordebog nævner i 1271 "Thorø major" (i modsætning til den mindre ø af samme navn syd for Assens i Lillebælt) som en vildtrig ø med såvel hjorte, rådyr og dådyr.

Siden har flere holstenske grever haft øen før den blev bispeejet. I denne periode måtte kongen mange gange bede beboerne standse den ulovlige handel med hansestæderne. Det var et brud på Svendborgs købstadsrettigheder. Også de fleste andre ø-boere syd for Fyn brød byens rettigheder. Thurø kom atter under Kronen og smugleriet opførte.

Det var fiskeri og landbrug der gav øen sin velstand. Mange lensherrer havde magten over Thurø men for 400 år siden - i 1625 - kommer en kvinde til. Ellen Marsvin ejer øen og hendes datter arver den inden den igen overgår til andre ejere. En af dem, P.J. Neergaard flytter ind på Bjørnemose og foreslår at bønderne på øen køber sig fri. Det gjorde de i 1820. Den daværende Huleskov hedder i dag Neergaardsmindeskoven - til ære for manden der gjorde Thurø så meget godt.

Vaskestenen blev før i tiden brugt af de thurinske kvinder når de vaskede tøj og brugte vandet fra den nærliggende kilde nedenfor Thurø Kirke, Mange kildevæld løber fra brinken ud i Skårupøre Sund.  Den gode historie fortæller, at stenen er hjembragt af en skonnert der brugte den - og mange andre sten -  som ballastvægt når skibene tomme skulle sejle hjem mod Thurø og vinterpladsen i Thurø Bund.

Mange steder på Thurø fornægter den tidligere så vigtige søfart sig ikke. Gambøt ved Thurøbund huser to mindre træværfter, der stadig er kendte Kloden over. Her bygges og overvintrer rige folks store lystyachter. I Thurøbund havde snesevis af træskonnerter før i tiden vinterhavn. Skibsfarten begyndte under Englandskrigene i starten af 1800-tallet og blomstrede, så der omkring år 1900 var 100 skibe registreret på Thurø. De blev kaldt "thurinere", ligesom øens beboere. Nærved 200 skibe har set dagens lys på øen, hvor også flere mindre skibsredere fik indregistreret deres stålskonnerter i tiden efter træskibene.

Thurøs særegenheder er dog i dag visket ud. Den er en del af Svendborg kommune. Tusinder pendler frem og tilbage. Den frugtavl, der i midten af 1900-tallet var af stor økonomisk betydning, er stort set væk - og kun få æbletræer er bevaret i de store parcelhusudstykninger.

Måske er det sammenholdet der i dag er karakteristisk for øen. Hvor vejen fører op på Thurø og når et T-kryds hænger ofte opslag der lykønsker thurinere der vender hjem fra langfart eller har opnået store sportspræstationer.

Værd at vide

Bro fra Svendborg og sommerfærge til Grasten fra Svendborg

To campingpladser og alle øvrige faciliteter

Hjemmeside: http://www.thuroe.dk

Pas på naturen

Var varsom ved færdsel indenfor hegnet på Thurø Rev. Mindre del er reservat med adgangsforbud i yngletiden 1.4. - 15.7.

Jagt ikke med fugleflokke på vandet