Kulissen for Elvira Madigans og Sixten Sparres iscenesatte død var Tåsinge. En idyllisk ø midt i Danmark. Smukke kystskove veksler med gamle skipper- og bondelandsbyer. Troense er landets bedst bevarede skipperby og tæt ved byen ligger det enestående barokslot, Valdemars Slot. På øens sydlige del ligger den store og fuglerige strandeng, Monnet.

Tåsinge er især på den nordlige del meget kuperet. Det højeste punkt er Bregninge Kirkebakke. Mens landskabsformerne på nordøen er store og voldsomme er den centrale og sydlige del et meget roligere og jævnt morænelandskab der flader ud mod kysten.

Den allernordligste del er tæt bebygget langs vandet. Fra det tidligere færgested Vindeby har parcelhuskvarterer bredt sig ud på begge sider af den 38 år gamle bro over Svendborgsund. Området er - inklusive den gamle skipperby Troense - forstæder til Svendborg.

Den centrale og sydlige del af øen er tyndere befolket. Et virvar af smalle, snoede veje forbinder 15-16 mindre landsbyer, hver med deres idyl og gadekær.

Store dele af øen er under plov men mange levende hegn, småmoser og småskove præger det dyrkede land. Der er også stadig få af de engang så dominerende frugtplantager.

Langs kysten ligger ikke færre end 12 små og store skove. Især i Nørreskoven syd for Valdemars Slot og Stenodde Skov på Vemmenæs står bøgetræer helt ud til kystskrænten.

Ved Bregninge ligger - vest for landevejen - disse smukke lyngklædte bakker med en flot udsigt over Øhavet.

"Øen Thorseng har en meget ureguleret Figur" skrev en af øens præster i begyndelsen af 1800-tallet. Og sandt er det at et utal af vige og bugter præger kysten, der for det meste er smal og stenet. Lunkebugten vest for øen skærer sig dybt ind og skiller næsten halvøen Vemmenæs fra den øvrige ø.

Få steder står lave men stejle skrænter ud til havet. Det er i Nørreskoven og Stenodde Skov. Øst for Valdemars Slot ligger en lille, men dejlig badestrand, ligesom der kan bades ved sommerhusområdet på Stenodde. Bedste fiskemuligheder er på nordøstspidsen af Vemmenæshalvøen.

Havet omkring øen er fladvandet med undtagelse af Svendborgsund. Det flade vand har fra gammel tid givet gode muligheder for jagt og fiskeri. Derfor ligger især langs syd- og vestkysten flere små jollehavne, ligesom der er herfra veje i isvintre fører til Øhavets mindre, beboede øer.

Det er den sidste gletsjer der nåede Fyn fra sydøst der har formet Tåsinge. For 15.000 år siden skød isen ind over området fra Østersøen og i to tunger forsatte den dels tværs over Øhavet i en nordvestlig retning, delt mod nord op gennem det der senere er blevet Storebælt.

Isen efterlod en række lave drumlins på den sydlige del af Tåsinge, der viser at den har bevæget sig nærmest fra øst til vest over øen. Omkring Bregninge er bakkerne højere - op til 72 meter. Her er en del grus i dem. Nogle steder i undergrunden på Tåsinge er også fundet 50.000 år gammel finkornet, hvidt sand, sandsynligvis aflejret i smeltevand.

Det meste af Tåsinge er altså skabt af isen. Det gælder også den allersydligste top, den 8 meter høje bakke, Vårø Knude, der ligger for enden af den 1,2 km² flade, store, fredede strandeng, Monnet. Selve strandengen er havskabt. Selv om vandet i Det Sydfynske Øhav generelt står 2-3 meter højere end efter isafsmeltningen har vandet i årtusinderne afsat materiale på dette sted og efterhånden er strandengen blevet mere tør end våd.

Efter istiden har havet modelleret lidt videre på øen. Syd for Nørreskoven på øens østkyst ender kysten i en smuk krumodde og det samme kan iagttages ved Færgeodde på Vemmenæs.

Mennesket har allerede i 1765 inddiget havfjorden ved Vornæs og også en lille vig vest for Valdemars Slot er tørlagt.

På Tåsinge er der også fundet ældre materialer. For 55 millioner år siden dannedes en lerart af forvitret vulkansk aske og den findes omkring Bjerreby på øens sydlige del. Leret kan suge vand i store mængder og udvindes derfor nu til industrielt brug.

Det milde og kystnære ø-klima giver gode betingelser for øens skove. I Nørreskoven og Vornæs Skov er flotte beplantninger af eg og bøg, og i Nørreskoven samtidigt enestående udsigter over havet. Et af landets ældste og største egetræer står lige udenfor skovbrynet syd for Valdemars Slot. Ambrosiusegen er 700 år gammel og har navn efter digteren Ambrosius Stub der i midten af 1700-tallet arbejdede som skriver og sekretær på det nærliggende slot. Her sad han og digtede i skyggen af træet, der står lige ud til offentlig vej.

Det gamle stengærde skilte Monnet i to græsningsfenner. Men så solgte ejerne det til fyld i Siøsundbroen - på nær én, der ville beholde det. Den stump kan du stadig nyde!

Strandengen Monnet allersydligst er en af de botanisk mest interessante områder i Fyns Amt. Her vokser bl.a. engelsk visse, druegåsefod, stivhåret ranunkel, tangurt, tætblomstret hindebæger med de smukke violette blomster og soløjealant. Engen afgræsses af køer, heste og får og det er med til at forbedre betingelserne for planterne.

Vest for primærrute 9 på toppen af Bregninge Kirkebakke ligger en græshede, der er en sjælden naturtype i Fyns Amt. Her kan du finde lyng der desværre er ved at blive kvalt af gyvel. En afgræsning ville forbedre vilkårene for lyngen.

Mange steder langs kysten ser du strandmalurt der lyser op med sine grå blade og stængler. Den dufter stærkt og kan bruges til kryddersnaps.

Tåsinge er kendt for sin tætte bestand af rådyr. De mange hegn, skove og vildtplantninger favoriserer arten og nogle af landets flotteste hjorte skydes på øen. I 2003 lukkede Valdemars Slot op for hegnene i sin dyrehave og det betyder at der i de kommende år vil blive flere og flere dådyr i naturen. Det er den art, hvor hjorten har skovlformet opsats.

Den gule engmyre har store tuer på strandengen Monnet. Det kan ligne overvoksede sten og har måske været med til at give stedet det lokale navn, "Månen".

I skovene yngler natugle, musvåge og en koloni af fiskehejrer har slået sig ned i Vornæs Skov.

Det er den lange, krogede kystlinje der tiltrækker de fleste fugle. Knopsvanen yngler ved kysten og især på Monnet er der en stor koncentration af vibe, rødben og et af Øhavets eneste ynglesteder for den store kobbersneppe. På Vårø Knude længst mod syd har digesvaler gravet deres redegange, og ynglende storm- og sølvmåger ses også på Monnet. Fra fugleskjulet ved Vornæs Vejle kan du betragte et uforstyrret fugleliv med skægmejser, svømmeænder, rørdrum, gæs og svaner. Overalt langs stranden kan du se og høre den elegante havterne, der foruragerer i det stille vand. Ofte er det ynglefugle fra de nærliggende, ubeboede holme i Øhavet.

Tåsinge er et uforklarligt navn. Thosland eller Thorseng er gamle navne. "Thos" er måske det gamle navn for Svendborgsund og land kan så betyde "landet ved sundet".

Her har boet mennesker siden de første indvandrede i stenalderen. I 1329 blev øen foræret væk af Christoffer 2. til hertugen i Sachsen-Lauenburg, men kom tilbage til Kronen i 1400-tallet. Ellen Marsvin har været eneejer af Tåsinge og i 1678 erhvervede søhelten Niels Juel øen. Han beboede Valdemars slot, men det er kendt som Kæstrup tilbage til 1320. Voldstedet for denne borg ligger stadig synligt tom sydvest for slottet.

Valdemars slot er et besøg værd. Her er flere museer ligesom bygningskomplekset er særdeles harmonisk placeret i forhold til landskab og kyst.

De mange gårde overalt på øen er udstykket siden 1911. Langs primærruten syd for Bregninge ligger en række, smukke, statelige statshusmandsbrug.

Skipperbyen Troense er fyldt med gamle huse fra 1700-tallet. 30 huse er fredet i byen, der udover de smukke huse også rummer imponerende haver. Her blev før i tiden dyrket frugt, der solgtes i København og blev sejlet dertil i æble- eller pæreskuder.

Almuens kultur er samlet i et lille lokalmuseum ved Bregninge Kirke, men fornemmes også i mange landsbyer og småhavne. Et besøg i Vårø på sydkysten med en afstikker til den lille jollehavn for enden af Vårø Isvej giver et godt indblik i livsforholdene tidligere.

Den nordlige del af Tåsinge mærkede især en markant opblomstring ved åbningen af Svendborgsundbroen i 1966 og da fik også den dengang fire år gamle Langelandsbro en opblomstring trafikmæssigt. Befolkningstallet steg med tyve procent, da det pludselig var muligt at køre til Fyn på få minutter. Det store sydlige del af øen har dog svært ved at fastholde dagligvarebutikker og andre servicefaciliteter.

Tøsingerne, som øens beboere kaldes, oplever som nogle af de få i landet at deres drikkevand renses før det sendes ud i hanerne. For ti år siden måtte flere boringer lukkes på grund af nedbrydningsprodukter fra sprøjtegifte.

Forekomsten af det 55 millioner år gamle ler, bentonit, har et entreprenørfirma påbegyndt udgravninger af i sommeren 2003 syd for Bjerreby . Det er det eneste sted i Danmark dette stærkt vandsugende ler udvindes.

Strandengen Monnet, den inddæmmende Vornæs Vejle og Bregninge Kirkebakke er alle naturfredede områder. Den sydlige og vestlige del af øen er en del af det internationale naturområde omkring Det Sydfynske Øhav.

Værd at vide

Broer til Svendborg og Siø (Langeland)

Sommersejlads fra Svendborg til Vindebyøre, Troense og Valdemars Slot

Alle faciliteter

Folder og informationstavler ved Monnet og Tåsinge Vejle.

Museer på Valdemars Slot, i Troense og Bregninge

Pas på naturen

Adgangsforbud på Monnet 15.3. - 1.7.

Bevæg dig kun ad sti til og fra fugletårn ved Vejlen.

Sejl udenom større fugleflokke