Mødereferater

Referat af det første fællesmøde i "Sydfynsudvalget", afholdt i Svendborg den 5.1.2002

Referatet er udarbejdet af sekretariatsleder Claus Jensen, Sammenslutningen af Danske Småøer. Det skal bemærkes, at det ikke er et godkendt referat. De enkelte deltagere har altså ikke gennemlæst og accepteret deres egne formuleringer.

Martin Jørgensen, Skarø, byder velkommen. Udvalget er åbent for alle interesserede. Formålet med udvalget er at skabe en fælles kontakt til relevante myndigheder ifht. en eventuel etablering af en "nationalpark" i det sydfynske øhav. På længere sigt kan udvalget måske bruges til andre formål.

Preben, Skarø, vælges som ordstyrer, som takker Ø-udvalget, Svendborg Kommune, for at ville være vært ved mødet. Præsenterer Morten "Sol" fra Dansk Folkeparti, der som formand for Svendborg 's ø-udvalg, vil indlede mødet med nogle generelle betragtninger om Wilhelm-rapporten og nationalpark-planerne:

- Ø-udvalget har rettet henvendelse til de relevante ministre og spørger til deres holdninger til Wilhelm- rapporten, generelt, og nationalpark-planerne.

- Mener at beboerne på øerne i forvejen er indstillet på at bevare og beskytte flora og fauna. Mener at

øboerne i forvejen lever " i pagt med naturen ", altså tager store hensyn.

- Øboerne bliver kustoder, der skal guide turisterne rundt på øerne.

- Bestræbelserne i at beskytte truede dyrearter kan betyde, at øboerne selv bliver en truet art. - Jagt, fiskeri, færdsel & landbrug bliver truet af restriktioner.

- Vil måske kunne sætte gang i erhvervsliv, overnatninger, færge, gårdbutikker samt handel og turisme

Det er umuligt at tale på Birkholms vegne, holdningerne er vidt forskellige, så taler på egne vegne, men hans indtryk er, at i bund og grund vil man gerne være i fred. Vil gerne i udvikling, men meget stille og roligt, vil selv styre udviklingen. Vil f.eks. gerne have kreaturer over til afgræsning (Torben, Strynø Smakkecenter, tilbyder udstyr og assistance til transport, hvis aktuelt).

Poul Henrik Harritz, Birkholm:

Reelt er der kun 4 fastboende på Birkholm, ellers fritidsbeboere, hvilket afspejler holdningerne. Han

mener, at det er vigtigt, at beboerne selv er med til at definere, hvilken slags turisme, der skal satses på.

Gør reklame for en hjemmeside, han har under udvikling, hvor alle holdninger til nationalparksplanerne kan komme til udtryk: www.sydforfyn.dk.

Henrik, Bjørnø:

Meget forskellige holdninger. Dem der vil bevare naturen og dem der er ligeglade. ø-paranoia over den store, grimme stat, der kommer og vil bestemme.

Claus Nybroe, Drejø:

Har før boet på Endelave. Hans personlige mening, at turistbesøgene er passende på øerne. Mener ikke, at øerne vil kunne bære meget mere turisme, hvilket vil være en følge af nationalpark og naturturisme. Er ked af, at alt baseres på turisme, vil hellere se noget mere udvikling indenfor andre erhverv.

Mimi, Drejø:

Der har ikke været nogen fælles debat på øen, mener at der skal diskuteres om fordele og ulemper ved nationalparks-planerne.

Bent, Drejø:

Måske ville det være en god ide at skabe et debatforum på internettet (Nana Nyhuus gør opmærksom på, at de muligheder eksisterer på "Ø-sammenslutningen"s hjemmeside, andre indvender, at der så påhviler de IT-kyndige et ansvar for at videreformidle debatten til dem der ikke er på nettet).

Bent, Hjortø:

Skræmmer lidt med nationalparksplanerne, hvilke restriktioner vil komme og vil flere turister belaste naturen?

Torben, Strynø:

Gør opmærksom på, at der er arbejdspladser i turisme. Uden turister på Strynø ville der ikke være økonomisk basis for øens kro og brugs.

Nana Nyhuus:

På Hjarnø har man begrænset turismen til en del af øen, hvilket har fungeret godt.

Preben, Skarø:

På Skarø har man positive erfaringer med stisystemerne. Folk holder sig fra private haver og kommer rent faktisk mere ud i naturen.

Mogens, Lyø:

Ingen møder om emnet på øen, så det er hans egne holdninger, han udtrykker, og det meste er sagt i de

forrige indlæg. Er ikke interesseret i flere turister, niveauet er passende og også her fungerer stisystemet godt.

Martin, Skarø:

Det er vigtigt, hvis nationalparksplanerne føres ud i livet, at det er gulerodsmetoden og ikke stokkemetoden, der bliver brugt. Vigtigt at tage hensyn til ældre landmænd, som har dyrket jorden på sin måde i mange år, ikke tvinge dem til radikalt at skifte produktionsform. Man skal huske på, at landmænd og fiskere generelt kan lide deres arbejde, så det duer ikke bare at tilbyde braklægnings- og afviklingsstøtte. Man skal passe på med at fratage folk deres kultur og identitet. Foreslår en "Grønlændermodel", hvor lokale f.eks. må fiske som altid, men hvor restriktionerne pålægges folk udefra. Ellers dør ø-samfundene. Opfordrer at netværket holder gang i kommunikationen via mailinglister, mv.

Erik, Strynø:

Havde Harritz (DN) til debataften på Strynø. Før var der en meget skeptisk holdning, men efter

debataftenen nuanceredes holdningerne. På Strynø er der dannet et lokalt kontaktudvalg ifht. planerne i Wilhelm-rapporten.. Har taget kontakt med sekretariatet i Skov- og Naturstyrelsen, som synes det ville

være glimrende, hvis der var et økontakt-udvalg på hver ø. På Strynø er nogle landmænd gået i tænkeboks ifht. om de kan iværksætte andre dyrkningsmetoder. Strynø ønsker ingen yderligere begrænsning i jagt, fiskeri og færdsel.

Kirsten Conrad, Avernakø:

Ingen beboermøder om emnet, men landmændene på øen er skeptiske. Mener man skal afvente den nye regerings holdning. Turismen fungerer fint, men kan dog næppe bære flere turister. Færgen sætter en naturlig grænse for, hvor mange turister der kommer. Har mange gæstende lystfiskere, men ingen

faciliteter til dem. Fyns Amt har købt jord op af landmændene, bl.a. for at beskytte padder. Man er glade for endags-turister.

Torben, Strynø:

Gør opmærksom på, at flerdagsturister lægger flere penge.

Marianne, Drejø: .

Mener ikke, at man skal afvente den ny regerings holdning, men at det er vigtigt, at man definerer sin egen holdning.

Preben, Skarø:

Sammenfattende, frygter vi restriktioner, har turister nok. Og, det er os, der bor på øerne, der ejer jorden. Efterlyser en diskussion om strukturen i det videre arbejde.

Poul, Birkholm:

Vil have en flad struktur.

Martin, Skarø:

Det skal være et åbent udvalg, kan kommunikere via mailingliste og så er det øernes ansvar at videreformidle, evt. med Sammenslutningen som praktisk gris. Hvis der skal snakkes med myndighederne om emnet, så kan det evt. være ø-repræsentanten, der har mandat til det.

Kirsten Conrad, Avernakø:

Ønsker flere landmænd i udvalget.

Keld, Strynø:

Flad struktur gør det sværere at træffe en beslutning. Er interesseret i at inddrage rand-interessenter i

udvalgets arbejde (dvs. de områder af eks. Tåsinge, Langeland og Ærø, der også vil blive berørt af en nationalpark-beslutning). Vigtigt at landmænd og fiskere er repræsenteret i udvalget, men så må de møde op.

Martin, Skarø:

Mener ikke det er en god ide, at inddrage rand-interessenter i udvalget, hvis udvalget på længere sigt også skal arbejde med andre emner afsmåø-natur.

Bent, Drejø:

Mener, at der bør være en talsmand for udvalget.

Claus, Drejø:

Mener, det bør være Skarø-folkene, der har gjort et stort stykke arbejde i at få mødet op at stå.

Enstemmig anerkendelse blandt de forsamlede af Skarø-folkenes indsats.

Nana Nyhuus:

Tror det er sværere for myndighederne at sidde et lokalt beboernetværk overhørigt. Så bibehold det. Søg evt. ø-støtteloven om midler til dets virke.

SENESTE NYT:

Fremmødte: Søren Lisby (Naturturisme Sydfyn), Rico Boye Jensen (Fyns Amt), Martin Schneekloth (Det Radikale Venstre), Mogens Foxil (Lyø), Preben Sørensen (Skarø), Claus Nybroe (Drejø), Martin Jørgensen (Skarø), Alberto Ilastte (Drejø), Torben Bürgel Nielsen (Strynø).

Der var afbud fra Bjørnø og Birkholm. Bjørnøs melding fra Beboerforeningen er at de kan tilslutte sig det oplæg som Strynø har sendt ud.

Søren Lisby og Rico Boye Jensen orienterede om det fælles projekt, som styres af Amtet, de 9 sydfynske kommuner og Turistorganisationerne.

Projektets formål er at skabe sydfynske arbejdspladser og samtidig støtte op omkring den natur-turisme der i forvejen findes i området. Det er vigtigt at de naturfølsomme områder i Øhavet bliver skånet for turister, og Naturturisme-projektet er meget opsat på at turisterne skal styres derhen hvor de gerne må være.

Der er afsat ca. 15 millioner til projektet over 4 år, og den største investering er en vandresti langs Fyns sydkyst, på Langelands vestkyst og på Ærøs nordkyst. Kun meget få at pengene bliver brugt på øerne, der blev nævnt renovering af Gammel Havn på Drejø, og lidt til anløbs faciliteter og til eksisterende teltpladser.

Vi tog en runde omkring bordet !

Lyø: Det er vigtigt med en styring/guidning af turisterne, så de ikke kommer de "forkerte" steder. Hvis der kommer flere turister skal der ansættes en guide til styre dem.

Lyø ønsker ikke en stor markedsføringsindsat for at tiltrække flere turister, lad blot de naturinteresserede komme selv, de er mere skånsomme turister.

Skarø: Øen er neutral i forholdt til naturpark-. Nogen vil gerne nyudvikling og naturpark, nogen er mere afventende. Hvis der kommer flere turister, skal faciliteterne (toilet, affald, stier, havn mv.) udbygges. Udviklingen skal give basis for helårsbeskæftigelse og helårsbeboelse, øen ønsker ikke at være et "sommer-samfund". Landbruget skal ikke ekstensiveres, men der kunne skiftes driftsform, til en mere miljøvenlig drift. Vi har et lunt klima, så det er oplagt at omlægge til frugtavl, bær eller frø, som giver et højere udbytte pr. hektar. Der er i Danmark for lille produktion af økologisk frugt i forhold til efterspørgslen.

Der skal ikke reklameres for at få flere turister, vi skal lade kvalitetsturisterne som ønsker uspoleret natur og idyl komme selv.

Øernes kulturhistorie er præget af jagt, fiskeri og færdsel i øhavet, disse kulturbærende aktiviteter, ønsker øboerne bevaret, ihvettflad for dem selv.

Ændringer i landbrugsdriften, skal være frivillige ordninger, hvor man med økonomiske støtte kan lokke dem med.

Drejø: Der er behov for en styring af turisterne, så de ikke vader rundt i fuglenes yngleområder mv.

Der er mange "gratister", der bare slår telt op på stranden.

Drejø bakker generelt op omkring Strynøs oplæg.

Der skal være ansat guider med beføjelser ("park-betjente"), således at folk der ikke vil overholde reglerne for færdsel kan gives en bøde eller lignende.

Der skal ikke reklameres for flere turister.

Bjørnø: Bjørnø var forhindrede i at deltage i mødet, men de havde diskuteret Strynøs oplæg i Beboerforeningen, og kunne fuldt ud tilslutte sig dette.

Strynø: Strynø bakkede selvfølgelig op om Strynøs oplæg, som er udtryk for flertallets holdning, men der findes da også folk på Strynø som er helt imod ændringer.

Det var hele gruppens ønske at når naturpark i øhavet skal diskuteres med de offentlige myndigheder, så er der behov for at Sydfynsudvalget tilføres midler, som kan frikøbe mødedeltagerne fra deres arbejde, ellers kan vi ikke holde en effektiv dialog i gang.

Det var hele gruppens ønske at når og hvis en naturpark bliver en realitet, så skal naturparken styres af en gruppe som består af de ansatte naturguider/parkbetjente (fra øerne) og repræsentanter fra Fyns Amt, samt Skov- og Naturstyrelsen.

Det blev vedtaget på mødet at vedlagte "Sydfynsudvalgets oplæg til naturpark i Det Sydfynske Øhav", kan kommenteres ved henvendelse til Øhavets Smakkecenter, Strynø i en uge (senest 23. Sept.), hvorefter det er det endelige forhandlingsudspil, som fremsendes til Amt og Miljøministeriet mv.

Således refereret af Torben Bürgel Nielsen

14. sept. 2002

----------

Strynøs udspil til ønsker omkring en nationalpark, den 6. september 2002:

Dette oplæg er udarbejdet af en bredt sammensat gruppe af beboere på Strynø henover sommeren 2002. Det lægges nu offentligt ud til alle beboere på Strynø, som kan kommentere indtil 10. september, hvorefter det endelig udspil fra Strynø sammensættes og sendes til Sydfynsudvalget.

Eventuelle kommentarer til nedenstående oplæg, kan rettes til Erik Schreiner Hansen tlf. 62515980, eller Torben Bürgel Nielsen tlf. 62515599.

Strynboerne deler generelt intentionerne om beskyttelse af vor natur, som de er indeholdt i tankerne bag oprettelsen af naturparker i Danmark. Vi er enige i vigtigheden af at bevare og forbedre livsbetingelser for planter og dyr samt at tage landskabsmæssige hensyn. Men det må ikke overses, at projektet om naturparker også har vakt bekymring hos flere beboere.

Vi har drøftet projektet og har på det foreliggende grundlag, som vi finder bør udbygges med yderligere oplysninger, stillet os positivt overfor at medvirke i en undersøgelse og planlægning af tiltag, der føre mod målene.

Dog forudsættes det, at etablering af en naturpark bygger på følgende hensyn og hensigter:

• Øboerne skal i størst muligt omfang sikres samme livsbetingelser som øvrige danskere.
• De små ø-samfund skal bevares, styrkes og udvikles og må ikke ændres til fritidssamfund. Der gøres opmærksom på, at en lang række faciliteter trænger stærkt til en forbedring/udbygning.
• For at skabe muligheder for vækst, skal det nuværende erhvervsliv understøttes og sikres udviklingsmuligheder, ligesom det stadig skal være muligt at etablere sig med erhvervsvirksomhed på øerne.
• Øboerne ønsker indflydelse både for så vidt angår ovennævnte forhold såvel som den fremtidige udvikling. Øboerne er opmærksomme på de begrænsninger i forestående, som den private ejendomsret forudsætter. Den private ejendomsret kræver vi respekteret.

Foranstående er bindende, overordnede forudsætninger og kan opfattes som hovedmål i forhold til efterfølgende beskrivelser og diskussioner af forskellige områder, der indgår som delmål under hovedforudsætningen.

Vi foreslår at der etableres forbedrede økonomiske støtteordninger, til etablering af græssede strandenge. Ordningerne skal være frivillige for den enkelte landmand.

Vi foreslår at der åbnes mulighed for afgræsning af braklagte arealer.

Der skal fortsat være mulighed for at drive traditionelt landbrug.

Det er vigtigt for omlægning af landbrugsområder til mere ekstensiv drift, at der bliver lavet langvarige forløb (5 –10 år), både af hensyn til landbrugenes økonomi og etablering af et stabilt plante/dyreliv.

Man kunne gøre det mere attraktivt for landbrug i en Naturpark at omlægge til miljøvenlig drift, ved at tilbyde økonomisk kompensation (sprøjtefri zoner, plantning af brede læhegn, udlægning af græs efter kornafgrøder).

Mulighed for skovrejsning midt på øen, efter de nugældende skovrejsningsregler.

Områdets jagt og fiskeri bør i forbindelse med etablering af naturpark tages op til fornyet overvejelse.

-Jagt: Ved tidligere begrænsninger har man forbudt al jagt under ét i meget store områder. Vi mener at der i naturparken bør være mulighed for gamle kulturbærende jagtformer, som beviseligt er lidet forstyrrende.

-Fiskeri: Erhvervsfiskeriet i Det Sydfynske Øhav er efterhånden meget begrænset. Dette imødekommer Wilhjelmsudvalgets forslag til begrænsninger af særlige vigtige gyde- og yngleområder.

Som afløsning for det svindende erhvervsfiskeri forslår vi lettere adgang til bi-erhvervsfiskeri med begrænset redskabsmængde. Dette er mere skånsomt fiskeri og vil samtidig give gode muligheder for kombinations-job på øerne. Ved at muliggøre bi-erhvervsfiskeri, sikrer vi samtidig områdets kulturhistoriske traditioner.

Det er vigtigt for at styre områdets besøgende, at der etableres stisystemer, toiletforhold, rastepladser og informationscentre.

Hvis ikke gæsterne styres derhen hvor de gerne må være, risikerer vi at de skader den natur de er kommet for at beundre. Ligeledes vil gæster der styres af en guide, sikre at man undgår konflikter med lokalbefolkningen (turister der glor ind af vinduerne / tramper i afgrøderne).

Der skal være en grænse for antallet af udlejningskajakker/smakkejoller (á lá Gudenåens kanoer), og i forbindelse med udlejning skal der informeres om naturhensyn og områdets muligheder.

Der skal i forbindelse med områdets informationscentre etableres lokalt ansatte statsstøttede naturguider, som kan fortælle om områdets fortræffeligheder, opdrage gæsterne og sikre at naturen ikke nedslides. Samtidig kan disse naturguider være med til at vedligeholde områdets publikumsfaciliteter udefor turistsæsonen.

Øhavets Smakkecenter skal være centeret der skal styre og koordinere et kommende guide-korps på småøerne, da de kender området og er lokalt forankrede. Samtidig har de faciliteter til sikring af sejlernes sikkerhed, når de på egen hånd sejler rundt i området.

For de eksisterende havne på småøerne kan modtage de nye gæster, kræves det at havnefaciliteterne forbedres. Der skal være toilet og bad, rasteplads med mulighed for at spise madpakke, skraldespand, og informationsfoldere/tavle.

Ligeledes er mange havne i dårlig forfatning, og trænger til nyt bolværk, eller en stenmole der kan give trygge og sikre adgangsforhold for besøgende i egne både.

Der skal stadig være muligheder for at etablere nye virksomheder, og skabe erhvervsudvikling. Dog skal der tages miljøhensyn.

I forbindelse med markedsføring af områdets produkter, vil det kunne bruges positivt at produktet er fremstillet i en naturpark.

Ved at etablere græssede strandenge (se under Landbrug) det meste af øen rundt, skabes bedre muligheder for et varieret plante og dyreliv, og velegne ynglesteder for vade- og andefugle.

Hvis der lokalt etableres kolonirugende fuglebestande (eller andet botanisk/zoologisk interessant) skal det være muligt at oprette små ynglereservater med begrænsninger i færdselen. Der findes f.eks. på Strynø Kalv en lille nyetableret terne/hættemåge-koloni, som burde beskyttes i yngletiden.

Mail fra Poul Henrik Harritz, den 8. august 2002:

Mail fra Strynø, den 8. august 2002: 

Brev fra talsmanden Martin Jørgensen til Sydfynsudvalget, den 10. juli 2002:

tilbage til toppen

tilbage til startside