Strynø

På de fleste småøer er det naturen der trækker. På Strynø er det den gamle skipperby, der er hovedattraktionen og samtidig forklaringen på, hvordan 800 mennesker kunne leve på denne rolige plet i Øhavet, hvorfra der er smukke udsigter til mange andre øer.

Strynø rummer en af Øhavets største byer, med adskillige gadekær. Her leger børnene ved et af dem. At fange haletudser er livets vigtigste opgave en sommereftermiddag.

Læs Anne Line Ussings nutidige betragtninger om at bo på Strynø HER
Se billeder fra stormen over Strynø den 8. januar 2005 HER
Læs om livet på Strynø, som beskrevet i Jyllandsposten maj/juni 2005 HER

Strynøs ø-gård
Vi er ret syd for Tåsinge. Strynø og omliggende holme ligger alle i det fladvandsområde der mod nord og sydvest er afgrænset af smalle strømrender. Nord for Strynø er et uafmærket løb, syd for snor det afmærkede Mørkedyb sig. Mod øst og syd ligger et bassin, hvor der stadig kan findes trærødder på havbunden. De er 6000 år gamle og voksede da ved ferskvandssøer, hvoraf én var ni gange ni kilometer. Her findes også mange undersøiske bopladser fra jæger-, samler- og bondestenalder.
Strynø er en ø med flere hundrede beboere og den holder befolkningstallet. De øvrige holme har alle en tæt relation til "hovedøen".
I det udbredte fladvand holder Øhavets ganske få spættede sæler til og flere tusinde knopsvaner, der efter endt yngleperiode fælder fjerdragten. Det er fugle fra store dele af Østersøen der finder sammen i det lave vand hvor de har let ved at nå føden i form af store enge af ålegræs.
Selv om det flade vand er fyldt med lumske sten er det er godt farvand til småbådssejlads, og du kan næsten bunde overalt.

Natur
De mange levende hegn består af stynede popler og seljerøn. Ved digerne ses bukketorn og det kan danne tætte, uigennemtrængelige hegn.
Den smukke skipperby er fyldt med småhaver. Her er en frodighed overalt.
På de få strandenge ser du kveller, sandkryb, tagrør, strandkarse, mælde, gåsefod, strandasters og strandmalurt. Nogle enkelte steder tætblomstret hindebæger og strandkrageklo.
Måger og terner yngler sporadisk. Det er ikke megen plads til dem, da markerne ofte når næsten helt ud i havstokken. De almindelige kystfugle som rødben, stor præstekrave og strandskade ses mange steder. Skarverne raster på pæle og store sten.
Ved stenrevene på Strynøs sydspids raster svømmeænder og vadefugle på træk forår og efterår.
I byen er der til gengæld en vrimmel af mindre fugle. Jernspurv, gulbug, sangdrossel, solsort, gærdesmutte, rødstjert, gærdesanger, stillids, blåmejse, musvit, grønirisk, tornirisk, bogfinke, stær og mange gråspurve. I hegnene hører du i hele sommerperioden hanner af tornsanger der har travlt med at hævde territorium.
Der er harer på øen og gråænder og fasaner udsættes af de lokale jægere.
Såvel stor som lille vandsalamander, grøn frø og grønbroget tudse lever i øens vandhuller, og ikke mindst i gadekærene i Strynø By.

Historie
Ofte er det ganske usikkert hvornår de første bosættelser fandt sted på øerne syd for Fyn. Men på Strynø har udgravninger i byen i år 2002 løftet sløret. De ældste fund daterede sig til 1200-tallet, hvor Valdemars Jordebog omtaler Strynø, samt de fleste andre småøer i riget, som vildtbane og folehave, dvs. som åbne overdrev med græssende dyr. På Strynø nævner jordebogen at der har gået heste og "hjorte" samt været "hus", og i flere affaldsgruber og i en tilkastet brønd fandtes netop knogler og gevirrester af dådyr, som kunne dateres til 1200-tallet. Her lå også rester af et cirkulært dige fra samme tid. Alle fund fra middelalderen fandtes inden for diget, som nok har skulle indhegne vildtbetjentenes beboelser og kålgårde fra de omstrejfende dyr. Ved udgravningen fandtes også tomter af huse og gårde samt brønde, affaldsgruber og andre spor fra renæssancen, dvs. 1500- og 1600-tallet, og frem til ca. 1800.
Fra tiden før Strynø fik sin nuværende form er fundet fem-seks forsvundne dysser, nogle stenalderbopladser og et vikingesmykke vidner om tidlig bosættelse.
I 1753 lejede Tranekær jorden og udskiftningen foregik i 1801. Det betød dog ikke at mange gårde blev flyttet ud fra byen. Derinde lå de stadig tæt. Der var flere mennesker på øen end landbruget kunne skabe grundlag for. I takt med at søfarten blomstrede op i 1800-tallet tjente strynboere nemlig penge på havet. Det kulminerede i 1870, hvor ikke færre end 119 beboere kunne kalde sig sømænd. Ligeså hurtigt en gård flyttede ud på markerne byggedes de små, nuttede skipperhuse som stadig kan opleves i byen. Bondeby blev til skipperby, og Strynø var den ø i kongeriget, der var tættest befolket efter Amager. Mange butikker og næsten alle håndværk fandtes i den labyrintiske, lille brogede mosaik af huse, haver og stræder. Første verdenskrig satte med sin voldsomme ubådskrig et punktum for opgangen, og befolkningstallet dalede.

Vraggodset kommer
I dagene op til jul 1914 fik strynboerne travlt. På øens sydvestende var drevet en del vraggods i land. Folk stimlede sammen for at få fingre i det, da det indeholdt en del værdifuldt metal.
Det var resterne af den svenske bark "Hermes", der to måneder forinden var strandet ved Marstal. "Hermes" var afgået fra Kiel med 585 tons koks, den 10. oktober, men på grund af dårligt vejr kom den først ud fra bugten 14 dage senere. Den fejlnavigerede og havnede ved Hyllekrogen på Lolland, hvor den røg ind i en orkan så stærk, at den drev for begge ankre. Sejlene blev flået i stykker så hurtigt de blev sat, og "Hermes" drev mod Keldsnor på Sydlangeland. Her tændte besætningen fakler for at få hjælp, men intet skete. Skroget drev videre mod Marstal, tog vand ind og tørnede mod grunden. Ved midnat brændtes fakler igen, men først om morgenen kom to både og undsatte besætningen.
Resterne af Hermes ligger ved Marstal og lasten - ja, den kan ses drevet i land på utallige af øerne den dag i dag - i form af små stykker koks.

Fremtid
På trods af den hurtige og intense færgesejlads mellem Rudkøbing og Grevebroen på øens østside ramte også affolkningen denne ø. Fra 1950 til 1975 blev befolkningstallet halveret til 230 - men her er det siden stabiliseret. Mange af strynboerne er i dag tilflyttere gennem de sidste 30 år.
En del huse bruges dog kun som fritidshuse. 1/8 af øen ejes af "udlændinge" fra det øvrige Danmark.
Strynø har på mange områder været foregangsø. Det gjaldt - før kunstgødningen blev opfundet - dyrkningen af den kvælstoffikserende hvidkløver - ligesom øen har haft et stort hønseri og egen race. På Strynø ligger Øhavets Smakkecenter. Her er en udstilling om den lille sejljolle, smakken, der før i tiden var Det Sydfynske Øhavs "folkevogn". Enhver øbo havde én eller flere af de fladbundede sejljoller så det var muligt at besøge familie på de andre øer, fiske og i det hele taget færdes til havs. Ud over museet - som er under udbygning til Danmarks fartøjs- og ø-museum og skal vise den lille mands bådtyper - er der mulighed for at lære at sejle i smakkejolle og leje en jolle til togt i Øhavet. Smakkecenteret er et meget fint eksempel på udvikling af en turisme der tager udgangspunkt i Det Sydfynske Øhavs autentiske natur- og kulturhistoriske værdier.

Værd at vide
Færge fra Rudkøbing (30 minutter) Tlf. 62515100
Feriehus- og værelsesudlejning, primitiv lejrplads og købmand
Øhavets smakkecenter, tlf. 62515599
Informationsmateriale kan fås på øen

Pas på naturen
Tag hensyn til store flokke af svaner og eventuelle sæler i det flade vand - sejl langt udenom
Vær opmærksom på fuglereder langs kysten