Da den sidste is formede Langeland gennem fremstødet fra Østersøen mod nordvest for 17.000 år siden var det først og fremmest den del af gletsjertungen der skød mod nord og dannede Storebælt der formede Langeland. Men netop Ristingehalvøen blev dannet af den tunge der skød mod nordvest og skabte Lillebælt - og stod for hovedudformningen af Ærø. Fra Ristinge over det lave vand til Marstal er det altså alene Lillebæltsgletsjeren der har spillet hovedrollen.

Området er helt særegent og ikke særlig typisk for Det Sydfynske Øhav. Fra Sydlangelands vestvendte kyst og kysten fra Vejsnæs Nakke på Ærøs sydspids til Ærøs Hale nedbryder bølgerne klinterne og alt efter vindretning vil materialet blive lagt i læ enten i forlængelse af Ærø mod øst eller i forlængelse af Ristingehalvøen mod nordvest.

Der ligger altså på det nærmeste et undersøisk sandrev mellem Ærø og Langeland. Faktisk kan du vade gennem vandet fra Ristinge Hale over til Storeholm og videre til holmene Lindholm, Langholmshoved og Langholm. Så står du få hundrede meter fra Marstal Havn, hvor en gravet strømrende umuliggør vadning.

Det er da heller ikke tilfældigt at ingeniører foreslog en 5,6 km lang dæmning og to broer på i alt 600 meter mellem Langeland og Ærø som en mulig fast forbindelse i en rapport fra 1977.

Heldigvis blev det aldrig til noget, og dermed ligger det sydfynske vadehav fortsat uberørt. De mange holme, det meget lave vand og sandbund gør området attraktivt - såvel for badning som for rasteområde for tusinder af vadefugle, ænder og gæs.

Skal du til Langeland til Ærø eller omvendt i kajak er dette en fornuftig rute, hvor du kan sejle i roligt og lavt vand nord for revet.

Storeholm

Storeholm ligger i en smuk forlængelse af Ristinge Hale på Langeland. Den er på cirka 0,1 kvadratkilometer, men vokser hele tiden - og godt to meter høj og, består mest af strandeng, men der er også mange vandhuller. Såvel mod sydøst som mod vest dannes der nyt land, især mod nordvest. Mod sydøst, altså i retning af Ristinge Hale har en strømrende tidligere muliggjort gennemsejling med kuttere fra Ristinge Havn, men løbet er nu sandet til, så kun småjoller kan passere. Alligevel forhindrer strømmen at holmen vokser sammen med Langeland.

Sttoreholm er ét stort strandvoldssystem, hvor havet har aflejret den ene strandvold udenpå den anden. En del af søerne er lavningerne mellem disse strandvolde, der i dag er bevoksede. Stranden er mod sydvest stenet og ind mod Øhavet mest sandet. Der er lavt vand nord og nordøst for Storeholm og Storeholmsrev, dybere vand syd og sydvest for.

Holmen er flere hundrede år gammel og ejes i dag af to lodsejere der bor på Ristingehalvøen. De har kun selve Storeholm, hvorimod revet - der oprindeligt var adskilt fra Storeholm af en strømrende - er ejet af staten. Den ene af holmens ejere er meget jagtinteresseret og mange skydetønder og en heftig jagt om efteråret sætter sit præg på øen.

Øen har tidligere været afgræsset men det er ophørt for ti år siden. Det er endnu muligt på øens nordvestdel at se rester af kreaturhegn og her lå også et skur der kunne give dyrene læ i hårdt vejr.

Fra Storeholm dannes stadig nyt land mod nordvest og vest. På Storeholmsrev ses Øhavets eneste klitter, der er op til to meter høje. Længere ude er ubevoksede sandrev.

Det er muligt at vade fra Ristinge Hale over alle øerne næsten helt til Marstal.

Storeholm med rev er Sydfyns vigtigste rastelokalitet for vadefugle. Tusinder af almindelige ryler holder til her. Kobbersnepper, regnspover og sandløbere kan du også være heldig at finde.

Der findes store kolonier af havterne og klyde samt det østlige øhavs eneste dværgternekoloni på revet. Selve Storeholm er præget af en stor sølvmågekoloni, men også svømmeænder og edderfugle yngler her i pæne tal.

Holmen er af meget stor botanisk betydning. Her vokser bl.a. fliget vejbred, harril, kveller, sandkryb, strandkarse, strandkogleaks, strandmalurt, strandmandstro og tangurt.

Engelskgræs blomstrer smukt på de bevoksede strandvolde.

Kun landgang fra eget fartøj eller ved vadning fra Ristinge Hale.
Ingen overnatning
Tag hensyn til jægere fra 1.9.
Opdatering: www.sydforfyn.dk

Pas på naturen

Ingen adgang på Storeholm og revet i en 50 meter zone omkring dem fra 1.3. - 15.7. Ynglefuglereservat
Tag hensyn til rastende fugleflokke når du færdes på holmen og revet