Øen er en af de allersmukkeste i Det Sydfynske Øhav. Fuglerig, blomsterrig og med minder fra dengang familier forsøgte at skabe deres livs ramme på dette øde sted.
INGEN ADGANG 1.3. - 15.7.

Store Egholm (0,7 kvadratkilometer) ligger sammen med Lille Egholm og flakøen Nyland i en lavvandet, grundet del af Det sydfynske Øhav. I dag er det fem jagthytter der bryder den flade, kun to meter høje holms silhuet. Her har boet mennesker fra 1864 til 1900. De første beboere var folk fra Ærø, der ikke kunne skaffe jord derhjemme, og derfor følte sig fristet til at forsøge på denne holm. Rester af diger ses overalt på Store Egholm, der også har været opdyrket. Det viser den fløjlsgræs der i dag findes nogle steder på øen.

Under stormfloden november 1872 boede to brødre på Store Egholm. De levede af lidt landbrug og fiskeri og supplerede med opkøb fra småøerne af flæsk og smør, som de solgte i Marstal. Da Øhavet fyldtes med vand, var de netop på Ærø for at sælge og havde efterladt koner og børn på Egholm, der blev helt overskyllet af havet. Som andre steder måtte familierne flygte på loftet og blev kun reddet af bindingsværkskonstruktionen, der betød at bølgerne kunne ødelægge tavlene og skylle gennem huset, der stadig blev stående.

Egholmmændene måtte gennem Marstalmøllerens kikkert se, hvordan deres familier kæmpede for at overleve. De kunne ikke sejle til hjælp i stormen. Det hele endte lykkeligt, og mændene gik i gang med genopbygningen af huse og diger.

Fugle

Store Egholm er i dag én stor strandeng med større strandsøer, der tiltrækker store mængder af fugle. Overalt yngler sølvmågen, og havterner har slået sig ned flere steder. Men også flere af Øhavets mere sjældne fugle forsøger sig: Den almindelige ryle og stor kobbersneppe holder til på øen, hvor der indtil for få år siden var en spilleplads for "Egholmskokken", et lokalt navn for brushønen. Den blev i gamle dage fanget i hestehårssnarer af Birkholms børn.

Ornitologerne skriver:

Der er bygget en halv snes jagttønder/skjul, og i sæsonen drives en intens jagt på og omkring øen. Resterne af de gamle diger findes stadig. Afgræsningen er aftaget jævnt gennem de senere år og er nu utilstrækkelig.

Fugleliv: Stor Sølvmågekoloni. Havternekolonier. Ynglende Stor Kobbersneppe og enkelte år Almindelig Ryle. En af øhavets 3 vigtigste ynglepladser for Klyde. En del ynglende svømmeænder. Tidligere god yngleplads for Dværgterne.

Sammenlignet med f.eks. Bredholm er der relativt få fugle, hvilket formodentlig skyldes færdsel i yngletiden. Der kan om foråret ses op til 1.000 Knortegæs.

Klassifikation: K 1, lokalitet af international ornitologisk betydning p.gr. a. forekomsten af Havterne.

Forandringer og trusler: Færdsel og tilgroning.

Konklusion: Store Egholm er en meget værdifuld yngleplads for mange fugle og kunne blive endnu vigigere. St. Egholm bør derfor beskyttes med adgangsforbud i yngletiden og afgræsningen bør intensiveres.

Botanik

Strandengen er en af Fyns syv vigtigste. Her er en stor bestand af den meget sjældne mangeblomstret ranunkel og desuden otte sjældne og fem halvsjældne arter. Det er blandt andre druegåsefod, tangurt, engbyg, spidshale, stivhåret ranunkel, smalbladet hareøre og strandnellike på strandoverdrevene.

Ejer, adgang og ophold

Store Egholm ejes af mange mennesker, da de små lodder ofte deles ved arv. Øen er matrikuleret, så alle kan se, hvor deres smalle strimler ligger. I praksis sørger man i fællesskab for afgræsning af får, geder og kreaturer hvert år. 

Der er offentlig adgang til øen - men det er kun muligt at komme dertil i egen båd. I perioden 1. marts til 15. juli er landgang ikke tilladt, da de mange kolonier af rugende og ynglende fugle meget let forstyrres og dermed kan æg og unger gå tabt.