Stenvenderen - en fugl i datid..
Da jeg begyndte at se på fugle i Det Sydfynske Øhav mødte jeg ofte den lille stenvender. Det er en fætter til den store præstekrave, hvad angår udseende. Stenvenderen er ikke grå på oversiden men brunlig og rødlig - og så har den "præstekrave".
En rastende stenvender, fotograferet på Thurø Rev,
5.5.04. af Erhardt Ecklon
Jeg mødte arten på ynglepladserne. Nogle var helt sikre som Langholm og Langholmshoved og Grensholm - men også på Store Egholm har jeg set den - endog dens rede med fire små unger i! Det var en særlig oplevelse for jeg stødte tilfældigt på reden. Ellers har jeg altid skyndt mig væk hvis hannen har afsløret sig selv med et hidsigt "kiti-ti-ti-ti". Den forsvarer sit territorium hidsigt når hunnen ligger på reden der ofte er rigtig godt skjult under en tot græs. Hannen er så hidsig at den sagtens kan forsøge at jage andre og større fugle væk fra ynglepladsen.
Desværre er det historie. For i 1992 og 1993 blev de sidste ynglefugle iagttaget. Nu ses den kun på træk fra vinterkvarteret i Vestafrika til ynglepladserne langs Østersøens kyster og i Nordsibirien og Nordrusland.
Dermed blev verdenshistorien ændret - en lille smule! For de ynglende stenvendere i Øhavet var sandsynligvis de sydligst forekommende overhovedet. Arten yngler nemlig omkring Nordpolen i de arktiske egne, og kun i Skandinavien kommer den så sydligt som i Danmark.
Det er dog stadig muligt at glæde sig over den her i landet, selv om den i dag kun bygger rede 3-5 steder. Det største del af bestanden yngler på de store strandenge og holme ved Sydlæsø. Her er op til 40 par, der ivrigt vimser rundt i yngletiden og til fulde lever op til sit navn: Med det kileformede næb vender den sten og snupper insekter, tanglopper og andre smådyr. Ofte smider den småstenene til side med en kraftig bevægelse.
Det er mestendels forstyrrelser der knækkede Øhavsbestanden. Stenvenderen ynglede nemlig på nogle af de holme hvor mange mennesker også tager ophold - og nyder forsommerens sol og bademuligheder. Da stenvenderen samtidig yngler ret sent - og først ankommer til ynglepladserne i slutningen af april eller i maj - er risikoen for badegæster, løse hunde og andre forstyrrelser store og katastrofale for det sker samtidigt med at hunnen ligger på æg eller ungerne er ganske små og særlig sårbare.
Klimaændringer, større kolonier af sølvmåger og tilgroning på holmene er også faktorer man ikke kan se bort fra.
I hvert fald er arten også helt væk fra Tysklands Nordsø- og Østersøkyster.
Som turist kan du glæde dig over at stenvenderen næsten er worldwide udenfor yngletiden, hvor du kan finde den på næsten alle Klodens kyster. Selv har jeg hilst på den så forskellige steder som Galapagosøerne, Costa Ricas stillehavskyst, Azoerne, Madeira og Indonesien...og hver gang har jeg sendt tankerne til de små holme i Øhavet...!