Beboet ø 10 km sydvest for Svendborg
2 km², 38 beboere
Ornitologi, botanik, geologi

Læs om livet på Skarø, som beskrevet i Jyllandsposten maj/juni 2005 HER

INGEN ADGANG 1.3. - 15.7 PÅ DET SMALLE SKARØ REV.

Skarø er en forholdsvis flad ø. Det højeste punkt rager dog 9 meter op over havet. Det bærer det pompøse navn Vesterbjerg og fra stedet deromkring - ved øens lille kapel - er smukke udsigter over ø og hav.

Også Skarø er dannet af den sidste is der skød frem over Øhavet fra sydøst og blev bremset af de store jordmasser på Fyn, så isen ændrede bane i mere vestlig retning.

Øen er præget af opdyrkning. Flere landmænd driver stadig markerne og kun indenfor Skarø Odde og engene mod syd er enge, strandsøer og strandoverdrev. Særlig iøjnefaldende er det sandrev der stikker op over vandet vest for havnen. Det ændrer form efter strøm og vind. Det er materiale der af vestenvindens bølger brydes ned på øens vestkyst som føres herop og lægger sig.

Byen er centralt placeret på øen, og her ligger også de fleste gårde. På sydøen og Østerhoved er enkelte husmandsbrug. De fik de yderste og dårligste jorder.

Overalt er kysten smal og stenet. Der er lavt vand mod øst og syd og gode muligheder for en dukkert for enden af Alhovedvej ved vestkysten eller fra Skarø Rev og Odde.

Nogle steder er der anlagt diger. På sydvestsiden af øen er brugt de traditionelle diger: På en cementstøbning lagdes tang og foran - mod havet - støbtes kampesten sammen med cement til en lille vold, mens der landværts er små volde af jord og tang blandet sammen.

Skarø er rig på natur, såvel planter som fugle.

Det er på strandengene naturen er mest mangfoldig. På den sydlige del af øen vokser mange planter på engene lige vest for den smalle Kalveodde. Druegåsefod, stilket kilebæger, stivhåret ranunkel, strandstenkløver og tangurt. Det er alle planter der i Danmark er ret sjældne. På de samme enge yngler stormmåger, gråand og rødben og på Kalveodden ses havterner og stor præstekrave. I vandhullerne på engene er der ofte ske- og spidsænder.

Følger du vejen mod syd - Søndre Stænge - kan du på engen til højre for vejen helt ude ved kysten se andre rige plantesamfund, for eksempel knæbøjet rævehale, strandtrehage, engelskgræs, jordbærkløver, spydmælde, smalbladet kællingetand og stivhåret ranunkel.

Vest for havnen, ved Revet og de store enge og strandsøer syd for er kolonier af hættemåger, ynglende grågæs, viber, rødben, skeænder, gravænder og spidsænder. Du kan være heldig at se den sjældne knarand også. Rørhøgen flyver over rørskovene i hele sommerhalvåret på jagt efter føde til sin mage eller unger.

På Skarø Odde kan de sårbare hav- og dværgterner yngle. Det er derfor du bør holde dig væk, for æg og unger er næsten umulige at få øje på.

Østerhovedvej er nok Svendborg Kommunes smalleste vej. Den løber helt nede ved kysten og på det lavvandede havområde er der altid knopsvaner og om vinteren den gulnæbbede sangsvane, hvinænder og måske mørkbugede knortegæs.

Der drives lidt jagt på øen. Også efter haren, der før i tiden blev fanget op til jul og solgt til andre områder i landet hvor bestanden var truet. Der er også mange lækatte og mår på Skarø.

Fotografen Knud Jacobsen tog dette stemningsfulde billede en vinterdag på Skarø i midten af tresserne. Du kan se flere af hans billeder i bogen "De Grønne Øer", udgivet 1965. Se afsnittet "Læs mere". 

Kong Valdemars Jordebog fra 1231 fortæller at der er hjorte på øen, men intet jagthus. Hvornår folk har bosat sig på Skarø ved ingen. Men i 1480 er her beboet. Da klager Svendborg nemlig over at beboerne ulovligt driver handel med Tyskland udenom Svendborgs købstadsrettigheder.

Øen hører senere under Hvidkilde Gods. Den udskilles derfra i 1821. Da var der 12 gårde og 14 husmandsgårde og 200 beboere.

I Skarø by kan du se steder hvor gårdene er næsten sammenbyggede to og to. Jorden gik fra gården ud mod kysten og markerne blev bredere og bredere. Det er en såkaldt stjerneudstykning. Ud over marker nær gården - bylodder - havde bønderne også jord ude ved kysten - udlodder.

Under Svenskekrigene var det ikke fjenden, men et par danske søofficerer der i 1659 gjorde langgang og ødelagde og plyndrede øen. Bagefter smadrede de døre, karme, skabe og vinduer på Hjortø. Begge øers befolkninger rejste sag mod vandalerne, der dog senere blev pure frifundet.

Ellers er historien gået let hen over ø-idyllen.

I mange år så fremtiden for denne sydfynske ø trist ud. Som alle andre steder raslede befolkningstallet ned. I midten af 1990-erne var det på blot 18. men så fik Skarø i 1999 nyt købmandspar der tog søn, svigerdatter og deres fire børn med. Vupti var der pludselig sket en forøgelse af befolkningen med 42 procent. Det blev der skrevet om i aviserne og siden har 4-5 familier med mindreårige børn fundet ro på Skarø.

Erhvervsaktive har fundet bopæl på denne plet, der ligger så nær på Svendborg at det er muligt at pendle med færgen gennem Svendborgsund.

Der er i kølvandet på tilflytningen åbnet en hyggelig sommercafe, en kunstbutik og årligt afholdes der en lille musikfestival. Skarø er center for en virksomhed der arbejder på en fælles markedsføring af danske ø-produkter.

Og så er en gruppe af beboerne på eget initiativ gået i gang med naturpleje af øens enge. Græsningslauget "Muuhligvis" har skotsk højlandskvæg gående på græs året rundt.

Hver sommer er der ø-lejr på Skarø.

Værd at vide

Færge fra Svendborg (40 min.)

Tlf. 62210262

Købmand, sommercafe, tlf.boks

Primitiv lejrplads ved cafe. Her kan lånes kajakvogne.

Ø-folder og vandrestier

Pas på naturen

Kun overnatning på lejrplads

Undlad færdsel på Skarø Odde og enge ved Kalveodde fra 1.3. - 15.7.