Lav ø, 2 km nordvest for Rudkøbing
1,6 km², 22 beboere
Fugle

I dag haster de fleste over Siø på blot ét minut. Allerhøjest når bilisten at nyde havet fra de to broer.

Men før Siøsundbroen fra 1959 og Langelandsbroen fra 1962 var her meget mere natur. Dengang lå her fire øer.

Da søkortdirektør Jens Sørensen sejlede forbi i 1692 skrev han om Siø at den var "i tvende par med en strøm imellem der går krum og skiller øerne ad". Om Skovøen, nærmest Tåsinge: "Græs og skov og et hus derpå" og om den østre ø, Sidø: "idel græsmark, derpå en koforpagter i et hus".

På den tid blev øens uinddigede enge brugt til sommergræsning af dyr fra Langeland. Der var store fugtige områder, deraf navnet Sidø, hvor "sid" betyder vådt eller fugtigt.

Øerne blev allerede i 1560 skænket til Rudkøbing af Kongen.

I dag er Siø præget af en stor svinefarm og intenst opdyrket, blandt andet med græsfrø.

Historien fortæller, at under svenskekrigene i 1600-tallet udlånte besidderen af Nedergård på Nordlangeland 500 rigsdaler til Rudkøbing da svenskerne ellers ville brænde byen af. Han fik til gengæld Siø og Skovø som pant. Det lykkedes ikke købstaden at betale beløbet tilbage til tiden og derfor er Siø i dag en del af Tranekær og ikke Rudkøbing Kommune som den ellers ligger få kilometer fra.

Siø er gennenm store inddæmninger blevet totalt ændret. I 1861 blev hovedøen forbundet med Skovø gennem diger, og da landevejen beslaglagde en del dyrkbart jord tog bonden på Siøgård revanche og fjernede Store og Lille Fugleholm fra Danmarkskortet i 1960-erne. I alt syv km diger og mange pumper holder Siø tør.

Bonden levede godt. Ansatte egen skibsfører, der i mange år sejlede gods, karle og piger til og fra Langeland - og i dag ligger en række små, statelige arbejderboliger i læ af den store opkørselsrampe til broen. De bebos nu af et blandet folkefærd, der ikke længere har tilknytning til gården. Siø-manden udviklede også en særlig roe der senere er dyrket overalt i landet.

Brushøns, viber, rødben, dværgterner, havterner, stormmåger og sølvmåger trivedes overalt på engene og de små fugleholme - indtil diger, plov og korn ødelagde naturen. De seneste årtier har naturen vundet lidt af det råderum den havde engang. Et digebrud på Siøs sydøstligste del har fået landmanden til at opgive dyrkning og her har en flok hættemåger og splitterner slået sig ned. Stormmågen yngler spredt langs kysten - nogle steder på selve diget - og samlet set kan der være mere end 1000 par.

Af pattedyr er her mange rotter. De stammer måske fra et kornlager der har været på øen. De lever godt - ikke mindst i brorampernes mange hulrum.

Værd at vide

Broer til Tåsinge og Langeland

Ingen overnatning

Ingen faciliteter

Pas på naturen

Undlad færdsel på øens uopdyrkede arealer fra 1.3. - 15.7. Hold dig væk fra store terne- og mågekolonier.