Grønne nyheder fra Det Sydfynske Øhav  
SENESTE NYHEDER ØVERST - øvrige nyheder fra   2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Tilbage til startside  

2. september: Birkholm er ikke alene om at få bedre digebeskyttelse.
Det er ikke kun Birkholm, der ønsker sig bedre digebeskyttelse, så ekstreme stormfloder ikke sætter øen under vand. Også Skarø, der ligger ved den vestlige udkant af Svendborgsund har søgt om digebeskyttelse. Formanden for beboerforeningen på Skarø, Bjarne Madsen, oplyser til "sydforfyn.dk", at det kun har været Birkholm der i det sydfynske har har søgt om penge til renovering af diger. Det har Skarø også, men på grund af en fejl i i de offentlige myndigheders postgang, var mailen ikke nået frem. Da Skarø Beboerforening kunne dokumentere, at den var afsendt inden for tidsfristen, har Kystdirektoratet taget den med i runden.

På Skarø har man planer om at renovere omkring 600 meter dige der går fra kysten ved Alhovedvej til Skarø Rev. Man overvejer at gennemføre digebeskyttelsen ved enten at bruge jord fra en række nyetablerede vandhuller, eller ved at grave jord på diget fra indersiden af det eksisterende dige, men det er den dårligste og billigste løsning.    

31. august: Sjælden fugl set på Strynø.
I går, den 30 august, blev en sjælden fugl set på den sydlige del af Strynø, på hjørnet mellem Kærvej og Pletkærvej. En "Almindelig Kjove" fløj rundt nogle minutter over marken nord for Kærvej, inden den lagde kursen mod Marstal.
Kjoven er en af mågeverdenens pirater. Den lever mestendels af at stjæle føde fra andre havfugle. Blandt kjoverne, som der er syv arter af dem i Verden, er den almindelige kjove den mest udbredte. Den yngler på Nordatlantens øer og klippeskær og på den arktiske tundra.    
Kjoven, der blev set i går på øen, er brun på oversiden men mere lys på  undersiden. fordelingen af farvefaserne hænger sammen med om kjoverne yngler på tundraen eller ved kysten.  De lysebugede fugle lver af lemminger og der er den lyse underside på kjoven en fordel, da lemmingerne har svært ved at opdage kjoven i luften.
Den almindelige Kjove er en ret sjælden gæst i Danmark, og i går valgte den altså Strynø. Fuglen er på størrelse med en måge og flyver på samme måde som en stormmåge, men er altså væsentligt mørkere.

31. august: Flere og flere ældre i landets ø-kommuner.
 

De ældre borgere kommer til at fylde mere på fattige øer som Bornholm, Ærø og Samsø. Ældre borgere med behov for pleje er ofte koncentreret i kommuner, som samtidig mangler penge i kommunekassen.
Fagbevægelsens ugebrev A4 har ranglistet kommunerne efter skatteindtægter, og hvor meget de ældre udgør af befolkningen. Ø-kommuner som Læsø, Morsø, Lolland og Langeland kommer også skidt ud af den opstilling. De har få penge, men udsigt til mange ældre.
 

30. august: Langeland får millioner af kroner - men det er ikke nok til at få hovedet oven vande.
 

Langeland kommune har fået 16 millioner kroner fra staten og søger om yderligere fire millioner kroner.
Den økonomiske og sociale virkelighed gør det svært for Langeland Kommune at tegne et lyserødt billede af sig selv.
Ikke nok med at kommunen i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sammen med Lolland/Falster placeres helt i bund på fattigdomsbarometret - kommunen søger også gang på gang penge i statslige puljer. Det skriver Fyns Amts Avis.
Senest fik Langeland Kommune otte millioner kroner i fattighjælp fra Indenrigsministeriets særtilskudspulje til særligt vanskeligt stillede kommuner, og otte millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen til sundhedsprojektet ”Nærvær i nærmiljøet” målrettet Sydlangeland.
Langeland Kommune har også søgt om fire millioner kroner fra satspuljen til udviklingsprojektet ”Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper”.
 

- Kunne det ikke lade sig gøre uden satspuljemidler?
- Nej, men det er den måde, det styres på, at vi i projektfasen afprøver nogle modeller, som Sundhedsstyrelsen vil prøve af, siger Anne Marie Hedegaard, leder af forebyggelsescentret.

- Er I meget opmærksomme på satspuljemidler?
- Ja, sådan er betingelserne. Men det er ikke bare, fordi vi er en udkantskommune. Alle kommuner søger, pointerer Anne Marie Hedegaard og lægger vægt på, at det er vigtigt at fastholde indsatsen.

25. august: Kommuner bør tage ansvaret for diger på småøerne.
I fredags besøgte Ø-kontaktudvalget Drejø i Det Sydfynske Øhav. Problemet med at få sikret ordentlige diger langs kysten er mere og mere nærværende i takt med klimaændringerne. Et af medlemmerne af Ø-kontaktudvalget er den konservative politiker, Jørgen Lundsgaard. Der er i øvrigt risiko for at pengene rent faktisk ikke bruges til nye diger. Dels er der på flere øer færre og færre folk, der kan hjælpe med at bevare digerne, dels er de statsmidler der er afsat til at bygge og sikre diger for, næsten ikke ansøgt. Birkholm er den eneste ø i Øhavet, som har søgt om digepenge. men denne ø er også særlig triet, da det højeste naturlige punkt på øen kun ligger én meter over daglig vande
Politikeren Jørgen Lundsgård undrer sig over de udeblevne ansøgninger, og frygter, at der til næste finanslov ikke afsættes penge til digerne småøerne i den danske ø-verden.

 20. august: Ny forening vil kæmpe FOR en Øhavs-nationalpark
 

For at sikre tilhængerne af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav en stemme i debatten, har en gruppe borgere dannet en støtteforening, hvor Rudi Rusfort Kragh er valgt som formand.
Det erklærede mål er at få dannet en nationalpark i og omkring øhavet.
- Vi har i løbet af sommeren set, hvordan modstanderne og skeptikerne har fået mere og mere spalteplads, og hvordan der i debatten er blevet mindre og mindre plads til nuancer. Vi vil sikre, at debatten ikke bliver for elitær og præget af for få mennesker. Der skal skabes medejerskab og engagement i befolkningen, så politikerne ved, om der er opbakning til en nationalpark, når de skal træffe deres beslutning til næste år, siger Rudi Rusfort Kragh.
Han udelukker på forhånd, at der kan skabes et kompromis mellem tilhængerne og modstanderne.
- Det bliver enten et ja eller et nej til nationalparken. Der findes ingen mellemvej. Men jeg håber, at vi kan mødes omkring fælles interesser, og at modstanderne vil indse, at mulighederne er større end de begrænsninger, de frygter, siger Rudi Rusfort Kragh.

9. august: Grågæs hærger Siø.

Antallet af grågæs, der overvintrer i Danmark, er tredoblet på 15 år.
Bestanden af grågæs i Danmark er på det nærmeste eksploderet, og det går ud over landmænd, der ofte ikke kan gøre andet end at se til, mens de mange fugle fortærer markernes afgrøder. Det skriver TV2 Fyn.
Landmand, Jesper Møller Hansen fra den lille ø, Siø, der forbinder Langeland med kontinentet,  fortæller til TV2 Fyn, at fuglene æder tre til fem hektar afgrøder fra ham om året, så fuglenes ædegilde koster landmanden op mod 50.000 kroner årligt.
Det er de milde vintre, der gør, at gæssene ikke længere flyver sydpå. Antallet af overvintrende grågæs er tredoblet inden for de seneste 15 år, og det vurderes, at 85.000 grågæs bliver hængende i landet for vinteren, skriver TV2 Fyn.

4. august: Stort iltsvind truer det Sydfynske Øhav.
 

Det sydlige Lillebælt og et område i det sydfynske øhav er alvorligt ramt af iltsvind. Det skriver DR Fyn tirsdag. Iltindholdet er så lavt, at fiskene flygter, og Harley Bundgaard Madsen fra Miljøcenter Odense siger til DR Fyn, at situationen er ret alvorlig.
Iltindholdet er målt siden 1989, men det er aldrig målt værende så lavt. Håbet er kraftig vind fra nordvest, så bliver iltforholdene i bundvandet forbedret, siger Harley Bundgaard Madsen.

25. juli: Nyheden om nye øer i Det Sydfynske Øhav er falsk.
DR-Radio Fyn og Fyns Amts Avis bringer i dag en nyhed om at tre nye øer er dukket op over havoverfladen i Øhavet. Der skulle angiveligt være tale om nye øer ved øen Storeholm, der ligger i forlængelse af Ristingehalvøen på den sydlige del af Langeland, samt en sandbanke nord for halvøen Ommelshoved på Ærø.
Allerførst kan der være grund til at aflive NYHEDEN i avisomtalen. Der er nemlig tale om alt andet end nyhed, for den samme historie blev omtalt i aviserne for 3-5 år siden.
Storeholm og øerne nordvest for ligger i et dynamisk farvand, der ændrer sig hele tiden. Små sandbanker stikker den ene dag op over vandet, den anden dag under ...det er der slet intet nyt i.
Når det drejer sig om sand-vaden nord for Ommelshoved, er der tale om en sandflade der tilsyneladende vokser langsomt, og dog ikke mere, end at der endnu ikke er begyndt kolonisering af planter.
Skulle en læser af Fyns Amts Avis få lyst til at besøge de stort set ikke-opdukkede øer, skal man ikke forlade sig på de luftfotos, der bringes i avisen i dag. Da er den ene af de angiveligt to øer ved Storeholm anbragt midt i Ristinge by, og sandrevet nord for Ommelshoved ligger midt i Ommel By!

24. juli: Langeland skal have livreddere på badestrandene.
 

Turist- og erhvervsdirektør foreslår, at Langeland stifter forening til sikkerhed på badestrande og søger penge i fonde eller nationalstaten.
Langeland kan som turistø gøre en forskel ved at signalere til de mange tusinde sommergæster, at badesikkerhed på stranden har topprioritet, og at livreddere er en folkesag, som kommunen, erhvervslivet og borgerne står sammen om.
- Jeg synes, vi skal få nogen udefra til at betale, siger Anne Mette Wandsøe med henvisning til økonomiske situation på Langeland.
Hun forestiller sig, at Langeland står sammen om - på linje med hjertestartersagen - at stifte en forening for badesikkerhed på strandene.
- Vi skal stikke hovederne sammen og opfordre andre fonde end TrygFonden eller måske allerhelst national-staten Danmark til at betale. Det vil være dybt asocialt, hvis ikke andre end langelænderne skulle betale. Det er en nationalstatslig opgave. Det skal ikke være et udkantsproblem, understreger Anne Mette Wandsøe.
Borgmester Bjarne Nielsen (V) er enig.
Til Fyens Stiftstidende siger ham at kommunen vil have svært ved økonomisk at løfte opgaven selv. Men det er godt med debat, så vi kan få undersøgt mulighederne, fastslår han.
 

21. juli: Fynske havørne forgiftet og dræbt.
To havørne, der i foråret ynglede på den lille ø, Leammer, døde pludseligt og hurtigt, og der er nu konstateret, at der et tale om en særdeles kraftig gift, der har slået dem ihjel. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag. Det fremgår at en laboratorieundersøgelse, som Veterinærinstituttet har lavet for skov- og Naturstyrelsen, der har anmeldt sagen til politiet. 

Det er det forbudte og særdeles farlige stof carbofuren, der er blevet brugt. Sandsynligvis døde havørnene fordi de havde ædt en due eller høne, der var fyldt med store mængder gift. Den voksne ørn døde nærmest øjeblikkeligt, men ungen blev fundet død i reden i slutningen af juni.

Det var første gang, havørnen ynglede i Odense Fjord i mere end 100 år, og glæden var stor blandt naturvenner, da ørneparrets æg klækkede den 2. maj.
- Vi håber blandt andet, at politiet kan finde frem til et svar på, om den forgiftede fugl bevidst kan være lagt ud med det formål, at havørnene skulle æde den, siger biolog Erling Krabbe fra Skov- og Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.
Han forklarer, at grunden til, at Skov- og Naturstyrelsen har meldt sagen til politiet er, at alle rovfugle er totalfredede. Det er ligeledes forbudt at forgifte fugle fra den danske natur, uanset arten.
Havørnen, som er Nordeuropas største rovfugl, forsvandt fra Danmark i 1991, men vendte tilbage i 1995. Den samlede bestand i landet vurderes at være cirka 32 par.

Heldigvis glæder de fleste danskere sig over at ikke færre end 32 havørne yngler i Danmark. Men der er altså stadig nogle mennesker, der åbenbart indædt hader denne smukke fugl så meget, at den skal slås ihjel.

16. juli:  Dræbergoblen kom - og svømmede væk igen.
I de sidste tre år har to forskere, en fra Syddansk Universitet og en fra Zoologisk Museum i København, fulgt dræbergoplernes færd og undersøgt, hvor hurtigt de formere sig og hvad deres udbredelse betyder for økosystemet i de danske have. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.
Men i år har dræbergopler mærkelig nok ikke vist sig, og det undrer forskerne.
- Indtil videre har vi fået tre-fire indberetninger, og det er ingenting forhold til sidste år. En forklaring kan være, at dræbergoplerne er ved at blive en fast del af vores fauna, og så er det normalt, at arten lever lidt tilbagetrukken en tid, forklarer Ole Tendal, lektor på Zoologisk Museum i København.
En anden forklaring kan være, at dræbergoplens naturlige fjende, melongoplen, også er kommet til landet.
- Vi så det, da melongoplen dukkede op i Sortehavet. Der blev den store bestand af dræbergopler slået tilbage, men vi har dog ingen observationer af melongopler til at underbygge en sådan mulighed, forklarer professor Hans Ulrik Riisgaard fra Marinbiologisk Forskningscenter, Syddansk Universitet, i Kerteminde.

Begge forskere tvivler på, at den hårde vinter har haft afgørende indflydelse på goplernes forsvinden, selv om vinteren givetvis har reduceret mængden.
Selv om dræbergoplerne er berygtede for at æde dyreplankton, fiskeæg og larver på deres vej, er de også berømte for deres smukke, gnistrede bånd af ribber, som fritidsdykkere ynder at fotografere på deres ture under havets overflade.
Flere dykkerklubber i Det Sydfynske Øhav undrer sig også over de manglende dræbergobler.
Det samme rapporterer de to svendborgensiske dykkerklubber, Dråben og Delfinen.

10. juli: Ærø Højskole er lukningstruet, men overlever måske alligevel.
 

I dag gør bestyrelsen for den kriseramte højskole status og tager stilling til et oplæg fra højskolens forretningsudvalg om, hvorvidt der skal søges gennemført fire til fem korte kurser hen over efteråret, og til hvorvidt man skal bede forstander Henrik Hartvig om at blive på skolen året ud. Dels for at tage sig afviklingen af disse kurser samt forsøge at skaffe elever til et hold, der kan begynde på et langt kursus efter årsskiftet.
Ærø Højskole har gennem flere år haft en skrantende økonomi, det helt gik i smadder for trekvart år siden. Skolen er indrettet i et tidligere hotel og ligger næsten bogstaveligt med fødderne i vandet ud til det sydfynske Øhav.

- Vi kan ikke fastholde et større personale. Vi har ganske enkelt ikke penge til lønninger. Men vi spørger så bestyrelsen, om vi kan fastholde lønnen til forstanderen for at holde tingene i gang, indtil vi endeligt ved, hvad der skal ske, siger formanden for bestyrelsen, Tange Rasmussen.
Personalet har samlet udtrykt, at de har stor tillid til forstander Henrik Hartvig. Personalet har også i enighed peget på, at højskolen fortsat skal satse på musik og teater.
- Vores anbefalinger går på, at højskolen fortsætter med den profil, den har nu, men vi er også enige om, at denne profil meget gerne må tegnes noget skarpere. Desuden anbefaler vi, at man satser mere på korte kurser og er meget opmærksom på udgifterne, fortæller Jørgen Otto Jørgensen, der var en del af denne arbejdsgruppe.
- Hvis ikke kassekreditten lynhurtigt bliver reduceret, vil banken ikke være med mere. Helt forståeligt, konstaterer Tange Rasmussen.

9. juli: På Lyø har de set bare patter gennem fyrre år.

Det hele startede på Lyø vindmølle for 40 år siden. I 1970 gav Kulturministeriet tilskud til at afholde en række sommerlejre på de danske øer. Omdrejningspunktet for de første ø-lejre på Lyø havde et praktisk mål; at istandsætte øens gamle forsømte mølle. Møllen fik ikke sine nye vinger, men siden da har tusinde af danskere gennem ø-lejr-ophold fået Lyø ind i sjælen. Ø-lejrens jubilæum markeres med en stor udstilling i Lyø Kultur- og Besøgscenter, som har åbent frem til den 8. august. Læs evt. mere på www.lyø.dk

8. juli: Birkholm vil helst klare sig uden nationalparken.
Den mangeårige beboerforeningsformand på Birkholm, Johannes Balslev, fortæller om øens skepsis i forhold til en nationalpark i Øhavet.
Som på så mange andre øer er der på Birkholm forskellige holdninger til,  hvordan øen skal udvikle sig i fremtiden. Nogen foretrækker at øen stort set forbliver, som den altid har været. De frygter at forandringer vil ødelægge nogle af de kvaliteter, som hidtil har karakteriseret øen. Andre mener, at manglende udvikling er ensbetydende med afvikling og på sigt vil føre til affolkning. Holdningerne kan givetvis genfindes i mange andre lokalsamfund – især i udkantsdanmark. Det var disse modsatrettede synspunkter, som Birkholm Beboerforening har forsøgt at sammenfatte i en udmelding til det udvalg, som undersøger mulighederne og holdningerne til oprettelse af en nationalpark for det sydfynske øhav. Men udmeldingen er også præget af min personlige uvilje mod, at andre kræfter end øens egne får mulighed for at dirigere øens udvikling. Birkholmerne var fæstebønder frem til 1937, så når man endelig har fået „foden under eget bord“, er man ikke sindet at opgive denne selvstændighed.

Birkholm Beboerforening har alle fastboende og fritidshusejere som medlemmer. I udmeldingen herfra hedder det blandt andet: „Den lille ø Birkholm ligger centralt midt i det sydfynske øhav. Den besøges årligt af mange turister, som berømmer den. Her er ro og en venlig atmosfære som kontrast til den uro, som ellers ofte kendetegner hverdagen. Også flora og fauna trives, så øen i dag lægger jord til flere af vores sjældnere arter. Men Birkholm er lille – under 1 kvadratkilometer – og derfor yderst sårbar overfor omvæltninger. Dette har lodsejerne på jorden gennem mange år været yderst opmærksomme på, hvorfor de har forvaltet kultur og natur varsomt og samvittighedsfuldt. Ændringer er foretaget velovervejede, så traditioner, plante- og dyreliv ikke led skade. Tværtimod er der at ind for at afværge trusler mod øens egenart. Derfor er der også en udbredt skepsis, når ’udefra kommende kræfter’ har planer og ideer, som kan være indgribende overfor mulighederne for at bevare øens særpræg. Alt for let kan ’gode viljer’ komme til at gøre mere skade end gavn, så øens natur og kultur lider skade….
Vi frygter, at en nationalpark vil opstille rammebetingelser, som selv om de i dag kan forekomme harmløse og fornuftige, i en fremtid kan komme til at virke begrænsende i vores bestræbelser på at sikre øen, som vi og vore gæster kan lide den. Vi er ikke modstandere af udvikling, men vi har bevist og mener, at vi fortsat vil være i stand til at bevise, at vi fremtidigt vil være de bedst egnede til at sikre øens og dens naturs interesser. Naturligvis vil vi i vores ageren altid være lydhøre overfor gode råd og henstillinger. Til dagligt lever vi på Birkholm med 2 trusler

– truslen mod total affolkning
– truslen mod oversvømmelse.

Affolkes øen totalt, vil den rammes af nedbrydning. Dette er en udvikling, som vi har set på andre øer. Husene forfalder, når ingen til stadighed holder dem under opsyn og ligger i værste fald hen som mål for vandaler. Samme skæbne overgår havn og natur. Øen vil således undergå en foranding, så den ikke bevarer dens attraktionsværdi for mennesker og natur. Til imødegåelse heraf er det grundliggende vigtigt, at der er pålidelige og hyppige trafikforbindelser til omverdenen, så det er tillokkende at have fast bopæl på øen. Med en god trafikal infrastruktur anser vi det ikke for urealistisk med en mindre, men positiv udvikling i befolkningstallet, uden at der foretages nybyggerier. Truslen fra havet har for birkholmerne siden stormfloden i 1872 været konstant. Som beskyttelse er opført diger primært for at beskytte boligerne på øen, sekundært for at bevare de beskedne landbrugsarealer. Det sidste må i dag siges at være mindre relevant. Alligevel er der fornuft i, at der på Birkholm findes 2 digesystemer, idet yderdiget tjener som barriere og værn, så skaderne på inderdiget kan minimeres i forbindelse med stormflod…

Turisme har været nævnt som muligheder på småøer, men selv om der satses bredspektret med alle slags turistvarer og tjenesteydelser, vil de kun kunne blive et beskedent supplement til indkomsten på grund af den begrænsede turisme. Også udlejning af huse til ferieformål vil aldrig kunne bringes til at få et nævneværdigt omfang. Besøgende oplever, at der på Birkholm eksisterer et stærkt og muntert fællesskab på trods af lejlighedsvise uenigheder. Men man er fælles om at hjælpe hinanden og værne om øen, dens natur og værdier. Gennem tiderne har birkholmerne været vant til at gå ind i løsningen af de problemer, der måtte dukke op undervejs. Denne særlige, ansvarsfulde kultur, som efterhånden er en sjældenhed i det moderne samfund, kan desværre let slås i stykker, hvis andre føler sig kaldede til at ’tage over’. Resultatet vil blive et fattigere samfund – dyrere i drift, rigere på frustrationer.“

7. juli: Hjælp til de flade øer.
Der er i 2010 og 2011 oprettet en pulje på 4 mio. kr. årligt til kystbeskyttelse på danske småøer. Ved kystbeskyttelse forstås alle former for erosions- og højvandsbeskyttelse, der etableres med det formål at beskytte mennesker og ejendom mod påvirkninger fra havet. Der kan gives tilskud til nyanlæg af kystbeskyttelse, genopretning af ødelagte eller forfaldne kystbeskyttelsesanlæg, og endelig til udvidelse af eksisterende kystbeskyttelse. Der kan ydes et tilskud på 50% af udgifterne, dog maks. 500.000 kr. I særlige tilfælde kan der gives 75% tilskud, dog maks. 750.000 kr. Ansøgningsfrister d. 15. august 2010 og 1. maj 2011. Find flere oplysninger på www.kyst.dk
I det Sydfynske Øhav vil øer som Birkholm, Strynø Kalv, dele af Hjortø og holme som Hjælmshoved kunne få glæde af støtten.

5. juni: Partiformand river en halv dag ud af kalenderen og tager til Grundlovsfest på Strynø
Det er ikke hver dag, at Strynø i Det Sydfynske Øhav får besøg af en partiformand. Men ikke desto mindre lykkedes det Grundlovsdag at få vel nok den mest indflydelsesrige partiformand pt. til at lægge kursen forbi Strynø. Villy Søvndal, formand for SF, mødte op og holdt grundlovtale klokken 17.00 og forlod først festen og arrangementet et par timer senere. Solen skinnede fra en skyfri himmel og noget nær 200 mennesker deltog i mødet. Partiformanden var i hopla, og han befandt sig da også på den af de otte øer i Øhavet der kan prale med, at SF ved de sidste to kommunalvalg har været det største parti. Villy ankom med øens færge, "Strynboen", men valgte at tage den med ro væk fra øen. Ombord på "Egholmskokken" faldt der ro over Villy og det øvrige selskab.
På turistbåden "Egholmskokken" er det altid en spøg at iagttage hvem der hurtigst kan finde ud af at tage redningsvesten på. Villy havde lidt svært ved det!
 

15. maj: Borgmester: Strynø skal være rolle for bosætningspolitik.
Det fastslog Langelands borgmester, Bjarne Nielsen (V), da han lørdag holdt tale ved majtræsfesten på Strynø.
 

Himmel og hav stod i ét, da Strynø holdt majtræsfest i weekenden, og for første gang - i hvert fald så længe nogen kan huske tilbage - lykkedes det ikke at få rejst majtræet.
Men regnbyger og hård blæst kunne ikke tage humøret fra de mange gæster, såvel strynboer som gæster ude fra, der var mødt op. To dage senere havde vejret artet sig, og masten blev hejst.

Borgmester Bjarne Nielsen (V) vovede sig også over de vilde vover til Strynø. Han skulle nemlig holde majtræs-talen.
- Jeg er stolt og glad over, at I fastholder denne smukke gamle tradition, og jeg er sikker på, at både turister og strynboer glæder sig til denne store festdag, sagde Bjarne Nielsen.

Han undlod ikke at kommentere den aktuelle debat om Udkantsdanmark.
- Det kan virke ganske deprimerende, at udkantsområder kun opfattes negativt. Jeg er naturligvis opmærksom på, at Langeland er et udkantsområde, hvor udfordringerne er en dårlig økonomi og en stagnerende befolkningsudvikling, konstaterede Bjarne Nielsen, idet han dog også så lyspunkter i horisonten.
- Det glæder mig meget, at Strynø oplever vækst og trivsel - og en positiv befolkningsudvikling. Den er endda så positiv, at tvillinger er ganske almindelige ...

Borgmesteren tørrede sveden af panden og glædede sig over, "at Rudkøbing Byråd ikke lukkede skolen", og så kom han med et løfte:

- Som børnetallet ser ud nu, behøver I ikke at frygte for skolen og skattekisten, som er en velfungerende institution med godt personale, pointerede Bjarne Nielsen.

Ud fra filosofien "noget for noget" opfordrede han strynboerne til at passe godt på deres købmand.

- Det er meget vigtigt for et ø-samfund at bevare en købmand, understregede Bjarne Nielsen.

Han pegede på Strynø som rollemodel for kommunens bosætningspolitik, som er et vigtigt indsatsområde.

- Hvis vi kan blive kendt for både en pragtfuld natur og en respektfuld forståelse for andre mennesker - og det er Strynø et godt eksempel på - så er jeg sikker på, at Langeland er fremtidens mest attraktive bosætningsområde, fastslog Bjarne Nielsen.

13. maj: Så får Bjørnø snart sit beboerhus.

I går blev det første spadestik taget til beboerhuset på den lille ø, Bjørnø, syd for Faaborg. Formanden for andelsforeningen bag beboerhuset, Leif Nysted, siger :
"Vi glæder os helt usigeligt til endelig at kunne se murene rejse sig over mange års usynligt papirarbejde."
Det er øens ældste og yngste beboer, Caroline på ni år og Jørgen Pedersen på 79 år, der i fællesskab tog det symbolske spadestik. Håndværkerne går i sving på tirsdag.
"Det har været en sej kamp indtil nu, både for at skaffe penge og byggetilladelse, men nu kan vi da puste stille ud og se resultatet af anstrengelserne", siger Leif Nysted.
Andelsforeningen "Bjørnø Beboerhus" har skrabet en million kroner sammen, og de penge rækker til et råhus. Senere kommer køkken, toilet, el med mere.
Råhuset skal stå færdigt om tre måneder. Næste etape vil koster 600.000 kroner, og er man i bestyrelsen allerede i gang med at finde dem.
Forsamlingsstedet i Det Sydfynske Øhav skal først og fremmest betjene de 33 fastboende Bjørnø-beboere, men huset skal også bruges til klubaktiviteter, private fester og foreningsfester. Beboerne  håber også, at flere udenøs vil bruget huset, siger formanden.

13. maj: Kirkeministeriet til Skarø

I et åbent brev til regeringen beder indflytningsgruppen på Skarø om at få del i de statslige arbejdspladser, som mange politikere vil flytte ud i provinsen.
Flyt Kirkeministeriet til Skarø! sådan lyder opfordringen fra Lasse Granhøj Bekker, der kalder sig kontaktansvarlig for Indflytningsgruppen på den lille ø i Det Sydfynske Øhav.
 
Han har på gruppens vegne sendt følgende opfordring til regeringspartierne:

"Det foreslås at foretage udflytning af Kirkeministeriet til Skarø i Det Sydfynske Øhav. Begrundelsen herfor er, at der må formodes at være lige langt til den øverste arbejdsgiver, uanset om man befinder sig i udkanten eller i inderkanten af Danmark, og således er netop dette ministerium i vore øjne et optimalt sted at starte udflytningen."

Drejø skal også udvikles.

Antallet af offentlige arbejdspladser på den lille ø begrænser sig i øjeblikket til en havnefoged, en skraldemand og en deltidskirketjener, og det er sandt at sige ikke noget, der batter.


- En hurtig forundersøgelse på ministeriets hjemmeside tyder på, at ministeriet vil kunne bidrage med et ikke uvæsentligt antal fuldmægtige og it-konsulenter, men samtidig ikke i en grad, vi finder urealistisk at genhuse på øen. Man skal tænke på, at øen i tidligere tider husede flere hundrede karle og piger, siger Lasse Bekker.

Netop Skarø Kirkes nærmeste nabo ligger en til formålet ganske velegnet bygning, der med en renovering og sanering af det elektriske system fuldt ud vil kunne matche hovedstadens tilbud, forklarer han i brevet til regeringen.

- Allerede efter høsten vil bygningen kunne være til ministeriets disposition, slutter han og tilbyder på naboøen Drejøs vegne at huse Udviklingsministeriet - fordi udviklingen derovre længe har stået stille.

 

6. maj: "Øhavets Folk" - nyt indslag på Øhavets Smakkecenter.

Takket være et tilskud på 45.000 kroner fra "Naturturisme I/S"  bliver det nu muligt for Øhavets Smakkecenter at brede sine aktiviteter ud rent geografisk. Projektet, som der er bevilget penge til, bliver en præsentation i billede og lyd, hvor beboerne på de otte mindre, sydfynske øer, får mulighed for at fortælle kort og godt om hvorfor de bebor en ø. Det er alt fra den nyeste tilflytter på Strynø til barnefødte mænd og kvinder fra Lyø.
Den aktive udstilling vil blive placeret i Smakkecenterets 300 kvadratmeter store udstillingsbygning, og her vil der så - i vilkårlig rækkefølge - dukke små portrætter frem på et stort lærred.
Det forventes at præsentationen vil blive færdig i indeværende år.  

20. april: Beboerne på Strynø takker nej til at dele færge med Ærø.
 

En synligt skuffet borgmester Karsten Landro sejlede hjem til Ærø med uforrettet sag, da 90 ø-boere fra Strynø afviste færgesamarbejde
Det ligger helt fast efter mandagens borgermøde i smakkecentret, hvor 90 strynboer markerede en massiv protest mod dette indgreb i deres direkte livline til fastlandet via Rudkøbing.

- Det er svært at se de fordele, I lægger op til. Det er spild af tid, og jeg synes, I skal overveje, om I vil bruge flere kræfter på det her, konkluderede frugtavler Mette Meldgaard.

Ærøs borgmester Karsten Landro (K) erkendte, at der ikke var noget at komme efter.
- Vi ser fornuft i det, at det er dyrere med to færger end med én fælles, og vi er to til at betale. Men måske tager jeg fejl. Kan I ikke se en idé i det, så ... Jeg har forstået budskabet. Vi trækker os tilbage, sagde en tydeligt skuffet Karsten Landro.

Der var ikke meget hjælp at hente hos Langelands borgmester Bjarne Nielsen (V), der kort og godt fastslog i sin afsluttende bemærkning til strynboerne:
- Der bliver ikke trukket noget ned over hovedet på jer. Det skal I ikke være bange for.


Da ordstyrer Knud Nielsen under eventuelt, hvor intet kan besluttes, foreslog en markering for/imod en fællesfærge med en håndsoprækning, var det ikke til at se skoven for bare hænder. Alle, undtagen én, stemte nej tak til V-sejlads mellem Rudkøbing - Strynø - Marstal.

16. april: Avernakø bekymret over fremtidig helikopterassistance.
Beboerne på Avernakø har altid været glade for den hurtige helikopterassistance som øen har oplevet. Nogle gange har helikopteren været hurtigt fremme på Avernakø blot et kvarter efter der blev tilkaldt hjælp.
Men måske er det en saga blot. I det seneste nummer af beboerforeningsbladet AvernakøNYT, fortæller et par beboere, at da de sidst havde besøg af helikopteren, forlød det at flyvestation Skrydstrup stod foran lukning. Det vil sige, at fremtidige assistancer kommer fra Karup, og dermed forøges flyvetiden i forhold til øerne i Det Sydfynske Øhav. De to beboere fra Avernakø, Niels Dahm og Connie Storm har henvendt sig til Rigets nye forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech, og orienteret hende om problemstillingen.
 

1. april: Overraskende kompromis i den kommende færgefart mellem Langeland, Strynø og Marstal.   
I går eftermiddags indgik borgmestrene fra henholdsvis Marstal og Langeland et uventet og overraskende kompromis omkring den fremtidige færgefart til og fra Strynø.
Begge borgmestre fastholder ønsket om en såkaldt ”V-sejlads”, hvor en kommende færge skal sejle fra Rudkøbing over Strynø til Marstal – og samme vej tilbage.
”Nu skal der findes en løsning, og det kan ikke går hurtigt nok” siger borgmester Karsten Landro fra Ærø, og Bjarne Nielsen, Langelands borgmester, er enig:
”Vi har 36 millioner kroner liggende og de skal ikke dækkes af kommunalt støv, men bruges her og nu”.

Baggrunden for det pludselige forlig indebærer, at en kommende færge på ruten kan have hele to etager med biler. Biler til og fra Strynø skal holde på øverste bildæk, mens øvrig trafik til og fra Ærø holder på det nederste dæk.

”Det er den eneste måde hvor hurtig kørsel ind og ud på færgerne kan sikre, at sejladsplanen kan overholdes”, siger Karsten Landro.    

Der er fra borgmestrenes side gennemført en meget hurtig konsulentløsning, der sikrer, at færgerne ikke skaber så høje bølger, som nogle har frygtet.
”Andre steder ses bølger på op til to meters højde, men i det beskyttede øhav forventer konsulenterne kun bølger på op til en meter,” siger de to borgmestre, der har givet hinanden ed på at få gennemført færgeændringerne så hurtigt som muligt.

24. marts: Nationalparkskeptikere bliver modstandere.

Foreningen "Nationalpark-skeptikerne, Sydfyn" tromler nu sine medlemmer sammen for at danne en fælles front mod oprettelsen af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Til generalforsamlingen på tirsdag vil foreningen fremlægge en hovedplan, der skal råbe politikerne op.
 
- Vi er ikke sikre på, at de kender alle aspekter i den her sag, og derfor vil vi først pr. brev siden personligt tage kontakt til lokalpolitikerne, siger formanden, gårdejer Bent Juel Sørensen til Fyns Amts Avis.

For nylig havde Svendborgs borgmester Curt Sørensen (S) og hans forgænger Lars Erik Hornemann (V) et indlæg i avisen, hvor de gav udtryk for en støtte til nationalparkplanerne ligesom de opfordrede, til at styregruppen nu skulle have arbejdsro til at gøre deres arbejde færdigt.

Det har skeptikerne ikke tænkt sig at give, og de vil fortsætte kampen til det sidste.
- Vi har ikke noget imod, at der bliver lavet stier, og at folk kan komme ud i naturen, men vi er inderligt imod en overkommunal styring, som vi ingen indflydelse har på, siger Bent Juel Sørensen, der er svineavler på Ærø.

19. marts:  Ny Strynø-færge biler billigere end først beregnet.
 

Øen Strynø har fået et tilbud om ny færge og to lejer til kun 38 mio. kroner - en tro kopi af Askø-færgen med plads til 96 passagerer og 14 personbiler
Tilbage i oktober fik beboerne på Strynø et tilbud, som kan betyde, at Langeland Kommune måske kan spare 10 millioner kroner på en ny færge mellem Rudkøbing og Strynø. Det skriver Fyns Amts Avis fredag.
Det er tidligere blevet anslået, at en ny færge samt to færgelejer vil koste 48 millioner kroner.
De 36 millioner er allerede blevet bevilget af Indenrigsministeriet. Langeland Kommune har så mulighed for at låne sig til resten.
Tilbuddet på 38 millioner kroner fra skibsingeniør­firmaet OSK-Ship Tech ville betyde, at Langeland Kommune måske kun skal låne to millioner kroner.

Torben Nielsen er gift med Stina Ovens fra Strynø-Udvalget, og det er ham, der i sin tid indhentede tilbuddet.
- Selv hvis det nu skulle vise sig at koste et par ekstra millioner, er der stadig masser af luft, siger Torben Nielsen.
Han siger, at de beboere på øen, han har talt med om færgen, er meget begejstrede for tilbuddet.

Den nye færge ville være en tro kopi af Askø-færgen, der har en kapacitet på 96 passagerer og 14 biler. Askø-færgen har gennem flere år været anbefalet som den type og med de egenskaber det kan gøre færgemodellen egnet til sejlads mellem Langeland og Strynø.
- Det ville dække vores nuværende behov. Jeg har snakket med Lolland Færgefart, der har færgen, og de har kun haft gode erfaringer med den, forklarer Torben Nielsen.
Den nye færge er en katamaranfærge med to skrog, og den er en smule bredere end Strynø-færgen fra 1966.
- Samtidig er den også lav, hvilket betyder, at den ligger stabilt i vandet i det meste slags vejr. Den har også kunnet sejle, når der har ligget is, oplyser Torben Nielsen.

Der går dog et stykke tid, før kommunen beslutter sig for, hvordan færgebetjeningen fremover skal være.
- Mit bedste bud er, at vi tidligst træffer en endelig beslutning om tre-fire måneder, fortæller kommunaldirektør Jørgen Christiansen.
Langeland Kommune har sat 1,4 millioner kroner af til at undersøge, hvilken færge der skal købes, samt hvor tit og hvordan den skal sejle.
Derudover er det heller ikke klart endnu, om Langeland har tænkt sig at indgå i et muligt sejlads-samarbejde med Ærø.
Strynboerne skal også høres til et borgermøde mandag 19. april, før kommunen kan beslutte noget.

17. marts: Pas på - et kæmpehøjt isbjerg driver rundt i Øhavet!
 

15 meter høje isbjerge driver rundt mellem Skarø og Drejø!
Rygterne løb stærkt på Amtsavisens redaktion i går, efter at en årvågen læser havde sendt billeder af is på havet. Billederne var taget fra Vornæs Skov med god afstand til det hvide element.
Men da Amtsavisen fik fat i kaptajn Torben Meirum på færgen mellem Ærøskøbing og Svendborg for at spørge lidt mere til de 15 meter høje isbjerge, slog søhunden, der sejler ganske tæt på isen, en skraldlatter op.

- Det er isskruninger, som er maks to til tre meter høje. Der er næsten ingen is tilbage, så det er de allersidste krampetrækninger, sagde kaptajnen, da han havde fået luft igen.
Således kan vi konkludere: Vinteren er slut, og foråret er på vej til Sydfyn. Og det er jo heller ikke så tosset.

15. marts: Nu skal lystbådehavnene fyldes på Langeland.
 

Ny havneguide skal få de mange danske og udenlandske lystsejlere, der aldrig har sat deres ben på en langelandsk bådebro, på andre tanker.
Det skriver Fyns Amts Avis i dag.
Derfor sætter Turist- og Erhvervsforeningen alle sejl til for at få fat i de maritime ignoranter, der åbenbart ikke ved, hvad de går glip af, når de kan finde på at sejle uden om Strynø og Langeland.
"Da havnene på Langeland og Strynø i århundreder har været øernes livsnerve, sejler man lige ind i favnen på købstaden, landsbyerne og fiskerlejerne - og de oplevelser og seværdigheder, de hver især kan byde på", lyder lokketonerne i havneguiden, der omtaler alle havnen på den lange ø - og Strynøs spritnye havn.
- Havneguiden beskriver Langeland i stort og småt, og den er tænkt som en appetitvækker. Her er noget for enhver smag, og det skal vi have fortalt omverdenen, forklarer Anne Mette Wandsøe, der er erhvervs- og turistchef på øen. Ideen og guiden omfatter Lohals, Dageløkke, Rudkøbing, Strynø, Spodsbjerg, Ristinge og Bagenkop.
 

3. marts: Vi vil fortsat have vores egen færge.

Langeland Kommune har fået 36 millioner kroner til en nyere færge til sejladsen mellem Rudkøbing og Strynø. Der er dog flere, der bejler til den pengekasse. På Strynø vækker det forargelse, at Ærø kommune nu pludselig foreslår, at Marstalfærgen, der sejler mellem Marstal og Rudkøbing kan lægge til ved Strynø på sine sejladser. "Det er blot fordi Ærø vil malke
vores mange, gode millioner", siger man på Strynø, der ikke vil dele sin ø med andre færger.
På Strynø er man indstillet på at få en ny færge, der forhåbentlig også kan få en ny sejlplan. Den sidste færge sejler fra Rudkøbing til øen klokken 17.25 på hverdage, og det gør det umuligt at deltage i foreningsliv, møder, fester og forældremøder på skolen på Langeland.

10. marts: Nytænkning? Nu skal Marstalfærgen sejle til Strynø!

Nu kan ærø-boerne snart ikke udtænke flere færgeløsninger. Alt er prøvet af, så nu breder debatten sig ud til resten af Øhavet.
Langeland og Ærø er begyndt at tale om en fælles færge, der skal sejle til Marstal som hidtil, men også lægger bovporten på Strynø, der ligger midtvejs mellem Ærø og Langeland.
Engang i en ikke særlig fjern fremtid vil der derfor måske være et fælles sydfynsk færgeselskab, som driver færgerne mellem såvel Ærø og Langeland som mellem Langeland og Strynø - og måske også mellem Ærø og Faaborg.
Ifølge Fyns Amts Avis er de første spæde skridt allerede taget af den ærøske borgmester Karsten Landro (K) og hans kollega på Langeland Bjarne Nielsen (V), som har bedt administrationen om at undersøge jura og praktiske hurdler i et sådant tvær-kommunalt samarbejde.
Strynø har allerede fået de første 36 mio. kr. - svarende til 75 procent af udgifterne til en ny færge af staten, og i hvert fald den ærøske borgmester er overbevist om, at hvis der kan blive tale om et tværkommunalt færgesamarbejde, vil de sidste penge være "nemme" af få.
- På Christiansborg vil der helt sikkert blive tage meget positivt imod et sådant udspil fra to kommuner. Vi har slet ikke været inde og konkretisere planen endnu, men der er masser af muligheder. V-sejlads mellem Marstal-Strynø og Rudkøbing kun én af dem, påpeger Karsten Landro og understreger, at muligheden for senere at udvide samarbejdet med Faaborg-Midtfyn vil være en klar fortsættelse til et sydfynsk færgeselskab, der kan drive alle de sydfynske færger.

7. februar: Tre unge kvinder ud i farefuldt farvand.

Tre piger fra 7. klasse på Vester Skerninge Friskole var lige friske nok i vintervejret forleden. De besluttede sig til at tage turen over isen til Avernakø på cykel fra Søren Bilds Strand syd for Ulbølle. Det skriver Fyns Amts Avis. Turen strækker sig over fem kilometer, men pigerne vovede sig alligevel ud på havisen. Pigerne nåede over i god behold, men kunne bagefter godt se, hvor farligt det havde været.

14. februar: Isvandrere ignorerer advarsler fra politiet.

Folkevandring på farlig is i Faaborg Fjord har udviklet sig til en sag for politiet. Ikke alle adlyder ordren om at gå i land.
 

Selv om politibetjente med megafoner i dag beordrede folk til at forlade den usikre is mellem Faaborg og den lille ø, Bjørnø, valgte nogle at ignorere advarslen.
- De blev ude på isen, siger vagtchef hos Fyns Politi, Jesper Pedersen.

Ordensmagten har forbudt al færdsel på isen i Faaborg Fjord, og i den situation er det muligt at skrive bøder ud til personer, der trodser forbuddet, men så drastisk gik man ikke til værks.
- Vi kan ikke håndtere det. Vi kan jo ikke løbe ud på isen for at fange dem, siger vagtchefen.

På et tidspunkt søndag var der omkring 1500 mennesker ude på isen.
De var tilsyneladende lokket ud, fordi medier har berettet, at det nu er sikkert at vandre på isen på strækningen fra Hotel Faaborg Fjord til Bjørnø.

Men kommunen havde ikke godkendt isturen, og det fik lørdag politiet til at opsætte advarselsskilte.
Lørdag eftermiddag blev en borger i Faaborg nervøs for, at tre personer på en isflage var i nød, og det betød, at en redningshelikopter blev sendt i luften. Ingen var dog i fare.

Søndag rullede betjente afspærringsstrimmel ud, ligesom ordensmagten var fysisk til stede for at stoppe folkevandringen.
Isen knagede og brægede faretruende, og større isflager havde revet sig løs, lyder det fra politiet.
Politiet indsatte senere søndag en snescooter, så folk, der ikke accepterede adgangsforbuddet, kunne indhentes.

3. februar: Hjælpen kom fra luften til lille ø i Det Sydfynske Øhav.
De seks beboere på Birkholm i Det Sydfynske Øhav uden kontakt til omverdenen - og dog. Hjælpen kom fra luften.  Siden mandag har seks beboere på øen været overladt til sig selv. Det er normalt en lille postbåd der betjener øens beboere, og leverer aviser og andre fornødenheder til Marstal. Men den ligger frosset til i havnen. Men det tager en af de faste beboere, fisker Morten Mortensen, ikke så tungt. 
 

- Vi overlever da. Ja, ja, ja, da, siger han med et lille grin i røret, da avisen fanger et livstegn fra øen. - Vi fik garn, aviser og småting i går, tilføjer Morten Mortensen til Fyens Stiftstidende.
Hjælpen kom fra oven. Fra luften. Piloten Peter Nordquist fra Starling Air på Ærø trådte nemlig til, styrede sit Cessna-fly over isen og smed i ren Haiti-stil "nødhjælpen" ned på den bare, frosne mark på klejne Birkholm, fortæller han.

- Jeg blev bedt om at smide lidt ned af en af beboerne, som kontaktede mig. Blandt andet modermælkserstatning, siger Peter Nordquist. Øen befolkes lige nu af en baby og et par fiskere. Plus det løse og så vidt vides ingen lommetyve, selskabstømmere eller skorstensfejere.
På grund af den luftbårne hjælp kan øens beboere derfor overleve et par dage endnu. Morten Mortensen kan endda følge med i verdenssituationen i sin "luftige" avis.
Men øboerne kan godt belave sig til måske 14 dage mere uden postbåden, oplyser fungerende skippervikar Gustav Anneberg fra "Birkholmposten".
- Det kan sagtens være, at "Birkholmposten" ikke kan sejle de næste 14 dage. Båden kan faktisk slet ikke sejle i is, fordi den er saltvandskølet og tager is ind i motoren, siger Gustav Anneberg.

28. januar: "Strynboen" sidder fast i isen ud for Strynø.
Siden klokken 7:30 i morges har Strynboen sidder fat i isen øst for Strynø. Færgen afgik Strynø kl. 06:45 og sejlede i sin egen rende ud mod hovedsejlrenden til Rudkøbing. Men en stærk, sydgårende strøm betød, at ø-færgen alene kunne komme 40-50 meter frem gennem isen, inden den stoppede ufrivilligt. Færgen meddeler her kl. 09:15, at der er en stærk sydgående strøm, der fører Strynboen sydover. Den væsentligt større færge, "Marstal", der sejler mellem Marstal og Rudkøbing er ikke påvirket af havisen og de to færger har løbende kontakt med hinanden og kan dermed også hjælpe, hvis isen skulle pakke yderligere sammen.    

Alle færger fra Ærø er 10-15 minutter forsinkede i deres første afgang, da isen når at fryse renderne til i løbet af natten. De mindre ø-færger har også problemer. I Faaborg fjord pakker isen godt til og store dele af Svendborgsund er også isfyldte.

Men er man elsker af is og kulde kan man nu gå fra Strynø til den vest for liggende Strynø Kalv og måske også nå videre til Bredholm.  Det kræver dog en vis ekspertise at vove sig ud, og man bør konsultere lokalkendte inden man sætter foden på isen, og al ansvar er selvfølgelig på eget ansvar.

19. januar: Øboere bestyrtede over prisstigning på færgen.
Beboerne på Lyø og Avernakø er godt utilfredse med den sidste taksstigning på færgefarten. Hvor det før kostede 510 kroner for et 10-turskort, er prisen i ét hug sat op til intet mindre end 810 kroner. Ikke mindst på grund af den store stigning har beboerne på Avernakø samlet underskrifter og på Lyø har  der været afholdt et beboermøde omkring færgepriserne.

"Vi vil gerne have tilflyttere herover. Det fremmer den her prisstigning ikke", siger Elise Hansen fra Lyø til Fyens Stiftstidende. Færgeselskabet vil nu se på takststigningen igen.

12. januar: Øhavets havterner flyver 71.000 kilometer om året. Det er verdensrekord.
Det er vores lokale Ø-havs-ynglefugl, havternen, der tager prisen som den længst flyvende fugl i verden. I gennemsnit flyver den lille fugl 71.000 km om året, og det svarer til turen 3 gange til månen og tilbage igennem dens levetid. Det er forsker Carsten Egevang fra Grønlands Naturinstitut der, i samarbejde med kolleger fra Storbritannien, USA og Island, som de første har kortlagt havternens træk.

”Det er godt gået af en lille fugl på kun 100 gram” smiler Carsten Egevang ”Vi vidste på forhånd, at havternen hvert efterår trækker fra Grønland til Weddell Havet ved Antarktis og tilbage igen til ynglekolonierne i Grønland om foråret. Det nye i dette studie er, at vi har fået et fantastisk indblik i, hvordan fuglene opfører sig på de tidspunkter af året, hvor vi normalt ikke har mulighed for at følge dem.”

Studiet blev gennemført ved hjælp af en ny type måleinstrument, en geo-lyslogger der registrerer lys-intensitet, som kan omsættes til en geografisk position. Den nye metode indeholder et stort potentiale i forbindelse med fremtidig forskning af dyrs trækbevægelser.

Havternen overrasker forskerne, og forskningsresultaterne bekræfter ikke bare det lange fugletræk, men der gemte sig også et par overraskelser for forskerne. Det viste sig, at fuglene ikke bevæger sig hurtigst muligt mod syd om efteråret, men at de tilbringer knap en måned midt i Atlanterhavet, omkring 1000 km nord for Azorerne, hvor de ”tanker op”.

8. januar:  Fremtidens ø-boere risikerer at blive klima-flygtninge.
I det nye år skal Folketinget tage stilling til en revidering af en lov om stormflod og stormfald. Sammenslutningen af Danske Småøer, der en interesseorganisation for 27 danske småøer, finder det problematisk, at der indføres en ny erstatningsmodel, hvorefter selvrisikoen stiger ved gentagne oversvømmelser. Sammenslutningen skriver i sit høringssvar:

”På mange af øerne er digerne i en utidssvarende stand, på nogle mangler de helt, fordi det ikke tidligere har været nødvendigt. Men på øer, som især Omø og Anholt, dokumenterede den sidste stormflod, at der er et nyt behov for kystsikring, som der ikke har været tidligere. At forstærke de nuværende diger og nybygning af diger er en opgave, der er omfattende og omkostningstung. Alt for omkostningstung til at pålægge de få øboere alene. Og uden de nødvendige diger, så vil øboerne ikke bare leve en udsat tilværelse. Deres boliger vil også falde i værdi og er ulykken ude, kan det blive en økonomisk ruin på grund af den høje selvrisiko. Så øboere og beboere i andre udsatte kystområder kan i en nær fremtid ende med at blive internt fordrevne klimaflygtninge”.

Derfor mener Sammenslutningen af Danske Småøer, at staten må gå ind og tage et økonomisk medansvar for kystbeskyttelsen, evt. gennem langsigtede statslån, og vi mener, at man kunne forhøje den stormflodsafgift til forsikringsselskaberne med eks. 100 kr. årligt, og droppe erstatningsmodellen med en stigende selvrisiko.

3. januar: Flere og flere laver frivilligt natur- og miljøarbejde.
Der er efterhånden mange borgere langs de sydfynske kyster, der gerne giver en hånd med til frivilligt arbejde. Ofte er det midaldrende personer, der pludselig får mere fritid, og mange af dem bruger den på frivilligt arbejde. Det kan være alt fra pleje af naturområder, til maling af fugletårn, istandsættelse af stier og plancher med videre.
Det sidste, lokale eksempel på sådant frivilligt arbejde er netop lanceret som et samarbejde mellem Vårø bylaug, Svendborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen, og der er nu blevet oprettet en plejegruppe omkring den store strandeng, Monnet, på Tåsinge.
Den primære opgave er at få ryddet de mange buske på de højere dele af Monnet, men folk i gruppen vil vil løbende overvåge naturen på stedet og gøre lignende tiltag fremover. Derfor mangler der stadig folk som er interesserede i at lægge et stykke arbejde i at forbedre naturen på Monnet til gavn for fugle, padder, insekter m.m.
Det første initiativ afvikles lørdag den 9. januar, og er du interesseret så henvend dig til Poul Rasmussen på telefoner: Telefon 2324 5613 eller 6254 1032.
Lørdagen skal blandt andet bruges til at fjerne nogle af de tjørne der dækker dele af Fyns største og smukkeste strandeng.

2. januar 2010: Lille øhavs-ø vrimler med rotter, som måske er ved at udvikle sig med nye særegenheder.

Kidholm set fra Troense.

500-800 rotter har skabt et unikt samfund på en lille, ubeboet holm i Svendborgsund.
Meget besynderligt har rotterne valgt krabber og blåmuslinger som deres livret, men nu brydes idyllen på Kidholm. Der er nemlig lagt gift ud.
Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.
 
- Det her er fuldstændig enestående i historien. Det kommer vi ikke til at opleve igen, erklærer Kaj Mikkelsen, der er Svendborg Kommunes tilsynsførende,
hvad angår skadedyrsbekæmpelse og er netop gjort opmærksom på øens myldrende og sælsomme liv.
Kidholm-rotterne lever af blåmuslinger og krabber, som de piler ud og henter, når lavvandet efterlader skaldyr på sandbunden.
Så slæbes føden ind i små grotter. Her knækkes skallerne og delikatessen fortæres.
Ifølge Kaj Mikkelsen ser det ud til, at Kidholm-rotterne kan være en ubetydelighed mindre end de rotter, man ellers kender. Det tyder skeletfundene på.
Og deres lille, lukkede samfund og ændrede adfærdsmønster kan have eksisteret gennem mange årtier.
- Det kunne være spændende at fange et levende eksemplar og undersøge, om rotten har udviklet en ændret kropsbygning på grund af dens specielle levemåde, siger Kaj Mikkelsen.
Det er de efterladte spor, som afslører rottekoloniens levevis og adfærdsmønster, for ingen har set hverken halespids eller snydeskaft på disse øboer.
Jo, lokale fiskere har flere gange observeret, hvordan horder af rotter ved lavvande udnytter, at en smal sandtange gør Kidholm landfast med Thurø. Så spæner koloniens medlemmer ind mod Grasten og måske tilbage igen.
Og det er netop den kendsgerning, der gør, at Svendborg Kommune tager affære.

Kidholm ejes af Valdemars Slot, men fordi sandtangen ved ebbe skaber broforbindelse til det øvrige kommunale samfund, er risikoen for smittefare åbenbar.
- De er sværere at bekæmpe end almindelige rotter, for modgiften mod den gift, vi normalt bruger, er K-vitamin. Og dette vitamin findes i stort omfang i de krabber, Kidholm-rotterne æder, fortæller Kaj Mikkelsen.
Han er nu ikke i tvivl om, at kolonien vil være udryddet i begyndelsen af februar næste år. Så tager han selv ud og kontrollerer, at Kidholm er rottefri. Ind til da er en fisker hyret til en gang om ugen at sejle en bekæmper fra Kiltin ud til Kidholm for at lægge gift. Også en fladbundet fiskerjolle har Svendborg Kommune måttet leje for at komme tæt nok på land.
Projektet vil koste kommunekassen ca. 15.000 kroner.