Grønne nyheder fra Det Sydfynske Øhav  
SENESTE NYHEDER ØVERST - øvrige nyheder fra   2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 -2010 
Tilbage til startside  

 

4. december: Strynøkaptajn anholdt for spritsejlads.

Fyns Politi har i dag anholdt kaptajnen på færgen mellem Langeland og Strynø for at sejle med en promille på 1,49

Passagererne på Strynø-færgen slap for en sejltur med en yderst tvivlsom kaptajn søndag aften.
Inden færgen fik lagt fra land blev kaptajn nemlig afhentet af politiet, som kunne konstatere, at han var fuld.
Ordensmagten var blevet tilkaldt af direktøren for selskabet bag færgefarten, som havde fattet mistanke om kaptajnens forfatning.
Skipperen havde således undladt at åbne vogndækket, så passagererne kunne køre om bord til afgangstidspunkt.
Da politiet ankom kort før klokken 18, kunne det konstateres, at kaptajnen havde en målbar udåndingspromille på 1,49,
hvilket er næsten tre gange det tilladte niveau for bilkørsel.
 

1. december: Fjordternen er en truet fugleart i Det Sydfynske Øhav

Fjordternen er ved at forsvinde fra Danmark.
Formentlig har fjordternen været ynglefugl i Danmark i cirka 8.000 år. Siden slutningen af 1980’erne er bestanden gået drastisk tilbage, og nu huser under et halvt hundrede kolonier kun cirka 500 ynglepar. Det afslører den seneste nationale tælling af kolonirugende kystfugle. Tællingen er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Fjordternen er ved at forsvinde fra mange lokaliteter i den danske kystnatur og ved de store søer i indlandet, hvor den i århundreder har haft sine klassiske ynglelokaliteter på små fredelige holme og øer.
Tilbagegangen for arten er særligt markant i Roskilde Fjord, der i 1988 husede 500 par ynglende fjordterner.
De senere år er antallet i det sjællandske fjordområde dalet til rundt regnet 50 ynglepar.
Det viser den nationale tælling af en række arter af kolonirugende kystfugle, der har fundet sted de seneste forår og somre i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Aarhus Universitet.

Flere end 500 lokaliteter over hele landet har været besøgt af over 100 fugletællere i løbet af ynglesæsonerne, og nu er tallene gjort op, så der tegner sig et overblik.
- Den danske ynglebestand af fjordterne er gået markant tilbage både i forhold til forekomsten i første halvdel af 1900-tallet og indenfor de seneste par årtier, hvor den nationale bestand er halveret. Som helhed synes udviklingen for fjordternen som ynglefugl i Danmark at være betydeligt mere negativ end tendenserne for arten i vores nabolande, siger Hans Erik Jørgensen og Thomas Bregnballe, der ved Aarhus Universitet arbejder med kolonirugende kystfugle.

De præcise årsager til fjordternens nedtur i den danske natur kendes ikke. Blandt de mulige forklaringer på tilbagegangen er en række fysiske ændringer på eller omkring ynglepladserne, der gør lokaliteterne mindre attraktive og øger risikoen for dårlig ynglesucces.

- Tidligere tiders afgræsning af strandenge, småøer og holme hørte mange steder op i 1970’erne og 80’erne, hvilket førte til en højere vegetation på flere af ynglelokaliteterne. Og det bryder ternerne sig ikke om. Også en øget predation på grund af ræve, lækatte, mink, rotter og store måger har formentlig spillet en negativ rolle for fjordternen som dansk ynglefugl, siger Hans Erik Jørgensen og Thomas Bregnballe.

Udbuddet af føde omkring ynglelokaliteterne kan meget vel have forandret sig som følge af ændringer i vandmiljøet i fjordene og andre kystnære områder. Via studier i Roskilde Fjord har Pelle Andersen-Harild eksempelvis vist, at ternerne i nogle år har haft meget vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt med føde til deres unger.

- Et stigende antal forstyrrelser på grund af øget menneskelig færdsel i kystnaturen kan også spille en negativ rolle. Forstyrrelser formodes for eksempel at have betydet noget for nedgangen i Det sydfynske Øhav. Desuden har flere storme og højvander i forsommeren fået et stigende antal ternekuld til at bukke under, siger Hans Erik Jørgensen og Thomas Bregnballe.

 

30. november: A.P. Møllers fond donerer millioner af kroner til Marstal.

 

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerer millionbeløb til Marstal Søfartsmuseum. Det oplyser Marstal Søfartsmueeum i museets Nyhedsbrev.
Dermed får Det Sydfynske Øhav yderligere opbakning til at styrke de maritime værdier.
Gennem en donation på næsten syv millioner kroner bliver museet gennemgribende renoveret.
 

Danmark er en søfartsnation af international karat. Dansk søfart - fra vikingeskibene over skonnerterne (”Havets Gråspurve”) til de mærskblå containerskibe - er velkendt såvel herhjemme som i world wide.
 Det havvendte og søgående Danmark er en del af vores identitet, en væsentlig del af den danske folkesjæl. Vi danskere har med andre ord en hel naturlig pligt til at bevare et repræsentativt udsnit af denne kulturarv - også den sejlende og havneafsnit i så oprindelig og funktionsdygtig udgave som vel muligt.

 

 

 Denne indsats skrues der nu op for, idet A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal donerer 6.787.500 kr. til Marstal Søfartsmuseum til erhvervelse og gennemgribende istandsættelse af Erik Eriksens Træskibsværft med værkstedshal, skure og et mindre beddingsanlæg på Marstal Havn. Værftet ligger på et område kaldet for Eriksens Plads, som museet ligger klos op af. Her er betingelserne for maritime udfoldelser i høj grad til stede og her er en af museets samarbejdspartnere, Maritimt Center Ærø, inde på en del af pladsen i forvejen.

I læ af den imponerende havnemole ligger byens skibsbygningspladser herunder Eriksens Plads med slæbested og skibsbygningsplads, der har været i brug som sådan fra 1855. Det er dette havneafsnit som A. P. Møllerfonden nu har ydet økonomiske midler til at tage hånd om. Igangværende restaureringsprojekt Bonavista foregår netop her, og det har påkaldt stor interesse og opmærksomhed omkring stedets kvaliteter. Som ansvarlig vogter af den maritime kulturarv går Søfartsmuseet med denne fornemme donation helt frem til kajkanten og om bord på skibe langs kaj med pulserende havneerhverv som velsete naboer. Museets planlagte aktiviteter og renoveringer på området sker på stedets egne havnerelaterede betingelser.

Eriksen Plads-området har rødder tilbage til dansk sejlskibsfarts guldalder og er et af havnens arnesteder for træskibsbygning. Mere end et dusin skibsbyggerier har gennem årene sat skibe i søen herfra både til nærfarten og langfart. Af fortsat eksisterende skibe, søsat fra pladsen, findes tysk skonnert Lilleholm, bygget af Otto Hansen 1893, skonnerterne Bien og Aron, bygget af L. J. Bager i henholdsvis1898 og1906, engelsk skonnert Glaciere og svensk galease Yrsa, bygget af Jens Rasmussen henholdsvis 1899 og 1907, og tremastskonnert Marilyn Anne, bygget af Erik Eriksen i 1919. Sidstnævnte skib, der er bygget til newfoundlandsfarten som Frem har meget apropos i sin Marstaltid haft skibsreder A. P. Møller i ejerkredsen. Skonnert Bonavista, der i disse år restaureres på Eriksens Plads af Ebbes Bådebyggeri, og tremastskonnert Fulton er bygget på en af havnens andre skibsbygningspladser af skibsbygmester Chr. Ludvig Johansen i henholdsvis 1914 og 1915.

 

29. november: Amtsavisens udsendte: "Det vil ske igen"

"Det vil ske igen" noterer en journalist og en fotograf  fra Fyns Amts Avis. Baggrunden er søndagens episode,
hvor Ærøfærgen løb på en sandbanke.  Artiklen indledes med det faktum, at "Vejret bliver voldsommere, og det voldsomme vejr
får endnu et hak i den forkerte retning. Det er meterorologernes bedste bud", kan man læse på forsiden af dagens avis.
Overskriften er løsagtig. For hverken journalist eller andre kan dokumentere udsagnet  "Det vil ske igen".
Ingen ved reelt i dag hvad fremtiden bringer.
Udover en samtale med en seniorforsker, Ole Bøssing Christensen, på fire linjer, er der ingen eksperter, omtalt i artiklen,
der også viser sig at være temmelig løsagtig.
Og desværre er det ikke hot news, at vi nok fremover får mere regn og mere blæst. Det er da vist ikke noget nyt i.
Det ville bære meget mere relevant om Fyns Amts Avis, gik i dybden med denne vel nok klodens største udfordring.

 

27. november: Ærøfærgen står på grund i Høje Stene løbet. 141 passagerer er strandet ombord.

Midt i et færgeforlig har Ærøfærgen givet op her til aften. færgen er i den kraftige vind løbet på grund i det smalle og drilske Høje Stene Løb.

Næste forsøg på at få færgen til Ærø fri gøres først omkring midnat
Halvvejs på turen stødte færgen mellem Svendborg og Ærøskøbing med afgang klokken 16.15 på grund. Færgen sidder fortsat fast.

Ved midnatstid vil besætningen gøre et forsøg på at komme fri af den drilske sejlrende.
Det første forsøg på at trække den fri mislykkedes, og nu venter man på, at vandet stiger. Næste forsøg gøres først omkring midnat.
 

16-årige Jacob Lyngborg Schøn er ombord, og han fortæller, hvordan det pludselig begyndte at larme i venstre side af færgen.

- Herefter forsøgte de at sejle lidt videre, og så sad vi helt fast. Nu flytter vi os ikke ud af stedet, konstaterer han.

Færgen ligger midt imellem Svendborg og Ærø i den tilsandede sejlrende, forklarer direktør for Ærøfærgerne Keld Møller.
Det er ikke første gang Ærøfærgen grundstøder i sejlløbet. Det skete også for ti år siden, på næsten præcis samme plet.
Indtil videre sidder kun snuden på færgen fast, og personalet forsøger at holde resten af skroget frit.
Jacob Lyngborg Schøn er på vej tilbage til sin efterskole sammen med fire kammerater. Der er i alt 141 passagerer med.

- Der var lidt uro, lige da vi stødte på grund, men nu hygger folk sig, og vi er blevet tilbud gratis te og kaffe, fortæller han.

Martin Brinks er med færgen på vej hjem fra arbejde sammen med sin mor, der skal besøge hans familie. Han forklarer,
at stemningen er god, men at flere børnefamilier er begyndt at få lidt problemer med de mindstes tålmodighed.

- Snakken går på, om vi måske skal tilbage til Svendborg og ikke kommer frem i dag, fortæller han.

Hvis det bliver nødvendigt at overnatte i svendborg forventer han, at der bliver stillet en overnatningsmulighed til rådighed.

- Ellers ved jeg ikke rigtig, hvad vi gør, siger han.

Selv om ventetiden er irriterende, erkender han, at der også er et element af spænding i begivenheden.

- Vi føler os jo tilpas sikre til ikke at være urolige. Så jeg håber, at mine naboer vil misunde sådan en tilflytter som mig at prøve det. Det kan jeg i hvert fald fornemme på dem, jeg har talt med, siger han.

 

23. november: Ærøs færgeforlig holder ikke. Stort debatmøde i aften.
 

Det færgeforlig, der for to-tre uger siden blev indgået i  Ærøs kommunalbestyrelse er allerede i fuld opløsning.
Forliget skulle indebære en trekantsejlads med en rute: Søby - Faaborg - Als.
Står det til Ærø, skal man finde en ikke eksisterende havn, der skal ligge et sted i Svendborgsund. Ballen Havn, ved udsejlingen fra Svendborgsund
er blevet nævnt, og det samme er havnen ved Rantzausminde. Det vil medføre, at færgerne til og fra Ærø ikke længere skal sejle gennem
Svendborgsund,  som sandsynligvis derfor får en hurtigere sejlads til og fra øen.
Forliget med de hurtigere færger, omfatter desuden såkaldte "grønne færger", der skal sejle væsentligt hurtigere end de nuværende.
Der indføres også trekantsejlads mellem Søby, Faaborg og Als.

Men allerede nu halter det hele. Meget tyder på, at der er folkelig modstand mod nye færgehavne i Svendborgsund, mens mange ønsker, at fær-
gerne fortsat sejler helt ind til Svendborg.
På aftenens møde i aften på Ærø skal man, udover færgerne, også drøfte og beslutte om kommunen skal med i det nye fynske turist- og
erhvervssamarbejde, "Udikling Fyn". Turist- og Erhvervsforeningens bestyrelsen indstiller, at Ærø ikke kommer med samarbejdet.

 

 22. november: Havørneøen Leammer i Odense Fjord har nu igen et havørnepar

 

Flere ornitologer har  uafhængigt af hinanden for få dage siden konstateret, at den ensomme hun-havørn på Leammer nu har fundet sig en mage.
 
- Jeg er virkelig glad for det, siger redekoordinator i Dansk Ornitologisk Foreningen Anders Vedel, der har fulgt havørnen tæt gennem længere tid.

Af ukendte årsager blev hunhavørnen forladt af sin mage sidste år, men den har holdt fast i området ved Leammer,
fordi fjorden har masser af bytte som fisk og fugle, konstaterer redekoordinatoren.

 

21. November: Ærø Sygehus lukker om fire måneder og akutfunktionen er glemt i finansloven.
 

Selv om Enhedslisten op til forhandlingerne om næste års finanslov lovede at bringe kravet om akutfunktionen i Svendborg ind i drøftelserne,
står der ikke så meget om et komma om akutmodtagelsen på Sydfyn i forligsteksten, som blev offentliggjort søndag eftermiddag.
Det skriver Fyns Amts Avis i dag, mandag.
Dermed bliver spørgsmålet om akutfunktionen først afgjort, når Region Syddanmark og Sundhedsministeriet mødes om kort tid.
 
Parterne bag finansloven for 2012, regeringen og Enhedslisten, er til gengæld enige om at afsætte 50 millioner kroner til næste år
til en fortsættelse af de igangværende forsøgsordninger med akuthelikopterne i Karup og Ringsted.
Sidstnævnte har regionrådsformand Carl Holst (V) foreslået skal udvide sit flyveområde til også at gælde de sydfynske Øer.
Parterne forpligter sig desuden til i efteråret 2012 at beslutte sig for en permanent helikopterordning i tyndt befolkede områder og øer.
Der afsættes derfor 80 millioner kroner i 2013 og 125 millioner kroner i 2014 og årene frem.

 

Kendis-sladder:

19. November: Valdemar slot er solgt - og Bjørnemose kan købes for 55 millioner kroner.

Tv-baronessen Caroline Fleming er ikke længere ejer af Valdemars Slot på Tåsinge. Det skriver Ekstra-bladet.
Ifølge avisen har Caroline Flemings far, Niels lensbaron Iuel-Brockdorff, købt sin datter ud af godset for 52 mio. kroner.
Lensbaronen har stiftet et selskab, som skal drive godset, og bl.a indsat sin tidligere svigersøn, Carolines eksmand, Rory Fleming i bestyrelsen.
Samtidigt kommer det frem, at den lille herregård, Bjørnemose, nær Thurø også er sat til salg. Det er den tidligere ejer Jens Dinesen, der
har sat det nydelige slot til salg. 

 

18. november: Vinteren..? - pist væk!

Glem kælketure og sneboldkampe. Meteorologerne regner med, at vinteren bliver mild og snefattig.
Villaejere med hjørnegrunde og landets kommuner vil elske det, men børn og skientusiaster bliver ulykkelige: Meteorologerne forudser en mild vinter uden ret meget sne.
 
Efter to ekstremt lange, kolde og snerige vintre bliver det en varm og snefattig vinter i 2012. Ifølge DMI's nyeste prognose fredag forventes det, at temperaturen bliver 1,8 grader, og det er 0,5 grader varmere end normalt i december, januar og februar.
I store dele af Sverige forventes det, at det bliver hele tre grader varmere end normalt. I det mindste hvis man skal tro Meteorologisk Institut i Oslo, Norges svar på DMI.

Sæsonprognosen bygger på 40 forskellige prognoser fra det europæiske meteorologiske center ECMWF i Reading i Storbritannien.

Der er stor spredning i de 40 prognoser. Men hovedparten viser en top på omkring 1,5 grader over normalen, siger meteorolog Jesper Rasmussen, DMI.

- Og vi har en formodet mistanke om, at vi får ret. Flere ting peger i den retning, men der kan altid komme noget ind fra siden, der vælter det hele, siger han.
 

 

17. November: Øhavets hav er farvet gult.

Et sjældent men meget synligt fænomen kan du i disse uger opleve i Det Sydfynske Øhav. Vandfænomenet har ikke været så voldsomt og visuelt i mange år
Flere steder rundt om Fyn er farvandet mere rødt end blåt.
Det Gule hav skyldes en voldsom opblomstring af algetypen "panserflagellater", som ikke har haft så stor en del af overtaget i de danske farvande i mange år.
I Danmark har der ikke været en så kraftig opblomstring af denne type alger siden firserne, lyder vurderingen fra miljørådgivningsfirmaet Orbicon.

"Rødt tidevand"

Fænomenet kaldes af fagfolk for "red tide (engelsk)" (rødt tidevand ), da det røde vand som tidevand skyller ind mod kystområder.
Som tidevand forsvinder de røde alger da også igen, men hvornår mikrolivet i vandene vender tilbage til normalen er svært at spå om.
 
Naturstyrelsen vil ikke afvise, at der kan op til nogle uger, før vandet igen bliver af den normale farve.
"Der kan dog godt gå et par uger", lyder vurderingen fra Naturstyrelsen til flere danske aviser.
 

Den varme og solrige oktober er en af årsagerne til, at vandet ud for de sydfynske kyster flere steder har skiftet farve.
Det har nemlig hjulpet en rød type alger til at udkonkurrere andre alger og farve vandet rødt.
 

- Denne type har nu overtaget for en periode, men de forsvinder igen. Hvornår, ved vi ikke helt, men der kan godt gå et par uger endnu, vurderer biolog Nikolaj Holmboe fra Naturstyrelsen til Fyens.dk.
Det er Naturstyrelsen, der har overvåget farvandene, og styrelsen oplyser, at det røde vand særligt er observeret i områder ved Det Sydfynske Øhav, Faaborg Fjord og den sydlige del af Lillebælt.

Algerne er ikke giftige, selvom vandet kan se sådan ud.
 

- Det er bare pigmenterne i algerne, som farver vandet rødt, forklarer Nikolaj Holmboe beroligende.

 

 

16. november: Verdens langsommeste mail.
Tro det eller ej: 
Verdens langsommeste mail er sendt fra Strynø til Langeland. Det tog et døgn at få mailen frem! Derfor klager Langelands borgmester, Bjarne Nielsen (V) og beredskabschef Torben Tørnqvist sig nu over den lange ekspeditionstid. Der er almindeligvis kun  seks kilometer fra Strynø Havn til Langeland. Især kan det blive problematisk, hvis de frivillige brandmænd ikke sådan lige kan rykke ud, mener beredskabskommisionen.

Derfor klager borgmester og beredskabschef sig til TDC over, at brandmænd ikke får sms ved udrykning.
Det er ikke til at leve med for de frivillige brandmænd, der skal rykke ud, mener Beredskabskommissionen.
 

Klagen fra borgmesteren er sendt af sted - på SMS - eller over mobilnettet ? Tja, undertegnede ved det ikke, og orker heller ikke at sidde og glo på skærmen i 24 eller måske endog 48 timer.
- Det er noget andet end mobilnettet, men da vi som kommune køber vores ydelser af TDC, må vi også kunne få en fornuftig mobilnet-dækning, mener borgmesteren.
Der er, indtil nu, ikke sket ulykker der involverer helikoptertransport eller ekstra færgesejladser til Strynø, skriver Fyns Amts Avis i dag.

 

15. November: Nyt færgeforlig indgået på Ærø.
Der er for fem dage siden indgået et nyt færgeforlig for de ærøske færger.
Nyt og nyt er måske så meget sagt, men vedtagelsen støttes af alle fem partier i kommunalbestyrelsen.
Står det til Ærø, skal man finde en ny havn, der skal ligge et sted i Svendborgsund. Ballen Havn, ved udsejlingen fra Svendborgsund
er blevet nævnt, og det samme er havnen ved Rantzausminde. Det vil medføre, at færgerne til og fra Ærø ikke længere skal sejle gennem Svendborgsund,
som sandsynligvis derfor får en hurtigere sejlads til og fra øen. Forliget med de hurtigere færger, omfatter desuden såkaldte "grønne færger", der skal sejle væsentligt hurtigere end de nuværende. Der indføres også trekantsejlads mellem Søby, Faaborg og Als.
Svendborgs borgmester, Curt Sørensen (S) undrer sig over, at Ærø først nu, gennem færgeforliget, får informationer om de nye færgehavne.
Svendborg Kommune ved ikke, om byen har råd til flere, nye færgehavne.
 

 11. November: Projekt sort egern på Langeland i fuld gang.

De fleste danskere kender det røde egern, som findes over det meste af landet. Den sorte variant, som er det oprindelige danske egern, findes derimod kun på Fyn og er i stor fare for at uddø. Så nu er langelandske naturfreaks gået til udsætning for de sorte egern.

- Vi har fundet ud af, at de sorte egern på Fyn er noget særligt. Det er den oprindelige danske bestand af egern, som selv er indvandret til landet for 11.000 år siden. Helt op til 1930 var alle egern på Fyn sorte, men i årene efter 1930 blev der udsat mange røde egern, som blev indført fra Tyskland og Sverige. De har så blandet sig med de oprindelig sorte egern, der nu næsten er udryddet, siger Hans Baagøe, fra Statens Naturhistoriske Museum.

De første egern er allerede indfanget på Sydfyn og sat ud på Langeland, hvor der ikke lever egern i dag:

- Det giver rigtig god mening at sætte de sorte egern ud på Langeland, hvor der i dag ikke lever egern. Derved håber vi, at vi er i stand til at danne en lille bestand af de oprindelig sorte egern, uden at de bliver blandet op med de røde egern, fortæller Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.

Stærkt samarbejde
På sigt er det planen, at omkring 30 små gnavere skal sættes ud på Langeland.

- Biodiversitet er noget, vi har meget fokus på i Naturstyrelsen, og i det her projekt gør vi noget direkte for biodiversiteten ved at redde det oprindelige egern, som er ved at uddø i Danmark. Samtidig er det et rigtig godt eksempel på et grønt partnerskab, hvor vi arbejder på tværs af Naturstyrelsen, de grønne organisationer og universiteterne, siger forstfuldmægtig fra Naturstyrelsen på Fyn, Mogens Krog.

Projekt Sort Egern er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum.

 

3. November: Kunstnerduo løb af med præmien om "vores Kunst".

Kunstnerduoen Randi og Katrine løb i dag af med sejren i DR-showet "Vores Kunst."
På Ærø samledes torsdag aften mere end 400 ø-beboere for at fejre, at netop deres område kom med i kampen om "Vores Kunst". Der skulle stemmes om hvem der fik mulighed for at udsmykke M/F Ærøskøbing. Færgen der sejler til og fra Ærøskøbing og Svendborg. Hallen på Søby Værft, hvor færgen er i dok, dannede rammen om aftenen.
 170 stemmer afgjorde, at kunstnerduoen Randi og Katrine skal stå for kunstværket. Den anden kombatant Ivan Andersens forslag fik 135 stemmer.
 

15. September: Ærøboerne forkaster nationalparken.


Samme dag som Folketingsvalget blev afholdt, skulle Ærø-boerne også stemme om hvorvidt de ønskede en nationalpark på øen.
Helt forudsigeligt blev der stemt nej flest gange.   

Kommunalbestyrelsen har besluttet at lægge afgørelsen ud til folkeafstemning efter en langvarig debat om nationalparken.
 
Planerne har mødt stor modstand, blandt andet fra lodsejerne og landmænd.
Og resultatet af folkeafstemningen blev da også et klart nej til nationalparken. 56,6 pct. af vælgerne stemte nej,
mens 41,2 pct. stemte ja. De sidste 2,2 pct. af stemmerne var enten blanke eller ugyldige, oplyser den lokale presse.

 

29. august: Stor folkevandring i går til Svelmøerne.


I går benyttede omkring 60-70 mennesker muligheden for at komme til Store og Lille Svelmø, der ligger 200 meter syd for kysten
mellem Svendborg og Faaborg. Det var en del af aktiviteterne i Øhavets Uge.

Fyns Amts Avis skrev i gårsdagens avis, at der ikke er adgang til Svelmø udover det fastlagte besøg. Det er ikke korrekt, og turen til
Store og Lille Svelmø kan man selv tage, hvis man får lyst.
Der er nemlig adgang til Store og Lille Svelmø året rundt. Da det er lovligt for enhver at vade gennem vandet fra Fyn til Svelmø, gælder
det selvfølgelig også færdsel langs kysten. Man må altså godt gå rundt på øen, såvel sommer som vinter. Man skal dog holde sig fra at
komme nærmere øens huse, så man undgår at genere beboerne.

28. august: Der bliver færre og færre ærøboere.

Ekstraudgifter på 12 til 15 mio. kr. tømmer kommunekassen. Besparelser og fyringer er uundgåelige fra 2013
på grund af optimistisk et befolkningstal. Pengene fosser ud af kommunekassen i de kommende år. En væsentlig forklaring er,
at vi bliver færre og færre på Ærø - og faldet er større end kommunen havde regnet sig frem til.
Nu regnes der med, at Ærø kun har 6613 indbyggere, når vi når årsskiftet - det er 50 færre end 1. januar i år.
Derfor har de kommunale embedsmænd, der laver beregningerne for politikerne nu råbet vagt i gevær.
Der er ufinansierede udgifter på 12 til 15 mio. kr. i de kommende  år - penge der skal hentes hjem.
Og der er sådan set ikke andre muligheder end ved besparelser eller afskedigelser. Det skriver Fyns amt Avis i dag.

27. august: Ny får Avernakø sin egen førstehjælpsgruppe.


For år tilbage fik Avernakø, fra Trygfonden, en hjertestarter til øen, og siden er gennemført kurser, der skal sikre uddannelse i betjening
og udskiftning af iltflasker. Det er værestedet, Munkegården, der har dækket nogle af udgifterne.
Aftalen er sidenhen udløbet, og fremover skal der betales for kurser og servicekontrakter på hjertestarteren.

En af øens ildsjæle, Niels Dahm, har undersøgt muligheden for at få Region Syddanmark til at overtage uddannelsesforpligtigelserne,
hvis der oprettes en officiel førstehjælpsgruppe med frivillige, der er indstillet på at deltage i de nødvendige kurser,
og som kan træde til ved brug for akut førstehjælp. Alt førstehjælpsgrej kan placeres ved beboerhuset, der ligger ved sportspladsen.
Det skriver beboerbladet "AvernakøNYT" i sit sommernummer. 

 

26. august: Folk flytter fra de små, sydfynske øer.

Stadig færre bosætter sig på en af de små danske øer. Nye tal viser, at folketallet på 19 ud af 27 øer i Sammenslutningen af Danske Småøer
er faldet siden 2010. Er det foreneligt med et moderne liv at bo på en lille ø? Det er der tilsyneladende stadig færre, der synes.
Sådan skriver Fyns Amts Avis, der som vanligt, sløser lidt med oplysningerne. Avisredaktionen accepterer åbenbart, at blot der flytter én til øen,
er det en avisomtale værd. Med andre ord: Strynø huser mellem mellem 210 og 220 beboere (helårs). En fraflytning betyder,
at det stadig er foreneligt med at bebo en ø - og tilmed have et moderne ø-liv.
 Tal fra Danmarks Statistik viser, at 19 ud af de 27 øer, som er med i Sammenslutningen af Danske Småøer, er blevet fattigere på indbyggere siden 2010.
To af øerne - sydfynske Skarø og Strynø - er hver blevet en enkelt borger rigere, mens folketallet på de sidste seks øer i sammenslutningen er det samme,
som det var for et år siden.
Tallene får dog ikke formanden for ø-sammenslutningen, Dorthe Winther fra Omø, til at tvivle på fremtiden for øerne.

- Måske er jeg frygtelig naiv, men jeg tror, at der også om ti år vil være mennesker, der har lyst til at bo på småøerne, siger hun.

 

11. august: Så sker det: Ærø stemmer om sydfynsk nationalpark.
 

Ærøboerne skal nu selv afgøre, om øen skal være med i en eventuel sydfynsk nationalpark. Det mener øens politikere. Økonomidvalget på Ærø
har netop besluttet at gennemføre en folkeafstemning om spørgsmålet i forbindelse med folketingsvalget.
Borgerne på Ærø skal derfor ved det kommende folketingsvalg ikke bare stemme om, hvem der skal sidde på Christiansborg, men også om øen
skal med i en kommende ny dansk nationalpark.
 
Der er i forvejen udpeget fem danske nationalparker. Men lokale kræfter arbejder på at omdanne også Det Sydfynske Øhav og omegn,
herunder også Ærø til en nationalpark.

- Jeg kan godt love, at vi har tænkt os at følge det ærøske svar, siger borgmester Karsten Landro (K) til Fyns Amts Avis.

Planerne har længe mødt voldsom modstand fra flere af øens store lodsejere. Men nu får borgerne altså det sidste ord. Det skriver Fyns Amts Avis.

Flere store lodsejere på Ærø har blankt afvist idéen om en nationalpark, men nu bliver det altså op til alle borgere at afgøre sagen. Meget demokratisk.

- Jeg håber, at vi i den kommende tid kan få fortalt ærøboerne, hvad en nationalpark virkelig er. Så skulle der være god baggrund for at vide,
hvad der stemmes om, siger formanden for styregruppen bag Nationalpark Det Sydfynske Øhav,
tidligere Ærø-borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S) til avisen.

Kun partiet Venstre stemte imod afstemningen med henvisning til, at der ikke nogen grund til en afstemning, når lodsejerne siger nej.
I følge Venstres medlem af økonomiudvalget, Bent Juul Sørensen, giver afstemningen uberettiget borgerne mulighed for at bestemme over andres ejendom.

Det Sydfynske Øhav er på cirka 200.000 hektar inklusiv Langeland, Ærø og Sydfyn. Der bor omkring 100.000 mennesker i området,
og store dele er i dag udpeget som et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Ærø har desuden gjort sig internationalt bemærket som bannerfører for vedvarende energi.

 

25. juni:   Ærøs borgmester fisker ulovligt.
 

Ærøs borgmester Karsten Landro (K) vidste ikke, at det er totalt forbudt at bruge kasteruser frem til udgangen af juli.
Derfor satte han sammen med sin søn Kristen nogle torskeruser ved Kleven på Ærø for et par uger siden.
 
- Jeg troede kun, det var åleruser, der var forbudt, siger Karsten Landro til Fyns Amts Avis lørdag.


Fiskerikontrollen kom på besøg og fandt ruserne mærket med sønnens navn, hvorefter man konfiskerede dem.
- Det er brandærgerligt det her. Især at det går ud over min søn, der jo bare har fulgt mine fejlagtige råd, siger Karsten Landro til Fyns Amts Avis.
- Jeg har jo ikke forsøgt at snyde - der er jo navn på ruserne. Men jeg synes, reglerne på området bør laves om, siger den uheldige borgmester.
 

24. juni: Ærøpolitikere vil stemme om Nationalpark.
 

Ærø: Et flertal i trafik- og erhvervsudvalget mener, at der skal holdes en folkeafstemning på Ærø om nationalparken.
Det har udvalget indstillet til kommunalbestyrelsen, som skal træffe den endelige afgørelse på initiativ af udvalgets formand, Peter Lund (løsgænger),
skriver Fyns Amts Avis.

8. juni: Handicappede står til søs.
 

Kørestolsbruger Jan Mortensen var den første, der kom ud at sejle ved hjælp af kran på Bagenkop Havn. Det skete i forgårs.
Mandag eftermiddag blev han hejst ned i en jolle ved indvielsen af en ny handicapkran på Bagenkop Havn.
Det er et projekt og en dag som Jan Mortensen har set længe efter.
- Du skal ikke skrive, at det er mit projekt, det er et projekt, som Danske Handicaporganisationer på Langeland har kæmpet for. Jeg er blot idemand,
pointerer Jan Mortensen, inden han, iført redningsvest, svinger sig ned i jollen ved hjælp af handicapkranen.
Han har skaffet 200.000 kroner, godt og vel endda, hos LAG Langeland, der er den lokale aktionsgruppe, og fået flere fonde med på at indkøbe
hele tre handicapkraner. Foruden kranen på Bagenkop Havn står der en ved Bukkemose Strand, mens den tredje er lagt på lager indtil videre,
skriver Fyns Amts Avis.

30. maj: Drejøbeboerne er glade for nyt skilt...og dog!

10 små cyklister. Sydfyns Turistbureau har efter alt at dømme besluttet, at der er tre seværdigheder på Drejø, og hverken færre eller flere.
Det er Kirken, Klinten og Gammel Elmegaard. Det er i hvert fald hvad et stort anlagt projekt med ti cykelruter i Det  sydfynske antyder.
Ø-ruten dækker allerede Skarø og Drejø. Det er stort tænkt med cykelrutekort og opsatte seværdigheder på mobiltelefon. Der var dog ingen
på Drejø, der havde hørt om projektet før produktionsskolen i Faaborg ringede til sognefogeden og dernæst beboerformanden for at infor-
mere om, at der snart ville ankomme tre cykelskilte til øen.
De  skulle sættes op på de ovennævnte lokaliteter. Hyggelige Gammelhavn, naturen set fra fugletårnet, Bækskildestrand og andre små,
cykelopnåelige oplevelser er ikke med.
"Det er jo dejligt, at kommunerne tænker på øerne, når de nu søger penge og samtidigt bliver en smule frustreret over slet ikke at være blevet informeret,
men nu afventer vi at høre fra kommunen hvor meget eller hvorvidt beboerforeningen tænkes involveret i projektet" siger en af Drejøs beboere.

 16. maj: Strynø-maraton får stort deltagertal.

Det går helt godt med interessen og tilmeldingerne til det spændende maratonløb ud ad de små veje på Strynø lørdag 6. august.
- Tilmeldingen går forrygende, storsmiler initiativtager og tilflytter Lars Svaneberg Tuxen, der første gang meldte ud om Strynø Løbe Event 2011
her i spalterne søndag 17. april.

Siden er det bare løbet ind med forespørgsler og tilmeldinger.
- Vi har allerede modtaget tilmeldinger, som fordeler sig på alle distancer - lige fra begyndere til erfarne maratonløbere, fortæller Lars Svaneberg Tuxen.

Og det er da også meget morsomt, at mange strynboer, som aldrig før har løbet, nu har indkøbt løbesko og løber vejene tynde på den lille ø,
så de kan komme i form til den store begivenhed, der skal ”sælge” Strynø til såvel turister som tilflyttere.
Blandt de kendte er Tor Rønnow, ironman Frederik Lassen, Thomas Steenberg og Anne-Dorthe Mahato.

 

10. maj: Langeland vil ikke have Nationalpark.

20 dage før tid har Langeland meldt sig ud af nationalparkprocessen og siger totalt nej til at blive en del af
nationalparken i det sydfynske øhav
Ni ud af 14 kommunalbestyrelsesmedlemmer vender en nationalpark ryggen. Hvad det egentlig indebærer
at "Langeland" melder sig ud står hen i det uvisse.
At tilkendegive et nej, som ni ud af de 14 kommunalbestyrelsesmedlemmer har jort ved byrådsmødet i går
aftes ændrer ikke de høringer som andre kommuner skal tage stilling til. Nationalparken skal i sidste ende
afgøres af miljøministeren.
 

 

8. maj: Igen store problemer med postbådssejladsen til Birkholm.
En ulykke kommer sjældent alene. Michael Nielsen, der har glædet sig til at blive postbådsfører, oplever nu, at Ærø
Kommune alligevel ikke overtager sejladsen. Peter Lund, løsgænger, i kommunalbestyrelsen er helt nede på gulvet,
og konstaterer at fejlen alene er kommunens. Michael Nielsens bud er ikke det billigste, og Michael Nielsen er uden
skyld i den seneste udvikling. Kommunen skal nu kompensere for de mange fejl der er opstået omkring sejladsen til
Birkholm. Den kendte skibsreder Jan Fabricius overtager nu besejlingen. Alt roder i kommunen. 
  

5. Maj: Ny ø-portal omfatter hele Øhavet.
 

Otte sydfynske småøer har netop lavet en ny ø-portal, hvor man blandt andet kan bestille en ø-guide. 
Øboerne er bestemt ikke typer, der sætter sig tilbage og venter på, at turisterne skal komme af sig selv. Der er blandt andet
derfor at folk fra otte småøer i Øhavet (Lyø, Avernakø, Bjørnø, Skarø, Hjortø, Birkholm, Drejø og Strynø) Der er etableret
en lokal ø-portal hvor indbyggerne  præsenterer øerne og gerne får levende fortællinger i form af ø-guider, der viser
turisterne rundt på øerne.
 
- Vi har besluttet os for at lave ø-guiden for at vise, at ikke alt her i verden koster kroner og øre. Vi er gæstfrie og vil gerne tiltrække flere folk til øerne.
Både turister og fastboende, forklarer Beth Blay fra Drejø.
- Det er gratis at henvende sig til ø-guiderne, men hvis man vil have en rundtur på en af øerne, må man dog regne med at hoste op med et par håndører -
men ikke mange, siger Beth Blay.

Den nye hjemmeside blev lanceret kort før påske og har allerede haft 1913 unikke besøgende.
Hjemmesiden bliver blandt andet markedsført på såkaldte freecards (gratis postkort) på landets cafeer.
Postkortet er illustreret af Svendborg-kunstneren Mai-Britt Schultz og er en collage over, hvad man kan foretage sig på øerne.
Der er badende gæster, sejlskibe, fugle og harer. Fiskere, cyklister, folk, som spiser is, og hvidkalkede småø-kirker.

 

23. April: Skarø får ny legeplads - og forhåbentlig også flere turister.


Den lille ø, Skarø, der ligger ved den vestlige udsejling af Svendborgsund, har fået en nu legeplads,
der forleden blev indviet af Svendborgs borgmester, Curt Sørensen.
Indvielsen foregik med med pomp og pragt på havnen og Skarø-boerne havde slået partyteltet op,
tændt grillen og selvfølgelig lagt rigeligt med øl og sodavand på køl.
 

- Vor Herre må være svendborgenser eller sydfynbo, for det er en særlig flot dag, hvor vi får lov til at indvie den nye legeplads på Skarø.
I er jo kendt for at være idérige og arbejdsomme, og det skulle ikke undre mig, at I har nye tiltag i støbeskeen, som vi - min kollega Bo Hansen og jeg -
skal lægge ører til i dag, sagde Curt Sørensen og fik hele forsamlingen til at grine højlydt.

Legepladsen kommer ikke til at stå alene, men med skjulte bagtanker håber beboerne, at nye toilet- og badeforhold vil trække flere turister til Skarø i denne
og kommende somre. 

Efter indvielsen kunne formanden for Skarø Beboerforening, Bjarne Madsen glæde sig over dagen. 
- Vi har kæmpet længe for den legeplads. Håbet er selvfølgelig, at den vil trække flere lystsejlere til øen og dermed støtte det lokale erhvervsliv. Vi har adskillige gange hørt, at folk sejler udenom Skarø, fordi der ikke er nok faciliteter på øen, men det skulle legepladsen gerne ændre på, forklarede Bjarne Madsen.

 

17. april: Ny færgemand i nyt skib til Birkholm.
En privat mand har gennem Ærø Kommunes udbudsregler, vundet sejladsen til og fra Birkholm. Det skriver Fyns Amts Avis.
Dermed falder der sandsynligvis snart ro over den ballade det har medført gennem det sidste halve år, hvor Ærø Kommune på det
nærmeste har vendt ryggen til det faktum at en af Danmarks mindste, beboede øer selv har måtte klare sejladsen.

En privatmand har købt en typebåd - en såkaldt Vikness-båd og er netop ved at få den godkendt af søfartsstyrelsen.
Samme mand har også ønsker om at flytte til ørn, hvis der ellers er mulighed for at finde en bopæl på øen.

9. april: Birkholms manglede postbåd havner i Folketinget.

Trods løfter om en løsning fra den 1. februar, er der endnu intet sket,
og birkholmboerne har nu mistet tålmodigheden med Ærø Kommune.
Beboerforeningen er derfor gået til Sammenslutningen af Danske Småøer, som er gået videre med sagen til Folketingets Økontaktudvalg.
Udvalget har på kort tid taget sagen op. Det er ikke mindst i lyset af det faktum, at Birkholm ikke for tiden har nogen færgeforbindelse.
Derfor har Folketingets Ø-kontaktudvalg taget sagen op, siger MF-medlem Preben Rubiengaard (V) til lokale aviser.

- Vi vil gerne vide, hvad Ærø Kommune har gjort ved de cirka 700.000 kroner, som er givet i statstilskud og øremærket færger,
når færgen til Birkholm ikke har sejlet i flere måneder, siger udvalgets formand Preben Rudiengaard (V) til Fyns Amts Avis.
Den problematik har Folketingets Økontaktudvalg rejst som spørgsmål til indenrigsminister Bertel Haarder (V).

7. april: Birkholmerne brokker sig over Ærø Kommunes manglende færgeansvar.
 

Af forskellige årsager har Birkholmposten ikke kunnet betjene Birkholm siden 1. oktober 2010.
Byrådet indgik en aftale med Birkholm Beboerforening om at etablere en nødplan for persontransport frem til 1. februar 2011 -
for så i denne fire måneders periode at finde en løsning på problemet.
Siden er det ikke på ingen måde lykkedes for Ærø Kommune at etablere en passagertransport med en fast fartplan til Birkholm.
Vi skriver nu april, og det er ikke tilfredsstillende, at der ikke er fundet en løsning på Birkholms færgeproblematik her et halvt år efter Birkholmpostens indstilling.
 

Ærø Kommune modtager 737.000 kr. om året (2011-tal) fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud (det såkaldte ø-tilskud). I forbindelse med kommunalreformen blev Ø-tilskuddet til færger omlagt til generelle tilskud og kommunerne fik det endegyldige ansvar for færgedriften til småøerne.
Det er derfor meningen, at Ærø Kommune skal sørge for en daglig færgedrift til Birkholm,
og at den manglende opfyldelse af den forpligtelse i mere end et halvt år ikke kan skydes ind under en mangel på postbåd.

Både fastboende og fritidshusejere på Birkholm har udvist stor tålmodighed med den manglende færgedrift, selvfølgelig i håbet om, at der ville ske noget med forårets komme.
Men nu står påsken og dermed den kommende højsæsonen for fritidshusejerne og endagsturister for døren, og det er derfor ekstra vigtigt for Birkholm,
at der er en stabil færgedrift med en fast fartplan. Det er i øvrigt også nu, at håndværkere - som ofte bosiddende på Ærø - skal til Birkholm for at tjene en del af deres udkomme.

"Vi skal derfor kraftigt opfordre kommunalbestyrelsen til at få gang i færgedriften til Birkholm til gavn for fastboende, fritidshusejere og endagsturister, da den nuværende situation er helt uacceptabel", siger Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af danske Småøer, i et åbent brev til Ærø Kommune.

 

6. april: Høringsfristen for Nationalpark Sydfyn begynder.
 

Den 1. april sluttede nationalparkhøringen, og sekretariatet har modtaget 667 høringssvar fra privatpersoner, firmaer, foreninger, organisationer og institutioner. Alle høringssvar kan findes på dette link: ligger nu her: http://nationalparksydfyn.dk/index.php?page=117

- 667 er et imponerende antal, som vidner om stort engagement, siger formanden for nationalparkundersøgelsens styregruppe, viceborgmester Jørgen Otto Jørgensen, Ærø.

Han glæder sig over, at rigtig mange borgere har leveret konstruktive input og gode argumenter både for og imod den eventuelle nationalpark, så politikerne i de fem kommuner omkring Øhavet nu har et godt grundlag at tage stilling på.

- Dette er jo en høring og ikke en afstemning. Nu skal vi til at kigge på argumenterne, og de vil indgå i det videre politiske arbejde med nationalparkundersøgelsen, siger formanden.

 
Høringen var afslutningen på to års granskning: Skal vi have en nationalpark i og omkring Det Sydfynske Øhav eller ej? Flere tusind borgere har været involveret i undersøgelsen, læs en kort redegørelse for forløbet: http://nationalparksydfyn.dk/index.php?page=132

Undersøgelsen går nu ind i sin sidste fase, den politiske behandling frem mod den endelige ja eller nej.

Den starter med, at styregruppens formandskab - formand Jørgen Otto Jørgensen, Ærø, og næstformand Flemming Madsen, Svendborg - i løbet af april og maj holder møder med de politiske ordførere i de fem kommunalbestyrelser for at drøfte den videre proces. Formandskabet melder tilbage til styregruppen (se medlemmerne: http://www.nationalparksydfyn.dk/index.php?page=15 ), som udarbejder en indstilling om nationalparkens størrelse og indhold til de fem kommunalbestyrelser. 

Kommunalbestyrelserne tager formentlig stilling efter sommerferien, og hvis de siger ja, er det op til miljøministeren og Folketinget at træffe den endelige beslutning: Ja eller nej til Danmarks sjette nationalpark, Nationalpark Det Sydfynske Øhav.
 

1. april 2011: Nationalparkens hovedentré åbner - på Sprogø!
 

De har gået stille med det, medarbejderne på ”Naturturisme-sekretariatet” i Svendborg, hvorfra planer om øhavstier, nationalparker med videre udtænkes og effektueres.

Siden ideen om en nationalpark i det Sydfynske Øhav blev barslet, er størrelsen og arealet på en eventuelt kommende nationalpark vokset. Det er sket af flere gange, og i dag kan hjemmesiden ”sydforfyn.dk” offentliggøre, at parken bliver endnu større.

Hvor parken tidligere omfattede helt op til og med det lille sandrev, ”Vresen”, der ligger nordvest for Langeland, er nu også inddraget øen Sprogø, i nationalpark-planerne.


Det kan selvfølgelig undre, men ideen er god nok. For det første er den afkørsel, der siden Storebæltsbroens færdiggørelse har været lukket , fra i dag åbnet for parkering. Bilister kan altså nu køre ind på Sprogøs egen P-plads, og derfra nyde udsigten over Sprogø. Fra fyret er udsigten formiddabel. Hidtil har det ellers været strengt forbudt land at forlade motorvejen.

For det andet har sekretariatet besluttet, at nationalparkens hovedentre-center også skal lægges på Sprogø, alene af den grund, at det er på denne lille ø, at der hver dag kører tusinder af biler over Storebælt. Danmarks trafikale knudepunkt. Fremover bliver det altså Sprogø der bliver nationalparkens kommende entre-hovedcenter i Nationalparken.

I den forbindelse vil der selvfølgelig blive opsat info-tavler, ligesom der er ansat fem natur-formidlere, der kan give gæsterne gode tips til nationalpark-interesserede.

26. marts: Flertal for nationalpark på Drejø.

En optælling fra Drejø viser, at blandt 45 stemmer er 25 Drejøboere FOR en nationalpark, mens 18 er IMOD - og to ved ikke.
Det oplyser beboerforeningens "Drejøposten" i sit netop udgivne nummer.
 

23. marts: Udvidelsen af Lyø Havn skræmmer marsvin væk.

Langt om længe er byggeriet af en større havn på Lyø gået i gang. Den gamle havn har gennem mange år været for lille til de stadig større og større lystsejlere,
der anduver havnen og dermed også en af de mest attraktive småøer i Det Sydfynske Øhav.
Men indtil turisterne for alvor sætter kursen mod Lyø, er der andre der forsøger at komme så langt væk fra byggepladsen som muligt.
Det er marsvinene der flygter fra havnen og nærmeste omgivelser. De sonar-lyde som marsvinet afgiver kan høres på lang afstand under havet.  
Ved Lyø har man forsøgt at sætte pingere i havet. Det er små instrumenter, der afgiver en for marsvinene fæl og særdeles ubehagelig lyd, der skræmmer marsvinene væk.

Konsulent i Faaborg-midtfyn Kommune, Kai Wilton Hansen: 

"Lyø og Avernakø skal have nye færgelejer, der passer til den nye færge, som snart skal sejle til øerne. Men arbejdet med at etablere færgelejerne støjer så meget, at det er nødvendigt at skræmme marsvin i havet omkring væk. Ellers risikerer de at få varige høreskader".

Arbejdet på det nye færgeleje ved Lyø ventes at begynde i løbet af tre uger - men først i april næste år forventes den nye færge at blive sat i drift, skriver Fyns Amts Avis. Indtil da, kan man jo sætte sig ned på resterne af den gamle havn og nye de marsvin der jævnligt svømmer forbi. At glo ud over havet er en sundhedsfremmende aktivitet.

 

 

9. marts: Den idylliske Ristinge Havn forfalder
Sejlrenden, der fører skibe, typisk lystbåde, ind til nordkysten af den idylliske havn på Ristingehalvøen, har svært ved at komme helt ind til havnen,
såfremt dybden er lavere end to meter.
På et møde i kommunalbestyrelsen mandag, skal politikerne afgøre, om man skal finde en halv million kroner til at uddybe sejlrenden,
og renovere dele af bolværkerne. Det skriver Fyns Amts Avis.
Økonomiudvalget anbefaler at der afsættes penge til forbedring af havnen.

5. marts:  Landmand får kæmpebøde for at lække gylle.
 

Landmanden Tony Strandholdt har fået en bøde på 30.000 kroner for forurening af Stokkebækken, og der er flere erstatningskrav på vej mod ham.
Ikke færre end 30.000 kroner skal Tony Strandholdt betale for en omfattende gylleforurening af Stokkebækkken ved Gudme.
Indtil forureningen skete, var Stokkebækken kendt som Fyns reneste å.
Bonden blev kendt skyldig og idømt bøden ved Retten i Svendborg onsdag, skriver Svendborgs Netavis.
Ifølge netavisen er bøden cirka tre gange så stor, som man oftest ser det i lignende forureningssager.
Der kan være flere og større udgifter på vej til Tony Strandholdt.
Svendborg Kommune planlægger nemlig at kræve cirka 50.000 kroner i erstatning for arbejdet med at begrænse forureningen. Desuden kræver Svendborg Sportsfiskerforening 70.000 kroner som erstatning for de skaderne på Stokkebækken, som foreningen har fiskerettighederne til.
Sagen har været stærkt omdiskuteret. Ikke mindst fordi Tony Strandholdt tav stille om forureningen i flere dage, før den blev opdaget.
Der blev først slået alarm to dage senere, da nogle spejdere fandt en masse døde fisk. Da havde forureningen allerede nået at sprede sig syv-otte kilometer.
 
 

4. marts: Kampen om Mads Jensens Grund.
Der er kamp til stregen, også når stregen ligger et stykke ud i Øhavet og tilmed er oversvømmet.
Naturstyrelsen og Miljøministeriet har givet tilladelse til, at der kan dumpes materiale på havbunden vest for Drejø i mængder på op til 14.000 kubikmeter. Det er området ved Faaborg Færgehavn, der efter planerne skal klappes (smides overbord) ved Mads Jensens Grund, der ligger cirka 900 meter vest for Drejø. Beboerne på Drejø bekymrer sig, og vil have mere styr på en eventuel forurening af Mads Jensens Grund. Den seneste klapning i dette område ligger nemlig helt tilbage til 2004.
Efter dumpningen  dengang drev tonsvis af døde muslinger op på kysterne ved Drejø, ikke mindst på sydsiden af Drejø. Først i år er muslinger og fisk så småt kommet tilbage.
Drejø ligger i et naturbeskyttet område, og måske snart også i en nationalpark. Mads Jensens Grund ligger udenfor området, men beboerforeningen på Drejø er betænkelige for fremtiden.
"Det skal være et ufravigeligt krav, at der tages hensyn til eventuel forurening", siger Drejø Beboerforening. Beboerforeningen har sendt en klage til Naturstyrelsen, og klagen skal behandles i Natur- og Miljøklagenævnet. Beboerne på Drejø har kontaktet Naturstyrelsen i Odense. På baggrund af klagerne har Naturstyrelsen i Odense den 31. januar i år ført tilsyn med klappladsen på Mads Jensens Grund. Der blev blandt andet  udført en inspektion med undervands-video-robot på klappladsen. Det blev konstateret, at det hensmidte er koncentreret på selve pladsen.
Drejøboerne er ikke tilfredse, og de fastholder klagen. Såfremt man ikke får medhold i den vil man fra Drejøbeboernes side fremover ved klapninger på Mads Jensens Grund, sørge for grundige optegnelser og billedmateriale.  

22. februar: Priser på benzin går hårdt ud over øerne.

I disse uger skeler trafikanterne mod de højere og højere priser på benzin. Energipriserne går for tiden nemlig kun i en retning, og det er opad. Især på øer som Langeland,
Ærø, læsø, Samsø, Fanø og Lollands bliver ramt hårdt.
Energi-prishoppet går specielt hårdt ud over indbyggere på Langeland og Ærø, skriver Børsen tirsdag.
 

- Prisen på olie er ens over hele landet, og derfor vil den naturligvis ramme kraftigst de steder i landet, hvor rådighedsbeløbet i forvejen er lavt, forklarer John Madsen, der er cheføkonom i Nykredit.

Han har lavet beregninger for Børsen, der viser, at indbyggere på Langeland og Ærø er faldet 5-10 procent i rådighedsbeløb i løbet af det seneste år - på grund af de stigende energipriser.
Og effekten kan være endnu større i de landlige kommuner, mener John Madsen. Beregningerne tager nemlig ikke højde for, at at mange pendler over store afstande for at komme på arbejde.
Også Læsø, Fanø, Samsø og Lolland er med på listen over kommuner, hvor rådighedsbeløbet bliver væsentligt påvirket af energipriserne, skriver Børsen.

 

20. februar: Forening vil have fast forbindelse til Ærø.
 

Mads Clausen er ikke alene om at ville have en bro til Ærø. Den 5. marts kl. 14 skal der ligefrem dannes en helt ny forening på Ærø, der alene skal arbejde for en fast broforbindelse mellem Ærø og Langeland. aeroebroen.dk - og en hjemmeside af samme navn er også ved at se dagens lys, skriver Fyns Amts Avis søndag. Læs mere på aeroebroen.dk.

 
- Nu skal vi have den bro - eller dæmning er nok det realistiske, pointerer én af initiativtagerne Poul Erik Hybschmann, der vil have en fast forbindelse så snart som muligt via Ristinge til fastlandet.

Denne hjemmesidens redaktør kan kun trække på smilebåndet. En bro eller dæmning mellem Ærø og Langeland er tænkt før, uden der skete noget som helst.
Og godt for det: Alene de miljømæssige fredninger vil umuliggøre en dæmning/bro-forbindelse mellem Marstal og Langeland.


 

19. februar: Prøv at bo på Ærø.
Efter halvandet års tilløb tyder alt på, at Ærø Kommune i næste uge køber et hus, som potentielle tilflyttere kan bo i, mens de prøver sig frem til, om de kan vænne sig til et fremtidigt liv som øbo. Der er dog endnu ikke skrevet slutseddel på det hus, som i fremtiden skal stilles til rådighed for potentielle tilflyttere, så adressen holdes stadig tæt til kroppen på rådhuset. 
 

- Det er dog meget tæt på, og allerede nu kan jeg sige, at det bliver et rigtigt flot projekt, som vi afgjort vil få en masse fornøjelse af,
siger formanden for teknisk udvalg, Rasmus Lohse (Ærø Borgerliste).
Pengene til huset er det tilskud fra nedrivningspuljen, som Ærø fik i 2009 på 1,2 mio. kr., hvortil kommunen selv skal lægge 450.000 kr.

I modsætning til de 33 andre kommuner, som dengang fik del i puljen, valgte Ærø at bruge pengene til noget helt nyt - nemlig et ø-træningshus for potentielle tilflyttere,
så de kan afprøve ø-livet i praksis, inden de endelig beslutter at flytte hertil.

Hele sidste år blev der ledt med lys og lygte efter huset, og først nu ser det ud til at lykkes.
Ideen med et "prøvehus" er ikke ny. Nær Ærø ligger Strynø som i mere end tyve år har givet mulighed for at bo på prøve. På Strynø er tre lejligheder i et længehus. Her kan interesserede selv prøve at bebo en lejlighed over et års tid, og bagefter forholde sig til om de vil blive boende på Strynø. Det skriver Fyns Amts Avis i dag.

3. februar: Halvdelen af læserpanelet i Fyns Amts Avis er for en nationalpark - 1/3 er imod:
Det fremgår af Fyns amts Avis, at der er flere læsere for end imod en eventuelt kommende nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Modstanden er størst på Ærø.
Avisen har fået 456 læsere til at fortælle hvad de mener om en nationalpark. Halvdelen er for en nationalpark, mens 1/3 er imod. Der er 15 procent der stadig er i tvivl.
Formanden for den styregruppe der arbejder for en nationalpark, den tidligere borgmester på Ærø, Jørgen Otto Jørgensen, er glad og tilfreds med resultatet.
Der er tale om to udkast til omfanget af en nationalpark. Her er holdningen mere klar: 85 procent af de adspurgte peger på den store løsning.
I disse uger afholdes borgermøder i de fem kommuner, hvor politikerne deltager i de offentlige borgermøder.  Høringsrunden slutter den 31 marts.    

4. februar: Måske bliver den nye Strynøfærge Klodens første færge med batteridrift.

Det er velkendt, at der er afsat statsmidler til byggeri af en ny færge til og fra Strynø. Den gamle, men stabile færge, er velfungerende, men også slidt.
På et borgermøde på Strynø onsdag aften i denne uge blev fremtidsmulighederne drøftet.
Tilstede på mødet var også to repræsentanter fra det rådgivende firma skibsingeniør- og maskinmesterfirma OSK-Ship-Tech A/S, der driver konsulentvirksomhed.
Blandt mange andre forhold blev det fra firmaet nævnt, at et muligt fremdriftsmiddel for den ny færge kunne være brug af batteriet. Set i forhold til den korte sejllængde,
og de store lave dybder, kunne batterier blive interessant som fremdriftsmiddel, oplyste de to konsulenter.
Batterierne vil fylde meget og veje adskillige tons, men kunne også være den første færge overhovedet, der drives frem af batterier. Udenfor sejladstid vil batterierne
blive ladet op, typisk om natten.
Konsulentfirmaet vil inddrage batteridrift i de igangværende bud på hvordan den ny færge skal udformes og indrettes.

2. februar: Turistvirksomheder vender ryggen til "Havørred Fyn".
Havørred Fyn er i krise, for ingen af de langelandske turistvirksomheder ønsker at investere i foretagendet. Derfor kan man heller ikke finde
Havørred-fiskeprojektet omtalt i Langelands 2011-folder, der er trykt i 50.000 eksemplarer.
Havørred Fyn er et tyve år gammelt fiskeudviklingsprojekt, der har fået mange lystfiskere til øen, ikke mindst fra Holland og Tyskland.
 

Projektet har arbejdet for at give den fynske havørred et godt liv. Flere havørreder søger op i de fynske vandløb for at gyde, og ørredbestanden er større i vandløbene,
end den var for bare 15 år siden. Og sidst, men ikke mindst, er der blevet fanget flere og større havørreder langs kysterne i løbet af de senere år.

Det daværende Fyns Amt har siden 1990 arbejdet målrettet med at forbedre havørredbestanden på Fyn gennem store udsætninger og forbedring af opgangsmulighederne. Resultaterne viser, at den langvarige indsats nytter. Mere end 400 kilometer vandløb er siden 1990 åbnet for havørredens gydevandring,
og 25 fynske vandløb huser i dag en havørredbestand. Samtidig har projektet udviklet mulighederne og kendskabet til kystfiskeriet og været med til at tiltrække
endnu flere aktive havørredfiskere – alt sammen under overskriften ”Havørred Fyn”.

Der er ikke længere nogle af de langelandske turistvirksomheder der ønsker at støtte projektet økonomisk. Derfor er det ikke omtalt i egnens turistfoldere.
 

Det ærgrer turistchef Anne Mette Wandsøe sig over, og hun lægger ikke skjul på, at hun synes at projektet Havørred Fyn lever sit eget liv. Til "Ugeavisen Øboen" udtaler turistchefen, at hun gerne så at projektet med fiskeri af havørreder også kunne omfatte fiskeri af torsk, men det vil, ifølge turistchefen, ikke blive accepteret af Havørred Fyn.

9. januar: Mindre brand på Drejø.     
 

Det lokale beredskab på Drejø klarede selv sagen, da der i nat gik ild i en sofa i et hus på Bækskildevej.
"Sofaen stod for tæt på en brændeovn, og brød pludselig i brand", oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Erik Halkær.
"Det er ikke hver dag, vi ser en brand på Drejø. Men de lokale fik hurtigt ilden under kontrol. Sofaen stod dog ikke til at redde,
og ejendommen er blevet sodsværtet", lyder det fra vagtchefen.
Det er kun godt to år siden, at et voldsomt tordenvejr satte ild til et hus på Drejø, der brændte ned til grunden. Huset er nu genopført.
Drejø er "kendt" for sine brande. Især branden Sankt Hans aftens dag 1942 blev en katastrofe for Drejø. I præstegården var der travlhed.
Den ene længe var ved at blive tækket om. Al langhalmen, der var taget af, lå spredt over både præstens og nabogården, Stjernegårdens, gårdsplads. Lige over middag, den 24. juni, mens tækkemændene var inde hos præstekonen for at drikke kaffe, og Pastor Blum var på vej til Skarø i sin smakkejolle. Katastrofen udviklede sig. En lille sortplettet midt i halmbunken. Nabokonen i nabohuset opdagede det først...
Branden ødelagde 11 af byens mægtige gårde og syv huse blev flammernes bytte. Hele Danmark hjalp beboerne på Drejø. Frivillig Dansk Arbejdstjeneste sendte folk til øen.
Efter et års tid var Drejø kommet sig, og man benyttede lejligheden til at flytte gårdene ud fra den tæt bebyggede landsby.
Det er derfor at selv en sofa, nedbrændt på Drejø, stadig får omtale i medierne og hos Drejøs beboere.

 

9. Januar: Stæren er kommet til Ærø.
 

Året var ikke mange dage gammelt, før Ulla Jensen fra Ærø observerede den første stær i år i sin have i Ommel, skriver Fyns Amts Avis i dag.
- Jeg sad med en kop kaffe og kiggede på fuglene i hækken, hvor de spiser af fedtkuglerne. Pludselig var der en stær, som spiste sammen med en solsort, fortæller hun, og bemærker at det er meget tidligt på året at observere en stær. Det kan være en stær, som overvintrer her.
 

 7. januar: Hård kost for gærdesmutter.
 

Det er svært at stå imod vinteren med syv gram fuglekrop. Kulden gør stort indhug på antallet af gærdesmutter. Det skriver Berlingske Tidende  i dag.
To strenge vintre i træk har tyndet voldsomt ud i antallet af underskovens mestersanger, gærdesmutten.
Bestanden er nu nede på det laveste niveau i 30 år, og denne vinter vil tynde yderligere ud blandt de mindste medlemmer af forårets fuglekor fra haver, krat og skov.

Det mener biolog Henning Heldbjerg fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som har gennemført årlige punkttællinger af fugle siden 1976. Oven på vinteren 2009-2010 blev ynglesæsonen så ringe, at to ud af tre gærdesmutter var forsvundet.

Fuglekongen er Danmarks mindste fugl og gærdesmutten er den næstmindste.


- Bestanden vil få endnu et nøk nedad i antallet af ynglepar, ingen tvivl om det. Vi kan dog først i løbet af forårets systematiske fugletællinger sætte mere præcise tal på den tilbagegang, som det hårde vintervejr forårsager, siger Henning Heldbjerg.

Ornitologernes tællinger viser, at bestanden efter sidste vinter gik tilbage med 68 procent. Dermed var der i sommer kun én gærdesmutte for hver tre territorier, som var besat året før. Og der er ikke meget at gøre ved det.
- Det kan godt være, at gærdesmutten kan nippe en smule fedt på et foderbræt. Men generelt kan man som haveejer ikke hjælpe de små insektædende fugle ved at lægge fuglefrø ud på brættet, siger Henning Heldbjerg.
Der er dog ikke grund til bekymring på længere sigt, forsikrer biologen.
- Gærdesmutter kan i løbet af foråret og sommeren få to kuld med seks-otte, så tabene i frost og sne kan være udlignet i løbet af få år, siger Henning Heldbjerg.

6. januar: Fugledød er ikke en begivenhed.
 

Massevis af døde fugle faldt nytårsaften ned i den amerikanske stat Arkansas. Og 40 døde fugle er nu faldet ned fra himlen på én gang i Falköping i Sverige. 
Store overskrifter i medierne - for hvorfor regner det pludselig med døde fugle?
Men "desværre" er der slet ikke noget mystisk ved det mysterium, siger en fugleforsker.

»Jeg ved ikke, hvorfor det er en stor sensation. Det er noget, der sker af og til, når der er dårligt vejr,« siger Jon Fjeldså, som er professor i ornitologi på Statens Naturhistoriske Museum.
Han ved ikke, hvad der konkret er sket i Arkansas eller i Falköping, men han kan fortælle, at det generelt ikke er helt ufarligt at være trækfugl. Massedød er således en helt naturlig risiko for en fugleflok.


Vejret kan være yderst farligt for fugle. Lyn kan slå ned og slå masser af fugle ihjel på samme tid. Også tåge kan have fatale følger, siger Jon Fjeldså.
Forskeren kan huske en hændelse i 2006, hvor hundredvis af sangdrosler lå døde eller halvdøde på Øresundsbroens kørebane. Fuglene kan have drattet ned af udmattelse, eller de kan være blevet blændet af det skarpe lys i tågen. I flugten kan de være blevet knust mod de høje pyloner. 

Jon Fjeldså fortæller, at det også er sket, at fugle i store flokke er blevet slået ihjel i massevis i haglvejr, hvor de er blevet ramt af hagl eller er stødt sammen med hinanden.

Massedød blandt fugle kan nemlig også skyldes, at flokken er stødt fatalt sammen med en anden fugleflok.
»Det at skulle trække for en fugl, det er altså farligt. Når de kolliderer med andre fugle, så flyver de jo nogle gange med 60 km i timen,« siger Jon Fjeldså.

Han fortæller, at det i hvert fald er den dokumenterede årsag til massedød i et tilfælde, hvor fugleflokke med tusindvis af lappedykkere forsøgte at lande ved en sø i Californien på samme tid.
Nu er det ikke alle fuglearter, der er lige gode til at manøvrere. Lappedykkere er for eksempel utrolig dårlige til det. Det skyldes, at de som andre vandfugle har små vinger i forhold til, hvor tunge de er,« siger Jon Fjeldså.

Lappedykkere flyver om natten, så der er mindre risiko for, at deres mangel på evne til at undvige hurtigt resulterer i, at de bliver et lækkert måltid for rovfugle. Fuglene kan dog have svært ved at se sig for i mørket.

I Californien forsøgte lappedykkerne netop at lande i mørke, og det resulterede i, at tusindvis af dem døde i sammenstødet med andre lappedykkere.

»Jeg tror ikke, man kan sige, at det er almen kendt, at fugle på den måde støder sammen. Men det skal jo nok ske engang imellem, for der er mange fugle der trækker i mørke og cirkulerer rundt i store flokke,« siger Jon Fjeldså.

Frost, kulde og sult kan også svække en fugleflok, og jetstrømme kan drive dem op i 10.000 meters højde, hvor temperaturen er mellem 40-50 minusgrader. Her vil mange af fuglene blive så forkomne, at de dør. Men sjældent på én gang, som det er set i Arkansas og Falköping. Kilde: "Videnskab.dk"