|
Tilbage
til startside
Redaktion sydforfyn@sydforfyn.dk
Denne hjemmeside er lavet af undertegnede, der de sidste tre år har boet på Strynø - midt i Det Sydfynske Øhav. De første 48 år af mit liv har jeg boet i Svendborg, "Øhavets Hovedstad", som turistkontoret så stolt kalder byen! Jeg har sejlet Øhavet tyndt siden 1973. Er særligt interesseret i fugle, som det vist også fremgår af de enkelte lokalitetsbeskrivelser. Fra 1996 til 2006 var jeg formand for Danmarks Naturfredningsforening og derfor fulgte jeg ideen om Øhavets Nationalpark ganske tæt. Siden 2004 har jeg drevet selvstændig kommunikationsvirksomhed. Du kan se nogle af aktiviteterne på hjemmesiderne: www.naturbureauet.dk. Jeg har fundet det fornuftigt at lægge alle oplysninger om planerne omkring Øhavets Nationalpark ud på denne hjemmeside, så enhver kan se, hvad der måtte være besluttet - og især hvad der er af mange løse planer og ideer. Det finder du under "Øhavets Nationalpark". Da der er mange visioner for Det Sydfynske Øhav - som såvel
center for "naturturisme" og "Danmarks havkajakområde
nummer ét" og hvad ved jeg, har jeg også fundet ud af at det kunne
være en god ide at fortælle om øerne i Øhavet.
Materialet på denne hjemmeside stilles alene til rådighed for visning/læsning. Det er ikke tilladt at kopiere, hverken på papir, elektronisk eller i digital form. Der må dog tages kopi til eget personligt brug, jf. Ophavsretslovens par. 12. Yderligere rettigheder til materialet kan aftales ved henvendelse til sydforfyn@sydforfyn.dkBemærk at alle tekster og fotos er omfattet af enten mine rettigheder eller mine rettigheder sammen med Politikens Forlag. Du må altså ikke uden videre kopiere hverken tekst eller fotos fra "Sydforfyn".dk Poul Henrik Harritz sydforfyn@sydforfyn.dk |