Grønne nyheder fra Det Sydfynske Øhav  
SENESTE NYHEDER ØVERST - øvrige nyheder fra   2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008  2009-2010
Tilbage til startside  

31. december 2010:  Sydforfyn.dk ønsker læserne en god jul og et godt nytår foruden hele t0 isvintre indenfor år 2010.  

28. december: Lyø-boerne overtager den nedlagte skole og indretter Kultur- og besøgscenter.


Pas særligt på denne nytårsaften. Mange raketter vil lyse ekstra meget op på nattehimlen nytårsaften i år. Især vil de flyve rundt om den gamle skole på Lyø. Nu er det nemlig lykkedes for Lyø Kultur og Besøgscenter af skaffe 400.000 kroner, så den nedlagte skole kan leve op til sin nye funktion. Siden skolen lukkede i 2009 har kommunen accepteret en brugsaftale og kvit og frit har de kunne benytte skolen og har alene betalt udgifterne til driften, takket være medlemskontingenter fra beboerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet 285.000 kroner og fra Lokale- og Anlægsfonden er der rullet 144.000 kroner over færgens vogndæk. Overskuddet fra Ø-lejren doneres også til øen i 2011.
Lyø Kultur- og Besøgscenter bliver den 1. januar ejer af centeret.

 27. december: Nu bliver øhavets kulturhistorie lidt fattigere - is-turisme forbydes.


Øhavets beboere har i århundreder gået over isen fra ø til ø og fra fastland til ø - og tilbage. Ikke mindst har de år, hvor isen har lagt sig i en tykkelse, der muliggør, at man kan vandre på den.
Men nu er det slut. I hvert fald for den meget populære istur fra Faaborg til Bjørnø og tilbage igen. Igennem en årrække - og med cirka ti års mellemrum har det været en populær rute for voksne og børn.
Fyns Amts Avis skriver juleaftensdag, at aldrig mere skal man se store grupper af friluftslivs-folk bevæge sig ud på isen. Det er Faaborg-Midtfyns kommunes beredskabschef, Arne Granly, der dikterer forbud efter et møde i kommunens beredskabsfunktion.
Forbuddet er blevet aktuelt efter at der i begyndelsen af 2010 dukkede store horder af folk op ved "Hotel Faaborg Strand" for at gå over isen. Politi måtte afvise de glade isvandrere, og Fyns amts Avis skriver i dag, at det definitivt er slut.
Beboerne på Bjørnø accepterer - lidt nødtvungent - forbuddet, men holder fast på, at de selv fortsat kan benytte isvejen, da de jo blandt andet skal have børnene til og fra skole.

Kirsten Bjørnø, der er Danmarks eneste, kvindelige sognefoged, ærgrer sig lidt over beslutningen. "Det er vigtigt, at vi fortsat skal kunne komme frem og tilbage, men vi skal ikke opleve scener som i januar 2010", siger hun. Hun afviser ikke, at man eventuelt fortsat kan have folk til at gå over isen - i væsentligt mindre grupper.
Spørgsmålet er dog om man ikke under alle omstændigheder kan gå over isen, også i de kommende år. Der er jo en ældgammel tradition man i århundreder har benyttet sig af i Det Sydfynske Øhav.

Læs mere om isvandringer her: http://www.sydforfyn.dk/fotofeb02.htm

23. december: "Lillebjørn" skvattede ned på gulv under værftsophold.
 

Et uheld har ramt Bjørnøfærgen i dag, hvor den skulle have forstærket sin skrue som gardering mod vinterens besværligheder. Angivelig er færgen faldet af en beddingvogn, mens den var inde på Faaborg Bådebyggeri og Motorværksted.
 
En beboer på Bjørnø, Henrik Kelm, skulle have været over i dag ved 13-tiden.
- Der var ingen færge. Jeg fik fat i skipperen, som fortalte, hvad der var sket, siger passagereren. Det forsøges nu at få afløserfærgen, Cathrine K., som tilfældigvis ligger i havnen i Faaborg i forvejen sat ind.
Det har ikke været mulig at få en kommentar fra færgeselskabet, oplyser Fyns Amts Avis.

22. December:  Ny postbådsrute mellem Svendborg og Birkholm.

Mens den østlige del af Det Sydfynske Øhav så småt begynder at ise til giver det transportproblemer for de små øer, som Birkholm bl.a.  
Ikke mindst er der opstået problemer med den mere end 100 år gamle sejlads mellem Marstal og Birkholm.

Isen kan blive en forhindring for at besejlingen Marstal-Birkholm kan fungere såfremt dagene og ugerne stadig er præget af frost.
Men det slår ikke birkholmerne ud.

Der bliver nemlig nu mulighed for i stedet at benytte Hjortøboen, som med udgangspunkt i Svendborg kan sejle via Hjortø til Birkholm - og retur.
Da sejladsen mellem Marstal og Birkholm i længere tid har været med skiftende sejlplan er det nødvendigt selv at træffe aftale med Hjortøboen om sejladsen,
så transporten kan indpasses i Hjortøboens sejlplan.

Sær-transporten finansieres af Birkholm Beboerforening af de penge, som øen har fået af Ærø Kommune til persontransporten Marstal-Birkholm t/r.
Men vi vil kun finansiere én tur pr. døgn, så rejsende til og fra Birkholm skal altså blive enige om, hvornår der skal sejles. Antagelig vil det kunne administreres sådan,
at den første som chartrer en tur, bestemmer sejltidspunktet. 

Beboerforeningen betaler alene Hjortøboen for "den ekstra ulejlighed" (Hjortø-Birkholm t/r). Derfor kan passagerer blive opkrævet betaling for transporten Hjortø-Svendborg.

 16. December: Vandscooter-sejlads vil forstyrre i Det Sydfynske Øhav.

Hidtil har sejlads med vandscootere været forbudt i de danske farvande. De støjende og hvæsende "både" har tilsyneladende været nok til, at ejerne har måtte indkassere bøder for deres færden. To vandscooter-ejere erkender i Fyns amts avis i dag, at de begge har betalt bøder for ulovlig sejlads.
Lars Sørensen og en halv snes af deres kammerater har hidtil dyrket lidenskaben for jetski i det dulgte - med blandet held.
- Jeg har fået en bøde på 1500 kroner, siger 31-årige Lars Sørensen, som også beretter, at han har yderligere en bøde i venteposition.
Det skyldes, at der har været usikkerhed omkring, hvorvidt den danske vand-scooterbekendtgørelse, som politiet har brugt til at stikke bøder ud, nu også var lovlig.
Den usikkerhed er desværre væk nu.

For tre uger siden annullerede Højesteret to bøder, som var givet til vandscootersejlere, og dermed er bekendtgørelsen sat ud af kraft.
Hos politiet i Svendborg er beskeden, at dommen er taget til efterretning. Dermed er jetski- og vandscootersejlads underlagt de almindelige søfartsregler.
Det vil næppe blive overholdt. For jetski - og vandscootere har aldrig fulgt søfartsreglerne.
I stedet kan man frygte, at der i den kommende nationalpark i Det Sydfynske Øhav, vil blive endnu mere støjende og med endnu flere bølger, der forstyrrer det enestående område.

15. December: Skarø vinder over Naturklagenævnet.
 

Skarø fik afslag af Miljøcenter Odense, da Skarø ønskede at anlægge en legeplads ved havnen. Miljøcenteret henviste til strandbeskyttelseslinjen og mente ikke, at en legeplads ved havnen var en dispensation værdig. Skarø ankede afgørelsen til naturklagenævnet, som endte med at give øen medhold. Så nu kan projektet gå i gang efter lang tids venten. Det skriver Sammenslutningen af danske småøer i sit nyhedsbrev.
Miljøcenteret i Odense er i forvejen kendt som en myndighed der enten ignorerer sager eller lader dem ligge i uendelig lang tid.

7. December: Strynboere samler ind til sikring af øens købmandsbutik.

En dagligvarebutik er en af de nødvendigheder som er nødvendig på en dansk små-ø. Det samme gælder en skole og en færge.
På Strynø har der gennem årtier været en velfungerende købmandsbutik. Udskiftningen og nye folk i butikken har været synlig, og lige nu er situationen problematisk. Efter et par år med en god butik begynder det at knibe.
Det får ikke Strynboerne til at kaste de duftende franskbrød ad Pommern til.
Næh...beboerne har på godt fire dage indsamlet penge til købmandsbutikkens overlevelse. Mandag aften var der samlet ikke færre end 268.000 kroner ind. Der er tale om beløb der indsættes på en spærret konto. Om to år kan der hæves på den, og renten har da været 5 procent årligt. Helt godt gået af 220 mennesker...

26. November 2010: Drejøs kulturperle, Gammelhavn, er en ruin - men A.P. møller giver en klækkelig skilling.

Den gamle havn på nordkysten af Drejø rummer mange kulturhistoriske kvaliteter. Det har siden 1800-tallet været øens eneste havn, og der har været fra dette, idylliske sted, at man har sendt varer til og fra øen - foruden fragt, ligesom man har sejlet til Østersøen og andre nærliggende farvande. I dag er havnen renoveret og holdes i stand af et lokalt laug af frivillige Drejøboere.
Takket være en donation på intet mindre end 500.000 kroner har A.P.Møllerfonden muliggjort, at den sidste del af renoveringen nu er igangsat, og ved sæsonstarten i 2011 skal havnen indvies. Udover dette har "Ø-støttemidler" fået 400.000 kroner. Sydmolen er undermineret og er ved at skride ud i bassinet. På havnen skal slæbestedet repareres, og der skal laves en såkaldt "Københavnerspuns" ved sydmolen, godt forankret, så den ikke skrider ud. Også stensætningen på vestsiden af slæbestedet er renoveret. Til sommer skal der så festes igennem, siger formanden for lauget, Svend Helmer til Drejø-posten.

             

13. November 2010: Vikingeskib bygges i Rudkøbing.
 

Bådebygger Bent Hartvig Nielsen har fået en opgave, der vækker minder fra barndommen.
Kølen er lagt, og snart følger spanter og klædning efter. I et telt ved Rudkøbing Bådeværft står det, der skal blive til et vikingeskib.
For indehaveren af bådeværftet, Bent Hartvig Nielsen, er det på mange måder en herlig og interessant opgave, hans værft har fået i konkurrence med to andre. Blandt andet fordi bygningen af vikingeskibet vækker ikke så få dejlige minder fra barndommen. Og naturligvis også, fordi nybygning af træskibe er noget af en sjældenhed i vore dage.
Det er Tønder Skibslag, som har bestilt nybygningen. Den skal erstatte ”Imme Gram”, som forliste i juli 2009 ved Lyø og blev slået til vrag. Heldigvis uden at nogen kom noget til, skriver Fyns Amts Avis i dag.

8. november: Slut med sejlads til og fra Birkholm.

Det er ved at rinde ud med den lille postbåd til og fra Birkholm. I årtier har skiftende bådførere ført "Birkholmposten" til og fra Birkholm og Marstal. Men nu giver Ærø Kommune op. Den fattige kommune køber ikke ny båd til erstatning for den skrottede Birkholmposten - ny bådfører skal selv have båd med

Ærø Kommune vil ikke længere selv lægge båd til hverken post- eller persontransporten til og fra Birkholm. Det skriver Fyns Amts Avis.
 
Det besluttede et enigt økonomiudvalg forleden. I stedet skal ruten udbydes med det krav, at de, der gerne vil have ruten, selv lægger båd til.
- Vi sender ruten i udbud med den betingelse, at den, der skal sejle på ruten, selv har en båd, der kan klare opgaven, siger borgmester og formand for Økonomiudvalget, Karsten Landro (K).

Den nuværende båd - Birkholmposten - blev sat ud af spillet på grund af alvorlige skader i glasfiberen. Men generelt har der været mange problemer med den nu skrottede Birkholmposten, der blev indsat på ruten i 2006.
Den løsning, Økonomiudvalget har valgt, er en tilbagevenden til den måde, betjeningen af Birkholm foregik på, før kommunen selv leverede en båd til ruten.

På Birkholm finder man Økonomiudvalgets beslutning acceptabel.
- Men jeg kan da godt have mine tvivl om, hvorvidt man kan finde en person med egen båd, der har lyst til at sejle på ruten, siger formanden for beboerforeningen på Birkholm Jan Fabricius.

Når materialet til udbuddet af ruten ligger klar, er det Keld Møller, der i sin egenskab af direktør for Ærøfærgerne skal varetage udbuddet.
Økonomiudvalget besluttede også enstemmigt at fralægge sig ethvert ansvar for besejlingen af Birkholm.
- Vi påtager os intet ansvar for, at personer kan komme frem og tilbage til øen fra 1. oktober, siger borgmester Karsten Landro.
- Vi tager ansvaret på os igen fra den 1. februar, hvor vi håber, der en løsning, tilføjer han.

21. Oktober: Også fedtklumper rundt om Sydlangeland.
 

Fedtkugler på strandene ved Hesselbjerg og Ristinge på Langeland kan stamme fra den udbrændte færge Lisco Gloria, der havde fedt og margarine i lasten.
Fedtklumper driver ind på strandene ved Hesselbjerg og Ristinge på det sydvestlige Langeland. Det samme fænomen er de senere dage oplevet ved Sønderborg på Als.
Det skriver Fyns amts Avis i dag.
Forureningen på Langeland dækker en strækning på tre til fem kilometer, men betegnes som "ikke alvorlig".
- Det er meldingen fra en indsatsleder, som har været på strandene, siger vagtchef Erik Halkjær fra Fyns Politi.
Fedtkuglerne skal samles op, siger han.
De skal analyseres for at finde ud af, om de stammer fra den udbrændte færge Lisco Gloria, som havde en eksplosionsbrand i tysk farvand den 9. oktober og nu ligger for anker syd for Langeland.
 

14. Oktober: Den nedbrændte færge skal bugseres til Lindøværftet.
 

Færgen "Lisco Gloria" bliver liggende syd for Langeland indtil videre. Havmiljøet lider næppe overlast efter weekendens brand på færgen Lisco Gloria, der ligger ud for Langelands sydkyst.
- I går nåede røgdykkerne ned til færgens maskinrum og ballasttanke, som så ud til at være intakte. Dermed er risikoen for et olieudslip begrænset, fortæller Kenneth Nielsen, presseofficer ved Søværnets Operative Kommando.
Røgdykkere arbejder stadig med at få adgang til alle dele af den udbrændte færge. Det skriver Fyns Amts Avis i dag.
- Der er stadig over 100 grader varmt i dele af skibet, og det begrænser røgdykkernes muligheder for at bevæge sig rundt, siger SOK's presseofficer.
Ifølge SOK venter bjergningsselskabet Smit International på udstyr, så røgdykkerne kan få adgang til flere områder på skibet. Udstyret skulle ankomme i løbet af dagen.
Det betyder, at færgen lov at blive liggende resten af ugen, så den kan komme væk på en forsvarlig måde.
færgens sorte boks blev fundet i går, og er nu på vej til et firma i Hamborg, hvor oplysningerne skal hentes ud.
- Den kan være med til at give et svar på , hvordan branden udviklede sig. Men vi kan ikke give et endeligt svar på årsagen, før skibet engang er bugseret ind til et værft og undersøgt nærmere, lyder det fra SOK.

13. Oktober: Fåborg-Midtfyns nye færge skal bygges på Ærø.
 

Det bliver Søby Værft på Ærø, der skal bygge den nye Ø-færge, som sejler mellem Faaborg og Avernakø og Lyø. Det står klart efter, at kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune tirsdag aften godkendte indstillingen fra rådgivere og embedsmænd. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Søby Værft har nemlig vundet ordren i konkurrence med fire andre danske værfter samt en kollega/konkurrent fra Polen.
Færgen skal efter planen indsættes i april 2012 som erstatning for den nedslidte ”Faaborg II”, som gennem flere år har skrantet og gennemgået mange reparationer og faktisk var på værft så sent som i sidste uge.
Selve færgen er en opgave til omkring 44 millioner kroner. Andre dele af det store projekt er færgelejer og øvrige landanlæg. Den opgave har havneentreprenør Mogens Pedersen A/S, Nyborg, vundet.
Hele projektet er budgetteret til 71,3 millioner kroner.

10. oktober: Birkholms postbåd er nær en skrotning.
Der skal købes en ny båd, som skal være i stand til at sikre birkholmerne en stabil forbindelse mellem Marstal og øen Birkholm.
- Nok er nok! Den båd har altid givet problemer. Alene det seneste år i kommunalt regi har der ikke været andet end bøvl og problemer. Nu må der slåes en streg, fastslår borgmester Karsten Landro (K), som også er formand for Birkholmudvalget, der netop enstemmigt har besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at der købes en anden båd til Birkholm-ruten.
Inden der kan købes et nyt skib, skal ansvaret placeres for Birkholmposten, og det kræver et syn og skøn og formentlig en efterfølgende retssag mod Faaborg Værft, som har leveret Birkholmposten. Det skriver Fyns Amts Avis i dag.


27. september: Postbåden, der sejler mellem Marstal og Birkholm, Birkholmposten, er grounded.
Postbåden til Marstal, som er Birkholmboernes eneste regelmæssige forbindelse over vandet, når den ellers sejler, har ligget på land i en uge og kommer ikke ud at sejle igen lige foreløbig.

Birkholmposten har huller i det yderste glasfiberlag på skroget. En reparation trækker ud på grund af strid om, hvem der skal betale.
"En stor del af det yderste glasfiberlag røg af, da vi tog Birkholmposten på land og højtryksspulede den i mandags", fortæller havnefoged Torben Frederiksen, Marstal Havn.
Det har udviklet sig til en strid om, hvem der skal betale for reparationen. Det står klart efter et møde i fredags, da repræsentanter fra Faaborg Værft, som har bygget skibet og leveret det i 2006, kom for at besigtige skaderne på skibet.

"Hvis det er en fabrikationsfejl, kan det i yderste konsekvens ende i retten", siger Torben Frederiksen.
Det mener Ærø Kommune, som ejer båden, at det er.
"Vi (Ærø Kommune, red.) har gjort Faaborg Værft ansvarlige for skaden. De mener, at skaden skete, fordi vi højtryksspulede den, siger havnefogeden.
Indtil videre sejler postbåden ikke. Birkholmposten har siden den blev bygget og indsat på ruten i 2006, været ramt af problemer i form af dårlige sejlegenskaber, rystelser med meget mere. Af samme grund har de postbådsførere der har betjent båden ofte haft meget kort ansættelsesperioder.
Indstil videre sejler postbåden mellem Svendborg og Hjortø foreløbig til Birkholm.

25. september:  Menighedsråd sælger præstegård.

Menighedsråd afviser at støtte øens kulturcenter med lejemål
I tre år har Lyø ikke haft nogen fast præst og har heller ikke til udsigt at få det igen. Derfor har menighedsrådet nu sat øens præstegård til salg.
Når præstegården sælges, har kirkens og kirkegårdens personale, der pendler med færgen fra Faaborg, ikke noget sted at klæde om, og det skal de have, siger reglerne.
 
Derfor vil et flertal i menighedsrådet nu bygge omklædnings- og badefaciliteter mellem kirken og den gamle skole, fortrinsvis til kirkegårdsgraverne, der har omkring 50 dage med arbejdsopgaver på Lyø om året. Men planerne splitter det lille øsamfund. Mange af øboerne synes, der er fråds med midlerne, for personalet kan ligeså godt klæde om på den gamle skole, der er undervejs med at omdanne sig til kulturcenter, og som har brug for lejere og aktiviteter.
Samtidig er det er forslag i øens udviklingsplan, at præstegården bygges om til ældreboliger, så flere af øens gamle kan blive på øen under trygge forhold.
 

14. september: Det Sydfynske Øhav - et clean farvand.
 

Skat var på inspektion i havnene syd for Svendborg i lørdags, men medarbejderne sejlede tomhændede hjem.
Ingen våben, narko og sprængstoffer fandt Skats medarbejdere, da de var på aktion i havnene ved Rudkøbing, Strynø, Marstal, Bagenkop og Birkholm i lørdags.
Det skriver Fyns Amts Avis.
Inspektionen skete i samarbejde med Marinehjemmeværnet, og fartøjsfører Steen Riewe Henriksen fortæller, at det er anden gang Marinehjemmeværnet har bistået Skat med sådan en opgave i år.
Aktionerne sker for at forebygge, at våben, sprængstoffer og narko bliver smuglet ind i havnene af søvejen.
- Det er selvfølgelig ikke noget, man annoncerer med, og aktionerne bliver også lavet med uregelmæssige mellemrum, så det kommer til at virke en lille smule overraskende, siger Steen Riewe Henriksen.
Han var ikke selv med i den gummibåd, som medarbejderne og den specialtrænede hund sejlede ind i havnene i, fordi han var fartøjsfører på det store skib, som tolderne sejlede ud fra.
Selv om medarbejderne valgte flere fartøjer ud, så kastede de sig ikke over ethvert skib, der lå i en havn.
- De har erfaring i at se, hvor der er resultat, siger han.
Det var ikke muligt at få fat i Knud Erik Rasmussen, der var ansvarlig for aktionen, hos Skat i går.


12. september: Birkholm er ikke alene om at få bedre digebeskyttelse.
Det er ikke kun Birkholm, der ønsker sig bedre digebeskyttelse, så ekstreme stormfloder ikke sætter øen under vand. Også Skarø, der ligger ved den vestlige udkant af Svendborgsund har søgt om digebeskyttelse. Formanden for beboerforeningen på Skarø, Bjarne Madsen, oplyser til "sydforfyn.dk", at det kun har været Birkholm der i det sydfynske har har søgt om penge til renovering af diger. Det har Skarø også, men på grund af en fejl i i de offentlige myndigheders postgang, var mailen ikke nået frem. Da Skarø Beboerforening kunne dokumentere, at den var afsendt inden for tidsfristen, har Kystdirektoratet taget den med i runden.

På Skarø har man planer om at renovere omkring 600 meter dige der går fra kysten ved Alhovedvej til Skarø Rev. Man overvejer at gennemføre digebeskyttelsen ved enten at bruge jord fra en række nyetablerede vandhuller, eller ved at grave jord på diget fra indersiden af det eksisterende dige, men det er den dårligste og billigste løsning.    

31. august: Sjælden fugl set på Strynø.
I går, den 30 august, blev en sjælden fugl set på den sydlige del af Strynø, på hjørnet mellem Kærvej og Pletkærvej. En "Almindelig Kjove" fløj rundt nogle minutter over marken nord for Kærvej, inden den lagde kursen mod Marstal.
Kjoven er en af mågeverdenens pirater. Den lever mestendels af at stjæle føde fra andre havfugle. Blandt kjoverne, som der er syv arter af dem i Verden, er den almindelige kjove den mest udbredte. Den yngler på Nordatlantens øer og klippeskær og på den arktiske tundra.    
Kjoven, der blev set i går på øen, er brun på oversiden men mere lys på  undersiden. fordelingen af farvefaserne hænger sammen med om kjoverne yngler på tundraen eller ved kysten.  De lysebugede fugle lver af lemminger og der er den lyse underside på kjoven en fordel, da lemmingerne har svært ved at opdage kjoven i luften.
Den almindelige Kjove er en ret sjælden gæst i Danmark, og i går valgte den altså Strynø. Fuglen er på størrelse med en måge og flyver på samme måde som en stormmåge, men er altså væsentligt mørkere.

31. august: Flere og flere ældre i landets ø-kommuner.
 

De ældre borgere kommer til at fylde mere på fattige øer som Bornholm, Ærø og Samsø. Ældre borgere med behov for pleje er ofte koncentreret i kommuner, som samtidig mangler penge i kommunekassen.
Fagbevægelsens ugebrev A4 har ranglistet kommunerne efter skatteindtægter, og hvor meget de ældre udgør af befolkningen. Ø-kommuner som Læsø, Morsø, Lolland og Langeland kommer også skidt ud af den opstilling. De har få penge, men udsigt til mange ældre.
 

30. august: Langeland får millioner af kroner - men det er ikke nok til at få hovedet oven vande.
 

Langeland kommune har fået 16 millioner kroner fra staten og søger om yderligere fire millioner kroner.
Den økonomiske og sociale virkelighed gør det svært for Langeland Kommune at tegne et lyserødt billede af sig selv.
Ikke nok med at kommunen i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sammen med Lolland/Falster placeres helt i bund på fattigdomsbarometret - kommunen søger også gang på gang penge i statslige puljer. Det skriver Fyns Amts Avis.
Senest fik Langeland Kommune otte millioner kroner i fattighjælp fra Indenrigsministeriets særtilskudspulje til særligt vanskeligt stillede kommuner, og otte millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen til sundhedsprojektet ”Nærvær i nærmiljøet” målrettet Sydlangeland.
Langeland Kommune har også søgt om fire millioner kroner fra satspuljen til udviklingsprojektet ”Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper”.
 

- Kunne det ikke lade sig gøre uden satspuljemidler?
- Nej, men det er den måde, det styres på, at vi i projektfasen afprøver nogle modeller, som Sundhedsstyrelsen vil prøve af, siger Anne Marie Hedegaard, leder af forebyggelsescentret.

- Er I meget opmærksomme på satspuljemidler?
- Ja, sådan er betingelserne. Men det er ikke bare, fordi vi er en udkantskommune. Alle kommuner søger, pointerer Anne Marie Hedegaard og lægger vægt på, at det er vigtigt at fastholde indsatsen.

25. august: Kommuner bør tage ansvaret for diger på småøerne.
I fredags besøgte Ø-kontaktudvalget Drejø i Det Sydfynske Øhav. Problemet med at få sikret ordentlige diger langs kysten er mere og mere nærværende i takt med klimaændringerne. Et af medlemmerne af Ø-kontaktudvalget er den konservative politiker, Jørgen Lundsgaard. Der er i øvrigt risiko for at pengene rent faktisk ikke bruges til nye diger. Dels er der på flere øer færre og færre folk, der kan hjælpe med at bevare digerne, dels er de statsmidler der er afsat til at bygge og sikre diger for, næsten ikke ansøgt. Birkholm er den eneste ø i Øhavet, som har søgt om digepenge. men denne ø er også særlig triet, da det højeste naturlige punkt på øen kun ligger én meter over daglig vande
Politikeren Jørgen Lundsgård undrer sig over de udeblevne ansøgninger, og frygter, at der til næste finanslov ikke afsættes penge til digerne småøerne i den danske ø-verden.

 20. august: Ny forening vil kæmpe FOR en Øhavs-nationalpark.
 

For at sikre tilhængerne af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav en stemme i debatten, har en gruppe borgere dannet en støtteforening, hvor Rudi Rusfort Kragh er valgt som formand.
Det erklærede mål er at få dannet en nationalpark i og omkring øhavet.
- Vi har i løbet af sommeren set, hvordan modstanderne og skeptikerne har fået mere og mere spalteplads, og hvordan der i debatten er blevet mindre og mindre plads til nuancer. Vi vil sikre, at debatten ikke bliver for elitær og præget af for få mennesker. Der skal skabes medejerskab og engagement i befolkningen, så politikerne ved, om der er opbakning til en nationalpark, når de skal træffe deres beslutning til næste år, siger Rudi Rusfort Kragh.
Han udelukker på forhånd, at der kan skabes et kompromis mellem tilhængerne og modstanderne.
 - Det bliver enten et ja eller et nej til nationalparken. Der findes ingen mellemvej. Men jeg håber, at vi kan mødes omkring fælles interesser, og at modstanderne vil indse, at mulighederne er større end de begrænsninger, de frygter, siger Rudi Rusfort Kragh.

9. august: Grågæs hærger Siø.

Antallet af grågæs, der overvintrer i Danmark, er tredoblet på 15 år.
Bestanden af grågæs i Danmark er på det nærmeste eksploderet, og det går ud over landmænd, der ofte ikke kan gøre andet end at se til, mens de mange fugle fortærer markernes afgrøder. Det skriver TV2 Fyn.
Landmand, Jesper Møller Hansen fra den lille ø, Siø, der forbinder Langeland med kontinentet,  fortæller til TV2 Fyn, at fuglene æder tre til fem hektar afgrøder fra ham om året, så fuglenes ædegilde koster landmanden op mod 50.000 kroner årligt.
Det er de milde vintre, der gør, at gæssene ikke længere flyver sydpå. Antallet af overvintrende grågæs er tredoblet inden for de seneste 15 år, og det vurderes, at 85.000 grågæs bliver hængende i landet for vinteren, skriver TV2 Fyn.

4. august: Stort iltsvind truer det Sydfynske Øhav.
 

Det sydlige Lillebælt og et område i det sydfynske øhav er alvorligt ramt af iltsvind. Det skriver DR Fyn tirsdag. Iltindholdet er så lavt, at fiskene flygter, og Harley Bundgaard Madsen fra Miljøcenter Odense siger til DR Fyn, at situationen er ret alvorlig.
Iltindholdet er målt siden 1989, men det er aldrig målt værende så lavt. Håbet er kraftig vind fra nordvest, så bliver iltforholdene i bundvandet forbedret, siger Harley Bundgaard Madsen.

25. juli: Nyheden om nye øer i Det Sydfynske Øhav er falsk.
DR-Radio Fyn og Fyns Amts Avis bringer i dag en nyhed om at tre nye øer er dukket op over havoverfladen i Øhavet. Der skulle angiveligt være tale om nye øer ved øen Storeholm, der ligger i forlængelse af Ristingehalvøen på den sydlige del af Langeland, samt en sandbanke nord for halvøen Ommelshoved på Ærø.
Allerførst kan der være grund til at aflive NYHEDEN i avisomtalen. Der er nemlig tale om alt andet end nyhed, for den samme historie blev omtalt i aviserne for 3-5 år siden.
Storeholm og øerne nordvest for ligger i et dynamisk farvand, der ændrer sig hele tiden. Små sandbanker stikker den ene dag op over vandet, den anden dag under ...det er der slet intet nyt i.
Når det drejer sig om sand-vaden nord for Ommelshoved, er der tale om en sandflade der tilsyneladende vokser langsomt, og dog ikke mere, end at der endnu ikke er begyndt kolonisering af planter.
Skulle en læser af Fyns Amts Avis få lyst til at besøge de stort set ikke-opdukkede øer, skal man ikke forlade sig på de luftfotos, der bringes i avisen i dag. Da er den ene af de angiveligt to øer ved Storeholm anbragt midt i Ristinge by, og sandrevet nord for Ommelshoved ligger midt i Ommel By!

24. juli: Langeland skal have livreddere på badestrandene.
 

Turist- og erhvervsdirektør foreslår, at Langeland stifter forening til sikkerhed på badestrande og søger penge i fonde eller nationalstaten.
Langeland kan som turistø gøre en forskel ved at signalere til de mange tusinde sommergæster, at badesikkerhed på stranden har topprioritet, og at livreddere er en folkesag, som kommunen, erhvervslivet og borgerne står sammen om.
- Jeg synes, vi skal få nogen udefra til at betale, siger Anne Mette Wandsøe med henvisning til økonomiske situation på Langeland.
Hun forestiller sig, at Langeland står sammen om - på linje med hjertestartersagen - at stifte en forening for badesikkerhed på strandene.
- Vi skal stikke hovederne sammen og opfordre andre fonde end TrygFonden eller måske allerhelst national-staten Danmark til at betale. Det vil være dybt asocialt, hvis ikke andre end langelænderne skulle betale. Det er en nationalstatslig opgave. Det skal ikke være et udkantsproblem, understreger Anne Mette Wandsøe.
Borgmester Bjarne Nielsen (V) er enig.
Til Fyens Stiftstidende siger ham at kommunen vil have svært ved økonomisk at løfte opgaven selv. Men det er godt med debat, så vi kan få undersøgt mulighederne, fastslår han.
 

21. juli: Fynske havørne forgiftet og dræbt.
To havørne, der i foråret ynglede på den lille ø, Leammer, døde pludseligt og hurtigt, og der er nu konstateret, at der et tale om en særdeles kraftig gift, der har slået dem ihjel. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag. Det fremgår at en laboratorieundersøgelse, som Veterinærinstituttet har lavet for skov- og Naturstyrelsen, der har anmeldt sagen til politiet. 

Det er det forbudte og særdeles farlige stof carbofuren, der er blevet brugt. Sandsynligvis døde havørnene fordi de havde ædt en due eller høne, der var fyldt med store mængder gift. Den voksne ørn døde nærmest øjeblikkeligt, men ungen blev fundet død i reden i slutningen af juni.

Det var første gang, havørnen ynglede i Odense Fjord i mere end 100 år, og glæden var stor blandt naturvenner, da ørneparrets æg klækkede den 2. maj.
- Vi håber blandt andet, at politiet kan finde frem til et svar på, om den forgiftede fugl bevidst kan være lagt ud med det formål, at havørnene skulle æde den, siger biolog Erling Krabbe fra Skov- og Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.
Han forklarer, at grunden til, at Skov- og Naturstyrelsen har meldt sagen til politiet er, at alle rovfugle er totalfredede. Det er ligeledes forbudt at forgifte fugle fra den danske natur, uanset arten.
Havørnen, som er Nordeuropas største rovfugl, forsvandt fra Danmark i 1991, men vendte tilbage i 1995. Den samlede bestand i landet vurderes at være cirka 32 par.

Heldigvis glæder de fleste danskere sig over at ikke færre end 32 havørne yngler i Danmark. Men der er altså stadig nogle mennesker, der åbenbart indædt hader denne smukke fugl så meget, at den skal slås ihjel.

16. juli:  Dræbergoblen kom - og svømmede væk igen.
I de sidste tre år har to forskere, en fra Syddansk Universitet og en fra Zoologisk Museum i København, fulgt dræbergoplernes færd og undersøgt, hvor hurtigt de formere sig og hvad deres udbredelse betyder for økosystemet i de danske have. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.
Men i år har dræbergopler mærkelig nok ikke vist sig, og det undrer forskerne.
- Indtil videre har vi fået tre-fire indberetninger, og det er ingenting forhold til sidste år. En forklaring kan være, at dræbergoplerne er ved at blive en fast del af vores fauna, og så er det normalt, at arten lever lidt tilbagetrukken en tid, forklarer Ole Tendal, lektor på Zoologisk Museum i København.
En anden forklaring kan være, at dræbergoplens naturlige fjende, melongoplen, også er kommet til landet.
- Vi så det, da melongoplen dukkede op i Sortehavet. Der blev den store bestand af dræbergopler slået tilbage, men vi har dog ingen observationer af melongopler til at underbygge en sådan mulighed, forklarer professor Hans Ulrik Riisgaard fra Marinbiologisk Forskningscenter, Syddansk Universitet, i Kerteminde.

Begge forskere tvivler på, at den hårde vinter har haft afgørende indflydelse på goplernes forsvinden, selv om vinteren givetvis har reduceret mængden.
Selv om dræbergoplerne er berygtede for at æde dyreplankton, fiskeæg og larver på deres vej, er de også berømte for deres smukke, gnistrede bånd af ribber, som fritidsdykkere ynder at fotografere på deres ture under havets overflade.
Flere dykkerklubber i Det Sydfynske Øhav undrer sig også over de manglende dræbergobler.
Det samme rapporterer de to svendborgensiske dykkerklubber, Dråben og Delfinen.

10. juli: Ærø Højskole er lukningstruet, men overlever måske alligevel.
 

I dag gør bestyrelsen for den kriseramte højskole status og tager stilling til et oplæg fra højskolens forretningsudvalg om, hvorvidt der skal søges gennemført fire til fem korte kurser hen over efteråret, og til hvorvidt man skal bede forstander Henrik Hartvig om at blive på skolen året ud. Dels for at tage sig afviklingen af disse kurser samt forsøge at skaffe elever til et hold, der kan begynde på et langt kursus efter årsskiftet.
Ærø Højskole har gennem flere år haft en skrantende økonomi, det helt gik i smadder for trekvart år siden. Skolen er indrettet i et tidligere hotel og ligger næsten bogstaveligt med fødderne i vandet ud til det sydfynske Øhav.

- Vi kan ikke fastholde et større personale. Vi har ganske enkelt ikke penge til lønninger. Men vi spørger så bestyrelsen, om vi kan fastholde lønnen til forstanderen for at holde tingene i gang, indtil vi endeligt ved, hvad der skal ske, siger formanden for bestyrelsen, Tange Rasmussen.
Personalet har samlet udtrykt, at de har stor tillid til forstander Henrik Hartvig. Personalet har også i enighed peget på, at højskolen fortsat skal satse på musik og teater.
- Vores anbefalinger går på, at højskolen fortsætter med den profil, den har nu, men vi er også enige om, at denne profil meget gerne må tegnes noget skarpere. Desuden anbefaler vi, at man satser mere på korte kurser og er meget opmærksom på udgifterne, fortæller Jørgen Otto Jørgensen, der var en del af denne arbejdsgruppe.
- Hvis ikke kassekreditten lynhurtigt bliver reduceret, vil banken ikke være med mere. Helt forståeligt, konstaterer Tange Rasmussen.

9. juli: På Lyø har de set bare patter gennem fyrre år.

Det hele startede på Lyø vindmølle for 40 år siden. I 1970 gav Kulturministeriet tilskud til at afholde en række sommerlejre på de danske øer. Omdrejningspunktet for de første ø-lejre på Lyø havde et praktisk mål; at istandsætte øens gamle forsømte mølle. Møllen fik ikke sine nye vinger, men siden da har tusinde af danskere gennem ø-lejr-ophold fået Lyø ind i sjælen. Ø-lejrens jubilæum markeres med en stor udstilling i Lyø Kultur- og Besøgscenter, som har åbent frem til den 8. august. Læs evt. mere på www.lyø.dk

8. juli: Birkholm vil helst klare sig uden nationalparken.
Den mangeårige beboerforeningsformand på Birkholm, Johannes Balslev, fortæller om øens skepsis i forhold til en nationalpark i Øhavet.
Som på så mange andre øer er der på Birkholm forskellige holdninger til,  hvordan øen skal udvikle sig i fremtiden. Nogen foretrækker at øen stort set forbliver, som den altid har været. De frygter at forandringer vil ødelægge nogle af de kvaliteter, som hidtil har karakteriseret øen. Andre mener, at manglende udvikling er ensbetydende med afvikling og på sigt vil føre til affolkning. Holdningerne kan givetvis genfindes i mange andre lokalsamfund – især i udkantsdanmark. Det var disse modsatrettede synspunkter, som Birkholm Beboerforening har forsøgt at sammenfatte i en udmelding til det udvalg, som undersøger mulighederne og holdningerne til oprettelse af en nationalpark for det sydfynske øhav. Men udmeldingen er også præget af min personlige uvilje mod, at andre kræfter end øens egne får mulighed for at dirigere øens udvikling. Birkholmerne var fæstebønder frem til 1937, så når man endelig har fået „foden under eget bord“, er man ikke sindet at opgive denne selvstændighed.

Birkholm Beboerforening har alle fastboende og fritidshusejere som medlemmer. I udmeldingen herfra hedder det blandt andet: „Den lille ø Birkholm ligger centralt midt i det sydfynske øhav. Den besøges årligt af mange turister, som berømmer den. Her er ro og en venlig atmosfære som kontrast til den uro, som ellers ofte kendetegner hverdagen. Også flora og fauna trives, så øen i dag lægger jord til flere af vores sjældnere arter. Men Birkholm er lille – under 1 kvadratkilometer – og derfor yderst sårbar overfor omvæltninger. Dette har lodsejerne på jorden gennem mange år været yderst opmærksomme på, hvorfor de har forvaltet kultur og natur varsomt og samvittighedsfuldt. Ændringer er foretaget velovervejede, så traditioner, plante- og dyreliv ikke led skade. Tværtimod er der at ind for at afværge trusler mod øens egenart. Derfor er der også en udbredt skepsis, når ’udefra kommende kræfter’ har planer og ideer, som kan være indgribende overfor mulighederne for at bevare øens særpræg. Alt for let kan ’gode viljer’ komme til at gøre mere skade end gavn, så øens natur og kultur lider skade….
Vi frygter, at en nationalpark vil opstille rammebetingelser, som selv om de i dag kan forekomme harmløse og fornuftige, i en fremtid kan komme til at virke begrænsende i vores bestræbelser på at sikre øen, som vi og vore gæster kan lide den. Vi er ikke modstandere af udvikling, men vi har bevist og mener, at vi fortsat vil være i stand til at bevise, at vi fremtidigt vil være de bedst egnede til at sikre øens og dens naturs interesser. Naturligvis vil vi i vores ageren altid være lydhøre overfor gode råd og henstillinger. Til dagligt lever vi på Birkholm med 2 trusler

– truslen mod total affolkning
– truslen mod oversvømmelse.

Affolkes øen totalt, vil den rammes af nedbrydning. Dette er en udvikling, som vi har set på andre øer. Husene forfalder, når ingen til stadighed holder dem under opsyn og ligger i værste fald hen som mål for vandaler. Samme skæbne overgår havn og natur. Øen vil således undergå en foranding, så den ikke bevarer dens attraktionsværdi for mennesker og natur. Til imødegåelse heraf er det grundliggende vigtigt, at der er pålidelige og hyppige trafikforbindelser til omverdenen, så det er tillokkende at have fast bopæl på øen. Med en god trafikal infrastruktur anser vi det ikke for urealistisk med en mindre, men positiv udvikling i befolkningstallet, uden at der foretages nybyggerier. Truslen fra havet har for birkholmerne siden stormfloden i 1872 været konstant. Som beskyttelse er opført diger primært for at beskytte boligerne på øen, sekundært for at bevare de beskedne landbrugsarealer. Det sidste må i dag siges at være mindre relevant. Alligevel er der fornuft i, at der på Birkholm findes 2 digesystemer, idet yderdiget tjener som barriere og værn, så skaderne på inderdiget kan minimeres i forbindelse med stormflod…

Turisme har været nævnt som muligheder på småøer, men selv om der satses bredspektret med alle slags turistvarer og tjenesteydelser, vil de kun kunne blive et beskedent supplement til indkomsten på grund af den begrænsede turisme. Også udlejning af huse til ferieformål vil aldrig kunne bringes til at få et nævneværdigt omfang. Besøgende oplever, at der på Birkholm eksisterer et stærkt og muntert fællesskab på trods af lejlighedsvise uenigheder. Men man er fælles om at hjælpe hinanden og værne om øen, dens natur og værdier. Gennem tiderne har birkholmerne været vant til at gå ind
i løsningen af de problemer, der måtte dukke op undervejs. Denne særlige, ansvarsfulde kultur, som efterhånden er en sjældenhed i det moderne samfund, kan desværre let slås i stykker, hvis andre føler sig kaldede til at ’tage over’. Resultatet vil blive et fattigere samfund – dyrere i drift, rigere på frustrationer.“

7. juli: Hjælp til de flade øer.
Der er i 2010 og 2011 oprettet en pulje på 4 mio. kr. årligt til kystbeskyttelse på danske småøer. Ved kystbeskyttelse forstås alle former for erosions- og højvandsbeskyttelse, der etableres med det formål at beskytte mennesker og ejendom mod påvirkninger fra havet. Der kan gives tilskud til nyanlæg af kystbeskyttelse, genopretning af ødelagte eller forfaldne kystbeskyttelsesanlæg, og endelig til udvidelse af eksisterende kystbeskyttelse. Der kan ydes et tilskud på 50% af udgifterne, dog maks. 500.000 kr. I særlige tilfælde kan der gives 75% tilskud, dog maks. 750.000 kr. Ansøgningsfrister d. 15. august 2010 og 1. maj 2011. Find flere oplysninger på www.kyst.dk
I det Sydfynske Øhav vil øer som Birkholm, Strynø Kalv, dele af Hjortø og holme som Hjælmshoved kunne få glæde af støtten.

5. juni: Partiformand river en halv dag ud af kalenderen og tager til Grundlovsfest på Strynø
Det er ikke hver dag, at Strynø i Det Sydfynske Øhav får besøg af en partiformand. Men ikke desto mindre lykkedes det Grundlovsdag at få vel nok den mest indflydelsesrige partiformand pt. til at lægge kursen forbi Strynø. Villy Søvndal, formand for SF, mødte op og holdt grundlovtale klokken 17.00 og forlod først festen og arrangementet et par timer senere. Solen skinnede fra en skyfri himmel og noget nær 200 mennesker deltog i mødet. Partiformanden var i hopla, og han befandt sig da også på den af de otte øer i Øhavet der kan prale med, at SF ved de sidste to kommunalvalg har været det største parti. Villy ankom med øens færge, "Strynboen", men valgte at tage den med ro væk fra øen. Ombord på "Egholmskokken" faldt der ro over Villy og det øvrige selskab.
På turistbåden "Egholmskokken" er det altid en spøg at iagttage hvem der hurtigst kan finde ud af at tage redningsvesten på. Villy havde lidt svært ved det!
 

15. maj: Borgmester: Strynø skal være rolle for bosætningspolitik.
Det fastslog Langelands borgmester, Bjarne Nielsen (V), da han lørdag holdt tale ved majtræsfesten på Strynø.
 

Himmel og hav stod i ét, da Strynø holdt majtræsfest i weekenden, og for første gang - i hvert fald så længe nogen kan huske tilbage - lykkedes det ikke at få rejst majtræet.
Men regnbyger og hård blæst kunne ikke tage humøret fra de mange gæster, såvel strynboer som gæster ude fra, der var mødt op. To dage senere havde vejret artet sig, og masten blev hejst.

Borgmester Bjarne Nielsen (V) vovede sig også over de vilde vover til Strynø. Han skulle nemlig holde majtræs-talen.
- Jeg er stolt og glad over, at I fastholder denne smukke gamle tradition, og jeg er sikker på, at både turister og strynboer glæder sig til denne store festdag, sagde Bjarne Nielsen.

Han undlod ikke at kommentere den aktuelle debat om Udkantsdanmark.
- Det kan virke ganske deprimerende, at udkantsområder kun opfattes negativt. Jeg er naturligvis opmærksom på, at Langeland er et udkantsområde, hvor udfordringerne er en dårlig økonomi og en stagnerende befolkningsudvikling, konstaterede Bjarne Nielsen, idet han dog også så lyspunkter i horisonten.
- Det glæder mig meget, at Strynø oplever vækst og trivsel - og en positiv befolkningsudvikling. Den er endda så positiv, at tvillinger er ganske almindelige ...

Borgmesteren tørrede sveden af panden og glædede sig over, "at Rudkøbing Byråd ikke lukkede skolen", og så kom han med et løfte:

- Som børnetallet ser ud nu, behøver I ikke at frygte for skolen og skattekisten, som er en velfungerende institution med godt personale, pointerede Bjarne Nielsen.

Ud fra filosofien "noget for noget" opfordrede han strynboerne til at passe godt på deres købmand.

- Det er meget vigtigt for et ø-samfund at bevare en købmand, understregede Bjarne Nielsen.

Han pegede på Strynø som rollemodel for kommunens bosætningspolitik, som er et vigtigt indsatsområde.

- Hvis vi kan blive kendt for både en pragtfuld natur og en respektfuld forståelse for andre mennesker - og det er Strynø et godt eksempel på - så er jeg sikker på, at Langeland er fremtidens mest attraktive bosætningsområde, fastslog Bjarne Nielsen.

13. maj: Så får Bjørnø snart sit beboerhus.

I går blev det første spadestik taget til beboerhuset på den lille ø, Bjørnø, syd for Faaborg. Formanden for andelsforeningen bag beboerhuset, Leif Nysted, siger :
"Vi glæder os helt usigeligt til endelig at kunne se murene rejse sig over mange års usynligt papirarbejde."
Det er øens ældste og yngste beboer, Caroline på ni år og Jørgen Pedersen på 79 år, der i fællesskab tog det symbolske spadestik. Håndværkerne går i sving på tirsdag.
"Det har været en sej kamp indtil nu, både for at skaffe penge og byggetilladelse, men nu kan vi da puste stille ud og se resultatet af anstrengelserne", siger Leif Nysted.
Andelsforeningen "Bjørnø Beboerhus" har skrabet en million kroner sammen, og de penge rækker til et råhus. Senere kommer køkken, toilet, el med mere.
Råhuset skal stå færdigt om tre måneder. Næste etape vil koster 600.000 kroner, og er man i bestyrelsen allerede i gang med at finde dem.
Forsamlingsstedet i Det Sydfynske Øhav skal først og fremmest betjene de 33 fastboende Bjørnø-beboere, men huset skal også bruges til klubaktiviteter, private fester og foreningsfester. Beboerne  håber også, at flere udenøs vil bruget huset, siger formanden.

13. maj: Kirkeministeriet til Skarø

I et åbent brev til regeringen beder indflytningsgruppen på Skarø om at få del i de statslige arbejdspladser, som mange politikere vil flytte ud i provinsen.
Flyt Kirkeministeriet til Skarø! sådan lyder opfordringen fra Lasse Granhøj Bekker, der kalder sig kontaktansvarlig for Indflytningsgruppen på den lille ø i Det Sydfynske Øhav.
 
Han har på gruppens vegne sendt følgende opfordring til regeringspartierne:

"Det foreslås at foretage udflytning af Kirkeministeriet til Skarø i Det Sydfynske Øhav. Begrundelsen herfor er, at der må formodes at være lige langt til den øverste arbejdsgiver, uanset om man befinder sig i udkanten eller i inderkanten af Danmark, og således er netop dette ministerium i vore øjne et optimalt sted at starte udflytningen."

Drejø skal også udvikles.

Antallet af offentlige arbejdspladser på den lille ø begrænser sig i øjeblikket til en havnefoged, en skraldemand og en deltidskirketjener, og det er sandt at sige ikke noget, der batter.


- En hurtig forundersøgelse på ministeriets hjemmeside tyder på, at ministeriet vil kunne bidrage med et ikke uvæsentligt antal fuldmægtige og it-konsulenter, men samtidig ikke i en grad, vi finder urealistisk at genhuse på øen. Man skal tænke på, at øen i tidligere tider husede flere hundrede karle og piger, siger Lasse Bekker.

Netop Skarø Kirkes nærmeste nabo ligger en til formålet ganske velegnet bygning, der med en renovering og sanering af det elektriske system fuldt ud vil kunne matche hovedstadens tilbud, forklarer han i brevet til regeringen.

- Allerede efter høsten vil bygningen kunne være til ministeriets disposition, slutter han og tilbyder på naboøen Drejøs vegne at huse Udviklingsministeriet - fordi udviklingen derovre længe har stået stille.

 

6. maj: "Øhavets Folk" - nyt indslag på Øhavets Smakkecenter.

Takket være et tilskud på 45.000 kroner fra "Naturturisme I/S"  bliver det nu muligt for Øhavets Smakkecenter at brede sine aktiviteter ud rent geografisk. Projektet, som der er bevilget penge til, bliver en præsentation i billede og lyd, hvor beboerne på de otte mindre, sydfynske øer, får mulighed for at fortælle kort og godt om hvorfor de bebor en ø. Det er alt fra den nyeste tilflytter på Strynø til barnefødte mænd og kvinder fra Lyø.
Den aktive udstilling vil blive placeret i Smakkecenterets 300 kvadratmeter store udstillingsbygning, og her vil der så - i vilkårlig rækkefølge - dukke små portrætter frem på et stort lærred.
Det forventes at præsentationen vil blive færdig i indeværende år.  

20. april: Beboerne på Strynø takker nej til at dele færge med Ærø.
 

En synligt skuffet borgmester Karsten Landro sejlede hjem til Ærø med uforrettet sag, da 90 ø-boere fra Strynø afviste færgesamarbejde
Det ligger helt fast efter mandagens borgermøde i smakkecentret, hvor 90 strynboer markerede en massiv protest mod dette indgreb i deres direkte livline til fastlandet via Rudkøbing.

- Det er svært at se de fordele, I lægger op til. Det er spild af tid, og jeg synes, I skal overveje, om I vil bruge flere kræfter på det her, konkluderede frugtavler Mette Meldgaard.

Ærøs borgmester Karsten Landro (K) erkendte, at der ikke var noget at komme efter.
- Vi ser fornuft i det, at det er dyrere med to færger end med én fælles, og vi er to til at betale. Men måske tager jeg fejl. Kan I ikke se en idé i det, så ... Jeg har forstået budskabet. Vi trækker os tilbage, sagde en tydeligt skuffet Karsten Landro.

Der var ikke meget hjælp at hente hos Langelands borgmester Bjarne Nielsen (V), der kort og godt fastslog i sin afsluttende bemærkning til strynboerne:
- Der bliver ikke trukket noget ned over hovedet på jer. Det skal I ikke være bange for.


Da ordstyrer Knud Nielsen under eventuelt, hvor intet kan besluttes, foreslog en markering for/imod en fællesfærge med en håndsoprækning, var det ikke til at se skoven for bare hænder. Alle, undtagen én, stemte nej tak til V-sejlads mellem Rudkøbing - Strynø - Marstal.

16. april: Avernakø bekymret over fremtidig helikopterassistance.
Beboerne på Avernakø har altid været glade for den hurtige helikopterassistance som øen har oplevet. Nogle gange har helikopteren været hurtigt fremme på Avernakø blot et kvarter efter der blev tilkaldt hjælp.
Men måske er det en saga blot. I det seneste nummer af beboerforeningsbladet AvernakøNYT, fortæller et par beboere, at da de sidst havde besøg af helikopteren, forlød det at flyvestation Skrydstrup stod foran lukning. Det vil sige, at fremtidige assistancer kommer fra Karup, og dermed forøges flyvetiden i forhold til øerne i Det Sydfynske Øhav. De to beboere fra Avernakø, Niels Dahm og Connie Storm har henvendt sig til Rigets nye forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech, og orienteret hende om problemstillingen.
 

1. april: Overraskende kompromis i den kommende færgefart mellem Langeland, Strynø og Marstal.   
I går eftermiddags indgik borgmestrene fra henholdsvis Marstal og Langeland et uventet og overraskende kompromis omkring den fremtidige færgefart til og fra Strynø.
Begge borgmestre fastholder ønsket om en såkaldt ”V-sejlads”, hvor en kommende færge skal sejle fra Rudkøbing over Strynø til Marstal – og samme vej tilbage.
”Nu skal der findes en løsning, og det kan ikke går hurtigt nok” siger borgmester Karsten Landro fra Ærø, og Bjarne Nielsen, Langelands borgmester, er enig:
”Vi har 36 millioner kroner liggende og de skal ikke dækkes af kommunalt støv, men bruges her og nu”.

Baggrunden for det pludselige forlig indebærer, at en kommende færge på ruten kan have hele to etager med biler. Biler til og fra Strynø skal holde på øverste bildæk, mens øvrig trafik til og fra Ærø holder på det nederste dæk.

”Det er den eneste måde hvor hurtig kørsel ind og ud på færgerne kan sikre, at sejladsplanen kan overholdes”, siger Karsten Landro.    

Der er fra borgmestrenes side gennemført en meget hurtig konsulentløsning, der sikrer, at færgerne ikke skaber så høje bølger, som nogle har frygtet.
”Andre steder ses bølger på op til to meters højde, men i det beskyttede øhav forventer konsulenterne kun bølger på op til en meter,” siger de to borgmestre, der har givet hinanden ed på at få gennemført færgeændringerne så hurtigt som muligt.

24. marts: Nationalparkskeptikere bliver modstandere.

Foreningen "Nationalpark-skeptikerne, Sydfyn" tromler nu sine medlemmer sammen for at danne en fælles front mod oprettelsen af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Til generalforsamlingen på tirsdag vil foreningen fremlægge en hovedplan, der skal råbe politikerne op.
 
- Vi er ikke sikre på, at de kender alle aspekter i den her sag, og derfor vil vi først pr. brev siden personligt tage kontakt til lokalpolitikerne, siger formanden, gårdejer Bent Juel Sørensen til Fyns Amts Avis.

For nylig havde Svendborgs borgmester Curt Sørensen (S) og hans forgænger Lars Erik Hornemann (V) et indlæg i avisen, hvor de gav udtryk for en støtte til nationalparkplanerne ligesom de opfordrede, til at styregruppen nu skulle have arbejdsro til at gøre deres arbejde færdigt.

Det har skeptikerne ikke tænkt sig at give, og de vil fortsætte kampen til det sidste.
- Vi har ikke noget imod, at der bliver lavet stier, og at folk kan komme ud i naturen, men vi er inderligt imod en overkommunal styring, som vi ingen indflydelse har på, siger Bent Juel Sørensen, der er svineavler på Ærø.

19. marts:  Ny Strynø-færge biler billigere end først beregnet.
 

Øen Strynø har fået et tilbud om ny færge og to lejer til kun 38 mio. kroner - en tro kopi af Askø-færgen med plads til 96 passagerer og 14 personbiler
Tilbage i oktober fik beboerne på Strynø et tilbud, som kan betyde, at Langeland Kommune måske kan spare 10 millioner kroner på en ny færge mellem Rudkøbing og Strynø. Det skriver Fyns Amts Avis fredag.
Det er tidligere blevet anslået, at en ny færge samt to færgelejer vil koste 48 millioner kroner.
De 36 millioner er allerede blevet bevilget af Indenrigsministeriet. Langeland Kommune har så mulighed for at låne sig til resten.
Tilbuddet på 38 millioner kroner fra skibsingeniør­firmaet OSK-Ship Tech ville betyde, at Langeland Kommune måske kun skal låne to millioner kroner.

Torben Nielsen er gift med Stina Ovens fra Strynø-Udvalget, og det er ham, der i sin tid indhentede tilbuddet.
- Selv hvis det nu skulle vise sig at koste et par ekstra millioner, er der stadig masser af luft, siger Torben Nielsen.
Han siger, at de beboere på øen, han har talt med om færgen, er meget begejstrede for tilbuddet.

Den nye færge ville være en tro kopi af Askø-færgen, der har en kapacitet på 96 passagerer og 14 biler. Askø-færgen har gennem flere år været anbefalet som den type og med de egenskaber det kan gøre færgemodellen egnet til sejlads mellem Langeland og Strynø.
- Det ville dække vores nuværende behov. Jeg har snakket med Lolland Færgefart, der har færgen, og de har kun haft gode erfaringer med den, forklarer Torben Nielsen.
Den nye færge er en katamaranfærge med to skrog, og den er en smule bredere end Strynø-færgen fra 1966.
- Samtidig er den også lav, hvilket betyder, at den ligger stabilt i vandet i det meste slags vejr. Den har også kunnet sejle, når der har ligget is, oplyser Torben Nielsen.

Der går dog et stykke tid, før kommunen beslutter sig for, hvordan færgebetjeningen fremover skal være.
- Mit bedste bud er, at vi tidligst træffer en endelig beslutning om tre-fire måneder, fortæller kommunaldirektør Jørgen Christiansen.
Langeland Kommune har sat 1,4 millioner kroner af til at undersøge, hvilken færge der skal købes, samt hvor tit og hvordan den skal sejle.
Derudover er det heller ikke klart endnu, om Langeland har tænkt sig at indgå i et muligt sejlads-samarbejde med Ærø.
Strynboerne skal også høres til et borgermøde mandag 19. april, før kommunen kan beslutte noget.

17. marts: Pas på - et kæmpehøjt isbjerg driver rundt i Øhavet!
 

15 meter høje isbjerge driver rundt mellem Skarø og Drejø!
Rygterne løb stærkt på Amtsavisens redaktion i går, efter at en årvågen læser havde sendt billeder af is på havet. Billederne var taget fra Vornæs Skov med god afstand til det hvide element.
Men da Amtsavisen fik fat i kaptajn Torben Meirum på færgen mellem Ærøskøbing og Svendborg for at spørge lidt mere til de 15 meter høje isbjerge, slog søhunden, der sejler ganske tæt på isen, en skraldlatter op.

- Det er isskruninger, som er maks to til tre meter høje. Der er næsten ingen is tilbage, så det er de allersidste krampetrækninger, sagde kaptajnen, da han havde fået luft igen.
Således kan vi konkludere: Vinteren er slut, og foråret er på vej til Sydfyn. Og det er jo heller ikke så tosset.

15. marts: Nu skal lystbådehavnene fyldes på Langeland.
 

Ny havneguide skal få de mange danske og udenlandske lystsejlere, der aldrig har sat deres ben på en langelandsk bådebro, på andre tanker.
Det skriver Fyns Amts Avis i dag.
Derfor sætter Turist- og Erhvervsforeningen alle sejl til for at få fat i de maritime ignoranter, der åbenbart ikke ved, hvad de går glip af, når de kan finde på at sejle uden om Strynø og Langeland.
"Da havnene på Langeland og Strynø i århundreder har været øernes livsnerve, sejler man lige ind i favnen på købstaden, landsbyerne og fiskerlejerne - og de oplevelser og seværdigheder, de hver især kan byde på", lyder lokketonerne i havneguiden, der omtaler alle havnen på den lange ø - og Strynøs spritnye havn.
- Havneguiden beskriver Langeland i stort og småt, og den er tænkt som en appetitvækker. Her er noget for enhver smag, og det skal vi have fortalt omverdenen, forklarer Anne Mette Wandsøe, der er erhvervs- og turistchef på øen. Ideen og guiden omfatter Lohals, Dageløkke, Rudkøbing, Strynø, Spodsbjerg, Ristinge og Bagenkop.
 

3. marts: Vi vil fortsat have vores egen færge.

Langeland Kommune har fået 36 millioner kroner til en nyere færge til sejladsen mellem Rudkøbing og Strynø. Der er dog flere, der bejler til den pengekasse. På Strynø vækker det forargelse, at Ærø kommune nu pludselig foreslår, at Marstalfærgen, der sejler mellem Marstal og Rudkøbing kan lægge til ved Strynø på sine sejladser. "Det er blot fordi Ærø vil malke
vores mange, gode millioner", siger man på Strynø, der ikke vil dele sin ø med andre færger.
På Strynø er man indstillet på at få en ny færge, der forhåbentlig også kan få en ny sejlplan. Den sidste færge sejler fra Rudkøbing til øen klokken 17.25 på hverdage, og det gør det umuligt at deltage i foreningsliv, møder, fester og forældremøder på skolen på Langeland.

10. marts: Nytænkning? Nu skal Marstalfærgen sejle til Strynø!

Nu kan ærø-boerne snart ikke udtænke flere færgeløsninger. Alt er prøvet af, så nu breder debatten sig ud til resten af Øhavet.
Langeland og Ærø er begyndt at tale om en fælles færge, der skal sejle til Marstal som hidtil, men også lægger bovporten på Strynø, der ligger midtvejs mellem Ærø og Langeland.
Engang i en ikke særlig fjern fremtid vil der derfor måske være et fælles sydfynsk færgeselskab, som driver færgerne mellem såvel Ærø og Langeland som mellem Langeland og Strynø - og måske også mellem Ærø og Faaborg.
Ifølge Fyns Amts Avis er de første spæde skridt allerede taget af den ærøske borgmester Karsten Landro (K) og hans kollega på Langeland Bjarne Nielsen (V), som har bedt administrationen om at undersøge jura og praktiske hurdler i et sådant tvær-kommunalt samarbejde.
Strynø har allerede fået de første 36 mio. kr. - svarende til 75 procent af udgifterne til en ny færge af staten, og i hvert fald den ærøske borgmester er overbevist om, at hvis der kan blive tale om et tværkommunalt færgesamarbejde, vil de sidste penge være "nemme" af få.
- På Christiansborg vil der helt sikkert blive tage meget positivt imod et sådant udspil fra to kommuner. Vi har slet ikke været inde og konkretisere planen endnu, men der er masser af muligheder. V-sejlads mellem Marstal-Strynø og Rudkøbing kun én af dem, påpeger Karsten Landro og understreger, at muligheden for senere at udvide samarbejdet med Faaborg-Midtfyn vil være en klar fortsættelse til et sydfynsk færgeselskab, der kan drive alle de sydfynske færger.

7. februar: Tre unge kvinder ud i farefuldt farvand.

Tre piger fra 7. klasse på Vester Skerninge Friskole var lige friske nok i vintervejret forleden. De besluttede sig til at tage turen over isen til Avernakø på cykel fra Søren Bilds Strand syd for Ulbølle. Det skriver Fyns Amts Avis. Turen strækker sig over fem kilometer, men pigerne vovede sig alligevel ud på havisen. Pigerne nåede over i god behold, men kunne bagefter godt se, hvor farligt det havde været.

14. februar: Isvandrere ignorerer advarsler fra politiet.

Folkevandring på farlig is i Faaborg Fjord har udviklet sig til en sag for politiet. Ikke alle adlyder ordren om at gå i land.
 

Selv om politibetjente med megafoner i dag beordrede folk til at forlade den usikre is mellem Faaborg og den lille ø, Bjørnø, valgte nogle at ignorere advarslen.
- De blev ude på isen, siger vagtchef hos Fyns Politi, Jesper Pedersen.

Ordensmagten har forbudt al færdsel på isen i Faaborg Fjord, og i den situation er det muligt at skrive bøder ud til personer, der trodser forbuddet, men så drastisk gik man ikke til værks.
- Vi kan ikke håndtere det. Vi kan jo ikke løbe ud på isen for at fange dem, siger vagtchefen.

På et tidspunkt søndag var der omkring 1500 mennesker ude på isen.
De var tilsyneladende lokket ud, fordi medier har berettet, at det nu er sikkert at vandre på isen på strækningen fra Hotel Faaborg Fjord til Bjørnø.

Men kommunen havde ikke godkendt isturen, og det fik lørdag politiet til at opsætte advarselsskilte.
Lørdag eftermiddag blev en borger i Faaborg nervøs for, at tre personer på en isflage var i nød, og det betød, at en redningshelikopter blev sendt i luften. Ingen var dog i fare.

Søndag rullede betjente afspærringsstrimmel ud, ligesom ordensmagten var fysisk til stede for at stoppe folkevandringen.
Isen knagede og brægede faretruende, og større isflager havde revet sig løs, lyder det fra politiet.
Politiet indsatte senere søndag en snescooter, så folk, der ikke accepterede adgangsforbuddet, kunne indhentes.

3. februar: Hjælpen kom fra luften til lille ø i Det Sydfynske Øhav.
De seks beboere på Birkholm i Det Sydfynske Øhav uden kontakt til omverdenen - og dog. Hjælpen kom fra luften.  Siden mandag har seks beboere på øen været overladt til sig selv. Det er normalt en lille postbåd der betjener øens beboere, og leverer aviser og andre fornødenheder til Marstal. Men den ligger frosset til i havnen. Men det tager en af de faste beboere, fisker Morten Mortensen, ikke så tungt. 
 

- Vi overlever da. Ja, ja, ja, da, siger han med et lille grin i røret, da avisen fanger et livstegn fra øen. - Vi fik garn, aviser og småting i går, tilføjer Morten Mortensen til Fyens Stiftstidende.
Hjælpen kom fra oven. Fra luften. Piloten Peter Nordquist fra Starling Air på Ærø trådte nemlig til, styrede sit Cessna-fly over isen og smed i ren Haiti-stil "nødhjælpen" ned på den bare, frosne mark på klejne Birkholm, fortæller han.

- Jeg blev bedt om at smide lidt ned af en af beboerne, som kontaktede mig. Blandt andet modermælkserstatning, siger Peter Nordquist. Øen befolkes lige nu af en baby og et par fiskere. Plus det løse og så vidt vides ingen lommetyve, selskabstømmere eller skorstensfejere.
På grund af den luftbårne hjælp kan øens beboere derfor overleve et par dage endnu. Morten Mortensen kan endda følge med i verdenssituationen i sin "luftige" avis.
Men øboerne kan godt belave sig til måske 14 dage mere uden postbåden, oplyser fungerende skippervikar Gustav Anneberg fra "Birkholmposten".
- Det kan sagtens være, at "Birkholmposten" ikke kan sejle de næste 14 dage. Båden kan faktisk slet ikke sejle i is, fordi den er saltvandskølet og tager is ind i motoren, siger Gustav Anneberg.

28. januar: "Strynboen" sidder fast i isen ud for Strynø.
Siden klokken 7:30 i morges har Strynboen sidder fat i isen øst for Strynø. Færgen afgik Strynø kl. 06:45 og sejlede i sin egen rende ud mod hovedsejlrenden til Rudkøbing. Men en stærk, sydgårende strøm betød, at ø-færgen alene kunne komme 40-50 meter frem gennem isen, inden den stoppede ufrivilligt. Færgen meddeler her kl. 09:15, at der er en stærk sydgående strøm, der fører Strynboen sydover. Den væsentligt større færge, "Marstal", der sejler mellem Marstal og Rudkøbing er ikke påvirket af havisen og de to færger har løbende kontakt med hinanden og kan dermed også hjælpe, hvis isen skulle pakke yderligere sammen.    

Alle færger fra Ærø er 10-15 minutter forsinkede i deres første afgang, da isen når at fryse renderne til i løbet af natten. De mindre ø-færger har også problemer. I Faaborg fjord pakker isen godt til og store dele af Svendborgsund er også isfyldte.

Men er man elsker af is og kulde kan man nu gå fra Strynø til den vest for liggende Strynø Kalv og måske også nå videre til Bredholm.  Det kræver dog en vis ekspertise at vove sig ud, og man bør konsultere lokalkendte inden man sætter foden på isen, og al ansvar er selvfølgelig på eget ansvar.

19. januar: Øboere bestyrtede over prisstigning på færgen.
Beboerne på Lyø og Avernakø er godt utilfredse med den sidste taksstigning på færgefarten. Hvor det før kostede 510 kroner for et 10-turskort, er prisen i ét hug sat op til intet mindre end 810 kroner. Ikke mindst på grund af den store stigning har beboerne på Avernakø samlet underskrifter og på Lyø har  der været afholdt et beboermøde omkring færgepriserne.

"Vi vil gerne have tilflyttere herover. Det fremmer den her prisstigning ikke", siger Elise Hansen fra Lyø til Fyens Stiftstidende. Færgeselskabet vil nu se på takststigningen igen.

12. januar: Øhavets havterner flyver 71.000 kilometer om året. Det er verdensrekord.
Det er vores lokale Ø-havs-ynglefugl, havternen, der tager prisen som den længst flyvende fugl i verden. I gennemsnit flyver den lille fugl 71.000 km om året, og det svarer til turen 3 gange til månen og tilbage igennem dens levetid. Det er forsker Carsten Egevang fra Grønlands Naturinstitut der, i samarbejde med kolleger fra Storbritannien, USA og Island, som de første har kortlagt havternens træk.

”Det er godt gået af en lille fugl på kun 100 gram” smiler Carsten Egevang ”Vi vidste på forhånd, at havternen hvert efterår trækker fra Grønland til Weddell Havet ved Antarktis og tilbage igen til ynglekolonierne i Grønland om foråret. Det nye i dette studie er, at vi har fået et fantastisk indblik i, hvordan fuglene opfører sig på de tidspunkter af året, hvor vi normalt ikke har mulighed for at følge dem.”

Studiet blev gennemført ved hjælp af en ny type måleinstrument, en geo-lyslogger der registrerer lys-intensitet, som kan omsættes til en geografisk position. Den nye metode indeholder et stort potentiale i forbindelse med fremtidig forskning af dyrs trækbevægelser.

Havternen overrasker forskerne, og forskningsresultaterne bekræfter ikke bare det lange fugletræk, men der gemte sig også et par overraskelser for forskerne. Det viste sig, at fuglene ikke bevæger sig hurtigst muligt mod syd om efteråret, men at de tilbringer knap en måned midt i Atlanterhavet, omkring 1000 km nord for Azorerne, hvor de ”tanker op”.

8. januar:  Fremtidens ø-boere risikerer at blive klima-flygtninge.
I det nye år skal Folketinget tage stilling til en revidering af en lov om stormflod og stormfald. Sammenslutningen af Danske Småøer, der en interesseorganisation for 27 danske småøer, finder det problematisk, at der indføres en ny erstatningsmodel, hvorefter selvrisikoen stiger ved gentagne oversvømmelser. Sammenslutningen skriver i sit høringssvar:

”På mange af øerne er digerne i en utidssvarende stand, på nogle mangler de helt, fordi det ikke tidligere har været nødvendigt. Men på øer, som især Omø og Anholt, dokumenterede den sidste stormflod, at der er et nyt behov for kystsikring, som der ikke har været tidligere. At forstærke de nuværende diger og nybygning af diger er en opgave, der er omfattende og omkostningstung. Alt for omkostningstung til at pålægge de få øboere alene. Og uden de nødvendige diger, så vil øboerne ikke bare leve en udsat tilværelse. Deres boliger vil også falde i værdi og er ulykken ude, kan det blive en økonomisk ruin på grund af den høje selvrisiko. Så øboere og beboere i andre udsatte kystområder kan i en nær fremtid ende med at blive internt fordrevne klimaflygtninge”.

Derfor mener Sammenslutningen af Danske Småøer, at staten må gå ind og tage et økonomisk medansvar for kystbeskyttelsen, evt. gennem langsigtede statslån, og vi mener, at man kunne forhøje den stormflodsafgift til forsikringsselskaberne med eks. 100 kr. årligt, og droppe erstatningsmodellen med en stigende selvrisiko.

3. januar: Flere og flere laver frivilligt natur- og miljøarbejde.
Der er efterhånden mange borgere langs de sydfynske kyster, der gerne giver en hånd med til frivilligt arbejde. Ofte er det midaldrende personer, der pludselig får mere fritid, og mange af dem bruger den på frivilligt arbejde. Det kan være alt fra pleje af naturområder, til maling af fugletårn, istandsættelse af stier og plancher med videre.
Det sidste, lokale eksempel på sådant frivilligt arbejde er netop lanceret som et samarbejde mellem Vårø bylaug, Svendborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen, og der er nu blevet oprettet en plejegruppe omkring den store strandeng, Monnet, på Tåsinge.
Den primære opgave er at få ryddet de mange buske på de højere dele af Monnet, men folk i gruppen vil vil løbende overvåge naturen på stedet og gøre lignende tiltag fremover. Derfor mangler der stadig folk som er interesserede i at lægge et stykke arbejde i at forbedre naturen på Monnet til gavn for fugle, padder, insekter m.m.
Det første initiativ afvikles lørdag den 9. januar, og er du interesseret så henvend dig til Poul Rasmussen på telefoner: Telefon 2324 5613 eller 6254 1032.
Lørdagen skal blandt andet bruges til at fjerne nogle af de tjørne der dækker dele af Fyns største og smukkeste strandeng.

2. januar 2010: Lille øhavs-ø vrimler med rotter, som måske er ved at udvikle sig med nye særegenheder.

Kidholm set fra Troense.

500-800 rotter har skabt et unikt samfund på en lille, ubeboet holm i Svendborgsund.
Meget besynderligt har rotterne valgt krabber og blåmuslinger som deres livret, men nu brydes idyllen på Kidholm. Der er nemlig lagt gift ud.
Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.
 
- Det her er fuldstændig enestående i historien. Det kommer vi ikke til at opleve igen, erklærer Kaj Mikkelsen, der er Svendborg Kommunes tilsynsførende,
hvad angår skadedyrsbekæmpelse og er netop gjort opmærksom på øens myldrende og sælsomme liv.
Kidholm-rotterne lever af blåmuslinger og krabber, som de piler ud og henter, når lavvandet efterlader skaldyr på sandbunden.
Så slæbes føden ind i små grotter. Her knækkes skallerne og delikatessen fortæres.
Ifølge Kaj Mikkelsen ser det ud til, at Kidholm-rotterne kan være en ubetydelighed mindre end de rotter, man ellers kender. Det tyder skeletfundene på.
Og deres lille, lukkede samfund og ændrede adfærdsmønster kan have eksisteret gennem mange årtier.
- Det kunne være spændende at fange et levende eksemplar og undersøge, om rotten har udviklet en ændret kropsbygning på grund af dens specielle levemåde, siger Kaj Mikkelsen.
Det er de efterladte spor, som afslører rottekoloniens levevis og adfærdsmønster, for ingen har set hverken halespids eller snydeskaft på disse øboer.
Jo, lokale fiskere har flere gange observeret, hvordan horder af rotter ved lavvande udnytter, at en smal sandtange gør Kidholm landfast med Thurø. Så spæner koloniens medlemmer ind mod Grasten og måske tilbage igen.
Og det er netop den kendsgerning, der gør, at Svendborg Kommune tager affære.

Kidholm ejes af Valdemars Slot, men fordi sandtangen ved ebbe skaber broforbindelse til det øvrige kommunale samfund, er risikoen for smittefare åbenbar.
- De er sværere at bekæmpe end almindelige rotter, for modgiften mod den gift, vi normalt bruger, er K-vitamin. Og dette vitamin findes i stort omfang i de krabber, Kidholm-rotterne æder, fortæller Kaj Mikkelsen.
Han er nu ikke i tvivl om, at kolonien vil være udryddet i begyndelsen af februar næste år. Så tager han selv ud og kontrollerer, at Kidholm er rottefri. Ind til da er en fisker hyret til en gang om ugen at sejle en bekæmper fra Kiltin ud til Kidholm for at lægge gift. Også en fladbundet fiskerjolle har Svendborg Kommune måttet leje for at komme tæt nok på land.
Projektet vil koste kommunekassen ca. 15.000 kroner.


 

 

31. december 2009: Redaktionen bag "Sydforfyn.dk" ønsker alle brugere en god jul og et glædeligt nytår. 

21. december: En før-juleaftens-gave: Sorte egern sættes ud i Langelands skove.
Det er lang tid siden der sidst er set et sort egern på Langeland, ligesom det lille dyr er sjældent overalt i landet.  Det sorte egerne er meget sjældent og findes sandsynligvis kun i Danmark og især på den sydøstlige del af Fyn. Egernet skal nu sættes ud på Langeland for at forhindre at det almnelige røde egern fortrænger det sorte. Det vil koste omkring 325.000 kroner at sætte redningsforsøget i gang.

"Målet er at sikre overlevelsen af sorte egern, som med den massive voksende udbredelse af de røde egern risikerer at forsvinde helt ved parring med røde egern. Skal vi afværge truslen, skal vi sikre det sorte egern på steder som Langeland, hvor de sikres mod genetisk opblanding med de røde", siger biolog Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening til Fyens Stiftstidende..

Når de sorte egern kun har overlevet på Fyn, bygger det på en lang og overraskende historie.
"Vi ved næsten ingenting om genetikken hos danske egern. Men noget tyder på, at de sorte egern kan være det oprindelige danske egern, som kom til landet for tusinde år siden, mens de røde varianter formodentlig stammer fra udsatte dyr eller er indvandret senere. Alt det skulle vi gerne finde ud af" supplerer zoologen Hans J. Baagøe fra Statens Naturhistoriske Museum.

Med det nye projekt vil forskerne sammenligne dna hos dyr i de zoologiske samlinger med trafikdræbte nutidige sorte egern - for første gang at afsløre egernets udviklingshistorie.
I Skov- og Naturstyrelsen ses udsætningen af sorte egern fra Sydøstfyn til Langeland som et stort plus for naturen uanset forskernes udbytte.
"De sorte egern vil berige naturen ved deres blotte tilstedeværelse. Og da egern fungerer som vigtige frøspredere, vil de være med til at berige naturen under alle omstændigheder, siger Mogens Krog fra Skov- og Naturstyrelsen på Fyn.  Forsøget med udsætningen går i gang til efteråret 2010.

 17. december: Strynboere er vilde med valg og ønsker indflydelse.
I tirsdags blev der holdt valg til Langeland Kommunes "Strynø-udvalg". Det er et udvalg, der i mange år ikke har været brugt, da der i forvejen på øen ud for Rudkøbing har været et kommunalbestyrelsesmedlem med bopæl på øen. Men det er slut nu, da Karl Møller Knudsen ikke genopstillede til det netop overståede kommunalvalg. Derfor måtte øens beboere gå til valgstedet på i øens skole. Ikke færre end fem kandidater stillede op til de to pladser i udvalget. Det blev Stina Ovens der fik flest stemmer (50), og dernæst fulgte Karl Møller Knudsen (28). De øvrige tre kandidater kom ikke med i udvalget. Strynø-udvalget er et kontaktudvalg mellem kommune og ø og tager sig af sager der vedrører Strynø.       

17. december: Ø-færgen får igen-igen økonomisk tilskud.
For få dage siden måtte kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune atter til pengekassen og sende 541.000 kroner til Ø-færgen, der sejler fra Fåborg til de to mindre øer, Avernakø og Lyø.
Borgemsteren i kommunen. Bo Andersen (V) er frustreret, for der er i forvejen i år sendt 2,7 millioner efter færgen. Borgmesteren svarer i Fyns Amts Avis på spørgsmålet om hvorfor kommunen ikke blot siger "stop - nu er det nok": "Vi kan jo ikke bare tage 200 ø-boere som gidsler. Giver vi ikke pengene, sejler færgen ikke".
Beboerne på øerne er utilfredse med situationen. en af dem, Rasmus Andersen fra Lyø, siger, at man blot kan konstatere, at taksterne stiger og stiger og der kommer rygter om konkurstrusler, og at færgeselskabet burde leve op til sin informationspligt og holde det færge-servicemøde som forlængst er blevet lovet.

19. november: Strynø er stadig Øhavets rødeste arbejder-ø.
Ved det netop overståede kommunalvalg har Strynø styrket sin position som den rødeste ø i Det Sydfynske Øhav. I alt blev der afgivet 124 stemmer på øens skole til kommunalvalget. Det blev SF der løb af med "sejren" og fik det største antal stemmer: 33. Dernæst kommer 22 socialdemokratiske stemmer og på tredjepladsen, og Borgerlisten er med 21 stemmer.
Enhedslisten fik 11 stemmer. Den røde blok løb tydeligt af med næsten hele sejren på ialt 66 stemmer.
For de øvrige syv, mindre øer i Øhavet, er det Venstre der dominerer.

10. november: "Øhavets hindbærsyltetøj" fra Strynø løber måske af med en guldpræmie.
På lørdag afgør dagbladet Politiken, hvilke økologiske fødevareproducenter der løber af med guldpræmier for deres økologiske præstationer. 24 af ialt 244 produkter er sendt til ind til bedømmelse. Det er Økologisk Landsforening, der i samarbejde med Politiken, står bag nomineringen.
Blandt de nominerede er syltetøjsfabrikant John Sørensen fra Strynø. Johns produkt er hindbærsyltetøj lavet på Glen Prosen. Der er flere sorter af hindbær, og John producerer i dag to forskellige slags hindbærsyltetøj. Den ene er produceret på en traditionel hollandsk sort Veten. Den er mørk og saftig, og en anden sort der bruges i syltetøjet på Strynø, er den skotske Glen Prosen, der har en mere pikant og syrlig frugtsmag.
"Mit koncept er i al sin enkelhed, at jeg kopierer, hvad min mormor lavede. Den samme gode smag og den enkle oplevelse", siger John Sørensen, der også røber, at bær og økologisk rørsukker varmes op til 80 grader og smages til med balsamicoeddike.

26. oktober: Øhavets småøer ønsker særrettigheder i Nationalparken.
I den forgangne weekend har beboere fra 5 af de 8 sydfynske småøer været samlet i Svendborg for at diskutere nationalpark. Som altid når øboere mødes, så var debatlysten stor. Der
blev formuleret mange fantasifulde og gode indspark til nationalparksprojektet indenfor emnerne Natur, Kultur, Friluftsliv og Erhverv. Der var en erkendelse af, at turisme er en
væsentlig indtægtskilde, som man på de små øer skal være bedre til at udnytte. Turismen skal ikke nødvendigvis øges; snarere skal vi være bedre til at lave forretning på
gæsterne.
Turisternes adfærd bør styres, da turisme og naturhensyn ikke naturligt går hånd i hånd. Og en væsentlig målsætning i en nationalpark må være at styrke alle erhverv og bosætningen. Vel og mærke også med tanke på de beboere, der i dag bor på de små øer, og ikke kun potentielle tilflyttere.  Ligesom en lokal forvaltning af bæredygtig jagt og fiskeri bør være mulig. Når forslag og holdninger fra mødet er gennemskrevet, vil de blive sendt til nationalparksprojektets styregruppe.
Man kan få yderligere oplysninger hos Mogens Windeleff (tlf. 2945 3945) eller Martin Jørgensen (tlf. 6220 1201).

23. oktober: Det Sydfynske Øhav er med som naturkanon.
Danmarks nye og netop offentliggjorte naturkanon består af en række kategorier, hvor i alt 216 dyr, planter, landskabsformer og andre naturfænomener indgår. Formålet med den nye kanon er blandt andet at øge danskernes kendskab til naturen.
Det Sydfynske Øhav er havnet på listen sammen med Lillebælt og Hindsholm-halvøen ved Fynshoved.

I de seneste fem måneder har et udvalg af fageksperter og borgere fra Danmarks fem regioner debatteret kanonens indhold. Udgangspunktet for deres arbejde har været de 1500 forslag, som danske borgere ind til maj i år har indsendt til miljøministeren. Borgerne har især været interesserede i at komme med forslag til de bedste naturområder i Danmark.

Alle kategoriers indhold er således nøje gennemgået og valgt ud af Kanonudvalget. Formanden for udvalget Thomas Secher Larsen overrakte den færdige Naturkanon til Miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

"Den største trussel mod naturen i dag er ligegyldighed. Fremtidens naturbeskyttelse afhænger af, at vi får de unge generationer til at interessere sig mere for naturen. Det kræver, at vi får et fornyet fokus på naturen i mange sammenhænge - ikke mindst i skolerne," udtaler miljøministeren i en pressemeddelelse, om udgangspunktet for Naturkanonen.

Han vil i samarbejde med undervisningsministeren sørge for at få indarbejdet Naturkanonen i folkeskoleundervisningen. Dette tiltag skal indgå som led i at sætte yderligere fokus på danskernes forhold og kendskab til naturen.

"Vi har fået utroligt mange gode forslag fra alle hjørner af landet, og det viser, at engagementet er til stede, og det er nu op til os at få det bredt ud over hele landet på tværs af land og by, alder og overbevisning," siger miljøminister Troels Lund Poulsen, om de danske borgeres store engagement ved tilblivelsen af den nye Naturkanon.

29. september: Strynø får ny færge!
Endelig - og efter lang tids nølende tavshed i kommune og hos borgmester kan det endelig fastslås, at den gamle færge mellem Rudkøbing og Strynø får  sig en ny afløser.
Det er indenrigs- og socialminister Karen Ellemann der har sendt 36 millioner kroner til Langeland. Godt nok koster en ny færge alt inklusive 48 millioner, men selv om der altså umiddelbart mangler 12 millioner kroner, skal kommunen ikke hive dem op af den slunkne kommunekasse. Langeland får nemlig 75 procent af de 36 millioner betalt til en ny færge, og resten kan kommunen låne sig til, for der er automatisk låneadgang til nybygninger af færger. 
På Strynø er der glæde over at få en ny færge. Strynboen er 43 år gammel, men en stabil gammel svend. Når andre færger giver op for storm, høj- eller lavvande, dapper Strynboen troligt videre. Med en ny færge bliver det også muligt at ændre sejlplanen. På Strynø er der stort behov for en aftenfærge. I årevis er den sidste færge sejlet fra Langeland kl. 17.25, og det giver altså ikke mulighed for at nyde en tre retters menu hos vennerne, gå i biffen eller deltage i forældremøde på den kommende Ørstedskole.

12. september: Endelig fik Birkholm en ny postbådsfører.
Det har været svært at finde en afløser for den tidligere postbådsfører på ruten mellem Marstal og Birkholm. Flere har søgt Ærø kommune, men de færreste har haft papirerne i orden. men nu er den 43-årige Anders Mosegaard Rasmussen hoppet ombord på den få år gamle postbåd. Det er noget af en satsning for den nye postbådsfører. Han lægger ikke skjul på, at han går 2/3 ned i løn i forhold til sin sidste arbejdsplads, der har været på et af de skibe der døgnet ligger på vagt ved Nordsøens boreplatforme.
Anders Mosegaard Rasmussen tage en sætteskippereksamen sideløbende med at være postbådsfører. Han foreslår en bedre udnyttelse af postbådsbetjeningen, sådan er man eksempelvis sejler  fra Marstal til Birkholm, for derefter at sejle videre til Hjortø, der så kan sejle passagererne til Svendborg fra Hjortø.

6. september: Danmarks første dykkersti etableres i Lindelse Nor.
I løbet af blot en måneds tid vil der blive etableret en undersøisk dykkersti i Lindelse Nor. Det skriver Fyns Amts Avis.
Det bliver i et område af noret, hvor fritids- og sportsdykkere kan følge en ,arkeret sti og hente oplysninger fra undersøiske skilte. Det er muligt at finde rester fra den tid, for 4000 år siden, hvor noret stadig var tørt. Det fortæller marinarkæolog Otto Uldum fra Langelands Museum, der står for projektet i noret.
Det er 100.000 fra Nordisk Råd, der sikrer dykkerstien.
 

31. august: Lyø er nedslidt. Nu skal øen smukkeseres for 100.000 kroner.
 Kroen og skolen er lukket og cirka 40 beboere er forsvundet de seneste fem år. Selv præsten har forladt øen.
Gennem længere tid har ellers både hyggelige og naturskønne Lyø været inde i en kedelig udvikling, men den bliver vendt nu.
"Vi ansøgte Foreningen Småøernes Aktionsgruppe om pengene og fik dem i foråret", siger formanden for beboerforeningen på øen, Mogens Windeløw, og til Fyens Stiftstidende forklarer han, at de skal bruges til at lægge en handlingsplan med forslag til, hvordan man kan trække flere beboere og turister til øen og dermed fremtidssikre den.
"Vi skal blandt andet bruge pengene til at holde en række styregruppemøder frem til 1. maj næste år, hvor Lyø-planen for 2010-2020 skal ligge klar, siger han.
Ifølge koordinator i Foreningen Småøernes Aktionsgruppe, Morten Priesholm, skal pengene også dække rejseudgifter til for eksempel et seminar, hvor de fem medlemmer i Lyøs styregruppe rejser til Strynø og får redskaber og inspiration fra eksperter til det store projekt. Det ender blandt andet med plancher og brochurer, som Lyø kan bruge til at markedsføre sig med over for omverdenen.
"Vi har valgt at støtte Lyø med pengene, fordi deres ansøgning tydede på overskud og vilje til at gå i gang med det her", siger Morten Priesholm til Stiftstidende.

20. august: Miljøministeren vil arbejde for en nationalpark i Det sydfynske Øhav.
Miljøminister Troels Lund Poulsen vil benhårdt arbejde for at Ærø bliver en del af Øhavets Nationalpark. Det sagde han ved et offentligt møde i forgårs på Ærø Rådhus. Men han understregede, at hans markante udmelding kun gjaldt såfremt han sad i øens kommunalbestyrelse. I samme åndedrag konstaterede han, at som minister kan han ikke give park-skeptikerne garanti for at det til evig tid altid er den gældende lov der gælder.
Ifølge Fyns Amts Avis sagde ministeren: " Nationalparker skal vi have for både at sikre beskyttelse og benyttelse af naturen. Jeg tror, at områder, der bliver nationalparker, vil opleve større vækst og bedre muligheder for at overleve som samfund. Og det er blandt andet den slags, turister rejser langt for at opleve." Videre sagde Troels Lund Poulsen: "Jeg synes, I har noget at byde ind med, som er forskelligt fra de fem andre områder i landet, der foreløbig ventes at blive udnævnt til nationalparker, men beslutningen er jeres, understregede han. 

18. august: Udbredt iltsvind i Øhavet.
Det Sydfynske Øhav samt sydlige Lillebælt mellem Als og Ærø er for første gang i år ramt af iltsvind i større omfang. Iltsvindet opstod sidst i juni, og har sidenhen bredt sig.
Det viser målinger fra By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Odense, der følger iltindholdet i farvandene omkring Fyn i perioden maj til september. Målingerne indgår som en del af det nationale overvågnings-program, DEVANO.
I store områder har sandorme og muslinger på havbunden svært ved at trække vejret, og fiskene søger væk til friskere vand. Iltsvindet har nogle steder bredt sig fra dybere vand ind mod mere lavvandede områder, fx Faaborg Fjord.
I de hårdest ramte områder er der risiko for at bunddyr vil dø som følge af mangel på ilt. Det gælder bl.a. i Ringsgaardbassinet, der ligger i Det Sydfynske Øhav og i området syd for Helnæs i sydlige Lillebælt.

17. august: Småøerne skal have hjælp til diger og færger.
"Mange små øer er truet på deres eksistens i tilfælde af en stormflod, fordi digerne på grund af manglende finansieringsmuligheder er utilstrækkeligt udbyggede. For eksempel anrettede en stormflod på Omø i 2006 store ødelæggelser, og her vil en oprettelse af et effektivt dige koste i størrelsesordenen 5- 6 millioner kroner. Men med de nuværende regler ydes der kun tilskud på en tredjedel af udgifterne og maksimalt en halv million kroner pr. projekt, hvilket slet ikke rækker,” siger Henrik Brodersen, der er  folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, der på sit sommermøde i Jylland har besluttet at arbejde for småøernes ve og vel.
”Dansk Folkeparti vi derfor arbejde for, at tilskuddet til kystbeskyttelse og genopretning af diger efter stormflodsskader øges. Derudover vil vi arbejde for en puljeordning på 20 millioner kroner årligt, hvis midler på baggrund af ansøgninger skal anvendes til finansiering af nye kystbeskyttelsesanlæg samt udbygning og istandsættelse af eksisterende anlæg på de danske øer,” siger Henrik Brodersen. Partiet vil også arbejde på at sikre, at de mange småøer får samme internet-udbud som dem der findes på fastlandet.

12. august: TV fra Øhavet.
I morgen, torsdag den 13. august sender TV2-Fyn en halv times udsendelse fra og om Det Sydfynske Øhav. Det er Signe Ryge, journalist på TV2-Fyn, der har lavet en udsendelse med denne hjemmesides redaktør som udgangspunkt. Udsendelsen sendes kl. 11.00. Men den kan ses dag og nat ved at klikke sådan: www.tv2.fyn/video/23340

2. august: "Det Sydfynske Øhav" på NRK i aften kl. 20.15.
I aften viser den tyske TV-kanal, NDR, et timelangt program om Det Sydfynske Øhav. TV-holdet fra den tyske TV-station har besøgt så godt som alle beboede øer i Øhavet. Udsendelsen fokuserer på folk, der er bosat i Øhavet, og skulle efter sigende blive broadcastet over hele Tyskland.

25. juli: Hvad er den mest seværdige natur: "Øhavet", siger læserne af Kristeligt Dagblad.
Læserne af Kristeligt Dagblad har kåret Det Sydfynske Øhav som nummer fem på en liste over Danmarks mest seværdige natur. Udvælgelsen er sket blandt tyve nominerede danske naturområder. I går brugte avisen en hel side på at fortælle om Det Sydfynske Øhav. Du kan læse artiklen HER.
Artiklen er skrevet af journalist Lene Halmø Terkelsen, der har rødder på Ærø - og øen Halmø. Hun besøgte Øhavet for tre uger siden - sammen med denne hjemmesides redaktør, Poul Henrik Harritz. 

13. juli: Måske ny løsning på Ærøs færgetrafik.
Mens  Ærø Kommune hårdnakket satser på at der kan skabes én-timesdrift ved at sejle med to færger mellem Ærøskøbing og Skovballe på Vesttåsinge, toner andre løsninger frem på søkortet over Det Sydfynske Øhav. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.
Det har altid været et problem af Ærøskøbingfærgen skal sejle for nedsat fart gennem den gravede, men stadig lavvandede sejrende, Høje Stene-løbet. Renden ligger mellem Skarø og Hjortø.
Et konsultentfrma er i gang med at foretage en screening, der skal vurdere hvor store miljøkonsekvenser der er for de mange løsningsforslag der hidtil har været nævnt i debatten.  På opfordring fra Velfærdsministeriet vurdere man konsekvensen af at grave Højesteneløbet dybere. Det vil nok ligge i omegnen af 20 millioner kroner, men vil så også betyde, at færgen kan holde sin marchfart på 8-9 knob. Det kan være med til at skabe en hurtigere færgefart mellem Ærøskøbing og en ny havn i nærheden af Lehnskov vest for Svendborg.  

12. juli: Dansk Folkeparti løber fra færgeløfte.
Dansk Folkepartis indflydelsesrige politiker, Kristian Thulesen Dahl, var for hurtigt ude, da han  i vinter sagde, at Staten fuldt ud vil betale for en ny Lyø-Avernakø-færge. Det skete i forbindelse med, at der i år er afsat 200 millioner kroner til nye ø-færger. 
Men det fremgår ikke af det brev som Indenrigs- og Socialministeriet for få uger siden sendte til Faaborg-Midtfyn Kommune. Det fremgår klart, at Staten maksimalt vil financiere halvdelen af udgiften til en ny færge.
Til Fyens Stiftstidende siger fuldmægtig i ministeriet, Michael Medom Hansen, at alle partier har godkendt, at der kun gives maksimalt halvdelen af udgiften til nye ø-færger.  
Borgmester Bo Andersen, Faaborg-Midtfyn Kommune, undrer sig og er skuffet. Kommunens ø-færge, der sejler til Avernakø og Lyø, står over for en udskiftning. Den har i sin nuværende tilstand sammenbrug hver gange årligt.
"Kristian Thulesen Dahl plejer at være ordholdende med de ting, han siger", lyder det fra Bo Andersen i Fyens Stiftstidende. Han fastholder, at sagen skal afklares i indeværende år.

 

9. juli: Lyøs skole er lukket - og dog...

Efter at have haft sin egen ø-skole i ikke færre end 130 år, lukkede Faaborg-Midtfyn Kommune for få uger siden skolen på Lyø. Men meget tyder på, at skolen snart igen bliver et aktivitetssted for øens befolkning. En kreds af ø-boere har netop holdt møde, og de vil nu tage initiativ til at etablere en forening, hvis formål er at lave et kultur- og besøgscenter på den tidligere skole. Også ideer om at lave bibliotek, internetcafé, iværksætterkontor, lokalhistorisk arkiv cirkulerer på Lyø.
Desværre er en skole-lukning ofte et stort anslag mod de danske småøers trivsel. Da Svendborg Kommune lukkede skolen på Drejø i 1991, flyttede flere børnefamilier fra øen. Siden har øen udviklet sig til en aktiv ø med mange midaldrende og ældre indbyggere, men de glade børneskrål er nu kun at høre om sommerens når fritidshusfolket slår sig ned på øen.   

Foto: Sydforfyn.dk

8. juli: 500.000 kroner til Strynø skole.

Skolebygningen på Strynø er fredet og fungerer både som skole og som øens samlingspunkt. En forundersøgelse skal nu afdække mulighederne for at modernisere og istandsætte skolen. Det er Realdania der giver 500.000 kr. til forundersøgelsen, som også skal kortlægge, hvordan den kommende istandsættelse kan finansieres.
Bag projektet står en arbejdsgruppe under Strynø Beboerforening, som i samarbejde med Langeland Kommune (som ejer bygningen) forsøger at finde løsninger på opgaven med bygningsrenovering og modernisering.
Skolebygningen på Strynø har i dag utallige funktioner som øens samlingspunkt og bruges flittigt af en lang række foreninger.
Her holder bl.a. ungdomsklubben, ældreklubben, aftenskolen, biblioteket, og lokalarkivet til.
Det er også på skolen, at generalforsamlingerne i øens beboerforening, færgeselskabet og majtræsforeningen holdes.
Hvert år holder Langeland Kommune et byrådsmøde på skolen.
"Med en istandsættelse af den fredede skole vil man ikke kun sikre en del af den nationale kulturarv, men også kunne skabe attraktive rammer for øens skolesøgende børn og for øens kulturelle og sociale liv, og på den måde ikke bare konsolidere den positive ø-udvikling, men måske endda forstærke den, siger projektleder Karen Skou fra Realdania i en pressemeddelelse."
Strynø Skole blev fredet for 10 år siden og i 2005 kunne den fejre 100 års fødselsdag. Foto: Sydforfyn.dk.

 

3. juli: Verdens bedste havkajak-guide er udkommet.
Så er en af de bedste guidebøger for havkajak-sejlere udkommet. Det er Naturturisme I/S der har fået ideen til og udgivet guiden, der udkommer i to bind. Det ene er en tekstbog, der fortæller om Det Sydfynske Øhav og dets mange unikke oplevelser, mens det andet bind er en kortbog indeholdende en række opslag, der fortæller om gode kajakruter, hensyntagen til naturen og de mange fugle der kan træffes i Øhavet. Kortbogens papir er behandlet, så det kan tåle vand.  Informationerne er kombinerede land- og søkortinformationer. Guiden kan købes hos de lokale turistbureauer i Svendborg, Rudkøbing, Faaborg og Ærøskøbing, online hos Syddansk Turisme (www.syddanskturisme.dk) og hos flere boghandlere. Den koster kr. 250,00 og fås på dansk, tysk og engelsk.

 

 

 

 

 

 


 

Den første kunde ser veltilfreds på Øhavets nye havkajakguide.   Den har længe været ventet med spænding!

 

30. juni: Tysk TV-stationer valfarter til Øhavet.

To tyske rejseprogrammer på hver halvanden time er netop optaget på Fyn og ikke mindst i det Sydfynske Øhav. De vil blive sendt prime-time i sommerferien.
”Det er nærmest ubetalelig reklame,” lyder vurderingen fra Syddansk Turisme.
Det er WDR (Westdeutsche Rundfunk) og NDR (Norddeutsche Rundfunk), der har valgt at lave programmer om Det Sydfynske Øhav. Rejseprogrammet hedder ”Wunderschön” og har lavet reportager fra steder som Wien, Paris – og nu også Fyn. Programmet bliver sendt om søndagen kl. 20.15.
Desuden er NDR også i gang med at optage til ét af deres rejseprogrammer. De laver en øhop-tur, hvor de besøger en håndfuld af de små charmerende øer i det Sydfynske Øhav.
 

24. juni: Strynø får endelig en ordentlig havn.
På lørdag er der stor festivitas på Strynø Havn. Øens nye og større havn indvies med fest over flere dage. Sejlere fra hele Det Sydfynske Øhav er inviteret med og kan overnatte gratis i hele weekenden.
Det er fem-seks år siden at øen begyndte at tænke i en ny havn, da den gamle var misligholdt og faldefærdig og direkte farlig at opholde sig i. En række strynboer slog sig sammen og fik skaffet penge fra A.P.Møllers Fond, Langeland Kommune, den lokale landdistriktsgruppe og flere andre. Nu er havnen på Strynø så godt som færdig.
Festlighederne kulminerer lørdag eftermiddag.

  

22. juni: Det kræver millioner, hvis Birkholm ikke skal oversvømmes.
Den lille ø Birkholm, har god grund til at tænke over fremtiden. Øens højeste, naturlige punkt er på blot 1.9 meter, og det er en af grundene til, at Birkholm By er inddiget af dobbelte diger. Beboerforeningen blev i marts præsenteret for en rapport, der er skrevet af konsulentfirmaet Hessum. I rapporten kan man læse, at det yderste dige, tæt på havet, er det bedste og mest sikre, mens det godt to kilometer lange bydige er i dårlig stand. Holdbarheden af diget er reduceret af kraftig busk- og træopvækst. Der er risiko for total oversvømmelse ved ekstreme vejrsituationer.  Birkholm Beboerforening vil nu granske rapporten og lave en plan for fremtidens digevedligeholdelse, skriver beboerforeningsformand Johannes Balslev i det seneste nummer af beboerbladet "Birkholm Tidender". 
Foto fra Birkholm mod øens lille by. Det er det skrøbelige bydige der ses. En forbedring er nødvendig viser rapport. Foto: sydforfyn.dk

 4. juni: Så skal Langeland se at komme på dupperne for en ny færge.
Indenrigs- og Socialministeriet har i går sendt meddelelse til ø-kommunerne om sammenlægning af puljer til færgeinvesteringer samt annoncering af ansøgningsfrist d. 1. august for 2009. Det skal bemærkes, at det kun er i 2009, der er en stor pulje til færgeinvesteringer på i alt 220 mio. kr. Og når man læser hvilke tekniske krav, der stilles til en ansøgning, så er det nu, at de kommuner, der står med udtjente færger skal kende deres besøgelsestid. For i 2010 er puljen så nede på 20 mio. kr. og i 2011 er den på 0 kr. Så I øer med udtjente færger - ryk jeres kommune i ærmet!
Redaktøren af denne hjemmeside håber så inderligt, at Langeland Kommune nu rykker. Den gamle færge der sejler mellem Rudkøbing og Strynø er mere end 50 år gammel. Det må være på tide at få en nyere færge, gerne med udsigt ud over vandet for de rejsende såvel vinter som sommer. En smule varme i salonerne vil kun nedbringe øens sygefravær.
Kridt skoene, borgmester og se hvor langt Faaborg-Midtfyn Kommune er nået takket være en kommunal førstemand med et stort engagement.

29. maj: Spis royalt - på Skarø
Skarø har fået 100.000 kroner i støtte fra den såkaldte Ø-pulje, og de penge skal gå til indretning af en gammel lade til serveringslokale. Det er Britta Tarp der fremover vil tilbyde 14 små retter, der serveres i form af tre menuer. Britta Tarp samarbejder med kokken Claus Holm fra Svendborg.
"Det er vi rigtig glade for. Vi har oplevet en stigende efterspørgsel fra folk der gerne vil bespises på Skarø, og det er vi glade for. Nogle spiser her og sejler videre til Drejø hvor de får kaffen og kagen", siger Britta Tarp.
Britta vil blandt andet kunne tilbyde den menu som Dronningen og Prinsgemalen indtog sidste år under deres besøg på øen.
Også Gitte Loftlund på Skarø er ved at ombygge sin gamle svinestald om og har fået tilskud fra Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Flere og flere teltliggere, efterskoler og havkajaksejlere har efterlyst et sådant lokale, der også kan bruges til bespisning af større selskaber, skriver Fyns Amts Avis.

14. maj: Hurtigbåd til Avernakø, Lyø og Bjørnø.
 

Brand, ulykker og akut sygdom er ekstra alvorlige, når man bor på en ø en hel times færgesejlads fra Fyn.
I denne uge søsatte Faaborg Værft en ny italiensk produceret redningsbåd, som fremover skal bringe redningsmandskab fra Faaborg til en af småøerne på ganske få minutter. Båden kan sejle med op mod 90 kilometer i timen - nop næppe så meget i dårligt vejr og høj sø.
Med 90 kilometer i timen, som er topfarten for den nye aluminiumsbåd, kan turen til Avernakø og Lyø gøres på 10-12 minutter, Bjørnø væsentlig hurtigere.
- Båden er både hurtig, sødygtig og robust - et stort løft for beredskabet, lød det fra Faaborg-Midtfyn Kommunes beredskabschef Arne Granly, kort tid før redningbåden blev søsat. det skriver Fyens Stiftstidende.
Den hurtige redningsbåd, der koster Faaborg-Midtfyn Kommune 158.000 kroner om året, drives frem af en 250 hestekræfters påhængsmotor.

12. maj: Overraskende fund af gråsæl på øen Vresen i Storebælt.
I forbindelse med en registrering af ynglende fugle på det lange sand- og stenrev Vresen nordvest for Langelands nordspids fandt denne hjemmesides redaktør en gråsæl, der lå på land i på øens allersydligste del.
Hvaleksperten, Thyge Jensen, fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har i går aftes på fotos endelig bestemt sælen til at være en gråsæl. Det fremgår af en række kendetegn som er tegnet ind på tegningen, der kan findes på hjemmesiden "Hvaler.dk" - under "nyheder" og datoen 12. maj 2009.
Du kan læse mere om den sjældne gråsæl nederst i denne indrykning.

Thyge Jensen skriver på hjemmesiden www.hvaler.dk - efter at have studeret fotografiet:

 

Gråsæl i Storebælt

Vi har modtaget:
 

Denne sæl så jeg i eftermiddag på Vresens sydende. Den gled selvfølgelig ud i vandet, da vi ankom.


Foto: Poul Henrik Harritz ©

Jeg synes den har gråsælsilhuet, men det er vel en spættet sæl...?

Hilsner

POUL HENRIK HARRITZ
Naturbureauet
 www.sydforfyn.dk
www.naturbureauet.dk
www.havguiden.dk
Strynø,

 

Hjemmesidebestyrerens kommentar:

Mistanken er rigtig. Den lige profil, ”øjenbuerne”, den lange hale og det forhold at den er ved at fælde afgør, at det er en gråsæl. Og selvfølgelig kan det undre at træffe en gråsæl ved Vresen i Storebælt (se GoogleEarthpositionen her) så langt fra kendte gråsæl-liggepladser som Anholt (100 sømil) eller Rødsand syd for Lolland (60 sømil)


Foto: Poul Henrik Harritz ©

 

Gråsælen blev altså set liggende på et sandrev langt, langt fra de kendte opholdssteder i Danmark. Der lå den og hyggede sig sammen med hundredevis af sølvmåger - 40-50 sildemåger, et par stenvendere og nogle svartbage foruden de hundredevis af edderfugle, hvis antal hjemmesideredaktøren havde påtaget sig at tælle.

 

Gråsælen (latin Halichoerus grypus) er Danmarks største rovdyr. Den er udbredt i hele Nordatlanten med undtagelse af Grønland. Hannerne bliver op til 2.3 m lange og kan veje op mod 300 kg. Hunnerne er noget mindre. De voksne, især hannerne, har et meget stort og karakteristisk hoved der sammen med den store størrelse gør det nemt at artsbestemme dem, hvorimod de unge gråsæler er vanskelige at kende fra spættet sæl.

Indtil begyndelsen af 1900-tallet var det formentlig den mest almindelige sæl i Danmark, men en betydelig jagt reducerede bestanden betragteligt og i dag er spættet sæl den hyppigste sæl i Danmark. Gråsæl findes i Danmark sammen med spættet sæl især på Anholt og Rødsand. I de senere år er gråsæl desuden begyndt at optræde hyppigt på banker i Vadehavet.

Gråsæler føder deres under om vinteren. I Danmark blev der i 2003 fundet en levende unge på Rødsand, hvilket er første gang arten vides at have ynglet i Danmark i mere end 100 år. I de efterfølgende år er 1-2 unger blevet set på Rødsand og det betragtes som sandsynligt at arten er ved at genindvandre som stabil yngleart.

Gråsælen blev første gang beskrevet af præsten og grønlandsforskeren Otto Fabricius i 1788.

11. maj: Så er halvdelen af Svelmø igen til salg.
Så er den smukke ø Svelmø, igen sat til salg. Svelmø ligger i vadeafstand fra kysten mellem Svendborg og Faaborg og var sidst til salg i 1993. Det salg skete efter at øens mangeårige eneboer Otto V. Hansen på tragisk vis fik et ildebefindende og døde i 1993.
Tre år senere købte den tyske familie Berndorf den ene halvdel af Svelmø, og det er samme familie, der nu sætter øen til salg.

At bo på den lille ø Svelmø er ifølge Henny Berndorf "det skønneste", hun nogensinde har prøvet:
- Derfor gør det også ondt at sælge, men helbredet har svigtet min mand, så vi er nødt til at opgive det, siger hun til Fyens Stiftstidende.
Parret har siden 1996 haft forskellige former for dispensation fra at bo hele året på ejendommen, der som landbrug har bopælspligt.
Der er nu dog givet permanent dispensation fra bopælspligten.
Svelmø ligger i Det Sydfynske Øhav syd for Åstrup. Fra stranden er det muligt at vade eller køre i traktor i det lave vand til Lille Svelmø og siden via Græsholm til selve Svelmø.
Øen rummer fantastisk natur, et utroligt fugleliv og ikke mindst store græsarealer. På grunden ligger et par huse, ferielejligheder og et maskinhus.

27. april: Forårskåde sejlede troede det var olie.
Adskillige lystsejlere fra Faaborg troede at de sejlede gennem et olieforurenet øhav, da de i weekenden var på deres første sejltur.
Heldigvis var det ikke så slemt. Der var blot tale om plamager af pollen i farvandet mellem Faaborg og Ærø.
Lystsejlerne var rappe til at indberette det, de troede var olie, til SOK, Søværnets Operative Kommando. Det fortæller orlogskaptajn i SOK, Hans Christian Iversen, til Fyens Stiftstidende.
Der var tale om birkepollen, der kan glinse, som var det olie.

23. april: Nybyggeri ødelægger Hjælmhoveds kulturværdier.
På den lille ø, Hjælmshoved, har der i årevis ligget to små landbrugsejendomme. I perioden fra 1950 til 1965 har den lille ø været befolket med 3-5 personer, to familier i hvert sit lille hus.
For nogle år siden blev det østligste hus købt en en ordenseansk rigmand.
Han vil nu forvandle et traditionelt lille gårdanlæg til et hæsligt, supermoderne hus. Huset bliver totalt anderledes og vil blive ét langt enlængehus, med ensidig taghældning og markante vinduer. Et hus der på ingen måde respekterer det gamle byggeri, der dannede bolig for de folk, der beboede denne lille ø. Mellem Hjælmshoved og den nærliggende Hjortø er der kun 100 meter, og det var gennem flere år Danmarks mindste postrute, for her stagede postbådsfører Jørgen Greve Rasmussen dagligt til og fra Hjælmshoved i sin lille pram - posten skulle ud til tiden!
I dag er det så respekten for bebyggelsen, der skal smides ud - før tiden!
Miljøcenter Fyn har accepteret den totale ændring af bygningsmassen, men ser også alene på antallet af kvadratmetre, der ikke øges ved nybyggeriet. Men det gør udseendet altså - enormt meget!

16. april: En af Øhavets smukkeste havne bliver istandsat.

Der er nu rimelig sikkerhed for, at en af Det Sydfynske Øhavs mest bevaringsværdige havne går en mere stolt fremtid i møde.
Det er Gammelhavn på Drejø, der har fået et tilskud på 60.000 kroner fra Svendborg kommune, og da Skov- og Naturstyrelsen tidligere har bevilget 240.000 kroner, er der mulighed for, at den nordlige del af den lille havn med broer og pæle kan sættes i stand. Det skriver Fyns Amts Avis.
Drejø Gammelhavn ligger skjult, og det er svært at komme dertil, da sejlrenden ikke er meget mere end en meter dyb. Så meget mere er idyllen fremherskende i selve havnen, der rummer en del kulturhistorie i form af gamle fiskeskure, ophalerværk, og et smukt, rødt træhus er et minde om fortidens paketsejlads, altså små skibe det transporterede gods rundt mellem øerne. 

13. april: Strynøforfatter får ros for debutroman.
Den 39-årige forfatter Signe Schlichtkrull fra Strynø høster stor ros for sin debutroman "Fogeden", der netop er udkommet. Politikens anmelder, Lise Garsdal, skriver, at Signe Schlichtkrull "taler klogt og klart de hjemløses komplicerede sag i moden debutroman", og roser "den tematisk fokuserede og yderst overbevisende debutroman".

Bogen handler om en pantefoged og hendes kontakt med det liv der ligger på kanten af Velfærdsdanmark. "Som en formildende gestus fra forfatterens side triller en barnevogn, der er fyldt med andet end øller og skrammel, gennem romanens sidste sider. Selve symbolet på håb? I Schlichtkrulls ubillige udlægning nok tvivlsomt og spagt, men dog et håb. for det er det hun kan, Schlichtkrull, balancere mellem det trist troværdige og det muntert overraskende. Ikke ueffent, når man vil beskrive livet selv", slutter Lise Garsdal. Bogen "fogeden" er udkommet på Samlerens Forlag.
Forfatteren har boet på Strynø i godt fem år, og er uddannet journalist.

9. april: Forringet ø-service.

" Vi har desværre oplevet, at de nye storkommuner ikke har givet nogen gevinst i forhold til bedre service på øerne. Der er sket det modsatte, pengene har svært ved at slå til og derfor bliver der skåret på ældreplejen på småøerne og det er "katastrofalt", siger formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Henry Larsen, til Ritzau. han. Problemet er voksende, fordi andelen af ældre på småøerne er stigende. Lige nu er hver fjerde af øernes godt 5000 indbyggere over 67 år. Det er næsten dobbelt så mange som i resten af landet
"De ældre føler sig utrygge uden en fast sygeplejerske, og det går ud over deres mulighed for at blive længst muligt i eget hjem. I stedet bliver de rykket på plejehjem inde på fastlandet", siger ø-udvalgsmedlem Annemarie Genster fra Avernakø. Hendes ø er en af dem der mærker problemerne. Flere af landets småøer har ingen fast sygeplejerske til at tage sig af det stigende antal ældre. "Dyrt for kommuner og dyrt for de ældre" lyder det fra øerne. De ældre på den lille sydfynske ø Avernakø skal tage færgen til fastlandet, hvis de har brug for længere og omfattende pleje. Øens faste sygeplejerkse er blevet sparet væk og hjemmehjælperen må kun arbejde i hverdagen og ikke længere end til klokken 15.
 

"Problemet er langt fra enestående på Avernakø, men gør sig gældende for de fleste af landets 27 småøer, fortæller formanden Henry Larsen.
Både han og Annemarie Genster hæfter sig ved, at kommunerne får et særligt tilskud til småøerne fra staten, netop fordi situationen er anderledes end på fastlandet.
- Vi er afhængige af vores færge, fordi vandet skiller os fra Fyn. Og det betyder, at man ikke bare kan sammenligne os med en landsby eller et andet sted. Det er ikke sådan lige til at sende en sygeplejerske herover, og derfor bør tilskuddet fra staten sikre et vist serviceniveau på øerne i stedet for at forsvinde i kommunekassen, siger hun.
Sidste år kom fire ældre borgere fra Avernakø på aflastnings- eller plejehjem og sygehus i kortere eller længere tid og mange andre beboere måtte transporteres mellem ø og sygehus. Ifølge øboerne kunne det måske være undgået eller opholdene forkortet, hvis der havde været en sygeplejerske.
"Og så kan man jo spørge, om kommunerne overhovedet henter nogle penge ved at spare på sygeplejersken eller blot giver folk en ulempe. For et ophold på et plejehjem er dyrere end en hjemmesygeplejerske", siger Henry Larsen.

8. april: Er i klar, drenge? Afgang til Avernakø! Connie Nielsen blir øbo!!

Det er planen, at Avernakø til sommeren 2010 skal være scene i Laurits Munch-Petersens kommende film »Mellem linierne«, der har den danske Hollywood-stjerne Connie Nielsen samt Nikolaj Coster Waldau på rollelisten.
" - Øen skal virke som en øde ø, og der er bare nogle fantastiske steder på Avernakø med den store bugt, strand, skov og mark. I forhold til vores ide kunne øen simpelthen ikke være bedre", fastslår instruktøren Ronnie Fridtjof
Det er planen, at hele filmholdet flytter over og bor på Avernakø i de omkring to måneder, hvor der indspilles. Ronnie Fridtjof regner med at sætte et lille intimt Avernakø-hold på omkring 20 mand.
Hollywood-stjernen Connie Nielsen har sagt ja til at spille hovedrollen i filmen, og bliver derfor øbo - for to måneder.

7. april: Skarøfestival - også i år.
Selv om det sidste år lå i luften, at Skarøfestivalen måske var en saga, kan Fyens Stiftstidende i dag fortælle, at Skarø igen vil få festival - og det i dagene 10.-11. juli.
"Det kan godt være, at musikbudgettet ikke bliver så stort som sidste år, men festival bliver der", siger Lasse Bekker, der bor på Skarø. Han vil dog gerne sikre sig, at hele Skarøs befolkning bakker op omkring en festival.

5. april: Rigmand køber en øhavs-ø - men du kan stadig besøge øen.

Den lille idylliske perle i Lindelse Nor, Lindø, er købt af Nordane Shipping A/S i Svendborg, angiveligt for seks mio. kr., erfarer Fyns Amts Avis.
Nordane Shipping A/S kontrolleres af skibsreder Niels Højlund. Han ønsker ikke at oplyse til hvilket formål, selskabet har erhvervet øen.
Sælger er udenlandsdanskeren Peter Dejgaard, der købte øen for 15 år siden af sin far.
Niels Højlund er kendt for at købe flere ejendomme, ofte i kompagniskab med direktør og viceborgmester Jørgen Lundsgaard. Skibsrederen understreger, at det er selskabet Nordane Shipping, der er køberen.
Lindø har været sat til salg i over et år Der er landbrugspligt på øen, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen og Lindelse Nor er et fuglebeskyttelsesområde.
Den er omfattet af planloven, som i følge ejendomsmægler Poul Juhl, Svendborg, administreres stramt.
Der er således grænser for, hvad øen med en beboelse på 155 kvadratmeter kan anvendes til.
Niels Højlunds makker, viceborgmester i Svendborg, Jørgen Lundsgaard har købt ejendomme på Drejø og Birkholm, men ejer endnu ikke en hel ø.
Skulle nogle af "sydforfyn.dk"s læsere ærgre sig over, at det nu ikke længer er muligt at færdes på Lindø, kan de tage det roligt. Der er fri adgang til alle vores kyster. Man kan gå i land og tage ophold på kysten. Dog bør man - af hensyn til privatlivets fred - undgå at tage ophold nærmere end 50 meter fra Lindøs eneste bebyggelse.  

 

3. april: Dementi med elegance.


Som mange af "sydforfyn"s kloge brugere har gættet var nyheden om Danmarks første præstebåd, selvfølgelig en aprils-nar.
Den fangede avisen ikke, men til gengæld har den erkendt det, på en elegant måde:

"Pinligt var det, men sandt. Fyns Amts Avis blev i onsdags snydt, da der kom en god nyhed fra tidligere DN-præsident og journalist Poul Henrik Harritz´ meget fine og ofte opdaterede hjemmeside www.sydforfyn.dk, nemlig at Strynøs nytiltrådte præst Lene Carina Andersen havde fået bevilget en hurtigtgående motorbåd. Redaktionen syntes, det lød som en rigtig god idé, at pastoren, der også skal betjene Rudkøbing og Simmerbølle sogne, på den måde kunne komme hurtigt frem og tilbage uden af skulle være afhængig af færgetider. Men ak og ve, der var tale om en aprilsnar fra Poul Henrik Harritz´ side og ikke et udslag af fremsynethed fra biskoppens. Redaktionen beklager at have viderebragt en forkert oplysning, men trøster sig med, at vi utvivlsomt har gjort kollega Harritz´ dag lidt morsommere".
Det sidste er sandt: Meget morsommere!

1. april: Danmarks første præstebåd sejler Øhavet tyndt.


For første gang indsættes nu en præstebåd i Danmark. Det er den nyligt tiltrådte præst på Strynø, der får æren af at skulle betjene den første motoriserede præste-speedbåd.
28-årige Lene Carina Andersen har netop fået grønt lys fra den fynske biskop Kristian Drejergaard til at investere i en hurtiggående båd, der kan befordre hende rundt i Det Sydfynske Øhav. Det er heller ikke tilfældigt, at netop Strynøs præst har fået mulighed for – på egen hånd – at kunne smutte til Langeland for at betjene sognene i Rudkøbing og i Simmerbølle, der også er hendes sogne – foruden Strynø sogn.
Den unge Strynø-præst er nemlig fortrolig med Øhavet. Hun er vokset op på Skarø, og holder af at sejle, også i hurtiggående både. ”Suset” var navnet på hendes tidligere, private båd. Biskoppen for Fyn arbejder nu på at finde et passende fartøj til den unge præst, der ikke mindst med tre børn i alderen 1, 2 og 4 år nok skal få behov for at sejle udenfor færgens sejltider.
Netop præstebådens hurtighed gør det muligt for Strynøpræsten at betjene såvel Drejø sogn (med øerne Skarø og Hjortø) samt Birkholm.  

Det var den 29. marts Strynøs nye præst blev indsat og med tre børn, flyttelæs og en mand har hun endnu ikke selv haft overskud til at finde et passende navn til det nye skib. Er der læsere der kan hjælpe, bliver præsten glad for gode tips. De kan formidles via denne hjemmeside på adressen phh@sydforfyn.dk, der vil videresende dem til præstegården.

30. marts: Præstevrimmel i Strynø Kirke.


Der var ikke som normalt kun én præst til stedet i Strynø Kirke ved gårsdagens gudstjeneste. Ikke færre end fem personer iført "sort kedeldragt og piberenser" som de siger på Birkholm!  Anledningen var indsættelsen af sognets nye præst, Lene Carina Andersen. Det var provst på Ærø og Langeland, Anders Hauge der stod for den formelle del af indsættelsen, og han konstaterede bl.a. i sin tale til øens ny og unge præst, at det var en sand fornøjelse at opleve Strynø og ikke mindst øens mange børn, hvoraf en del havde fundet vej til kirken, hvilket kunne nydes med såvel syns- som høresanserne. Selv tog Lene Andersen i sin prædiken udgangspunkt i den gravide Jomfru Maria og trak paralleller til øens adskillige frugtsommelige, yngre kvinder.
Ved den efterfølgende komsammen på Strynø Skole fortale den unge præst - i en bevæget tale - hvordan hun langsomt, men sikkert havde overbevist sin mand om, at karrieren skulle begynde på en lille ø. Det blev så Strynø Sogn, der blev hendes sogn, og her beboer hun nu præstegården. Men arbejdet omfatter også at stå for gudstjenester i Rudkøbing og Simmerbølle på Langeland.
Lene Andersen er ikke ukendt med øhavets øer. Hun har i mange år kommet på Skarø, hvor hendes far nu er øens beboerforenings-formand. En bænkerække var stort set fyldt med de til lejligheden tilrejsende Skarø-gæster, først og fremmest familien. 
 

20. marts: Ø-postbud fik et rådyr i hovedet.


Selv om de danske småøer er præget af fred, ro og fordragelighed, skal man nu alligevel tage sig i agt. Det kan Lyøs postbud fortælle alt om. Forleden lykkedes det for ham - netop som postcyklen var kommet godt i fart på turen ned af en bakke - at brage ind i to rådyr.
Cyklen og postbuddet gik i brædderne, og det betød også tre ugers ufrivillig ferie for det cyklende postbud. Han havde fået en flænge i hovedet og smerter i skulderen, og gik derfor til nærmeste nabo - avisen skal jo ud!
Det har efterfølgende vist sig, at han har brækket kravebenet, og måske skal han opereres.
Postbuddet, Peder Jeppesen, lover hævn skriver Fyns Amts Avis. Postbuddet er også aktiv jæger på Lyø, og han er overbevist om, at når han igen se de to rådyr vil de ikke slippe levende fra det.   

19. marts: Den fynske IT-pris går til....Torben Vestergaard fra Strynø.


Torben Vestergård blev vinder af den fynske IT-pris i eftermiddag. Der var tre nominerede til prisen, og det var Torben der løb af med prisen, der blev uddelt ved IT-Forum Fyns generalforsamling.
Torben har gennemført trådløs netværksdækning på de sydlige danske øer - fra Langeland til Mandø og det tjener også hans ære, at passagerer på færgerne i denne del af Danmark kan udnytte den trådløse forbindelse mens de sejler.
Ud over at køre rundt i Syddanmark og fikse netværk deler han bolig sammen med Kirsten Poulsen. De bor begge på Strynø Gl. Mejeri, som de har indrettet til ferielejligheder og kursuscenter siden de overtog det for en snes år siden. I næste måned udvider de aktiviteterne med afspisning i sommermånederne. 
Det var forfatteren af denne tekst, Poul Henrik Harritz, der havde indstillet Torben til prisen. Mon ikke han gi´r en lille middag, spørger jeg bare?
 

16. marts: Regionsformand på istur til Skarø.


Det er langt mellem sommerens mange isboder - her i februar. Det har dog ikke betydet, at formanden for Regionsrådet i Region Syddanmark, Carl Holst (V), har måtte undvære sin is.
For nogle uger siden besøgte han Skarø, der jo som bekendt producerer sin egen is.

Der blev smagt på hjemmelavet is og fortalt om udfordringerne ved at drive virksomhed fra en af regionens små øer, da Holst sammen med direktøren for regional udvikling i Region Syddanmark, Mikkel Hemmingsen, var med Force Technologies Innovationsagenter på virksomhedsbesøg på Skarø. Der blev også tid til en række smagsprøver af Is fra Skarø.

Skarø har ingen skov, men isproducenterne Britta og Martin har fået lov til, at tappe birkesaft fra alle Skarøs birketræer. Træerne kan tappes for saft i ca. 30 dage før løvspring, og hvert birketræ kan give omkring 10 liter saft – om dagen.
”Holdbarheden er kort, så i begyndelsen frøs vi den ned for at kunne få glæde af den i længere tid. Dermed blev ideen født om at bruge birkesaft i is. I dag er saften en grundbestanddel i hele serien af Is fra Skarø, hvor vi udnytter dens smagsfremmende og stabiliserende virkninger i både sorbet og mælkebaseret is. Med birkesaft som en naturlig smagsfremmer, har vi desuden kunnet reducere mængden af tilsat sukker med op til 15 procent,” fortæller Martin og Britta.

12. marts: Postbåden Hjortø er redningen nær.

Der er næppe længere tvivl om, at den gamle postbåd mellem Svendborg og Hjortø  bliver sejlklar til den kommende sæson. Ring-Andersens Værft på Frederiksøen i Svendborg Havn har to medarbejdere beskæftiget med genopbygningen af kahytten og bådelaugets opfordring til at tegne sponsorater har foreløbig indbragt kr. 35.000 kroner fra syv lokale virksomheder, der har bevilget mellem 2.000 og 10.000 kroner. Det drejer sig om C. C. Jensen, Restaurant Børsen, Nordane Shipping, Praksis Arkitekterne, SH Group, Sydbank og Nordea.    

-Bådelaugets opfordring til at støtte postbådens genopbygning er generelt blevet positivt modtaget, og flere har stillet os i udsigt, at de agter at støtte skriver hjemmesiden www.mitsvendborg.dk .

-Jeg er derfor overbevist om, at jeg på bevaringsforeningens generalforsamling den 28. april kan meddele, at finansieringen af den store reparation til omkring kr. 150.000 vil være på plads. Skulle det glædelige ske, at der kommer yderligere midler, forestår der en større forskibs reparation inden for en tidshorisont på et eller to år. Samtidig drømmer vi i bådelauget om, at gøre fartøjet endnu mere historisk korrekt ved at finde en håndværker, der mestrer kunsten at sy sisalfendere, som Jørgen Greve Rasmussen sejlede med i 50′erne (se billede) 
Sådan udtaler Kjeld Søberg som er formand for bådelaug og bevaringsforeningen Hjortøs venner.
På den kommende generalforsamling vil Tove Zangenberg, der i mange år levede sammen med Greve, fortælle anekdoter og historier fra deres øbo-liv på Hjortø.

 
Den gamle postbådsfører Jørgen Greve Rasmussen passede til sin død sin postbåd, der er et af Øhavets sejlende klenodier. I årtier har den lagt til på siden af Ærø-færgen i Højesteneløbet ud for Hjortø. Post, passagerer og mælkejunger er gelejdet fra skib til skib. Båden har også sejlet til Vornæs på Tåsinge og til Svendborg. I 75 år passede far og søn postbådsfarten, indtil Jørgen Greve lagde op til slutningen af 1980-erne. Jørgen Greve døde i vinteren 2004. Båden drives nu af et laug under Svendborg Museum.

8. marts: Ja til de Vestindiske øer - nej til Strynø.


Når Folketingets medlemmer får chancen for en tur til de Vestindiske øer melder 18 medlemmer, at der gerne deltager.
Når Strynø kalder deltager tre.

Det er Folketingets Ø-kontaktudvalg, der den 27. marts besøger til øen i Det Sydfynske Øhav. Men selv om turen går sydpå, bliver der hverken brug for luksusbusser eller charterfly til transporten. Politikerne kan være i en taxa - alle tre.

Ø-kontaktudvalget, der beskæftiger sig med alle forhold vedrørende de danske småøer, består af otte faste medlemmer. Men det er altså kun de færreste, der har tid til at tilbringe en dag på Strynø.
Strynø er ellers ikke en hvilken som helst ø.
På øen findes hovedkvarteret for Sammenslutningen af Danske Småøer - men heller ikke et besøg her hos øernes store interesseorganisation har kunnet lokke flere politikere væk fra Christiansborg.
De tre politikere, der tager turen til Strynø, er udvalgsformand Preben Rudiengaard (V), Henrik Brodersen (DF) og Jørgen Poulsen (R).
De tager til gengæld hverken badetøj eller solcreme med.


Her er Strynøs nye præstefamilie

6. marts: Lene afløser Knud som præst på Strynø.
Så er det endelig afgjort hvem der bliver Strynøs kommende præst. Selveste kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har netop udpeget hende til embedet.
Den 28-årige Lene Carina Andersen, nyuddannet teolog, flytter ind i øens præstegård, sammen med sin mand, Claus – og deres tre børn – på henholdsvis 1, 2 og 4 år. Lene Carina Andersen tiltræder hermed sit første embede i et ganske særligt sogn, en lille dansk småø, med masser af børn og med lokalsamfundets mange positive sider.
Hun er dog ikke ukendt med mindre øer. Eller Det Sydfynske Øhav for den sags skyld. Hendes far er den nuværende formand for Skarø beboerforening.
Strynøs nye præst bor med sin familie i Fredericia, men er allerede begyndt indflytningen på den istandsatte præstegård.
Den 15. marts ordineres hun i Odense Domkirke.

6. marts: Stor eftersøgning - for ingenting.
Der blev i går eftermiddags sat en større redningsoperation i gang ved Skarø. Ved 15.30 tiden blev der fra et skib opdaget et sejl fra en kitesurfer, der drev i vandet øst for Skarø. Patruljefartøjet Najaden blev dirigeret mod området. Høje Stene færgen og postbåden til Hjortø, der begge havde været i nærheden af sejlet, kunne ikke se nogen personer i vandet. Flyvevåbnets redningshelikopter blev alarmeret og sendt mod Svendborgsund for at afsøge området. To personer, den ene i tørdragt, var set sejle ind til Rantzausminde. Politiet fik af de to personer bekræftet at det var deres sejl, der lå i vandet. Vinden havde taget sejlet og blæst det ud i vandet. Det blev ligeledes bekræftet at der ikke var personer i vandet. Søværnet Operative kommando afsluttede herefter sagen.
Redaktørens kommentar: Hvorfor dælen sørger de to mænd på vej til Rantzausminde Havn ikke for at ringe til SOK så hurtigt som muligt? Nummeret er 8943 3099.

 

3. marts: Folk flygter fra Langeland.
 

I 2006 var der en samlet befolkning i Langeland Kommune på 13.523 mennesker. Nu er tallet sidste år barberet ned med 527 mennesker og lander på i alt 12.996 personer.
Borgmester for Langeland Kommune, Gether (Borgerlisten), er klar over udviklingen, som er et problem for øen og skattegrundlaget, siger han til Fyens Stiftstidende.
 
- Vi er i fuld sving med tiltag og er klar over problemet. Demografien er fuldstændig skæv. Der dør mange ældre og vi får ikke nye borgere til. Vi satser på en bosætningpolitik og på at den nye motorvej vil gøre det attraktivt at bo på Langeland. Det vil for eksempel kun tage en time at komme fra Langeland til Fredericia, når motorvejen står klar. Vi skal markedsføre Langeland bedre, fortæller borgmesteren.

 

26. februar: Manden bag "Strynet" nomineret til årets fynske IT-pris.
Manden bag de trådløse netværk i Det Sydfynske Øhav, strynboen Torben Vestergaard, er en af tre nominerede til den  fynske IT-pris, der uddeles den 11. marts i Odense. Den fynske IT-pris uddeles hvert år til en person, en virksomhed (privat eller offentlig) eller et initiativ, som har ydet en særlig indsats for udvikling eller anvendelse af IT på Fyn.
Prisen uddeles af "IT-Forum Fyn". Uddelingen sker ved den årlige generalforsamling i marts. Måtte Torben Vestergaard løb af med prisen prisen vil han få et lokalt kunstværk, som sponsoreres af Fionia Bank (!).
Torben Vestergaard er en af Strynøs mange iværksættere. Da han for en halv snes år siden kom til Strynø, købte han det gamle, nedlagte mejeri og indrettede det til kursuscenter og overnatnings i unikke ferielejligheder. Forinden havde han drevet en virksomhed i Nordjylland.
Den måske kommende prisvinder har etableret trådløst netværk på Strynø og en del af de øvrige øer i Det Sydfynske Øhav, ligesom han forsyner Mandø og andre danske småøer med billig netværk.
I indstillingen til nominationen hedder det, at Torben Vestergaard har været i stand til at skabe et velfungerende netværk, som  mange brugere har glæde af dagligt. Det gælder også de mange passagerer på de lokale færgeruter i Øhavet. Hertil  når Vestergaards trådløse netværk også. Spændingen udlødes den 19. marts kl. 15.00 på Stjerneskibet i Odense Havn.

25. februar: Manglende sygeplejerske koster ø-liv.
Sidste år døde tre af Avernakøs beboere af uhelbredelig kræft og af alderdom.
Deres sidste tid kunne have været bedre og foregået i deres hjem, hvis ellers Avernakø havde haft en sygeplejerske. Men den sidste sygeplejerske forlod øen i 2006.
Marianne Elsborg, nylig afgået beboerforeningsformand på øen, er ikke tilfreds med situationen:
”Det er ikke værdigt. Vi oplever, at syge gang på gang ryger ud og ind af sygehusene, eksempelvis fordi der går betændelse i et operationssår, siger hun og forklarer, at 18 af øens 110 beboere er over 70 år gamle, og at over halvdelen af øens beboere er over 60”, siger hun til Fyens Stiftstidende.
I går holdt Faaborg-Midtfyns Kommune møde om emnet i sundhedsudvalget. Om der kommer nogen forbedring af situationen er uafklaret. Der er sygeplejebesøg hver fjerde uge på øen, men beboerne på Avernakø ser helst en fastboende sygeplejerske.

24. februar: Småøerne med i Nationalparken
Når otte mindre, beboede øer i Det Sydfynske Øhav skal nå frem til at vælge ikke otte, men blot to repræsentanter i den kommende styregruppe for pilot- og borgerinddragelsesprojektet omkring en kommende nationalpark, kan det godt tage sin tid.
Men det lykkedes alligevel i sidste uge at blive enige om hvem der skulle vælges. Det blev Mogens Windeleff fra Lyø og Martin Jørgensen fra Skarø, der fremover skal repræsentere alle de otte øer i arbejdet med nationalparken.

23. februar: "Knuds sidste dag i tønden".
I går var den sidste officielle arbejdsdag for Strynøs præst gennem ikke mindre end 32 år, Knud Nielsen. Sidst på eftermiddagen skulle Knud for allersidste gang, bestige "tønden" (prædikestolen) og kunne skue ud over omkring 100 fremmødte til festgudstjenesten. Blandt de fremmødte gæster var biskoppen for Fyn, en række kolleger, det lokale menighedsråd og mange flere - foruden private venner.
Knud var 28 år da han flyttede til Strynø og slog sig ned som præst. Ved den efterfølgende reception på øen fortalte Knud, at han igennem de 32 år har haft omkring 160 begravelser og det svarer i snit til cirka én begravelse blandt øens 150-160 husstande.
Knud Nielsen bliver boende på Strynø sammen med sin familie, og det er denne webredaktørs håb, at han nu oftere vil kunne finde ham med sin elskede Dorrit på de gode ankerpladser i Det Sydfynske Øhav, når han stævner ud i den lille sejlbåd. Et arbejde som præst og provst for hele Langeland har røvet meget af Knud Nielsens arbejdstid og ikke mindst fritid gennem de mange år.
Ved receptionen i går lækkede biskop Christian Drejergaard en god nyhed: "I får en ny præst. Jeg ved hvem det er. Og I ved hvem det er", sagde biskoppen. Biskoppen vil dog ikke offentliggøre navnet på den præst der om kort tid bliver øens nye præst, valgt blandt otte ansøgere. Det er dog sandsynligt, at det bliver en yngre, nyuddannet kvinde der fremover vil indtage "tønden". Hun er undervejs til øens præstegård med mand og tre børn på henholdsvis 1,2 og 3 år.
Når prædikestolen i dette indlæg tituleres "Tønden" skyldes det, at et barn under en kirkelig handling højt spurgte sin mor: "Hvem er det egentlig der står oppe i tønden?". Ved Knud Nielsens invitation til festgudstjeneste og reception, skrev den nuværende "præst emiritus", at dette var sidste chance for at se ham i tønden.        

13. februar: Langeland Kommune er ved at vågne: "Vi skal måske gøre noget ved færgefarten".
Sidste år fik politikerne på Langeland at vide, at det koster tusinder af kroner at holde den ældre, bedagede færge til Strynø, igang. Siden er der kun sket det, at pengene fortsat fosser ud af kommunekassen.
Men nu er øens borgmester ved at vågne: Knud Gether har på et møde om den kollektive trafik på Sydfyn nævnt, at det kan være en idé, at de sydfynske kommuner danner et selskab, der skal tage sig af færgedriften til småøerne.
"Der må være nogle stordriftsfordele ved det, mener Knud Gether, der ellers principielt mener, at færgefart er en statsopgave. Ved det nyligt indgåede trafikforlig i Folketinget blev der afsat 200 millioner kroner i støtte til nye ø-færger.
Udvalget for trafik, teknik og miljø på Langeland bakkede på et møde i onsdags op om, at der forsøges lavet et sydfynsk ø-færge-samarbejde.
Faaborg-Midtfyn er langt fremme med planerne om en ny ø-færge, og Langeland Kommune skal selv inden 2012 have en ny færge, der kan afløse Strynboen.
Alle færger er næsten i spil. Ærøs borgmester mener, at de store færger godt kan indgå i puslespillet om at betjene de mindre øer. Det har de store færger gjort tidligere, eksempelvis sejlede færgen mellem Svendborg og Ærøskøbing ind forbi Drejø på udvalgte ture.
De fire sydfynske borgmestre vil nu bringe ideen om en fælles og billigere færgedrift op på mødet i "SUS", der står for "Sydfynsk Udviklings Samarbejde" og bl.a. rummer de fire borgmestre omkring Øhavet.

12. februar: Nationalpark er en enestående chance.
En nationalpark i Det Sydfynske Øhav er noget der vækker stor interesse på Drejø, der er en af de øer, der med stor sandsynlighed vil skulle indgå i en eventuelt kommende park.
" Vi skal ikke være negative fra starten, men give det hele en chance", siger redaktøren af beboerforeningens blad, Else Hjort Nielsen til Fyns Amts Avis.
Netop for at få de lokale med i samarbejdet skal beboere fra de otte beboede småøer i Øhavet i fællesskab finde to personer, der kan sidde med i den styregruppe, der i de næste to år skal finde ud af hvordan opbakningen er til en nationalpark.
Else Hjort Nielsen fortæller, at der på Drejø er delte meninger til en nationalpark. Hun mener dog selv, at der er tale om en enestående chance:
"Ikke for vor egen skyld, men for den næste generations. Måske kommer vi ikke med, men uden vores egen medvirken, kommer vi slet ikke med", siger hun til avisen.

9. februar: Foråret kvidrer løs!
I går kloken 11.15 skete det: Årets første sanglærke brød ud i de dejligste triller over den kolde strandeng på Bredholm i Det Sydfynske Øhav. I adskillige minutter slog den sine triller i det smukke solskinsvejr.
I en tid hvor klimaændringerne slår igennem, er det efterhånden mange år siden, at lærkerne fandt ud af at tilbringe alle de milde vintermåneder her i landet.
I dag lover meteorologerne også en del sol, så hvem ved...?

1. februar: Refugiet på Drejø er i problemer.
For flere år siden slog en kreds af Drejø-beboere sig sammen for at etablere et refugium på øen. Det skulle ligge i nærheden af kirken, og dermed styrke øen som et tilflytterområde for især ældre mennesker.
Efter fornylig at have holdt møde med Svendborg Kommune hænger  projektet i en noget tynd tråd. Der er så mange restriktioner ved den planlagte placering, at projektet måske står over for uoverskuelige problemer.
Der skal nemlig dispenseres fra en række planlægnings- og miljøudpegninger, der umiddelbart forhindrer byggeriet.
Det gælder landsplandirektiv, EU-fuglebeskyttelsesområde, EU-habitatområde, Ramsarområde, særligt landskabeligt/geologisk interesseområde samt regionsplanens kirkebyggelinie, og dels i forhold til kommuneplan og planlov, ligesom området ligger uden for landsbyafgrænsningen med rammer for Drejø by.
Kommunen foreslår, at der i stedet findes en velegnet bygning på øen, som refugiet kan indrettes i. Det kan ske ved at ombygge en af de eksisterende gårde. "Refugiegruppen" synes, at det strider voldsomt mod den oprindelige ide og mener heller ikke, at der kan findes en egnet bygning. 
Til foråret vil gruppen mødes med kommunen for at drøfte sagen. Indtil da er arbejdet på Drejø omkring den gode ide stillet i bero.

31. januar: Millioner til ø-færger.
Hvor finansloven for 2009 skuffede med en nedskæring af ø-støttemidlerne, og hvor driften af færgerne var glemt, så indeholder det ny trafikforlig investeringer på 200 mio. kr. i ny færger. Den hedder "Pulje til medfinasiering af færgeinvesteringer i kommuner med småøer og ø-kommuner". Det må betyde, at også ø-kommuner som Ærø, Samsø, Læsø og Fanø kan søge. Udover de 200 mio. kr, er der jo allerede en pulje på 60 mio. kr. i perioden 2008-2010, som der kan søges fra. Det er bl.a. Dansk Folkeparti, der har insisteret på at få færgerne med i trafikforliget, men også Venstres Erling Bonnesen har været aktiv i færgedebatten. DF´s trafikordfører siger bl.a. "Vi ved, at færgerne til bl.a. Nekselø, Baagø, Egholm og Strynø er meget udslidte og skal udskiftes". Men mon ikke også de på Avernakø og Lyø ser frem til at kunne sende deres gamle færge på pension?

27. januar: Et spritfrit øhav.
Mens lystbådssejlere i Det Sydfynske Øhav og især i Svendborgsund jævnligt bliver knaldet af politiet for sejlads i beruset tilstand, så er vandet mere klart ude i Øhavet.
I sidste uge fik adskillige af Øhavets færger besøg af ordensmagten
Udstyret med alkometer og bødehæfte steg politiet ombord på Ærøfærgerne fra Svendborg og Marstal, "Strynboen" mellem Rudkøbing og Strynø, Højestene, der sejler fra Svendborg til Drejø og Skarø og "Odin", der tøffer mellem Spodsbjerg og Taars.
Ikke på en eneste af ruterne fandt politiet en dråbe alkohol. Hos samtlige besætningsmedlemmer, og især bådførere, der var på arbejde den dag, kunne der registreres så meget som en promille alkohol.
Resultatet glæder selvsagt lederen af Fyns Politi i Svendborg, vicepolitiinspektør Lars Bræmhøj, der, beruset af det gode resultat vil gentage succesen senere!

23. januar: Birkholmerne er bange for forringet postbåds-service.
Ærø Kommune har opsagt postbådsfører Timo  Lindholm på grund af langvarig sygdom, og nu er beboerne på Birkholm nervøse for, om kommunen benytter lejligheden til at forringe sejladsen mellem Birkholm og Marstal.
En af øens faste beboere, Margit Juel, har hørt rygter om at sommersejlplanen, der indeholder to daglige ture mellem Ærø og Birkholm, skal effektiviseres, så sommerplanen bliver forkortet med to måneder. Det betyder at langt det meste af året vil postbåden kun sejle en gang dagligt.
- Det vil vi ganske enkelt ikke være med til, siger Margit Juel til Fyns Amts Avis.
Formanden for Ærø Kommunes havneudvalg, Ole Wej Petersen afviser, at der er tale om nogle nedskæringer.
Til avisen siger han, at der snart skal holdes et møde med Birkholmudvalget, der også tæller Ærøs borgmester, Jørgen Otto Jørgensen og kommunaldirektøren foruden Ole Wej Petersen. Fra birkholm sidder Margit Juel og Gustav Anneberg Jensen, der har sejlet ruten i ti år.

22. januar: Tøsinger truer med at lave en forening mod nationalpark.
En gruppe borgere på Sydtåsinge truer nu direkte med at lave en forening imod en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Truslen kommer efter, at de gennem flere år har kæmpet imod placering af to mere end 120 meter høje vindmøller. Meget tyder nu på, at møllerne på Tåsinge bliver bygget alligevel.
Det forstår lokalgruppen ikke. Hvordan kan man stille store møller op i en nationalpark? spørger de.
De næste to år skal et pilotprojekt undersøge dels hvor en eventuelt kommende nationalpark skal have grænser, dels om  møller automatisk bliver bandlyst i en nationalpark.

19. januar: Beboerne på Korshavn jubler - sagen vundet!
26 husstande på den østligste del af Avernakø, Korshavn, jubler: De slipper for at skulle betale mere end 100.000 kroner for at få indlagt vand fra Avernakø Vandværk, der ligger på hovedøen.
Det er en årelang konflikt, der hermed er afsluttet. Faaborg-Midtfyn Kommune har krævet, at beboerne tilslutter sig den offentlig vandforsyning, da deres brønde er forurenede. Det vil beboerne ikke, dels fordi det er dyrt, dels fordi de hellere så flere miljøvenlige løsninger på at få renset vandet.
Formanden for teknisk udvalg i Faaborg-Midtfyn Kommune, Grete Justesen siger til Fyens Stiftstidende:
 "Jeg fortryder ikke noget, men tager konsekvensen af de beslutninger, jeg er med til at træffe", siger hun
Først på tirsdag skal politikerne i Teknik- og Miljøudvalget formelt beslutte at skrinlægge sagen, men allerede nu er glæden stor hos Dansk Brøndejerforening, der i lang tid har bakket øboerne op.

18. januar: Meteor over det Sydfynske Øhav.
"Meteroren er landet". Sådan indledte formanden for bestyrelsen i Danmarks Radio i går aftes sin tale ved åbningen af Musikhuset. 10 minuttter senere blev en meteor set over det meste af Danmark. Selv så redaktøren af denne hjemmeside meteroren klokken 20.11 i nordvestlig retning som to stærke lysglimt, der først ledte tanken hen på et lyn. Men efter at have åbnet  havedøren var der ingen buldren, ingen glimten - kun stille, som der altid er på Strynø en sådan vinteraften.
Her til morgen bekræfter danskere, at de har set meteroren fra Marstal, Rudkøbing, Tåsinge og de mange mindre, beboede øer i Øhavet. En særegent naturfænomen på en kedelig vinteraften.

17. januar: Tag med på vintertur til Drejø.
Kære Sydforfyn-læser. Hvis du ikke lige ved, hvad du skal få tiden til at gå med i morgen, så tag på oplevelsesrig Drejø-tur. Hvis du dumper ned på færgen kl.11.10 kan du undervejs til Drejø lytte til Drejøboen Margit Lolk, der fortæller om Drejø, og kaffen følger med. Så har du lidt at stå imod med ved ankomsten, hvos der skal gås til øen kro, der står klar med den varme suppe.
Bagefter er der tid til kulturen: "Erik Sørensens Sving Quartet" underholder ved nytårskoncerten i Drejø Kirke, og der bliver mulighed for at se det nye alterbillede, "Jesus i templet". Det er malet af Sven Havsteen-Mikkelsen, skriver Fyns amts Avis. Har du snigende ø-kuller, så bør du også vide, at færgen returnerer fra Drejø kl. 17.40.

15. januar: Vi har pengene, men hvad skal vi bruge dem til?
Den lille, smukke, kuperede ø, Bjørnø, uden for Faaborg er havnet i en grotesk situation. En gruppe mennesker på øen, der har omkring 30 beboere, har langt om længe fået 850.000 samlet ind. De penge skal bruges til at opføre et beboerhus. Det er der behov for, da det tidligere privat ejede mødested på øen, ikke længere kan bruges.
Den ene halvdel af øens beboere glæder sig. Den anden protesterer. I protestgruppen er flere sommhusejere, herunder det kendte journalistpar, Jess Myrthu og Anna vinding, og sidstnævnte mener, at de indsamlede penge er "frås med offentlig midler". Hun meter at pengene i stedet burde anvendes til at sælge byggegrunde, så der bliver mere liv på øen året rundt.
Henrik Kelm, der har været med til at skaffe pengene, siger til Fyns Amts Avis: "Kritikerne har ret til at sige deres mening. Det synes jeg så til gengæld, at de har brugt i så rigt et mål, at det er på tide, at de accepterer, at der er truffet en beslutning, som de ikke er enige i, og lader os andre få ro til at gå videre med arbejdet uden at skabe mere unødigt splid".

14. januar: Penge til forskning i hasselmusen
Naturama i Svendborg vil i de kommende år holde særligt øje med den sjældne hasselmus. det har små 250.000 kroner fra Kulturarvsstyrelsen skabt mulighed for.
Det er Naturamas pattedyrsekspert, der skal undersøge hvordan denne syvsover-art bevæger sig rundt i landskabet - ikke mindst over den nye bro på motorvejen lige nord for Svendborg.
Pengene skal bl.a. gå til påmontering af små radiosendere, så hasselmusens færden kan kortlægges. Hasselmusen skal have al denne opmærksomhed, fordi den kræver særlig beskyttelse for at overleve som art, fortæller Thomas Bjørneboe Berg fra Naturama i Svendborg.

3. januar: En ø i Det Sydfynske Øhav skifter ejer
Den lille, smukt beliggende Lindø i Lindelse Nor syd for Rudkøbing har fået ny ejer. Det er Fyns Amts Avis der i dag skriver, at en af de ialt 34 interesserede i at erhverve øen har slået til. Købsprisen ligger nær de seks millioner som ejendommen var sat til salg til, og køberen er en svendborgenser, oplyser avisen.
Lindø, der kun rummer et hus, er landfast med en lille dæmning til Langeland og dermed det øvrige kontinent. Øen har siden 1963 været ejet af samme familie. For 15 år siden gik ejerskabet fra far til søn, da Peter Dejgaard overtog herligheden efter sin far. Peter Dejgaard har beboet øen hver sommer, men har siden sommeren 2008 ønsket at sælge af helbredsmæssige årsager.   
Da der er såvel bopælspligt landbrugspligt på Lindø er der etableret et selskab med en direktør for at leve op til landbrugspligten.
Det er den svendborgensiske ejendomsmægler, Poul Juul, der har stået for salget, som han selv betragter som sin mest spændende opgave. Han siger til avisen, at han er ked af ikke længere at kunne besøge øen og vise den frem.
Men det kan Poul Juul nu godt. Det er nemlig tilladt af færdes og tage ophold langs alle danske kyster, så tager Juul kajakken kan han tilbringe tiden på Lindø sammen med ejeren - eller alene.
Du kan læse meget mere om Lindø på denne hjemmeside. 

 Tilbage til startside