Grønne nyheder fra Det Sydfynske Øhav  
SENESTE NYHEDER ØVERST - øvrige nyheder fra   2001    2002    2003  2004  2005  2006 2007
Tilbage til startside  

28. december: Ærø skal ikke længere være de 1000 grises ø.
Det er blot en af de mange visionære ideer Ærøs kommende turist-, erhvervs- og udviklingschef, Carl Jørgen Heide har med i idèkassen, når han efter nytår sætter sig til rette i sit nye kontor.
Øen skal markedsføre sig som et lystfiskerparadis og der skal slås på de stolte maritime traditioner - og så skal der for alvor sættes fokus på de mange lokale økologiske produkter, nævnte han i går i et interview i Fyns Amts Avis.
"Ærø skal simpelthen kendes som gourmet-øen. Øen med den bedste honning, den bedste fisk, den bedste øl osv. Ærø skal ikke være de 1000 grises ø, men de 1000 planters ø. Masser af krydderurter fra Ærø, og derfra er der ikke langt til lægeurter. Økologi, krydderurter og lægeurter hænger sammen" siger den visionære kommende chef. 

26. december: Øhavsstien indvies
Fredag den 28. december indvies den 220 kilometer lange Øhavssti officielt. Tidligere er mindre delstrækninger blevet indviet lokalt, men nu gælder det hele stien. Samtidigt afsluttes også det EU-støttede projekt "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav". 
Fremover vil den 28.12 blive markeret. Det bliver lejlighed til at vandre på dele af strækningen - of udover frisk luft vil arrangementet også medføre at adskillige kilo julesul bliver gået af. 
Alle er velkomne. Indvielsen foregår officielt klokken 13 fra Restaurant Skovlyst i Svanninge Bakker. Efter borgmestersnak er der vandretur poå seks kilometer og gratis kaffe og kage - og bål!   

21. december: Langeland Kommune drukner ø. 
Sæt Strynø Kalv under vand! Det er ét af de forslag som Langeland Kommune har fremsendt som juleønske til Miljøstyrelsen. Det sker i forbindelse med, at miljøministeriet efterlyser gode forslag til hvordan Danmarks natur- og vandområder kan få det bedre.
Kommunen skriver: "Diger beskytter Strynø Kalv mod oversvømmelse. Det betyder samtidig at øen, der kunne være en stor strandeng ikke kan have en naturlig hydrologi med der af følgende plante og dyreliv. Derfor bør der slås hul på digerne, så havvandet igen frit kan strømme ind og ud og påvirke de flade arealer. Jorden på øen her ikke været dyrket i en del år, men er blevet fint græsset af får. Ved at åbne op for havet kan der igen dannes de naturlige lo-systemer, hvor havvandet strømmer ud og ind som følge af tidevandet. På øen ligger tre gårde tæt sammen (af lokale kaldet byen), disse skal selvfølgelig sikres mod oversvømmelse. Derfor skal materialet fra de nedbrudte diger anbringes i en passende afstand omkring husene, således at de ikke tager skade."

20. december: Ø-politikere enige om Ærøfærgers fremtid: Èn rute - til Skovballe!
I dyb hemmelighed er Ærøs politikere nået frem til en historisk enighed: Fremover skal der kun være én færgerute til og fra øen. Den skal gå fra Ærøskøbing og til en nyanlagt færgehavn ved Skovballe på Tåsinges vestkyst. Marstal- og Ærøskøbingfærgerne sættes ind på ruten, og overfartstid bliver på ca. 40 minutter. Beboerne i Marstal og Søby raser, for de mister deres færger - og det samme gør Faaborg (der dog stadig har småø-færgen til Avernakø og Lyø - og postbåden til Bjørnø). Der er generel enighed om, at skal Ærø være et attraktivt bosætningsområde og skal den nedadgående befolkningskurve bremses er vejen frem én færgeforbindelse. 
Der er dog stor uenighed om Skovballeløsningen, der kræver anlæg af helt ny vej til hovedvej A9, og det vil også medføre mere trængsel på Svendborgsundbroen. Flere svendborgpolitikere foreslår i stedet, at færgen sejler til det areal ved Rantzausminde Havn, der allerede er reserveret til en kommende færgehavn. Staten skal være med til at betale gildet - og Svendborgs politikere har ikke udtalt sig positivt med en eventuel medfinanciering. At grave en sejlrende til Skovballe og anlægge en færgehavn dér bliver også umuligt, da området ligger indenfor alle beskyttelsesinteresser.
Ideen har været tænkt før: Læs mere under den 18. februar i nyheder fra 2003.

19. december: Langeland Kommune vil omdanne gylle-ø til natur-ø  
Slut med gift og gylle på Siø! det er ét af de forslag som Langeland Kommune har fremsendt som juleønske til Miljøstyrelsen. Det sker i forbindelse med, at miljøministeriet efterlyser gode forslag til hvordan Danmarks natur- og vandområder kan få det bedre.
Kommunen skriver: Siø har en af de vigtigste yngle- og rasteområder for terner, ande- og vadefugle i Det Sydfynske Øhav. Udover en meget stor hættemågekoloni på godt 2000 par huser øen øhavets største splitternekoloni med op til 200 ynglepar. Trods det er arealerne i dag ikke beskyttet mod opdyrkning, sprøjtning med pesticider og udspredning af gylle. Der bør udarbejdes en plan for naturvenlig drift, hvor store dele af øen udlægges med vedvarende græs. Specielt er den sydøstlige parcel vigtig for at opretholde bestanden af splitterner. Det vil skabe gunstige vilkår for de arter området er udpeget for og samtidig mindske belastningen med næringsstoffer i Det Sydfynske Øhav. 

12. december: Øhavet er befolket af fattigrøve!
I de to ø-kommuner, Langeland og Ærø, bor de fattigste danskere - sådan i gennemsnit. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik som DK-Nyt offentliggør i dag. Den gennemsnitlige indkomst for en ø-bo er mellem 218.000 kroner og 221.000 kr., viser opgørelsen.
De største indkomster har kommunerne Gentofte, Rudersdal og Hørsholm med henholdsvis 456.000, 436.000 og 428.000 kr., og for hele landet er den gennemsnitlige indkomst 262.000 kr.
Heldigvis er ussel mammon ikke alt. Det ved vi fattigrøve alt om. 
Hellere kigge ud over solnedgangen fra pendler-morgenfærgens dæk end holde i kø på motorringvej 3. 
Hellere gå en tur langs engene på sydøen end på H. C. Andersens Boulevard! Hellere kende den man deler ø med - end møde tomme, trøstesløse blik i S-toget. 

11. december: Dronningen kommer!
Når regentparret den 17. september 2008 bliver sejlet fra Dannebrog ind til Skarø i chalup og tilbringer to timer på den skønne ø er det langt fra første gang at et dansk regentpar sætter foden på Øhavets øer.
Mange husker stadig den pragtfulde sommerdag i 1990 hvor dronning Margrethe kom dalende ned fra himlen i helikopter og landede på Strynøs heliport. Alt var passet og plejet af øens beboere op til den smukke sommerdag, som bl.a. foregik i præstens have.
Men også dronningens farfar og farmor, Kong Christian den 10. og Dronning Alexandrine har besøgt fynske øer.
Christian havde vis nærmest en islomani – altså hang til øer. Selv den lille ø, Store Svelmø, tæt på Fyns-kysten mellem Faaborg og Svendborg har været kongelig betrådt.
Det skete, da Kongen og Dronningen pludselig fik lyst til at gå i land, da de nærmere sig sydspidsen af Store Svelmø. Der blev givet besked til styrmanden, Dannebrog tog af i fart og ankrede op. Kongeparret blev sejlet i land og besøgte den dengang meget smukke og særegne tvillingegaard på øens nordkyst. Dronning Alexandrine spurgte den lokale bonde, om der var et sted at bade. De fik anvist Trillen, det sydligste rev, og bagefter fik Christian 10. lov til at smage på øens gammeløl.
Så gik turen videre…

Også når Dannebrogs sommertogter lagde kursen gennem Storebælt kunne der falde en ø af – som bonusgevinst. Dengang var besøgene ikke planlagt mange måneder forud:
En sommermiddagsstund holder lærer Funck på Romsø sin sædvanlige siesta i husets bedste lænestol, da konen pludselig ser ud af vinduet og råber: “Der kommer Kongen og Dronningen - de kommer herind”! Funck tror ikke et ord på sin kone, men må alligevel få minutter senere - søvndrukken og i skjorteærmer - tage imod regentparret og vise dem øen rundt. Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine var på sommertogt med kongeskibet og fik som mange andre også lyst til at se nærmere på Romsø.
Rundvisningen - som flere og flere af Romsøs dengang 51 beboere deltog i - slutter på fyret.
“Kan jeg gøre noget for jer?”, slutter Kongen med at spørge. En ekstra telefon udover den på fyret, var romsingernes ønske. Den fik de.

For få år siden foreslog en beboer på Birkholm i Øhavet om det ikke var en god ide at få kongeligt besøg. Ideen faldt ikke i god jord – selv om forslagsstilleren gerne havde vist Dronningen ind i det lille forsamlingshus, hvor endevæggen pryders af Margrethes og Henriks portrætter – der sidder på hver side af et langt større billede – af den legendariske ko ”Yrsa”!

Også Margrethes bedsteforældre har været på Skarø, som nu er ved at gøre sig klar til næste års sensommerbesøg, skriver Fyns Amts Avis i dag. Ingen har noteret det præcise tidspunkt ned, men ifølge overleveringen på Skarø ved man, at Kong Chr. den 10. (1912-1947) en gang i 1920'erne har besøgt Skarø.
- Vi er sikre på, at kongeparret ankom til øen i det gamle kongeskib, fortæller Bjarne Madsen.
Det nuværende kongeskib er sat i søen i 1932 og ud fra forskellige erindringer regner man med, at besøget kan have fundet sted i midten af 1920'erne.

10. december: Regentparret besøger Skarø.
I midten af september næste år besøger regentparret Skarø. Det fortæller Radio Fyn her til morgen. Der er afsat to timer til ø-besøget og det sker i forbindelse med kongeskibet "Dannebrog"s sommertur 2008.
Det er taget flere år, siden beboerforeningen første gang forsøgte at få regentparret på besøg. Ihærdigt arbejde betyder at det nu bliver til virkelighed. Det er første gange Margrethe og Henrik sætter foden på Skarøjord, og sidst der var royalt besøg på øen var i Kong Christian og Dronning Alexsandrines tid.  

9. december: Røgalarmer til småøerne 
Faktisk er røg farligere end ild, og det er baggrunden for, at Faaborg-Midtfyn Kommune nu tilbyder gratis røgalarmer til ældre og handicappede på Avernakø, Lyø og Bjørnø. Det er grupper på øerne, der er meget afhængige af at opdage en brand hurtigst muligt. 
- På øerne er de trods alt mere udsatte, fordi det tager længere tid at nå frem for brandberedskabet, hvis vi først skal rekvirere færgen, forklarer beredskabschef Arne Granly til dagens udgave af Fyens Stiftstidende om baggrunden for at ordningen udvides.
- En røgalarm hjælper med at opdage branden hurtigt, og så vil ilden heller ikke udvikle sig før den bliver opdaget, tilføjer beredskabschefen.

6. december: Spættet sæl i Svendborgsund!
En af de mange trofaste brugere af denne portal for Øhavet har sendt en kort mail: 
"Sæl observeret liggende på sten mellem Bækkehave og  flyvepladsen på Tåsinge den 2.12. ved 15 tiden, passerede i Havkajak."
Der er langt mellem sæler i Det Sydfynske Øhav. Kun nordvest for Strynø holder de til året rundt. Der er endnu længere mellem sund-sæler. Det er en del år siden der sidst blev rapporteret spættet sæl i Svendborgsund. Det sker typisk i vinterhalvåret, hvor de danske sæler flytter mere rundt på sig, og ikke mindst de større unger tager på sæl-safari - og så er den sten ved Bækkehave ikke det værste sted at tilbringe et par timer - eller en hel dag!

6. december : Måske sku´man drikke øl i stedet for...
Det koster 500.000 kroner. De er 16 husstande der skal skillinge sammen. Og så skal de være glade for, at de ikke skal bidrage til udgiften på syv millioner kroner. Det er nemlig hvad det koster af få vand fra naboøen, Drejø. Men her betaler kommunen - eller rettere sagt: 25 ører ekstra årigt pr. kubikmeter vand fra alle indbyggerne i Svendborg Kommune i 25 år. 
Sådan er situationen på Hjortø, efter at Svendborg Kommunes tekniske udvalg har besluttet at tvinge en rentvands-løsning igennem for beboerne på Hjortø og den lille sattellitø, Hjælmshoved.
Beboerne på Hjortø er ikke utilfredse med vandet. De drikker det og nogle af dem tager bad i det.
Men for seks år siden viste en analyse at vandet er ringe. Colibakterier, nitrat og fosfor fandt man.  
Den politiske beslutning betyder at hver husstand skal finde 28.000 kroner frem.
- Men jeg tror nok, jeg tør sige, at vi er godt tilfredse med vandet, som det er i dag, siger en af beboerne, Anders Svendsen, til Fyens Stiftstidende i dag - og Per Jensen tilføjer:
-  Vi klapper da ikke i vores små hænder over at skulle af med alle de penge. Dem har jeg ikke, men så kan de vel gøre udlæg i mit hus - men overfor myndigheder er det jo som at slå i en dyne. De hører ikke efter, tilføjer han.
Udvalgsformand for Udvalget for Teknik og Miljø, Flemming Madsen konstaterer: 
- Jamen, jeg hører det samme fra dem, når jeg kommer på Hjortø. De mener stort set, at deres vand aldrig har været bedre end nu.

30. november: De er så sunde på Ærø. Det er naturen der gør det!
Vil du leve et sundt liv - så flyt til Ærø. Kommunen, der er en af landets mindste har en befolkning der går sjældnere til lægen end andre steder. 
Det er Sundhedsstyrelsens tal over hvor mange procent af befolkningen der opsøger en læge i løbet af et år, der viser, at Ærø ligger i bund. Kun 88 procent opsøger en eller flere sundhedsydelser på et år. Bor du i hovedstadsområdet - Ishøj, Helsingør eller Greve så er det 93 procent. 
Ærøs borgmester er ikke i tvivl: - Det er det rene hav og den rige natur foruden det nære sammenhold der får Ærø til at toppe, siger han i dag til Fyens Stiftstidende.
Danskere med et godt helbred vælger øer!

29. november : Post Danmark tager kvælertag på de sydfynske øer. 
Fra 2008 er det nye, og ringere, tider, hvad angår postbetjeningen på de små øer i Øhavet. Det er alle de små øer syd for Fyn der vil mærke det. Fra nytår er det i landdistrikterne, og dermed på øerne, ikke længere muligt at betale regninger, købe porto, og betale pakker pr. efterkrav hos landposten. Frimærker, pakkelabels, og emballage skal fremover købes på internettet, med mindre man vil hive en halv eller hel dag ud af kalenderen for at tage til det nærmeste posthus på fastlandet. For det er et faktum, at det bliver konsekvensen. Og det nærmeste posthus skal du også rejse til, hvis du er så "uheldig" at modtage en pakke pr. efterkrav. For dit lokale postbud kan ikke længere tage imod penge. 
Forringelserne vil især ramme de ældre ø-boere, der ikke er vant til at bruge interrettet. Skal den berømte Maren fra kæret på 85 år nu sendes på pc-kursus for at kunne sende breve og pakker til børn og børnebørn, og for at betale sine regninger? Og skal hver husstand nu anskaffe sig en brev- og pakkevægt eller blot satse, når man køber porto på nettet?
Det statslige aktieselskab PostDanmark (staten ejer 75 % af aktierne) jubler på sin hjemmeside over et rekord-stort overskud i 2006 på 892 mio. kr.! Men der er alligevel ikke råd til bibeholde den personlige service! 
Det er paradoksalt, at man på den ene side iværksætter div. programmer, der skal støtte udvikling i landdistrikter og på øer, med det formål at gøre livet på landet mere attraktivt og på sigt bæredygtigt, samtidig med at adgangen til offentlig service til stadighed forringes. Det hænger ikke sammen!!!
Bør landets udkantssamfund ikke snart have deres særlige velfærds- og kvalitetsreform? 

26. november: Ærø vrimler med udlændinge - der vil gifte sig i idyllen.
Ærøs borgmester, Jørgen Otto Jørgensen, må blive en anelse trist til mode, når han ser hvordan der flytter flere folk fra Ærø end til den smukke ø. Men i weekenderne er det lige omvendt. Da kommer folk til øen - men desværre kun for et kortvarigt ophold. 
Det er blevet mere end almindelig populært at lade sig smede i hymens lænker på øen - og det foregår for det meste på rådhuset i Ærøskøbing, hvor borgmesteren forestår vielserne. I år har har Jørgensen allerede viet brudepar nummer 200. En tysk konsulent fik sin spanske Maria. Samme dag blev yderligere fire gift. 1000 vielser har han forestået gennem de sidste ti år. 
Ifølge Fyens Stiftstidende har han viet folk fra Tibet, Sibirien, Amazonas, Canada og stort set hele Afrika. 80 procent er tyskere, der kommer til Danmark for at få papir på deres udenlandske ægtefælle uden om det tyske bryllupsbureaukrati. Her kan det tage flere år at blive gift med en udlænding. På Ærø går der typisk 14 dage fra papirerne er sendt, til brudebuketten er kastet, skriver avisen.

22. november: Skarø flyder helt over med brand-beredskab. Se det i Svendborg.
Først fik Skarø en lille lækker sag - en mellemting mellem en bil og motorcykel - en såkaldt ATV der er ideel til at rykke ud hurtigt og slukke brande. Så brændte det halve Grækenland og ATV-endte dernede - men kom aldrig i brug. 
Nu har de igen ATV på Skarø og ikke nok med det: En lille trailer kan nu hægtes på ATV-en og medbringe endnu mere brandudstyr. Tilmed er der indkøbt fire, funklende branddragter, to bærbare radioer og 28 røgalarmer - en til hver husstand. Det skrev Fyns Amts Avis i går.   
Skarøbeboerne deltager i det årlige ø-marked på Svendborg Havn i morgen. De elsker deres brandvogn så meget, at det tager den med - og mon ikke de rappe skarø-brandkvinder - iklædt funklende, nye indsatsdragter - kører cat-walk blandt publikum på ø-markedet i morgen?  

14. november: Ærø vil have flere tilflyttere.
Der flytter flere fra Ærø end til. Det har fået øen til at gennemføre en kampagne der skal få flere til Ærø. Det er især naturen og en værdifuld fritid, der skal overbevise danskerne - helst den yngre del - om at tage en enkeltbillet med flyttelæs til den sydfynske ø. Det er da også hårdt tiltrængt: På godt 100 år er antallet af ærøboere halveret. Ved indgangen til 2007 boede 6786 på øen.
Flere private virksomheder har givet penge til kampagnen og kommunen har afsat 200.00 kroner. 
- Vi tror, det vil være muligt at få folk til at skifte storbyernes høje huspriser og liv ud med naturen og andre tilbud som Ærø kan tilbyde, siger værftsdirektør Roar Falkenberg, Søby Værft, til Fyens Stiftstidende.
"Sydforfyn.dk" kan allerede nu anbefale nogle danskere at benytte det gode tilbud, selv om det er midaldrende og ældre personer: PK, AFR, BB eksempelvis. Forstår du pointen - eller skal jeg stave det for dig?  

13. november kl. 22.14: Strynø vælter VKO vildt meget!
Stod det til de 140, der i dag har afgivet deres stemme er der ingen tvivl: Fogh og kompagni ville være stemt hjem. Største parti blev SF med 36 stemmer, andetstørste parti er socialdemokraterne (31), dernæst Venstre med 23, Enhedslisten (15), Dansk Folkeparti (13),  Ny Alliance 11, Konservastive 7, radikale 4 og de kristelige 0.
86 stemmer til "den røde blok" som TV kalder det. Det svarer til 61 procent af de afgivne stemmer. Go´nat Fogh, Bendtsen og Pia!

13. november: Alarm over Øhavets fremtid.
Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Svendborg, er oprørt. Det er den, efter at beregninger i kommunens natur- og miljøforvaltning har beregnet, at såfremt byrådet fortsætter med at give tilladelse til øget forurening så vil der flyde 2000 kilo mere kvælstof ud i et i forvejen forurenet og sårbart øhav. Det er altså konsekvensen hvis de 16 landmænd der har søgt om øget svineproduktion får lov til det. Det skriver Fyens Stiftstidende  i dag.
Det er formanden for kommunens Udvalg for Miljø og Teknik, Flemming Madsen (S), der har bedt sin forvaltning om en beregningen.
- Ethvert skridt, der betyder merudledning af kvælstof, er et skridt i den forkerte retning, siger Flemming Madsen til avisen.
Faktisk skal det gå modsat. Den voldsomme forurening i Øhavet skal bringes ned. Det er Danmark og dermed også de fire Ø-havs-komuner forpligtet til at gøre noget ved. Flemming Madsen forventer, at kommunen i løbet af 2008 - som led i de nye vandplaner - pålægges at fjerne 200 ton kvælstof fra Øhavet inden 2015.
- Og så er det ærligt talt ikke smart, at vi nu giver tilladelser til merudledning, siger Flemming Madsen.
Kommunen har i øjeblikket 38 ansøgninger om ny eller udvidet husdyrproduktion under behandling. 16 af dem vil betyde merudledning til Øhavet på 2000 kilo om året.
Andre 14 vil betyde mindreudledning på 400 kilo årligt. Ikke på grund af ekstra krav fra kommunen - men bl.a. på grund af landmændenes egne valg til afgrøder.
- Det vil blive svært at nå målet om at fjerne 200 ton kvælstof i 2015. Det bliver ikke lettere, hvis et lille flertal i byrådet vil fortsætte med at tillade merudledning fra nye husdyrproduktioner, konstaterer Madsen i Stiftstidende.

 12. november: Finske interesser overtager Øhavet.
Det er en finne der har fået jobbet som postbådsfører på Birkholm-overfarten. Men også andre steder i Øhavet sætter det nordiske land mod øst sine spor - i Højesteneløbet, der er den gravede rende der ligger mellem Hjortø og Skarø. 
Færgen "Ærøskøbing" har - når vandet er under den normale vandstand - svært ved at klemme sig igennem den smalle rende, der jævnligt sander til, og sand virker som bekendt slibende. Det betyder at ligeså snart en funklende ny færge afgår fra det årlige værftsophold med nymalet bund, bliver den slebet af, når færgen kysser grunden i sejlrende. Det skriver Fyens Stiftstidende.    
Det er dyrt og derfor har færgedirektøren lavet et samarbejde med Hempel Skibsmaling. Nu har "Ærøskøbing" fået bunden - under den forreste halvdel af færgen - smurt med den samme maling som fiske isbrydere benytter når de skal sejle gennem tyk is på halvanden meter!  
- Hempel foreslog os at prøve. Vi har derfor sandblæst bunden, og Hempel betaler så for malingen. Så ser vi til foråret, hvordan det er gået, fortæller direktør Keld Møller fra Ærøfærgerne.

11. november: Igen - igen: Ny postbådsfører til Birkholmposten.
For anden gang på få år skal den lille postbåd mellem Birkholm og Marstal skifte skipper. Den 47-årige finne og studerende ved Marstal Navigationsskole, Timo Lindholm, er af Ærø Kommune valgt som den, der fra nytår skal besejle Danmarks mindste postbådsrute. Det skriver Fyns Amts Avis.
Timo læser til skibsfører, men sætter nu sin uddannelse ned på halv fart fremad, og han vil på længere sigt flytte til den lille, flade, men charmerende ø. Fra sit hjemland, som han dog ikke har boet i de sidste 24 år, er han vænnet til ø-sejlads. også i mere åbent farvand end man finder mellem Marstal og Birkholm.
Timo regner med at fortsætte bådførerjobbet i mange år. Det eneste der kan ødelægge denne plan er hvis han finder en kæreste, der ikke er til øer. Han vil i øvrigt selv snart flytte til øen - i den 30 fods båd han siden marts har beboet i Marstal.
Timos efternavn er værd at bide mærke i. Lindholm er også navnet på en ganske lille og helt flad holm der ligger på Timos styrbords side når han afgår Marstal Havn og sejler nordpå mod Mørkedybet.
Timo Lindholm afløser Hans Pedersen, der har sejlet den lille postbåd i godt et års tid. 

10. november: Endnu en politiker kaster sig over øernes udfordringer
Nu er det den socialdemokratiske folketingskandidat Johannes Lundsfryd Jensen, der er kommet på banen - i kampen for at få staten til at betale til en ny færge imellem Faaborg, Avernakø og Lyø.
Kandidaten har skrevet et brev til Socialdemokraternes statsministerkandidat, Helle Thorning-Schmidt, hvor han foreslår, at staten betaler to tredjedele af de 65 millioner kroner en ny færge vil koste. Det skriver Fyens Stiftstidende i sin udgave, fredag.
Som det er nu, skal kommunen selv betale det hele. Men tidligere har Erling Bonnesen (V) og Kristian Thulesen Dahl også begge sagt, at de vil presse på i finanslovsforhandlingerne for at få staten til at betale en del af en ny ø-færge. 
Den mulige støtte bliver afgjort, når næste års finanslov kommer på plads - uanset hvem der sidder i regeringen.

9. november: Først nikker han til ø-havsforurening - nu vil han redde ø-boerne...
Det konservative medlem af Svendborg Byråd, erhvervsmanden Jørgen Lundsgaard, stemte for få uger siden for at tillade øget forurening i Det Sydfynske Øhav, der i forvejen er smadderforurenet. 
Nu vil Lundsgaard, der også stiller op til folketingsvalget, samtidigt redde ø-boerne. Som den eneste af de lokale kandidater har han i store valgannoncer, senest i går i Fyns Amts Avis, talt de små øers sag. Han bruger dyr millimeter-spalteplads til ordene: "Særordning for øerne, der sikrer dem skole, sygeplejerske, hurtig transport og ældreboliger. Eksperimentalboliger for nye energiformer. Hermed sikres et fremtidigt erhvervsliv og livsgrundlag. Det giver børn og tryghed. Sikring og forhøjelse af digerne, så øerne er forberedt til klimaændringerne."
Kan man både det ene og det andet?

8. november: Carsten Jensen på banen med ny Marstaller-bog
Forfatteren bag "Vi, de druknede" har atter barslet med en roman der tager udgangspunkt i Marstal. Den fortæller om marinemaleren Carl Rasmussen:
Året er 1893. Maleren Carl Rasmussen er på vej til Grønland om bord på briggen Peru. Engang blev han berømmet som den første danske maler, der vovede sig op i is-ødet for at beskrive eskimoernes liv. Mange år senere forsøger han at genfinde inspirationen. Men rejsen langs en af verdens mest ugæstfrie kyststrækninger udvikler sig snart til et skånselsløst selvopgør.     
Carl Rasmussen har skabt sig et navn som skildrer af livet i søfartsbyen Marstal. Alligevel føler han sig uden for fællesskabet. Han er splittet mellem det trygge familieliv og sin store kærlighed, Henrietta, der engang lærte ham at satse stort.
Sidste rejse er historien om en kunstners kamp for at finde frem til sin skaberkrafts rødder, men også om den tvivl, der kan underminere alt.     
Kan et menneske sætte sig ud over sin tid og dens begrænsninger?  Og hvor fører den sidste rejse hen, når der hverken er kort eller kompas?  

7. november: En ny havn på Strynø får lange udsigter.
Licitationsresultatet afslørede i går, at de firmaer der gerne vil udvide og renovere Strynø Havn skal have tre gange så meget for det som bygherren Rudkøbing-Strynø Bådlaug råder over. Dermed er planerne om en ny havn i stedet for den kommunale og stærkt forfaldne havn rykker ud u fremtiden.
Bådlauget har fået fondsstøtte på 5,8 millioner kroner, med tilbuddene lå mellem 13,5 og 14,2 millioner kroner!  
Bådlauget vil nu se på et alternativ tilbud til 10 millioner kroner, men også det kan blive svært at gennemføre, da det ikke lever op til de ønsker som bygherren har, for det er udformet som en marina. 
Rudkøbing-Strynø bådlaug vil også kontakte A.P. Møller Fonden med henblik på at finde en løsning.

4. november:  Politikerne elsker de små øer - når det er valgtid...
Akutberedskab til øerne, hjemmesygeplejerske til Drejø, øget forebyggelse på Ærø, Langeland, ja hele Fyn... Det er den konservative kandidat til folketingsvalget, Jørgen Lundsgaaards bud på hvad han vil arbejde for på øerne i det sydfynske.
"Det skal være den enkelte ø´s konkrete problemer, der skal ses på", siger venstrekandidaten, Erling Bonnesen og nævner hvor vigtig en færgeforbindelse er.
Også vores elendige diger får kandidaternes bevågenhed. Nok næppe fordi kandidaterne er klar over at det er netop et år siden de blev ødelagt af en stormflod, men nok mere fordi der på tirsdag otte dage er valg til pladserne på Christiansborg. Socialdemokraten Niels Chr. Nielsen lover på det nærmeste, at han selv vil drage i felten med spader. Det kan ikke være de enkelte digelaug der skal stå for den store udgift, siger han lørdag til Fyns Amts Avis - og hælder flere godter ud af posen: - "Vi skal sikre gode færger. De skal fornyes".     
Otte ord vi nok skal huske på herude på de grønne øer!
Alle tre politikere - foruden mange andre - deltager for øvrigt på et ø-valgmøde 11.11. kl. 12.45 på Strynø Skole. Alle er velkomne - ikke mindst vores venner fra de øvrige, små, beboede øer. Se politikerlisten her. 

3. November: År 1 efter stormfloden. Støt dine ø-venner.
I forfårs - for lige præcis et år siden - vågnede mange øboere op (hvis de overhovedet havde sovet) til en ø i kaos, hvor diger, huse, afgrøder, kreaturer, både, m.m. var smadret af stormfloden. En af de øer, der blev rigtig hårdt ramt var Omø. Vandet væltede ind over øen og skar den i to. 20 huse kom under vand, mens vandet slikkede op om soklen på mange andre. Familier blev husvilde. Havnen blev oversvømmet, færgen endte oppe på stranden, og det sammen gjorde slæbebåden, der var tilkaldt for at hjælpe.
"Stormfloden på Omø var en skræmmende og angstfuld oplevelse, som har sat sig dybe spor i omøboernes bevidsthed", fortæller kunstneren og IT-designeren, Hanne Schultz, til dagbladet "Sjællandske". Og derfor har hun sat et maleri på netauktion til fordel for et kommende Omø Digelaug. En arbejdsgruppe på Omø har foreberedt stiftelsen af et digelaug, og har i samarbejde med kommunen og et rådgivende ingeniør-firma udarbejdet et dige-projekt, der vil koste fem mio. kr at gennemføre. Kommunen vil sende et oplæg ud til de berørte grundejere, så de kan høres inden en stiftende generalforsamling i Omø Digelaug gennemføres først i det ny år. Læs om netauktionen her: http://www.omoe-net.dk/auktion.html

2. november: Mange bække små er okay.
Bormgester Lars Erik Horneman (V), fra Svendborg mener det er okay at sige ja til små-forurening af Det Sydfynske Øhav, hvis en landmand får lyst til at anskaffe sig flere svin. Da han forleden var på besøg ved Sortemosen nord for Svendborg for at se et af "naturens egne renseanlæg" sagde han:  Jeg er  begejstret for oprettelsen af vådområder og ser det som en oplagt løsning på de problemer med kvælstofudledning, det Sydfynske øhav lider under.
Samtidig fastholdt han, at der ikke er modsætningsforhold mellem kommunens støtte til det kvælstofbesparende mose-projekt og støtten til de merudledning ved husdyrudvidelser.
- Vi må sætte det i perspektiv. Med vådområdet her sparer vi 22 ton om året. Ved husdyrudvidelserne er der tale om en minimal merudledning på 200-300 kilo årligt, siger borgmesteren og slutter:
- Vi strammer ikke skruerne mere, end loven siger, vi skal.

1. november: I Faaborg-Midtfyn passer de bedre på Øhavet.
Kommunen har netop haft en en stak prøvesager til behandling i det kommunale teknik- og miljøudvalg, og her er linjen klar: En landmand må ikke udvide sin produktion, hvis den medfører øget udledning af næringsstoffer til Øhavet. Nej til øgede kvælstofudledninger og balance i fosforudledningerne er holdningen, fortæller udvalgets formand, Grete Justesen (K): 
Naturen er vigtig for vores bestræbelser for at få folk til at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune, og vores børnebørn skal kunne vokse i en natur, der er mindst lige så rig og pragtfuld, som den vi kender i dag, siger hun.
- Vi er på forkant med udviklingen, lyder det fra Grete Justesen. 
Og det er ganske rigtigt . I modsætning til Svendborg kommune, hvor man accepterer øget forurening af Det Sydfynske Øhav, som i forvejen får tildelt alt for mange næringsstoffer. Helt godt bliver det dog først, når komunen kræver en mindre udvaskning for at acceptere landbrugsudvidelser. Kun på den måde får vi bragt den  i forvejen alt for store forurening ned.

31. Oktober: Så strømmer politikerne til Strynø
Foreningen NETOP Strynø, der ellers primært arrangerer små folkeoplysende kurser og foredrag, har taget initiativ til at arrangere et valg- og debatmøde her i valgkampen. Og forespørgslen var ikke mange timer gammel før de første tilsagn om at deltage fra Svendborg-kredsens spidskandidater. Så foreningen vil dermed invitere til valgmøde på Strynø Skole d. 11. november kl. 12.45 på Strynø Skole.

Foreløbig har følgende kandidater givet tilsagn om at deltage:
Erling Bonnesen, Venstre, Niels Christian Nielsen, Socialdemokraterne, Anne Møllegaard Mortensen, Dansk Folkeparti, Jørgen Lundsgaard, Det Konservative Folkeparti, Masoum Moradi, Socialistisk Folkeparti, Jesper Kiel, Enhedslisten og Casper Jusslin Andersen, Ny Alliance.  

Men også Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne vil være repræsenteret, men mangler endeligt at afgøre, hvem de sender. Så alle partier i valgkampen vil således være repræsenteret i panelet.

Foreningen vil også invitere beboere fra de øvrige fynske øer til mødet, som formentlig ikke kun vil handle om de temaer, der interesserer alle danskere, men også ø-temaer, som øboere også interesserer sig for i det daglige.

26. Oktober: Strynboen fortsætter med at sejle.

26. Oktober: Gyllespredning i det danske landskab bør forbydes om ti år. 
Det skal være slut med at hælde gylle ud i natiren og Øhavet, og det skal være sket inden for de næste ti år for at sætte gang i udviklingen af teknologiske løsninger til at håndtere gylle miljøvenligt.
Den holdning deler et bredt udsnit af den danske vandelite, der består af 48 direktører, forsyningschefer, ingeniører og miljøfolk, der dagligt beskæftiger sig med det danske vand. De seneste to dage har de været samlet i Holte til seminaret "Vand Camp 07", hvor målet har været at finde løsninger til at sikre vandforsyningen også i 2030.
»Vi er jo faktisk i den mærkelige situation, at vi har 1.000 renseanlæg, der behandler spildevand fra fem millioner mennesker - men vi har ingen rensning af den gylle, 26 millioner svin producerer. Den hælder vi lige ud i naturen. Dette princip må vi gøre op med, da det truer vores vand,« siger direktør for Danva, Danske Vandværkers Forening, Carl-Emil Larsen. Læs mere om den konkrete gyllesag fra Øhavet nedenfor.

25. oktober: Ny gyllesag truer Øhavet.
Nu har endnu en sydfynsk landmand søgt om lov til at udvide sin svineproduktionen og dermed også øge forureningen af Det Sydfynske Øhav.
Næppe har et meget lille politisk flertal i Svendborg Byråd nikket ja til øget forurening af Øhavet, før en landmand, der har jord i såvel Svendborg som Faaborg-Midtfyn Kommune søgt om en ekstra udledning af overskudsgylle til Øhavet. Hvor bykommunen har nikket ja til svineavlernes ønsker har Faaborg-Midtfyn i et tilsvarende situation tidligere sagt nej til øget forurening. Det bliver interessant at se hvordan den aktuelle sag bliver politisk afgjort, da begge kommuner skal sagsbehandle den. Formanden for teknik- og miljøudvalget i Svendborg, Flemming Madsen (S) tror på at ja, selv om han er modstander af forureningerne i Øhavet. Det siger han i dag til Fyens Stiftstidende.  
I øvrigt er det slet ikke tilstrækkeligt blot at sikre en nul-løsning for Øhavet ved disse og de mange kommende ansøgninger om svineudvidelser. Enhver udvidelse bør politikerne kun acceptere, hvis der samlet set bliver tale om en mindre-udledning til Øhavet, der allerede nu er overbelastet af forurening. Læs mere HER og HER.

23. oktober: Det Sydfynske Øhav - nu med reklamer!
Flydende reklamer er et koncept, man overvejer flere steder på de små færger. Blandt andet på Venø Færgefart i Limfjorden mellem Struer og Venø, hvor overfarten blot tager et par minutter.
Indtil videre er planernes realisering dog nogle år ude i fremtiden - de nuværende færger er simpelthen for små til skiltene. Men om tre år kommer der større skibe til:
- Det er noget, vi har været ved at lægge en plan for i forbindelse med de nye færger. Men de færger, vi har i dag, er simpelthen ikke indrettet til det, fortæller overfartsleder Søren Andersen til Dagbladet Holstebro-Struer, og fortsætter;
- Hvis det kan lykkedes at tjene lidt ekstra der, så skal vi helt sikkert forsøge at udnytte det.
Færgen, der besejler Hvalpsund og Sundsøre, har allerede besluttet at sætte 70 reklameskilte i forskellige størrelser op.

22. oktober: Postbådsfører til Birkholm - nu et populært job. 
Ikke færre end fem personer drømmer om at gå ombord på den lille postbåd mellem Marstal og Birkholm og tage kaptajnskasketten på. Det oplyser flere medier. 
Det er kun et år siden at Birkholm fik ny postbåd og ny bådfører. Dengang måtte stillingen slås op to gange, da ansøgerfeltet ved første opslag ikke var tilfredsstillende. 
I anden omgang blev en bådfører ansat men han sagde sidst på sommeren i år op. Nu er interessen altså blevet større for at afløse ham. 
Som bådfører skal man i vintersæsonen sejle en tur, i sommerhalvåret to ture. Hele året skal man dele posten ud på øen, men det er en overkommelig opgave. Ud over de fastlagte sejltider kan postbådsføreren sejle egne, chartrede ture i den østlige del af Øhavet. 

20. oktober: Svendborgs miljø-møg-sag havner i klagenævn.
Svendborg Kommune er nu blevet en sag i Miljøklagenævnet for at tillade mere forurening fra et landbrug direkte ud i et internationalt naturbeskyttelsesområde - Det Sydfynske Øhav.
Det er Danmarks Naturfredningsforening, der har klaget til Miljøklagenævnet over kommunens tilladelse til en lille udvidelse af et kvægbrug ved Lindelse Nor på Langeland, skriver flere fynske medier. 
Formanden for det udvalg i kommunen, der har givet tilladelsen, er godt tilfreds med klagen. Flemming Madsen (S), var nemlig imod beslutningen - men blev stemt ned at et borgerligt flertal bestående af Venstre og Dansk Folkeparti.
- Jeg er meget tilfreds med, at det nu bliver afprøvet, om denne principielle tilladelse er lovlig eller ulovlig, siger Flemming Madsen i dag til Fyens Stiftstidende.

18. oktober: Ny ø-færge hænger i en tynd tråd.
Selv om Faaborg-Midtfyn kommune har fået to millioner kroner mere i fattighjælp end sidste år, betyder det ikke, at planerne om indsættelse af en ny færge til Avernakø og Lyø er rykket nærmere. Tværtimod. De to ekstra millioner kommer fra Indenrigsministeriet og er beregnet til at indgå¨i financieringen af en ny færge, men der forslå som en vis skrædder i Helvede, siger borgmester Bo Andersen  - mere diplomatisk.
Selve byggeriet af en ny færge med nye færgelejer kommer til at koste 60 millioner og med kun to af dem i kassen, tør han ikke går i gang med færgeplanerne, siger han i dag til Fyens Stiftstidende.

9. oktober: Svendborgs lokalpolitikere accepterer øget forurening af Øhavet.
Politikerne i Svendborg byråd sagde i går ja til en udvidelse af svineproduktion hvor konsekvensen bliver, at der løber flere næringsstoffer ud i Øhavet end godt er. Allerede i dag er Det Sydfynske Øhav smadderforurnet.
Det var et lille flertal der majoriserede beslutningen igennem. Men sagen er ikke slut endnu. Den er nu på vej til EU-kommisionen af Europaparamentsmedlem Dan Jørgensen (S): 
  - Kommissionen er ganske enkelt nød til meget klart at fortælle både den danske regering og de ansvarlige kommuner, hvad det er de skal forholde sig til ", siger Dan Jørgensen til TV2 Fyn.
Skismaet er, at beslutningen i byrådet holder sig inden for den danske lovgivning, men EU ønsker skrappere regulering af svineproduktion ud til sårbare naturområder som eksempelvis Øhavet.

8. oktober: Langelandsbroen er ved at falde sammen.
Langelandsbroen var hovedperson i DR´s nyhedsudsendelser søndag aften. Broen er - som mange andre i landet - i så dårlig stand, at den burde have været renoveret for mange år siden. Den er nu lappet med træklodser og plastikposter der - ifølge driftschef i Vejdirektoratet - er en lappeløsning.
Det bekymrer øens vindmøllechef, at broen er i så dårlig stand. Der kører jævnligt vindmølletransporter over broen og de har en vægt på 80 tons, der er den maksimale belastning broen er godkendt til.
Det vil koste godt 190 millioner kroner af renovere alene Langelands- og Svendborgsundbroerne.
Langelands borgmester, Knud Gether, udtrykte bekymring over situationen. "Vi kan ikke klare os uden en bro, og jeg frygter at opleve ulykker som de vi har set i Amerika for nylig", sagde han til TV-aviserne søndag.

4. oktober: Svendborg Skibsværft er blevet nationalt kulturminde.
Kulturarvstyrelsen har udpeget 161 kulturhistoriske værdifulde minder og Svendborgs tidligere skibsværft er mellem dem.

3. oktober: Vandet skal koges på Avernakø.
Vandkvaliteten af Avernakøs drikevand er så dårligt, at beboerne skal koge det, før de drkker vandet eller bruger det på anden måde. Det viser helt nye undersøgelser. Allerede i morgen vil rørene blive spulet igennem og efterset. Det er colibakterier i vandet, men en gennemspuling kan hjælpe eller måske helt løse problemet.

2. oktober: Skolen på Lyø er reddet for nogle år.
Det budgetforlig som Faaborg-Midtfyn indgik i den forgangne weekend har vakt glæde på Lyø og Avernakø. Lyø Skole, som politikerne i første omgang havde givet dødssstødet. Men forliget betyder at den lille ø-skole, på lige fod med kommunens andre skoler, skal vurderes nærmere i en komende skoleplan der skal være færdig til maj 2008. Det betyder at såfremt politikerne til den tid stadig vil lukke skolen kan det først ske for skoleåret 2008-2009.

29. september: "Alle mand til pumperne" - på Birkholm. 
Efter en våd sommer driver Birkholm af væde. Ikke mindst indenfor bydiget er der meget vand. I gamle dage var det de enkelte lodsejere, ikke mindst landmændene, der gjorde meget ud af at få vandet væk fra markerne, for det  havde de jo en direkte interesse i. Derfor er der 12-13 steder lavet sluser under diugerne så vandet ved lavvande løber ud i havet.
I dag er der ingen bønder på Birkholm. Jorden dyrkes ikke mere. Fritidsfolk ejer så godt som alle huse. Desværre er også den viden om slusernes præcise placering gået fløjten.
Og dog. Nu har beboerforeningen på kort indtegnet de gamle dræn og sluser, og foreningen har gjort opmærksom på, hvem der rent faktisk "ejer" dem. Øens oldermand opfordrer nu beboerne til at finde sluserne og få dem renset op, så vandet i den kommende våde vinter kan finde vej ud i Øhavet.   

27. september: (endnu en) københavner overgiver sig til Ærø.
Klummeskribenten Carina Krunufjall skulle blot besøgte sin søster der er i praktik på Ærø. Men rejsen fra København til Ærøskøbing vendte op og ned på hendes fordomme. I dag skriver hun i Fyens Stiftstidendes 24 timer Xtra: 
"For at være helt ærlig, så aner jeg ikke, om det var gåturene, lyden af havet eller pebermakrellen fra havnens røgeri, der gjorde det. Men i hvert fald vidste jeg, da jeg søndag aften fra min plads på dækket med vind i håret langsomt så Ærø blive mindre og mindre, at jeg havde fundet mit nye fynske yndlingssted".
Du kan læse hendes klumme HER.

20. september: Fransk pris til Ærø-forfatter.
  Forfatter Michael Larsen, der er flyttet til Ærø og faldet pladask for øen, har fået en pris på 10.000 kroner for værket "Den Store Tid - Stormen". Det er usædvanligt da den prisvindende bog endnu ikke er udkommet. Det er således første gang at hæderen tildeles et endnu ufuldendt værk, der først ventes at ligge klar i løbet af 2008. Prisen, der er på 10.000 kr., er tidligere givet til bl.a. Leif Davidsen, Peter Fogtdal og Solvej Balle.
De frankofone landes Ambassadører i Danmarks Litteraturpris" er skabt af ambassadørerne for de lande med diplomatisk repræsentation i Danmark, der er medlemmer af Organisation Internationale de la Francophonie, eller hvor det franske sprog nyder en særlig status.   
Michael Larsen, der er uddannet journalist, vandt flere priser for sit journalistiske arbejde, før han med Uden sikker viden fik sit internationale gennembrud som romanforfatter. Det er første gang han præmieres som forfatter, selv om han bl.a. for Slangen i Sydney tidligere har været nomineret til verdens største litteraturpris, The International IMPAC Dublin Literary Award.
Romanen markerede således endnu en overraskelse i forfatterskabet, der nærmest er kendetegnet ved sin variation. Med bøger, der spænder lige fra den humoristiske debutroman, Med livet hælene, til krimien Uden sikker viden, de to videnskabelige thrillers Slangen i Sydney og Femte sol brænder og til den nys udgivne Ærø i tanke og streg med forfatterens egne akvareller fra den ø, hvor han har slået sig ned med sin familie.

18. september: Vinden vender - til fordel for Øhavets Nationalpark.
Tidligere inkarnerede modstandere af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav, er nu ved at blive tvivlere, og de afviser ikke ideen om at lade Øhavet blive et af de kommende pilotprojekter for danske nationalparker.
Det fremgår af en større artikel i avisen "Information". Bladet besøgte Øhavet for et par uger siden. 
Det er ikke mindst Erik Kromann, museumschef på Marstal Søfartsmuseum, der er blevet mere positivt stemt overfor nationalparkideen. Han var for for 4-5 år siden en hard-core-modstander, men i dag mener han at modstanderne som ham selv, dengang var for hårde i deres kritik.
"Vi sagde umiddelbart nej, fordi der hele tiden kommer overgreb fra centralmagterne, men måske satte vi os ikke ordentligt ind i tingene" siger han, og videre:
"Det var frygten for, hvad det ville betyde for vore to skibsværfter i Søby og her i Marstal. Og for landbruget. Vi frygtede, at erhvervet ville blive underlagt flere restriktioner. Derfor sagde vi; det holder vi os langt væk fra."
I dag kommer der der altså andre toner fra samme Kromann, der er mere åben over for nationalparkplanerne, og han er som mange øboere positiv stemt over for en nationalpark, hvis der ikke kommer nye restriktioner:
"Nu mener jeg faktisk, at nej-sigerne holder lidt for bastant fast i frygten uden at få den undersøgt", siger Kroman til Information. 
Thy bliver Danmarks første nationalpark og derefter følger flere af de områder hvor lokalbefolkningen for nogle år siden sagde "ja" til at blive pilotprojekt. Det var Fyns Amt der aflivede planerne om en nationalpark, hvad der den dag i dag undrer mange. For halvandet år siden var der på et stormøde på Ærø dog en positiv holdning til et pilotprojekt, men da var det for sent - i denne omgang.
Du kan læse hele artiklen på www.information.dk - skriv ordene "øhav" og "nationalpark" under "søg i arkivet" i øverste højre side af åbningsvinduet.  

10. september: Olie skal redde Langelands trængte økonomi.
I aften har politikerne i Langeland Kommune bedt borgerne komme med deres menig om kommunens nye debatoplæg om fremtiden for øen. Visionsmødet vil selvfølgelig blive præget af, at kommunen mangler penge, men måske er de problemer snart slut.
Der er nemlig interesse for at bore efter olie på øens sydlige del! Det er firmaet Danica Resources ApS, der har søgt om koncession til at søge efter olie. Såvel danske som udenlandske kapitalinteresser står bag det lille firma der endnu er under stiftelse.
Faktisk er Langeland, Lolland og Falster og den nærliggende del af Østersøen et spændende område for olieborere.  Geologien her har medført at såvel i Nordtyskland som i det nordlige Polen produceres der olie.
Baggrunden for overhovedet at overveje at finde olie udenfor Nordsøen øges i takt med at olieproduktionen her falder år for år.
Det er endnu ikke afgjort om Danica Ressources ApS får koncessionen.

8. september: Små ø-skoler er det intet i vejen med.
Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet mener ikke der er belæg for at lukke små skoler fordi børnene ikke blive undervist ordentligt på dem. Det skriver Fyens  Stiftstidende i dag. Dermed er han af stik modsat opfattelse af hvad en lokal konservativ politiker tidligere har brugt som argument for at lukke skolen på Lyø, der har otte elever.
Niels Egelund siger i dag til avisen:
- Små børn har ikke det store sociale behov for mange kammerater. Desuden kommer de i forvejen fra et helt anderledes samfund. Det ville være mere synd for dem at sende dem ud på en lang, daglig sejltur og så placere dem på en stor skole med mange flere mennesker, end de er vant til at have omkring sig. Det ville formentlig gøre dem dybt forskrækkede, siger han.
Få elever på skolen betyder, at børnene må undervises på tværs af alder.
- Men det er absolut ikke et problem. Det anbefaler vi faktisk også i den almindelige skole. Det har en god pædagogisk effekt, at de store hjælper de små ligesom søskende i en familie. Det er et socialt element, som mange folkeskoler har berøvet eleverne, siger Egelund til avisen..
- Jeg har mødt en del ø-lærere på efteruddannelseskurser, og de er af en speciel støbning. De har ofte nogle særlige erfaringer og kompetencer, siger han.
Poliytikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune harendnu ikke besluttet om ø-skolen skal lukkes. 

4. september: Dårlig økonomi i Svendborgs bådtaxa.
Det har været en dårlig forretning for "Dansk Bådtaxa" at have en taxabåd liggende i Svendborg Havn denne sommer.
"Rent økonomisk går det skidt, der er et stort underskud", siger Erik Johansen, idémand og ejer af Dansk Bådtaxa til dagens udgave af Fyens Stiftstidende. . Ser man bort fra kroner og ører, er den svendborgensiske båd-taxa, "Silden", dog en flydende succes.
Til næste år håber han at få en bedre økonomi, men planer om yderligere en båd i Faaborg Havn er dog lagt på hylden "til bedre tider".

2. september: Helnæsbugtens hemmeligheder.
I en ny bog beskriver to lokale amatørarkæologer,  Ib Ivar Dahl, Helnæs, og Jørgen Svenstrup, Brunshuse, om det de mener er fundene af en seks kilometer lang række af store opretstående bautastene med små såkaldte skåltegn og bægermærker hen over øbuen Illumø, Horsehoved og Vigø inde i Helnæsbugten.
Forfatterne mener, at bautastenene, som de mener stammer frabronzealderen eller den tidlige jernalder, er et vejspor, der har været benyttet i tilknytning til et stort, helligt sted for de gammelnordiske guder.
I vadestedet mellem de to små øer i Helnæsbugten, Horsehoved og Vigø, har forfatterne også fundet spor af en undersøisk vej. Spor, som de selv fremhæver som en kulturhistorisk gåde.
Ib Ivar Dahl og Jørgen Svenstrup foretog allerede for otte år siden en researchtur til Vigø, hvor de første gang kom på sporet af den brolagte vej. - Sidste år vendte vi så tilbage til stedet for at foretage en mere grundig opmåling af det undersøiske vejspor. Og her viste det sig, at en vej brolagt med kampesten strækker sig ud fra Vigøs vestre ende mod Horsehoved over en længde på 150 meter og i en gennemsnitlig bredde på tre meter, fortæller de to amatørarkæologer til Fyens Stiftstidende.
- Det siger sig selv, at ingen har fundet på at anlægge en vej på havbunden. Vejen må derfor være anlagt i en periode, hvor Vigø og Horsehoved var landfaste med hinanden og sandsynligvis også med Illumø. Det må være hævet over enhver tvivl, mener forfatterne til bogen.
Til foråret vil Odense bys Museer sejle ud og kigge nærmere på forholdene mellem Vigø og Horsehoved.
- Forfatternes fortolkning af fundene kan være lige så god som alle andres. Det er altid forfriskende, når nogen ser med nye og friske øjne på tingene. Og jeg synes, de har underbygget deres teorier fint i bogen, siger Karsten Kjer Michaelsen fra museerne i Odense. 

30. august: Carsten Jensen besøger Øhavet.
Han har skrevet om liv og død på havet. Han har boet i Marstal og set over på Strynø. Mange gange. 
Nu sætter forfatteren Carsten Jensen snart foden på Strynø og fortæller om livet og døden sådan som det udspiller sig i bogen "Vi., de druknede".
Det sker tirsdag den 18. september hvor foredraget vil udfolde sig blandt smakker, fiskejoller, tjæredufte og maritim stemning i udstillingshallen på Øhavets Smakkecenter. 
Det er første gang forfatteren til bestselleren begiver sig ud på de små øer som indgår - om end perifert - i hans fortælling.
Det er Strynøs lille folkeoplysningsforbund, NETOP, der har fået Jensen til øen. Kunststyrelsen støtter arrangementet.

30. august: Brandbilen holder klar - men den mangler ild og flammer!
skarø smarte lille dyt af en brandbil længes efter Det Sydfynske Øhav. Den er pakket ind i pap og holger i en hal nær Athens gamle lufthavn - men grækerne ved ikke hvad d eskal brug eden til, oplyser flere medier i dag.
Noget tyder på at de myndigheder, der koordinerer den udenlandske indsats, ikke vil have danskernes hjælp. Det vil de kommunale brandmyndigheder ved Olympia til gengæld gerne, men her er ilden slukket.
Og imens fortsatte flammerne på øen Evia nord for Athen, hvor de havde set frem til den danske hjælp efter anbefaling fra en brandmajor fra Athen, skriver Fyens Stiftstidende i dag.

29. august: Svendborg Havn skal fredes.
Svendborg Havn er en af de syv danske havne som Kulturarvsstyrelsen nu vil se nærmere på. Svendborg Havn skal   undersøges, analyseres og registreres ned til mindste detalje, så vi bedre kan forstå deres rolle i den danske industriperiode. Desuden vil Kulturarvsstyrelsen i undersøgelsen udpege de kulturmiljøer i havnene, der har særlig bevaringsværdier. 
Alt i Svendborgs havn bliver undersøgt. Det gælder hver eneste bygning, kran eller bolværk. 
Svendborg Havn er et af de bedst bevarede samlede havnemiljøer i Danmark med næsten alle de elementer, der indgik i en mindre til mellemstor erhvervshavns udvikling, bl.a. dampskibsekspedition, værfter, kulpladser, korn- og foderstofvirksomheder og pakhuse.
Det mener Kulturarvsstyrelsen. I Svendborg står politikere og driftige privatpersoner på tæerne af hinanden for at ændre havnen radikalt. Derfor kan det langt fra udelukkes, at nogle af de mange spektakulære ideer ikke kan gennemføres, hvis Kuturarvsstyrelsen ender med at frede dele af det unikke havnemiljø i Øhavets hovedstad.

28. august: Brandbilen er i Grækenland - men hvad med Skarøs gæve brandkvinder?
Skarøs nye brandbil forlod mandag øen med kurs mod Grækenland. Flere fynske medier skriver at det lille specialkøretøj hjælpe til med at slukke skovbrande omkring Athen. Når opgaven er løst skal den lille hybrid mellem en bil og motorcykel returneres til den lille ø i Øhavet. 
Det er firmaet Fireexpress i Frederikssund, der står bag udsendelsen af Skarøs brandbil - og dermed både yder en hurtig indsats i det brandhærgede land - og får gratis, positiv omtale samtidigt. 
- Vi fik en henvendelse fra Fireexpress, om de måtte låne vort nye brandslukningskøretøj, og vi sagde naturligvis straks ja. Vi vil da gerne undvære den, hvis vi kan hjælpe grækerne i deres forfærdelige situation, siger Skarøs brandfoged, Bjarne Madsen til Fyns Amts Avis.
Hvad skal Skarøs brandkorps - der mestendels består af vævre kvinder, for hvem brandmandstøjet er et villatelt  - så foretage sig i mellemtiden? - spørger sydforfyn.dk - lettere mandschauvinistisk...

25. august: Hold rorpinden lige i løbet - og tungen lige i munden...
Skulle din sejltur gå til Hjortø Havn, så er det om at holde sig lige i sejlrenden og ikke lave svinkeærinder ud til siderne - i hvert fald hvis du stikker 1,5 meter eller mere. Det fortæller Søren Stidsholdt Nielsen, der er engageret redaktionschef og sejlerskribent i dagens udgave af Fyns Amts Avis.
Han tog selv grunden, da han for et par uger siden forlod havnen og måtte vige for en indgående sejler. Forinden havde han tilbragt et døgn i Hjortø Havn og fortæller om stilheden og roen på øen, der ikke får mange gæster på trods af, at ø og havn ligger tæt på den trafikerede rende Høje Stene. 
Er du træt af fræsende speedbåde i Sundet, råben og skrigen og overfyldte havne, så kunne Hjortø være et godt alternativ her i slutningen af sejlsæsonen.

24. august: Politikerne freder skoler på fastlandet - men lukker skole på Lyø.
Efter et to døgn langt budgetseminar i Faaborg-Midtfyn kommune har et flertal af politikerne "reddet" fire lukningstruede skoler i kommunen, altså den del af den, der ligger på Fyn. Når det drejer sig om Lyø skole er lukningstruslen endnu ikke afværget. De konservative ivrer ligefrem efter en lukning af den lille ø-skole, fordi det vil være synd for ø-børnene hvis den fortsætter! Konservative Søren Clemmensen siger til dagens udgave af Fyens Stiftstidende: 
"Det er begrænset, hvor meget man kan spare ved at lukke skolen. Men rent socialt og indlæringsmæssigt er det synd for børnene, når der kun er otte tilbage. Så for mig at se er der ingen vej uden om en skolelukning", siger han og tilføjer, at der efter hans opfattelse tegner sig et flertal for forslaget.
Politikerne fatter ikke en brik af værdierne ved at bevare de danske småøer. Mon han nogensinde har været på øerne i "hans" egen kommune"? En skole, hvor lille den end måtte være, er en forudsætning for Lyøs overlevelse som aktivt lokalsamfund. 
Politikerne drøfter nu hvordan de i stedet for at bevare de eksisterende autentiske natur- og kulturværdier kan bruge millioner af kroner på en strandpark og udvikling af Faaborg-Midtfyn Kommune til et dansk Toscana! 
SIC!

23. august: Elendig sommer på småøer.
Kroen på Drejø lukker ned 3-4 uger før normalt, købmanden på Strynø har haft et dårligere salg, og havne, campingpladser og seværdigheder har også måttet se langt efter turister.
Det er især endagsturisterne, der er blevet væk. Turister, som for længe siden bookede og betalte sommerhus, ferielejlighed eller andet, er dukket op som planlagt. Men øerne har nærmest været affolkede i de dage, hvor det har været dårligt vejr. Det oplyser DR på Fyn denne morgen.  
Anne Birgitte Christensen på Drejø mærker det. Hun overtog i år kroen og købmanden på Drejø. Hun er nødt til at lukke kroen før tid, fordi der ikke er turister nok:
- Det er alt for omkostningskrævende at have en kok og en tjener gående fra klokken 18 til 21, hvis der kun kommer to gæster eller slet ingen. Og så meget overskud er der ikke lavet i juli måned, at jeg kan  sige pyt med det.
Sekretariatschefen i "Sammenslutningen af danske småøer", Claus Jensen, bekræfter at det har været en dårlig sommer for småøerne. Om den får konsekvenser tør han ikke spå om. Men han siger dog, at købmandsforretningerne denne sommer ikke har fået så meget sul på kroppen, som de måske burde have for at klare sig gennem vinteren.

22. august: Førstehjælp på vej til de fynske småøer. 
Region Syddanmark vedtog i dag at finansiere førstehjælpsudstyr og uddannelse af førstehjælpere til de 14 beboede småøer uden broforbindelse, der ligger i regionen. Det gælder flere øer i farvandene omkring Fyn, skriver TV2-Fyn på sin hjemmeside.
Fordi øerne ligger så afsondret, går der alt for lang tid før, at der kan komme hjælp udefra i tilfælde af eksempelvis hjertestop, så den nye førstehjælpsordning kan i yderste konsekvens redde menneskeliv.
Det er ikke mindst de positive erfaringer fra Strynø, hvor man allerede har uddannede førstehjælpere og førstehjælpsudstyr, der ligger til grund for beslutningen.

22. august: Rosende omtale af "Havguiden" i avisen.
Undser overskriften "Ø-hop med kyndig guide", skriver Fyns Amts Avis i går på side 1 i 2. sektion om Havguidens initiativer og ture i Øhavet. Om initiativtageren (undertegnede, der også er denne hjemmesides redaktør) hedder det fra journalisten: "Han er en fuglekender, han har sat sig ind i tingene og han elsker at fortælle. Det er en fornøjelse fordi vi som gæster om bord bliver klogere på dyrelivet og historien". senere hedder det: "Poul Henrik Harritz er endda så blæret, at han kender fuglene på stemmerne". Artiklen slutter: "Jamen, det er en ren fornøjelse at være på naturvandring i Øhavet med en kender". Artiklen tager udgangspunkt i en tur arrangeret for avisen. Målet var Vogterholm. 

20. august: Historisk dag på Strynø. 
Sidste mandag, da det var første skoledag for de nye børnehaveklasseelever på Strynø, var det ikke bare en historisk dag i de små poders liv. Skolens lærer havde været i de gamle protokoller, og kunne fortælle at det var første gang i 40 år, at så mange nye elever var indskrevet. Med de 7 nye børnehaveklassebørn er det samlede elevtal oppe på 14 elever på øens skole, der tilbyder skolegang til og med 4. klasse.

18. august Næsten i havn på Birkholm.
Tilsandingen af Birkholm havn har det sidste år været over det normale pga. vinterens storme. Og det har medført at mange sejlende turister denne sommer har måtte opgive at anløbe havnen på den lille hyggelige ø. Oldermand i beboerforeningen, Johannes Balslev har øen faktisk allerede pengene til at få renset ud i havnen, men der er praktisk talt kun én entreprenør i det sydfynske øhav til den slags opgaver, og det opleves, at Birkholm havn ikke bliver prioriteret særlig højt i bunken af opgaver. Så her er måske et forretningsområde, hvor der er plads til flere aktører og lidt mere konkurrence?

17. august: Nu kommer Galathea til Det sydfynske Øhav.
Den 19. og 20. september har Galathea  Danmark-ekspeditionen sat destinationen til Det Sydfynske Øhav og netop disse to dage ligger ekspeditionsskibet til kaj i Svendborg Havn. Godt nok er det ikke det Svendborgbyggede skib, "Vædderen", der smider trosserne i land, men i stedet den gamle "caroliner", Samka af Marstal det lægger sit blå skrog på plads i havnen. Og godt nok er det ikke småfulde besætningsmedlmmer der vælter i land. Målgruppen for hav- og formidlingsekspeditionen i de danske farvande i september er skoleelever og andre uddannelsessøgende. 
Ekspeditionen samler viden om livet i de danske have – over og under overfladen. Og både landkrabber og søulke kan være med. Deltag i den landsdækkende undersøgelse af spændende, danske havdyr. Eller dyk ned i lastrummet og hør en forsker fra Galathea 3-ekspeditionen fortælle om sine seneste opdagelser. Den 19. og 20. september afholdes der mange foredrag i sundbyen, ikke mindst på det lokale gymnasium.
Galathea Danmarks vision er at formidle natur og videnskab på en vedkommende og tilgængelig måde. Den henvender os både til grundskolen, gymnasier og alle øvrige interesserede og præsenterer en spændende og anderledes formidling – dels af forskningen på Galathea 3-ekspeditionen og dels af dyrelivet i og omkring de danske farvande.
Ambitionen er at gøre aktuelle, videnskabelige forskningsprojekter fra Galathea 3-ekspeditionen nærværende. Samtidig ønsker vi at give danskerne mulighed for at komme helt i nærkontakt med livet i vores hjemlige farvande.
Galathea Danmark er et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsformidling og seks af Danmarks førende akvarier: AQUA Ferskvandsakvarium, Danmarks Akvarium, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Fjord og Bælt, Nordsømuseet og Øresundsakvariet.

13. august: Det smukke ved Danmark er...
Forfatteren Maria Grønlykke skriver i Politikens sommerserie om sin glæde ved at bo i Danmark. Hun tager udgangspunkt i de tre danske bogstaver æ,ø og å. Om ø skriver hun [med sin egen kommatering]: 

Der er ø - ø er også et storartet bogstav! Og det passer ind på præcis samme måde,  for landet er så smækfyldt med øer, små, dejlige, grønne øer som der er skrevet læssevis af sange om, med god grund, "Og midt i den friske og gyngende sø/der dukker af dybet den deeejligste ø ogsåvidre, vi er i dén grad et ørige, kan man forstille sig noget lykkeligere end at høre til et ørige, klattet over det hele er de, og det ser så bedårende ud, både set fra kysten, set på et kort, og set når man står og småfryser på et færgedæk, hvad man tilbagevendende gør i et nordligt beliggende ørige. Ja, og højt oppefra, som jeg lige har gjort, fra en flyver, det må jeg absolut prøve igen en af dagene, denne gang skal det være fra luftballon, for kan man tænke sig nogen bedre måde at se de øer på? Bare man ikke kommer til at stå og flæbe deroppe, det var jo ikke lige dét, man gik efter.
Og: "Se-en-ø-i-en-sø", sådan lærte vi at læse.

12. august: Hvem der var brandmand på Skarø!! 
Fredag indviede Skarø sin nye, lille smarte brandbil, en såkaldt "fireexpres". Den er hurtig, enmandsbetjent og medbringer selv vand til slukning. Fra naboøerne Bjørnø og Strynø kom lokale og beundrede "dyret", og den ø-glade 
Svendborg-borgmester Lars Erik Horneman 
var også blandt gæsterne.
En lille delegation af Strynøbrandmænd deltog i løjerne. De ankom i Øhavets nye turistbåd, "Egholmskokken", og selv om der var kvinder i besætningen, er brandmændene fra Strynø først og fremmest mænd. På Skarø er det omvendt, for her må mændene slæbe sig på arbejde med hver morgenfærge - og hvem er så tilbage til at slukke, når ilden bryder løs? Kvinderne, såmænd!
Opsigt vakte det derfor berettiget., da den sidste officielle taler blev afbrudt af en brandsirene der hastigt nærmede sig den store forsamling - og smil bredte sig da en blond, lille kvinde dukkede op med hyl, blå blink og og iført fuld indsatsdragt!! Og de kan deres kram de Skarøkvinder: Gitte Lofthus (th.), jorde- moder  og Britta Tarp tv.), isdronning. Gitte har gået øen rundt iført røgdykkerudstyr og Britta slukkede hurtigt det til lejligheden arrangerede bål...

Strynøs udsendte forlader Skarø efter festlige timer i selskab med borgmestre, indsatsledere og øens brandkvinder!
 

11. august: Lukning af skole vil affolke øer.
Hvis skolen på Lyø spares væk af politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune vil Lyø og Avernakø (hvis børn bruger Lyø skole) bliver affolket. I hvert fald vil småbørnsfamilierne flytte med det samme. Det forudser formanden for skolebestyrelsen på den lille ø-skole, Christina Wagner. Hun siger til Fyns amts avis, at hun ikke kunne drømme om at sende sit barn med færgen klokken 6.30 0g lade det ankomme til en øde havn i Faaborg. 
Direktionen i Faaborg-Midtfyn Kommune foreslår skolen på Lyø lukket og bygningerne solgt. De 17 børn i skolen skal så overflyttes til Sundskolen i Faaborg.
Christina Wagner siger, at man før har hørt rygter om nedlæggelse af øens skole, men denne gang er planerne mere konkrete. Hun håber at meget kan nå at ændre sig under den politiske behandling af budgetttet for 2008, og hun sætter sin lid til borgmesteren der var meget positiv under et besøg på skolen.

10. august: Kajakfeber i fuldt udbrud.    
Aldrig har der været så stor interesse for at sejle i havkajak som i år. Interessen øges for hvert år der går, siger Lenze Middelberg der ejer Svendborg Havkajakcenter, der ligger lige ud til kysten ved Skovballe på Tåsinge.
For hvert eneste af de seks år han har haft centeret er omsætningen steget med 30 procent årligt.
- Vi kan nærmest ikke følge med, fortæller Lenze Middelberg. I de seks år centret har eksisteret, er indtægten steget med over 30 procent om året. Kajakkerne bliver revet væk, og fabrikkerne kan ikke levere hurtigt nok, siger ejeren til Fyens Stiftstidende.  
Til samme dagblad bekræfter chefkonsulent i Dansk Kano og Kajak Forbund, Christian Jacobsen og næstformand i Svendborg Kajakklub Jan Thorup Nielsen, at interessen er stigende. 

7. august: Flere og flere besøgende på hjemmesiden.
Siden denne hjemmeside blev etableret i 2002 har interessen været stadig stigende. Læs statistikken her.

31. juli: Postbådsfører har sagt op - efter mindre end et år i stillingen.
Hans Petersen, postbådsfører på ruten Marstal-Birkholm har sagt op. Det skriver Birkholm Beboerforenings blad, "Birkholm Tidender" i sit netop udkomne nummer. 
Bladet skriver intet om baggrunden for opsigelsen, der sker efter kort tids ansættelse. Dermed skal Ærø Kommune ud og lede efter en ny postbådsfører der skal sejle det kun et år gamle skib, Birkholm-posten. Sidst var det først i andet forsøg det lykkedes.
Der har i nogen tid verseret nogle rygter om at postbådsføreren havde fået indført nogle restriktioner i forhold til hvor han har måtte benytte båden til telesejlads, men det overlader "sydforfyn.dk" trygt til andre medier at få klarlagt!

25. juli: Turister gider ikke se marsvin. 
Rederiet NordLine, der bl.a. ejer skibet "MS Cathrine K", der pløjer det Sydfynske Øhav tyndt har ikke held med at få sydfynske turister ombord for at se marsvin boltre sig i Øhavet. Der er slet ingen interesse for det, siger ejeren af rederi og skib til Fyens Stiftstidende. 
Derfor har han aflyst alle de planlagte marsvineture.
Udbyttet ville også have været magert, hvis de blev gennemført. Med den megen vind i denne sommer er det mere end held der skal til for at få øje på de små hvaler.   

24. juli: Regn fra oven - og colier nedefra. 
Som på flere andre småøer i Det Sydfynske Øhav har beboerne på Korshavn - den østlige del af Avernakø  - fået målt alt for mange colibakterier i deres brønde. Beboerne har af Faaborg-Midtfyn kommune fået oplyst, at en tilslutning til vandværket på Avernakø vl koste mindst 60.000 kroner for hver husstand, og det er korshavnerne ikke glade for at skulle betale, fortæller Flemming Elsborg til dagens ugave af Fyens Stiftstidende.    
Han og andre vil gerne finde alternative muligheder for at få forbedre kvaliteten af deres drikkevand. 
Kommunens embedsmænd er ikke i tvivl: Der skal lægges en ledning langs dæmningen mellem Avernakø og Korshavn. Derfor har de fået påbud om ikke at ændre de eksisterende forhold. 
I næste måned skal politikerne tage stilling til, hvad der skal til for at sikre ordentlig vand på Korshavn.

19. juli: Nyt tilbud til Øhavets gæster: "Havguiden"!
Havguiden er et helt nyt tilbud til de der ønsker spændende øhavs-oplevelser. Der er tale om eksklusiv natur- og kulturformidling fra en lille båd - "Egholmskokken" - godkendt til sejlads med otte gæster. Det er alt andet end blot taxasejlads, for på turene vil skipper og bedstemand fortælle om alt der der sker - over og under vandet - ved båden - eller på de øer og holme der besøges.
Guidningen er eksklusiv og dyrere end normalt, da gæsterne betaler for såvel guidning men også til at firmaet bag turene kan kompensere - gennem træplantning eller tilsvarende - for den forurening en tur i "Egholmskokken" påfører Det Sydfynske Øhavs miljø. Initiativet bliver altså miljøneutralt. 
Det er "Naturbureauet" - der også står bag den hjemmeside du lige nu er gæst på - der har taget initiativ til den nye form for maritim orienteret guidning. Læs mere om program, ide med videre - og meld dig på en tur. Du finder alle oplysninger på "Havguiden"s egen hjemmeside: www.havguiden.dk

15. juli: Lille maritimt museum åbnet på Svendborg Havn.
Chefen for Svendborg Museum har en drøm om at koncentrere aktiviteterne omkring et nyt, stort søfartsmuseum placeret på Svendborg Havn og gerne på skibs- og værftsøen, Frederiksøen.
Forleden tyvstartede han ved at leje det lille tidligere havnekontor og her udstilles godt 30 malerier af Svendborgs gamle skonnerter.
Den lille udstilling lukker igen når højsæsonen er slut, men Esben Hedegaard håber at han kan blive i havnekontoret og benytte det som projektkontor når den store forkromede vision skal udarbejdes og gennemføres.
Der er endnu ikke sikret økonomi til det kommende søfartsmuseum på Svendborg Havn.

14. juli: Så festes der igennem på Skarø.
Der er stadig billetter at få til den årlige Skarø-festival. Det dårlige vejr har medført færre forudsolgte billetter til den lille ø-festival . I dag lørdag byder på koncert med Rustiq, Patchanka, De gyldne Drenge, Nalle and the new big sound, Doug Morter og Then came the Wheel samt Powerplay. Også legendariske Rock Nalle, Helle Lynge, Doug Morter, Bente Damgaard og Jesper Skovhus deltager - bl.a på den CD der bliver produceret fra festivalen og som senere kan købes med de kunstnere der har deltaget de sidste fem år.
Solen skinner...så, hvorfor hoppe i båden og sætte Skarø-kurs?  

13. juli: Så er der kommet cafe på Birkholm!
I går åbnede en ny cafe på den lille ø, Birkholm. Cafe Birkholm har åbent til og med lørdag og der er op til flere retter mad at vælge imellem.
Øen midt i Øhavet er smuk, stille og idyllisk. Her er ikke en bil eller en kvadratmeter asfalt. Almindeligvis tager turister ikke ophold i længere tide, en i denne weekend er der masser af gode retter at sætte tænderne i!
Læs mere her.

12. juli: Mobilt sundhedscenter til øerne. 
I morgen kommer et helt sundhedscenter til Lyø. Det er et mobilt sundhedscenter hvor en autocamper er bemandet med øens sygeplejerske og tre fysioterapeuter.  Her er chancen for at få tjækket blodtryk og og blodsukker og få ideer til motion og sund kost. 
Det mobile sundhedscenter har som formål at være så tæt på borgerne som muligt. Det Mobile Sundhedscenter har bl.a. været ude i Faaborg-Midtfyns Kommunes børnehaver for at sætte fokus på kost og i nogle af kommunens skoler for at være med til at sætte fokus på fysisk aktivitet. 

9. juli: Is - til 200 kroner literen - går som varmt brød
På Skarø sælges iskolde is - og det går som varmt brød. Afsætningen af de populære ø-is har fået ekstra turbo på, da fødevarekæden Irma fra i år forhandler de lækre, velsmagende små isbægre på 100 milliliter.   
Isen fra Skarø er clean - altså uden tilsætningsstoffer. At de også er økologiske er en selvfølge.
Is-dronningen Britta Tarp begyndte at producere is fordi hun selv synes at købeis ikke er tilstrækkelig velsmagende. 
- Det kan godt være, at nogen synes, at de er dyre - 20 kroner for 100 ml, men det er nu ikke min opfattelse. Moderne kunder er kræsne, og de sætter pris på høj kvalitet, siger Britta Tarp til fyens Stiftstidende.
Hun flyttede til Skarø - efter sin mand Martin Jørgensen - og fandt hurtig ud af, at hvis hun ville have et job dér, så måtte hun skabe det selv. 
Man skulle ikke tro det - men birketræer - og saften derfra - indgår som en del af de populære is. De tappes for saft om foråret - som i en anden tropisk gummitræsplantage.

8. juli: "Pligtlæsning" skriver Fyns Amts Avis i sin anmeldelse af ny øhavs-bog.
Bogen "Det Sydfynske Øhav - guide til øer, hav, natur, kultur og søfart" får en flot anmeldelse i Fyns Amts Avis. bogen er netop udkommet og skrevet af denne hjemmesides redaktør. Du kan købe den, finde salgssteder, anmeldelser med videre her.

5. juli:  En politisk bommert at Øhavet ikke blev nationalpark.
Så klart skriver Fyns amts Avis i sin leder i gårdagens avis situationen efter at et stort flertal i Folketinget for nogle dage siden udpegede Thy som Danmarks første nationalpark. For år tilbage var Øhavet også i spil. Lederskribenten, Peter Faber, skyder hele skylden på den daværende amtsborgmester Jan Boye og miljøudvalgsformand Poul Weber.
"Det er lidt svært at få øje på hvor de to politkkere egentlig havde deres mandat fra til at komme med den bombastiske afvisning" skriver lederskribenten og antyder, at der blev fremmalet en skrækbillede af fynboer i nationaldragt og et nulvækstsamfund.
Netpå på sydfyn er og bliver naturen det helt store trækplaster og det er da en skam at vi har frasagt os denne mulighed for en vitaminindsprøjtning til Øhavets natur. "Det var en bommert at vi ikke greb chancen, da den var der".

4. juli: Ø-færger lider af mandskabsmangel.
Ikke nok med, at mange frygter, at de ændrede tilskudsordninger kan forringe færgeservicen til øerne, nu truer mandskabsmangel også færgefarten mellem øerne og fastlandet. Til Ritzaus Bureau siger Ove Jensen, formand for Småøernes Færgeselskab: "Vi ved snart ikke, hvad vi kan gøre. Manglen slog for alvor igennem for halvandet år siden, og før eller siden må vi indskrænke færgefarten mellem øerne og fastlandet, for vi kan ikke arbejde 24 timer i døgnet".
Årsagen til manglen er den voksende danske handelsflåde, færre uddannede navigatører og at jobbet på de små færger lønmæssigt ikke er attraktivt.

3. juli: Mindehøjtidelighed til havs for dræbt ægtepar.
Ved en særegen og smuk mindehøjtidelighed blev det knivdræbte Strynøægtepar i dag mindet af familien og beboere på Strynø. Det skete klokken 16, da syv skibe nåede en position mellem Strynø og Marstal. Den ene af Ruth og Finn Teisens sønner, Ketil, holdt en meget bevæget tale over sine forældre, mens den nærmeste familie samledes ved rælingen. Herefter blev der drysset buketter ud over havet fra de både som Strynøboerne sejlede i. Solen brød frem for første gang i længere tid gennem de sidste uger. Du kan se flere billeder fra højtideligheden HER.

3. juli: Den lille Kunsthal på Avernakø åbner dørene for ny sæson
Galleriet ”Den lille Kunsthal” på Avernakø åbner døren for sin fjerde sommerudstilling. De foregående sæsoner har været en stor succes, hvor antallet af besøgende har været langt over forventning. I år har galleriet inviteret kunstnere fra de danske småøer til at søge adgang til den censurerede udstilling ”Ø-inspirationer”. Så udover den permanente udstilling og andre inviterede kunstnere, så udstiller kunstnere fra Venø, Strynø og Anholt deres værker i kunsthallen. Udstillingen starter med en fernisering den 7. juli og løber helt til den 8. august.

2. juli: Ny bog om det sydfynske Øhavs herligheder.
Ærø-forfatteren Michael Larsen har begået en lille bog om Ærø. Ærø i tanke og streg udkommer den 4. juli. Bogen prydes af Michael Larsens egne akvareller, og er en betingelsesløs kærlighedserklæring til øen og øhavet, der nu danner udgangspunkt for forfatterens og familiens liv.
Efter i en årrække at have været bosiddende i Nordsjælland rykkede familien for et års tid siden til det sydfynske. Og Ærø blev øen, der for alvor gav den malende forfatter skrivelysten og maleglæden tilbage. I bogen, som er en blanding af personlig beretning, en beskrivelse af Ærøs smukkeste steder og et kig ind i forfatterens/malerens værksted, forsøger han at indkredse og beskrive helt nye dimensioner af øens skønhed. 
Michael Larsen er ellers mest kendt for skønlitterære bøger. Han debuterede i 1992 med den humoristiske Med livet i hælene og fik allerede to år efter sit internationale gennembrud med spændings-romanen Uden sikker viden, der er solgt til 25 lande. Siden er fulgt flere romaner i thrillergenren, bestsellerne Slangen i Sydney og Femte sol brænder.
Michael Larsens første historiske roman, Den Store Tid - Aftenlandet, udkom i 2004. Andet bind om de gådefulde pigemord og kampen om magten i 1880´ernes København ventes klar til udgivelse primo 2008.
Ærø i tanke og streg udkommer på forlaget Bakkelandet og koster 159,- kroner.

29. juni: Døde køer fra Store Egholm strandet på Langeland 
Heldigvis gik det godt da en stor flok køer under stormen i forgårs valgte af forlade strandengen, Monnet, på Sydtåsinge. De svømmede og drev 6,5 kilometer over Tåsinge Grund og vadede i land syd for Rudkøbing, hvor de blev indfanget og kom på stald. Det var besætningen på "Strynboen", der fik øje på flokken af svømmende køer og slog alarm til politiet. Det var stormende kuling, så de meterhøje bølger skubbede godt på kreaturerne. 
Ilanddrevet ko, Rudkøbing Havn,  fredag morgen.

Knapt så godt er det gået de græssende køer fra Store Egholm. Mindst to af dem blev i morges fundet døde i strandkanten ved Rudkøbing færgehavn - 14 km fra deres græsningsø. Den lange tur har de ikke kunne klare.

27. juni: Stormende sommerkuling over Øhavet
Netop nu - klokken 07.40 - fejer en stormende kuling ind over Øhavet fra vest. Sejl blafrer, joller vipper, og husene gi´r sig. Roserne falder omkuld efterfulgt af blomsterkrukkerne. Regner vasker ovenlysruden ren for fugleklatter. DMI´s vejrmåling på Omø viser 20,8 meter i sekundet her kl. 07.30. Det giver skum på bølgerne, bølgetoppe brækker, vinden rusker i alt.

26. juni: Øhav og natur skal gøre kommune attraktiv i fremtiden
Lyø, Avernakø og Bjørnø skal sammen med øhavssti, søer, bjerge og de fynske alper være den attraktion, der skal trække tilflyttere til Faaborg-Midtfyn Kommune. Det fremgår af det oplæg til udviklingsplan som rådhuset netop har sendt ud til offentlig debat frem til august.
Men det er ikke kun lånte fjer kommunen pryder sig med. Den vil aktivt arbejde for, at der - i de naturfattige områder - bliver skabt mere natur. Det skal ikke mindst ske i form af flere stier der kan føre tilflytteren og alle andre rundt i landskabet. Men det er private der ejer arealerne, så det kan blive svært og dyrt at gøre dem alment tilgængelige. I den forbindelse vil kommunen bede borgerne fortælle om de stier i landskabet som de kender, for det har kommunen ikke helt overblik over.
Det kommer til at koste 8 millioner kroner om året at tænke grønt i Faaborg-Midtfyn Kommune. Man håber også at få private fonde med på ideen, skriver Fyens Stiftstidende i dag.

22. juni: Der er fundet en præst til Drejø, Hjortø og Skarø 
Hanne Thordsen er navnet på de tre øhavsøers kommende præst. Hun kommer fra en stilling i Hjulby og Nyborg sogne hvor hun har været i 15 år. Hanne Thordsen er 48 år og afløser Jette Arp der gennem nogle år har været en meget afholdt præst.
Til Fyens Stiftstidende siger Thordsen, at hun er lykkelig over at få jobbet. Hun tiltræder 1. september. 

21. juni: Fynsk turistorganisation satser på maritime oplevelser
Fonden Fyntour sætter i dag fuldt blus på den "blå" turisme. Ved et stort pressearrangement i og ved Faaborg Havn sættes fokus på de maritime oplevelser, der foregår i vandet eller blot ved vandet, stranden og havet.
Samtidig vil Fyntour markedsføre de mange fynske turisttilbud der foregår i og ved havet og ikke mindst i Det Sydfynske Øhav. Det bliver muligt for arrangørerne gratis at få omtale af sine arrangementer i en ny blå guide der udkommer tre gange denne sommer. Og når sæsonen er overstået går Fyntour i gang med at etablere et uformelt vidensnetværk for alle de "blå, hav-gale" turistfolk. 

20. juni: Øhavet drukner i trådalger og iltsvind
En meget våd vinter, hvor landbrugets gødning i stor stil er rendt ud i Øhavet og en varm, sommerlig april med masser af næringsstoffer i havet truer vandmiljøet i Øhavet som aldrig før. 
 - Vi har registreret enorm mange trådalger helt inde under land i Det Sydfynske Øhav, og det er ikke så godt, da de skygger for ålegræsset, siger biolog Mikael Hjorth Jensen til Fyens Stiftstidende. Han arbejder i Miljøcenter Fyn og har været på togt med miljøskibet "Liv". Det er som regel i de lavvandede områder, at trådalger blomstrer op og kvæler eksempelvis ålegræs og tang. Det er det. som fiskerne kalder "fedtemøg".
Nord for Ærø er der næsten ingen ilt på bunden og store dele af Lillebælt og farvandet nord for Fyn gisper også efter vejret.
En storm vil hjælpe på situation da vandet vil bliver rørt om, men det er ikke typisk med storme i den danslke sommer. Får vi en varm, stille periode forværres situationen.

18. juni: Hælder mælk ned i gyllen
Nogle hælder fløde i kaffen, men på Lyø har landmændene i dag måtte hælde ikke mindre end 15 tons mælk i gylletankene. Det sker i forlængelse af det motornedbrud der i sidste uge kortsluttede alle ture med Ø-færgen. Først onsdag i denne uge forventes det, at livlinen til land atter er i funktion, og da mælken ikke kan holde sig så længe i de mange ø-stalde på Lyø, var det nødvendigt at hælde den ud, skriver Fyens Stiftstidende i dag.    

17. juni: Pause på "sydforfyn.dk"
Der har været lidt langt mellem indlæggene her på siden i den sidste halve snes dage. Energien har været brugt på andet - selvfølgelig chokket over, at en sejltur fra Strynø til Ærø har kostet livet for et ægtepar, som vi alle her på øen kendte. Man kan dø af et hjertestop eller en hjerneblødning, man kan dø i et trafikdrab på motorvejen, men man bør ikke kunne blive offer for en knivstikker på en forårsglad sejltur mellem de sydfynske øer...    

12. juni: Ny ø-færge sat på standby.
Faaborg-Midtfyn kommune vil ikke arbejde videre med planerne om en ny færge til Lyø/Avernakø, før tilskuddet fra staten er afklaret. Borgmester  Bo Andersen arbejder på at den statslige medfinansiering til indkøb af en færge til 30 millioner kroner bliver sat op. Han havde håber at det ville blive afklaret i de netop overståede forhandlinger mellem regeringen og KL, men det skete ikke.
Til Fyens Stiftstidende siger borgmesteren i dag, at han mener der er et flertal i Folketinget fpor at øge statstilskuddet, så det vil han nu sætte sig mere ind i, før han arbejder videre med de færgeplaner der med spænding følges ikke mindst på Lyø og Avernakø. 

11. juni: Branddammen tørrer ud på Drejø
Der bliver mindre og mindre vand i Drejøs branddam - mosen, der ligger lige øst for byen. Det er et problem, da der ikke findes brandhaver på øen og ved enhver ildebrand skal vandet pumpes op fra mosen. Beboerne er så utrygge, at emnet på maj-mødet i Svendborg Kommunes Ø-udvalg blev drøftet.
der var ikke problemer før i tiden da vandet dengang løb ud i mosen fra de nærliggende marker og veje. Men nu bliver såvel regnvand som kloakvand ledet nordenud. 
Drejøboerne håber, der snart findes en løsning på problemet.

8. juni: Naturen i fokus for dansk turisme.
Den danske natur skal spille hovedrollen i kampen for at vende mange års tilbagegang i antallet af udenlandske turister. Det mener VisitDenmark og Skov- og Naturstyrelsen, som er gået sammen om at sætte fokus på de mest naturskønne egne i Danmark, når turisterne skal lokkes til. Kunsten er at gøre opmærksom på, at Danmark er mere end storbyferie, kultur og design, fortæller konsulent Niels Henrik Larsen fra VisitDenmark. Direktør Anne Hornum fra Turismegruppen Vestjylland kritiserer VisitDenmark for at fokusere mere på design og det moderne frem for at markedsføre naturen. Direktør i VisitDenmark Dorte Kiilerich afviser kritikken. Hun fortæller, at naturen hele tiden har haft stor fokus i markedsføringen af dansk turisme, og at den nu får en endnu større prioritering, fordi naturen er omdrejningspunkt i en stor satsning på længere turistsæson og helårsturisme.

4. juni: Jeg døber jer...
Det er ikke hver dag, at en smakkejolle ser dagens lys. Derfor var det næsten en Danmarksbegivenhed, da Øhavets Smakkecenter under sine åbningsaktiviteter i den forgangne weekend kunne døbe ikke blot én, men hele to nybyggede smakkejoller. Ved en lille højtidelighed fik de navnene "Kjeld Espersen" og "Jens Bech", opkaldt efter henholdsvis den mand der fik ideen til smakkecenteret og den mand der tog initiativ til at danne den selvejende institution, der i dag driver det nye, store smakkecenter. Det var to kvinder, nemlig datter af afdøde Kjeld Espersen, Dorte Grannov Balslev, og Jens Bechs enke, Kirsten Bech, der stod bag navngivningen.  

1. juni: Præst vil lave retrætekurser på sydfynske øer.
"Træk dig tilbage fra hverdagens travlhed og giv dig selv to dage i stilhed med mulighed for fordybelse, eftertanke, vandring og samtale." Det er sensommerens tilbud til danskerne. og det kommer fra præst og psykoterapeut Anette Foged Schultz, der har taget orlov fra præstegerningen i Kværndrup Kirke. Hvert kursus varer fra fredag middag til søndag middag og afholdes på Avernakø, Drejø og Strynø. Temaer vil være nogle af livets større spørgsmål: Hvor kommer jeg fra? Hvad bærer jeg med mig?  Hvor er jeg på vej hen? På retrætekurserne kan deltagerne hente inspiration til eftertanken - og til samtalen  om livet - i pilgrimsvandringens symbolik.Anette Foged Schultz skriver om sine kurser: " Undervejs i livet møder vi medvandrere. Med dem deler vi livet. Dagen og vejen. Glæder og sorger. Håb og bekymring. Som præst og terapeut kan jeg – under retræten - være din medvandrer et stykke vej. Jeg kan være til stede i din opmærksomheds tjeneste, så du tydeligere kan se, hvor du er,  og så du kan komme til klarhed over, hvor du ønsker at bevæge dig hen. Læs mere på www.anettefogedschultz.com

31. maj: Stor udvidelse af Øhavets Smakkecenter.
I morgen indvies det "nye" Øhavets Smakkecenter på Strynø. Det er en investering på 10 millioner kroner der markeres og festligholdes. Der er tilbygget 275 kvadratmeter, der har form som ét stort rum, der indeholder en ny udstilling om Øhavets maritime kultur.
En række indbudte gæster markerer indvielsen og også øens befolkning er velkommen til arrangementet der begynder kl. 15.00.
Samme dag fratræder Centerets energiske leder gennem syv år, Torben Bürgel Nielsen. Det var ham der skaffede ekstern støtte der muliggjorde projektet. Han afløses af skibsbygger Flemming Walsted.

3o. maj: Naturturismen skal udvikles i de kommende år. 
Interessentselskabet "Naturturisme i det sydfynske Øhav" har præsenteret sine udviklingsplaner og visioner frem til 2015. Selskabet og udviklingsprojektet, der er et samarbejde mellem de fire sydfynske kommuner, vil arbejde for at blive en af landets førende kystdestinationer, og det skal ske gennem tilbud om aktiv ferie. Også emner som gastronomi og fødevareproduktion skal indgå i arbejdet for fremtiden, bl.a ved at udvikle et kvalitetsvaremærke. Desuden vil et tema som lejrskoler få mere fylde.  
Øhavsstien skal udvikles og der skal flere oplevelser og sløjfer på den. Den skal også udstyres med aktivitetscentre hvor deltagerne kan lege og lære. Småbådsturismen på havet og lystfiskeriet skal øges i årene der kommer, og Øhavet skal være Danmarks nye attraktive lejrskoleområde.  
Et nyt tema bliver ridning. Der skal være overnatningsmuligheder for hest og rytter og det skal være muligt at ride flere steder end der er i dag. 50 km ridesti er målet.
Naturformidlingen skal også øges, ikke mindst på de mindre, beboede øer.
Vil du læse hele strategi- og handlingsplanen kan du finde den HER.

27. maj: Leg som grever og baroner - hold ferie på Birkholm!
Sommeren er truende nær. Men hvorfor rejse langt væk? Gør som Greven fra Egeskov. Hold ferie på Birkholm. Michael Ahlefeldt er ikke i tvivl om hvorfor:
- På Birkholm er jeg kommet, siden jeg var barn, og jeg stadig besøger øen ugentligt, hvis jeg kan komme af sted med det.
Hvorfor?
- Der finder jeg ro, glæde, jeg finder mig selv, mine børn, min hustru. Vi sejler dertil i motorbåd fra Ballen - det tager en halv time. Fordelen er, at når man er på en lille båd på en lille ø, er verden overskuelig, og der er ingen stress. Vi sejler derover, spiser aftensmad og tager tilbage igen.
- Jeg har rejst verden rundt, men efter at jeg har fået børn, har jeg genopdaget det nære, og min begejstring gælder ikke kun Birkholm, men hele Det Sydfynske Øhav. Man finder ud af, at det er noget, der er vigtigere end at stå på toppen af Himalaya.
Hvad skal man opleve på Birkholm?
- Man tager derover for at opleve roen. Man sidder og tømmer hovedet for tanker og skal bare være til.
- Jeg tror, at mange travle mennesker har en idé om, at når de endelig kan holde fri, skal de rejse langt væk. Så kommer de tilbage, er stressede og har slet ikke fundet ro.
- Når man sejler, oplever man nærhed, og der opstår en form for fællesskab. Det er ligesom at blive soldat igen og iføre sig samme uniform. Vi er alle lige og nyder alle at sejle.
Andre tip?
- Køb et lille telt og tag postbåden til Birkholm. Spring ud af det vante og tag ud og genopdag Danmark.
Hvor skal man spise?
- Tal med Morten og Frede (fiskere, brødre med efternavnet Mortensen og Birkholms kendte indbyggere). Spørg, om du kan få lov at købe nogle ål og ryg dem så nede på havnen. Det tager det meste af en dag, og imens får man sig nogle øl og ender med at blive meget klog.

16. maj: Medicinordning bliver ved forsøget
Den ordning med fjernstyrede medicindepoter som de små øer Lyø og Avernakø har haft siden augtisdt sidste år er måske snart historie, skriver Fyens Stiftstidende i dag. Ordningen kører som forsøg frem til udgangen af juli i år, og Sten Dokkedahl, sundhedschef i Faaborg-Midtfyn Kommune, indstiller til politikerne, at medicinordningen ophører, når forsøgsperioden er udløbet. Der er for få der bruger den, siger han. 
I hvert fald vi han have politikernes positive tilkendegivelse - og bevilling - hvis ordningen skal fortsætte.

15. maj: Danmark bli´r rigere og rigere på øer.
Danmark har siden 1990 fået 122 nye øer, i flg. Skov- og Naturstyrelsen. Farvandet omkring Sjælland og Møn har fået de fleste nemlig 57, mens Bornholm, som den eneste landsdel, må nøjes med det de har. Statsskovrider Søren Strandgaard fra Skov- og Naturstyrelsen, Fyns Statsskovdistrikt, fortæller til Berlingske Tidende, at man har matrikuleret helt ned på under 1.000 kvadratmeter , mens den største af de nye øer er ”Søren Jessens Sand” nord for Fanø, der er en 93.000 kvadratmeter stor sandbanke. Mange af de nye øer er vigtige yngleområder for måger. Men de kan også være rekreative områder for mennesker, der sejler ud og bader fra dem, for der er som regel fin sandstrand på dem, fortæller Søren Strandgaard. 

14. maj: Ekstra støtte til stormflodsramte ø-boer.
Regeringen foreslår nu, at det allerede i år bliver muligt for private at opnå et ekstraordinært midlertidigt tilskud til genopretning af ødelagte diger og kystbeskyttelse. Det skriver Sammenslutningen af Danske Småøer i dagens nyhedsbrev.
Den ekstraordinære pulje er på 8 mio. kr. med henblik på tilskud til privates genopretning af diger og kystbeskyttelse i udkantsområder og på øerne. Den ekstraordinære pulje oprettes som et supplement til den allerede eksisterende kystbeskyttelsespulje på 4 mio. kr., hvorfra private og kommuner kan opnå tilskud til særlige kystbeskyttelsesprojekter og udbedring af skader på kystbeskyttelse efter stormflod. Tilskudsordningen er gældende i 2007. Men selvom det er en klar anerkendelse af de små øers sårbarhed, når det kommer til stormflod, så skal der stadig lægges en væsentlig egenfinansiering. Læs mere om puljen samt ministerudtalelser på Trafikministeriets hjemmeside HER.  

14. maj: Nu får Øhavet sin egen, sejlende håndværker.
Drejø har fået en håndværker med mange visionære og spændende ideer. Det er Jonas Jespersen, 30 år, der har etableret sin tømrer- og snedkervirksomhed på øen, og han har tænkt over hvordan virksomheden skal lanceres - midt i et øhav: 
"Vi lever i en tid med ekstreme vind- og vejrforhold. Storm følger storm og højvande følger højvande. Vi har rekordvarme vintre og somre med varmerekorder. Intet er som det var engang. Det påvirker natur, dyr og mennesker. Og ejendomme.
Jeg kan ikke ændre naturen, men jeg kan holde øje med skader, ekstremerne forvolder, fortælle dig om det og eventuelt reparere. Det kan ske i et fast koncept, specielt udviklet til forholdene i Det sydfynske Øhav - af en tømrer og snedker, der er født og opvokset midt i verden, som det hedder i Drejøs uofficielle slogan.
Der er hundreder af fritidshuse på øerne. Uanset de er privatejede, virksomhedsejede eller ejet af en øhavskommune, kræver de opsyn og vedligeholdelse.
Mange fritidshuse er kun benyttet nogle få uger. Resten af året er de overladt til naturens hårde hænder, og det er her, jeg kommer ind i billedet med mine hænder - og et tilbud fra min nye virksomhed" siger Jonas Jespersen, der selv stammer fra øen.
Han tilbyder at holde øje med fritidshusene og senere på året får han tilmed sig eget, sejlende værksted - og lover at være fremme på en hvilken som helst ø indenfor én time! Mød Jonas på nettet HER. 

13. maj: Stor ordre til Skarøs isproducenter.
Brittaa Tarp og Martin Jørgensen producerer is på skarø. Lige til at spise. Det er øens lokale birketræer der producerer ingredienser til isen i form af saft der tappes fra træerne.
Hidtil har det været specialbutikker der har solgt isen, men nu har den københavnske supermarkedskæde taget produktet på menuen og fremover vil den velsmagende is kunne findes på hylderne i butikkerne i hovedstadsregionen.
Godt nok kan man ikke smage eller sende dufte over nettet - endnu - men det er lige før, hvis man besøger den helt nye hjemmeside for denne prægtige is: www.isfraskaroe.dk

10. maj: Klodens miljøpolitikere skal valfarte til Ærø i 2009.
Når en af Klodens vigtigste miljøkonferencer afholdes i Danmark i 2009 vil det forhåbentlig beslutte hvordan vi skal bremse drivhuseffekten - men en sideeffekt bliver store mængder kuldioxidudslip når politikere og embedsmænd - 7000-8000 i alt vil valfarte mod Sydfyn for at finde en færge til Ærø.
Øen i Det Sydfynske Øhav skla nemlig være et showroom for dansk miljø- og energiteknologi foreslår De Konservative nu. Ærø er nemlig spækket med alternative energikilder i form af vindmøller, biomassefyr og solfangere. Det samme gælder Samsø.
"Derfor er det oplagt, at vi udpeger de to øer som miljøregioner, fordi de er langt fremme med alternative energikilder, siger Christian Wedell-Neergaard, der er konservativ miljøordfører.  
Ordføreren vil finde penge til satsningen fra de puljer som regeringen har afsat til miljøteknologi. Partiet har det ikke som ultimativt krav, at det bliver Samsø og Ærø, der bliver miljøregioner. Men i sit udspil gør De Konservative opmærksom på at begge øer har givet tilsagn om, at de gerne vil deltage i et sådant projekt.

9. maj: Museumsfolk snuppede lige ø-boernes cykler!
"De siger at man bare kan forsyne sig med cykler". Sådan lød det i TV2-Fyns udsendelse i går aftes, da der blev sendt et indslag fra mandagens besøg på Strynø af en gruppe museumsfolk fra de sydfynske museer - og kækt sprang de mange museumsfolk på tilfældige cykler, de fleste sat i stativ af pendlende ø-boer på havnen.  
Museumsfolkene er på rundrejse til fem sydfynske øer ombord på det gamle toldskib Viking. Målet er at finde ud af, om der er særlige karakteristika ved at bo på øer, herunder de otte beboede syd for Fyn.
Det er der vist ingen konklusion på endnu - men spørgsmålet er selvfølgelig om sydfynske museumsfolk har en særlig livsstil der går ud på at snuppe hvad som helst. Så pas på derude på Drejø, Lyø, Avernakø og Bjørnø! Museumsfolkene kommer! Få kvinderne inden døre, pas på børnene - og fin forladeren frem!

8. maj: Øhavets bredbånd præsenteres på stor EU-konference i næste uge
EU-kommisionen afholder i næste uge i Bruxelles en stor konference om betydningen og nødvendigheden af bredbåndsnet - ikke mindst i landdistrikterne, hvor befolkningstætheden og yderligheden betyder, at udviklingen i storbyerne langt fra er nået så langt ud.
Så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at der netop på de sydfynske øer og et par andre er udviklet et velfungerende netværk - "Strynet". Initiativtageren er Torben Vestergaard der bor på Strynø Gamle Mejeri og af egen drift har dækket de sydfynske øer ind med stabile trådløse bredbåndsforbindelser.
Torben vil på konferencen udstille plancher der fortæller om hardwaren bag, hvilke områder der dækkes, hvor mange beboere der er med og fortælle om teknologien i øvrigt, ligeseom nogle af brugerne vil blive præsenteret. EU-kommisionen lægger vægt på, at det særegne er at en privatperson har taget initiativ til dette bredbånd. 
Du kan læse mere om Torben Vestergaard og hans initiativ her - og om konferencen i næste uge her . Det strynesiske projekt er især beskrevet her.     

3. maj: De små færgers udstilling
Søfartssamlingerne i Troense på Tåsinge har åbnet sin allersidste særudstilling, der handler om de små sydfynske færgeruter. Her kan bsøgende studere de små færgers tilblivelse, ruter - og skæbner. Udstillingen er åben fra tirsdag til søndag mellem kl. 10 og 16 - frem til 1. september. Når sæsonen er slut lukker og slukker denne afdeling af Svendborg og Omegns museum.  

30. april: Klokkefrøen på får endnu bedre på Avernakø. 
En af Danmarks sjældneste padder, klokkefrøen, kan kvække en endnu bedre fremtid i møde på Avernakø.  Det er Skov- og Naturstyrelsen på Fyn, der har købt en naboejendom til de arealer det tidligere Fyns Amt for år tilbage har erhvervet. I forvejen trives klokkefrøen i vandhullerne langs Skallevej på Avernakø, og når Skov- og Naturstyrelsen i 2008 får råderet over ejendommen skal den optimeres til klokkefrøerne. En eksisterende bygning bliver informationscenter for redningsaktionen, skriver Fyens Stiftstidende i dag. 

26. april: Færgesejladsen til de sydfynske øer er truet.
Faaborg-Midtfyn kommune vil ikke betale 60 millioner kroner for en ny færge og tre nye færgelejer. Det siger borgmesteren i dag til Fyens Stiftstidende.  
Dermed er frygten hos beboerne på småøerne blevet bekræftet. Kommunesammenlægningen går ud over færgebetjeningen. 
"Jeg kan slet ikke se, at det her en kommunal opgave. Selv om vi som ø-kommune får ekstra bloktilskud til færgedrift, vil vi hvert år stå med et minus på fire millioner kroner", siger borgmester Bo Andersen til Stiften, der mener at andre forhold bl.a. inden for det sociale område først og fremmest skal løses. 
Selv om Faaborg-Midtfyn kommune stadig får støtte til færgedriften, er det ikke længere et dedikeret tilskud, men nu blot en del af bloktilskuddet. Og det vil borgmesteren altså ikke længere bruge på øernes livline.
Faaborg-Midtfyns borgmester sidder i Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse og rejste forleden spørgsmålet.
Det vandt forståelse hos formanden for Folketingets Ø-kontaktudvalg, folketingsmedlem Preben Rudiengaard (V), der påpeger, at det er de færreste øer der har nye færger, så en række færger skal udskiftes inden for få år. Han så gerne, at der bliver lavet en ny aftale med stat og kommuner, så der også kan sikres en løbende fornyelse af små-øernes færger.
Også Strynø har en nedslidt færge. Langeland Kommune har ingen penge. Så samme situation vil altså opstå i den østlige del af Øhavet inden for få år. 

16. april: Luk sygehuset - så affolkes Ærø.
  Mere end hver fjerde Ærøbo vil overveje at flytte - hvis sygehuset på øen lukker.
Det viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet, fortæller DR Fyn.
Her har man spurgt 1000 ærøboere om, hvorfor de bor på øen. Ikke en eneste nævner sygehuset, siger Gunnar Lind Haase Svendsen, der har lavet undersøgelsen.
Han fortæller også, at når man spørger folk direkte om sygehuset er vigtigt, så siger 90 procent ja. Han advarer politikerne om at lukke for mange af de små sygehuse, fordi det kan give en massiv udvandring fra de små samfund.
Og 29 procent siger at de ligefrem vil overveje at FLYTTE hvis sygehuset lukker. Rapporten fra Syddansk Universitet offentliggøres i morgen.

15. april: Lys for beboerhus på Bjørnø.
Ideen om et nyt beboerhus på Bjørnø ud for Faaborg er kommet et stort skridt nærmere, efter at det nu er lykkedes for andelsforeningen af få så mange penge i kassen, at man er i stand til er erhverve en byggegrund. Man vil nu fortsætte med at søge fonde og ø-støtte så der bliver penge til selve opførelsen.
Det er er tanken, at medlemmerne af foreningen får førsteret til huset, men også andre øboer kan benytte det.
Huset skal bygges i samme stil som sælgeren af byggegrunden, en gårdejer, vil anvende i opførelsen af et nyt helårshus på grunden ved siden af, skriver Fyns Amts Avis.      

12. april: Livet på de sydfynske øer skal sættes under lup.
Mens beboerne på Strynø, Avernakø, Lyø, Bjørnø og Drejø bare bor på øerne og lige nu slubrer foråret i sig, vil "øhavsmuseerne" finde ud af hvad der er karakteristisk ved øbo-livet. Derfor har alle beboerne fra de fem øer fået tilsendt spørgeskemaer hvor man skal fortælle om uddannelse, vennekreds, transport, fastlandsbesøg, beskæftigelse, traditioner og livskvalitet. Undersøgelsen skal kortlægge, hvordan øbo-livet har formet sig på øerne gennem de sidste 50 år, og hvordan tilværelsen er  i dag.
Øhavsmuseerne, der er Faaborg Kulturhistoriske Museer, Svendborg Museum, Langelands Museum, Ærø Museum og Marstal Søfartsmuseum vil i næste måned tage på togt til de fem udvalgte øer og tage billeder og interviewe. 
Til næste år skal det hele munde ud i en udstilling der vil kunne opleves på øerne og på Øhavsmuseerne.

8. april: Der er gået helt ge´ i den på Avernakø.
Udover at Avernakø har en købmand, så har øen også "ø-biksen", hvor der sælges kunsthåndværk, gaver og håndarbejde. Men det nyeste skud på stammen er gårdbutikken "Gedemarked", hvor der kan købes alt indenfor gedeprodukter, hvoraf den største del er produceret på øen. Det være sig kød i forskellige udskæringer, oste, skind, mohairstrik, mv. Læs mere om butikkerne på www.avernak.dk

1. april: Færgen til Strynø får gennemsigtig bund.
Den lille og gamle færge der troligt pløjer Øhavet tyndt mellem Rudkøbing og Strynø skal ombygges. Det sker i forlængelse af, at Langeland Kommune - som modydelse for at give fortsat tilskud til driften - blandt andet kræver, at lejrskoleelever og andre børn kan rejse gratis til og fra øen, når de eksempelvis skal besøge Øhavets Smakkecenter.  
På den årlige generalforsamling i fredags på Strynø oplyste færgeselskabets bestyrelsesformand, at man - efter nogen modstand - nu går helhjertet ind i sagen: Man vil - som det første færgeselskab i Danmark - udstyre færgen med en gennemsigtig bund, så de folk, der tilbringer overfarten i salonen under bildækket får mulighed til at se ret ned på havbunden. Det er placeringen af salonen i bunden af skibet der gør projektet gennemførligt, sagde færgedirektøren i fredags.   
Selskabet har allerede fået Søfartsstyrelsens godkendelse, blot der lægges to lag plexiglas udenpå hinanden, sådan at der stadig er tale om en form for dobbeltsskrog. Går skibet på grund eller påsejler drivtømmer eller lignende synker det altså ikke.  
Udenfor Strynø ligger et dybere havvandsområde. Det var en sø i stenalderen og er man heldig kan man i dag se de træstammer der har stået langs bredden. Det er nogle af de ældste træer du kan se i dag i Danmark. Men den nye bundkonstruktion vil du opleve at sejle hen over en hel undersøisk skov. Færgen kan også - på særture - sejle ind på lavere vand, og når lyset slukkes i salonen vil du se en gammel stenalderboplads glider forbi på denne marine "widescreen"!
Allerede i forbindelse med det årlige dokning i slutningen af denne måned vil bunden blive udskiftet! 

Strynøfærgen har altid været kreativ i sine løsninger, bl.a med en is-skærer-maskine. 

Strynboen på lavt vand skal sejle hen over bopladser og gamle urskove...

30 marts: En løkke for Langeland
På et møde mellem Langelands borgmester, Knud Gether (Borgerlisten) og Lars Løkke Rasmussen kom der penge på bordet. Fra 2008 til 2011 kan kommunen se frem til et årligt særtilskud i millionklassen til den slunkne kommunekasse.
Det endelige beløb i den fire-årige udviklingskontrakt er endnu ikke fastlagt , men skal forhandles på plads inden sommerferien.
Ud over det årlige tilskud giver ministeren kommunen dispensation til uden penge, at kunne indgå i et offentligt-privat partnerskab. Det betyder, at langelænderne kan se frem til at sende deres børn i en nyopført skole i 2009, oplyser TV2 Fyn.

30. marts: A. P.Møllerfonden forærer Strynø en ny havn! 
"A. P. Møller fonden har valgt at imødekomme en millionansøgning, der nu sikrer at den misligholdte og faldefærdige havn kan genopstå og blive en af Øhavets mest spændende havne. 
Det er Strynø-sektionen af "Rudkøbing-Strynø Bådlaug" der i begyndelsen af december sendte en ansøgning om støtte til renovering, udvidelse og styrkelse af de maritime værdier" til fonden, hvis korrekte navn er "A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene formaal".
For blot 11 dage kørte to af Fondens repræsentanter fra Eksplanaden til P-pladsen på Rudkøbing Havn og tog til Strynø for at se de faktiske forhold på havnen. Landelands borgmester, Knud Gether, fik også tid til - i en meget presset mødekalender - at deltage i mødet på havnen, der jo er kommunalt ejet. Efter at repræsentanter fra bådlauget og Langelands Museum samen med borgmester Knud Gether og kommunalbestyrelsesmedlem Karl Møller Knudsen (S),  have vist havn og den nye Smakkecenter og øen frem, lagde fondens repræsentanter ikke skjul på, at de var imponerede. Dels over de mange initiativer øens beboere har sat i værk og skaffet penge til, dels over formidlingen af den maritime historie, der fremover vil foregå i samme øjeblik man ankommer i eget skib eller med færgen til øen og som yderligere styrkes i den nye natur- og kulturhistoriske formidling der åbner om to måneder i den nye udstillingshal på Øhavets Smakkecenter.  
Det er nu planen, at Langeland kommune gennemfører udvidelsen og renoveringen af havnen i et tæt samarbejde med Bådlauget.
- Det er helt fantastisk. Samtidig med at foråret når Strynø, lykkes det os at få Fonden til at fuldfinanciere vores ansøgning. Det havde vi ikke i vores vildeste fantasi drømt om ville ske, siger Poul Henrik Harritz fra Bådlauget.
- Vi var i tvivl om hvorvidt Fonden overhovedet ville støtte en kommunal havn og vi troede efter besøget på øen at der måske kunne blive tale om 2-3 millioner i støtte.
- Men nu bliver det muligt at få en noget større havn, med meget sikrere anløbsforhold, og det betyder meget for de ø-boer hvis skibe ligger året rundt i havnen. Samtidig vil vi undgå en marina-lignende havn. Det skal fortsat være en traditionel ø-havn, der - sammen med Grevebroen og de gamle anløbssteder hvor dampskibe, paketbåde og skonnerter i århundreder har anløbet Strynø - formidler den maritime historie, bl.a. ved en udstilling i den tidligere ventesal, der forøvrigt har været aflåst i flere år pga. af risiko for at falde gennem gulvet lige lukt ned i havnen, siger Poul Henrik Harritz.
Yderligere oplysninger - og ansøgningen, der beskriver projektet i detaljer - kan mailes ved at kontakte Poul Henrik Harritz  tlf. 2173 1213.

28.marts: Knivskarp afstemning om ø-repræsentanter på Faaborg-øer.
Det var fornuftigt at tælle de afgivne stemmer flere gange, da repræsentanter fra Avernakø, Lyø og Bjørnø i går skulle findes til Faaborg-Midtfyns Kommunes ø-udvalg. Det viste sig at på alle tre øer var blot én stemme afgørende for, hvem der blev valgt.
Fra Lyø fortsætter Rasmus Andersen som ø-udvalgsrepræsentant, mens Karsten M. Jørgensen blev nyvalgt. Det betød så et farvel til Bjarne Hansen.
På Avernakø, der også har to repræsentanter i ø-udvalget var det nyvalg til såvel Anne Marie Genster som Flemming Christensen - og dermed et farvel til Kirsten Konrad og Ole Klingenberg, skriver Fyens Stiftstidende i dag.
På Bjørnø er alt ved det gamle, da Kim Christensen fortsætter som øens enlige repræsentant i udvalget. 

28.marts: Langeland har håndklædet klar til at kaste i ringen.
Langeland Kommune er i så store økonomiske problemer, at politikere på øen er klar til at kaste ansvaret fra sig, hvis kommunen ikke får tilført flere penge fra staten.
I dag skal borgmester Knud Gether mødes med indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen - og her vil kravet være flere penge til øen, skriver flere medier.
Langeland har allerede sparet meget ved blandt andet skolelukninger - men alligevel er der et kæmpe hul i bugettet.
- Vi vil ikke lægge navn til flere besparelser end dem vi er i gang med, siger Knud Gether.
Kravet i morgen vil derfor være 35 millioner kroner ekstra i en årrække, samt at få en dispensation, så private kan financiere en række nødvendige byggerier.
Ellers er politikere på Langeland enige om, at staten må overtage ansvaret for kommunen.

22. marts: Fødevarepris gik Strynø forbi. 
Det blev ikke den strynesiske bæravler, John Sørensen, der løb af med årets initiativpris indenfor fødevarer. Prisen gik til  økologerne Randi og Jesper Adler fra Egebjerggård, Egebjerg ved Nykøbing Sjælland for deres initiativ med at etablere en moderne økologisk svinebedrift i stor skala.

22. marts: I dag får Strynø-frugtavler måske ministerpris
Om 3-4 timer afgøres det i Inidstirnes hus på Rådhuspladsen i københavn hvem der får priser og anerkendelse  fødevareministeren. En af de 31 kanidater kommer fra Strynø i Øhavet. Det er bæravler john sørensen, der er indstillet af Morten Priesholm fra Hadsten. I indstillingen hedder det:
" Jo hn Sørensen indstilles for at han i 2006 med stor dygtighed, økonomisk satsning og entusiasme har vist, at det kan lade sig gøre at skabe en moderne fødevarevirksomhed i et af de danske yderområder – på Strynø. 
Hans virksomhed Øhavet ApS har i 2006 udviklet en serie nye syltetøjsprodukter, der henvender sig til forbrugere, som efterspørger kvalitet, smagsoplevelser, identitet og sporbarhed."
Læs her på hjemmesiden i eftermiddag om Øhavet løber af med prisen. 

21. marts: Borgmester vil have bro til Langeland
Først skulle der bygges bro mellem Danmark og Fehmarn. Så skulle der være bro mellem Sjælland og Østjylland. Og i dag foreslår en tænketank, at der i en tunnel og lavbro skal køre superhurtige fra København til Århus - med stop på "Samsø Hovedbanegård" - og turen vil vare 25 minutter!! 
Fantasierne kulminerer måske i dag hvor  borgmester Stig Vestergaard fra Lolland Kommune mener, at man - i stedet for en bro mellem Kalundborg og Jylland - skal bruge pengene på en bro mellem Lolland og Langeland - hvis altså ikke den faste forbindelse over Femern Bælt bliver en realitet.
- Såfremt Femern Broen ikke bliver bygget, er det bedre at bygge en bro mellem Lolland og Langeland. Motorvejsstrækningen mellem Odense og Svendborg bliver helt færdig i 2009, og det vil derved være muligt at binde både Nordvest - og Sydøstdanmark sammen indenfor få timer, siger Stig Vestergaard til DR Nordvestsjælland onsdag morgen.  
Du kan læse om andre fantasifulde og skøre øhavsforbindelser HER.

19. marts: Færre fisk i Øhavet.
"Der er er blevet færre fisk i Det Sydfynske Øhav, hvis jeg skal sammenligne 1992 og i dag"
Det siger Vagn Gram, formand i Danmarks Amatørfiskerforening og også kaptajn i den lokale Faaborg amatørfiskerforening i anledning af den lokale forenings 25-årsjubilæum. 
"En del af årsagen er erhvervsfiskernes arbejde med trawl gennem årene . Erhvervsfiskerne gør ikke noget forkert, men det er et faktum, at trawlene nærmest efterlader et Sahara på bunden. Og hvis der ikke længere er bund med skjulesteder, går det ud over fødekæden - og fiskene forsvinder, siger Vagn Gram til Fyens Stiftstidende og han peger også på et andet problem:
" Det er de "lodrette huller", som det kendes fra Nørrefjord. Det område er stort set uden fisk. De lodrette huller er dannet i forbindelse med tidligere tiders sugning af ral, og nu virker området i og omkring hullerne nærmest giftige, fastslår den erfarne formand.

18. marts:  Lyø og Avernakøs færge skal være mindre.
Den kommende færge mellem Faaborg, Avernakø og Lyø bliver alligevel ikke så stor som alle havde håbet på. Faaborg-Midtfyn kommune har regnet på opgaven og en ny, større færge vil koste et sted mellem 70 og 75 millioner kroner, når udgiften til nye færgelejer tages med, skriver Fyens Stiftstidende i dag.  
Selv om arbejdsgruppen bag færgebyggeriet er blevet bedt om et udspil med en ny færge, lyder kravet, at den "nye" færge - ligesom det første projekt - skal have saloner ovenpå, og at der skal være plads til samme antal passagerer. Det oprindelige projekt gav plads til 19 biler eller to lastvognstog samt havde 100 indendørs pladser til passagerer og cirka 50 siddepladser på soldækket.

8. marts: Politiker vil låne penge til at sikre havnen på Strynø
Hvis det ikke lykkes for beboerne på Strynø at skaffe penge til renovering af den kommunale ø-havn så vil formanden for Udvalget for trafik, teknik og miljø i Langeland Kommune, Jørgen Nielsen (V) undersøge om det er muligt at låne penge til den nødvendige renovering.
Det sagde han i går til TV2-Fyn efter en omfattende journalistisk gennemgang af de mange mangler ved den eksisterende havn. Det blev bl..a. påvist hvordan den ene mole er så rådden at store sten kan falde uf fraden og i værst tænkelige tilfælde slå et badende barn  ihjel. 
Jørgen Nielsen fastslog gang på gang, at kommunen ikke har penge til renovering. Ja, dårligt nok penge til den daglige drift. Han sagde også, at egentlig burde staten støtte kommuner med småøer, men ellers må "vi undersøge om vi kan låne penge til det".  

4. marts: Klimaforandringer svære at forudse i Øhavet
Det internationale panel af klimaforskere er ikke i tvivl om hvad der vil ske i verdensoceanerne som konsekvens af vores udledning af drivhusgasser. Havet vil i 2100 være steget et sted mellem 18 og 59 cm. Men når vi taler om Fyn er det noget sværere at finde frem til hvad der vil ændre sig i vores egen (v)andegård. Det siger lederen af Dansk Klimacenter, Anne Mette Jørgensen, fra Danmarks Meteorologiske Institut.
- Det Sydfynske Øhav, og ikke mindst de mange småøer, gør det noget sværere at forudse konsekvenskerne. Her er det jo i høj grad strøm- og vindforhold, der ændrer vandstanden, siger klimaforskerne. Der vil oftere komme storme og de kan stuve vandet sammen og give oversvømmelser som i 1872, siger hun Fyns Amas Avis. 

2. marts: Lyø bliver en ø med vrinsk i!
Den kendte heste-hvisker Klaus Ferinand Hempfling har købt Sognefogedgården på Lyø og vil herfra afvikle en række af sine internationale heste-hvisker-kurser  skriver Fyns Amts Avis. God nok er det lidt upraktisk at skulle have hestetrailere med færgen, men det opvejes så rigeligt af naturen, roen og skønheden - og det middelalderlige aspekt siger Klaus Ferdinand. Kursisterne koncentrerer sig bedre  i sådanne omgivelser, hvisker manden til journalisten. 

28. februar: Nedbrud
DK-Hostmaster har fra i går aftes og til denne formiddag haft lukket sydforfyn.dk og de tilknyttede e-mail-adresser - angiveligt fordi en årlig opkrævning ikke skulle være blevet betalt!

 23. februar: Det blev Kasper og ikke Kenneth der blev årets førstehjælper
Den 18-årige Kasper Støttrup fra Thyholm reddede sidste sommer en ung mands liv, da et lyn slog ned midt under en fodboldkamp. To blev alvorligt såret, og Kasper ydede hurtigt førstehjælp til dem begge. Den ene stod desværre ikke til at redde, men Kaspers indsats reddede den andens liv.
Derfor fik Kasper 10.000 kroner i går af Dansk Røde Kors og blev årets førstehjælper. Det blev ikke "vores egen Kenneth" der fik pengene og prisen - selv om hans livreddende indsats på Strynø også er en fantastisk fortælling. Læs den her.

 22. februar: I dag afgøres det: Bliver "Kenneth Ko-skipper" årets førstehjælper?
Familien er netop nu på vej til København. 45-årige Kenneth Knudsen, kendt som skipper på ko-færgen "Yrsa" er sammen sin familie på vej til Dansk Røde Kors, hvor formanden vil udnævne årets førstehjælper. Kenneth er en af fire kandidater, takket være den indsats han gjorde i september sidste år, hvor han reddede en ø-bos liv.
Det var et pludseligt hjertestop der ramte ø-boen og fritidsfiskeren, så han sank om i det lave vand. Hurtigt fik Kenneth - sammen med sin far - hevet den døende på land og givet livreddende førstehjælp. At det tilmed lykkes af få en helikopter fra Søværnet til at flyve patienten til Odense på mindre ned 40 minutter var endnu et lykketræf, da helikopteren befandt sig over Ærø og kunne lande tæt ved ulykkesstedet.
Episoden viser hvor god en politisk beslutning det var at tilbyde førstehjælpskurser til samtlige danske småøer.
Der er fire personer indstillet til prisen.

19. februar: Flemming Walsted ny leder af Øhavets smakkecenter
Den 52-årige styrmand Flemming Walsted, Rudkøbing, skal nu nyde havudsigten fra Øhavets Smakkecenter på Strynø og ikke længere fra styrehuset på ø-færgen "Strynboen".
Bestyrelsen i Smakkecenteret har udnævnt Walsted til den kommende leder af centreret. Det sker i forlængelse af, at lederen gennem seks år, biolog Torben Bürgel Nielsen, har opsagt sin stilling pr. 31. maj.        
Flemming Walsted stammer fra den på Sydfyn kendte slægt der bl.a. ejer Walsteds bådeværft på Thurø. Flemming har i hele sit liv flirtet med havet. Han har som ung sejlet på forskellige lystbåde og blev i 1970-erne uddannet som bådebygger. Skoleskibet Danmark, forskellige bådværfter og mange års indsats i Norge - er sammen med erfaringer som fåreavler, politiker, scenograf og praktisk sejladserfaring - forudsætninger for et godt virke som centerleder på Øhavets Smakkecenter. 

19. februar: Præsterne forsvinder fra småøerne
Til juni, når præsten på Drejø stopper, er der kun 10 fastboende præster tilbage på de danske småøer - og i Øhavet kun to. Nemlig på Strynø og Avernakø. Lyøs præst forsvandt i 2006. Dermed er halvdelen af de fastboende præster på småøerne forsvundet på 25 år. 
Flere ø-præster frygter, at der om få år overhovedet ikke er fastboende præster på småøerne, skriver Kristeligt Dagblad i dag.
Jette Arp har været præst på halv tid i Drejø Sogn i fire år. Udover Drejø hører også Skarø og Hjortø med til sognet i Det Sydfynske Øhav. Indbyggertallet på de tre øer sniger sig dermed op på 118 personer.
Småøernes problem i forhold til fastboende præster er størrelsen.
I Svendborg Provsti, hvorunder Drejø Sogn hører, har de næstmindste sogne stadig over 1000 indbyggere, og i det største – Vor Frue Sogn – deles to præster om over 5000 folkekirkemedlemmer.
Derfor mener Kirkefondets generalsekretær, Kaj Bollmann, ikke, at det er rimeligt at sikre fastboende præster på øerne, når behovet i større bysogne er langt større.
Jette Arp gør opmærksom på, at hun ikke alene har været præst for øboerne, men også for ø-lejr-deltagere, sommerhusbeboere, endagsturister og en række andre, som søger middelalderkirken på den lille ø, men ellers ikke er regelmæssige kirkegængere.
Jette Arp og Bollmann kan godt blive enige om, at halvtidsansættelser eller ansættelser af præster med forskningsforpligtelser kunne være vejen frem på småøerne, men Knud Nielsen mener, at vejen frem er en anden.
– Præsterne skal bo på småøerne. Men en del af deres tid skal bruges på at hjælpe kollegerne i byerne, siger han.
Det er endnu uvist, om Drejø får lov at beholde en præst på øen, eller om sognet bliver det næste der mister præsten, skriver Kristeligt Dagblad.
En af de "sjældne" præster, provst Knud Nielsen i Rudkøbing Provsti bor på Strynø og siger til avisen, at intet vender folk så hurtigt fra kirkegang som en kirke uden præst.
- Præsterne skal bo på småøerne, men en del af deres tid skal bruges på at hjælpe kollegerne i byerne, siger Knud Nielsen. 

18. februar: Beboerne på småøerne er bekymrede for den fremtidige helikopterbetjening
I takt med at de små lægehelikoptere vinder indpas i Danmark er Sammenslutningen af Danske Småøer bange for, at det kan betyde at den nuværende betjening med forsvarets helikoptere vil blive forringet. 
De mindre lægehelikoptere kan nemlig ikke flyve når det er mørket og de kan heller ikke lande hvis der er stærk blæst. Det vil medføre, at de ikke kan betjene småøerne, når de har alvorligt syge der skal have lægehjælp. Forsvarets helikoptere kan derimod flyve hele året rundt - uanset vejr eller vind.
Folketingets Ø-kontaktudvalg er enig med Ø-sammenslutningen og de vil nu arbejde for at der ikke sker forringelser i akutberedskabet på småøerne.

15. februar: Gang i kandidaterne til kommunens ø-udvalg
Om få to uger skal hver af de tre øer, lyø, Avernakø og Bjørnø stille kandidatlister til det kommende Ø-udvalg under Faaborg-Midtfyn kommune. Kommunen har besluttet, at den gerne fortsat vil have et udvalg med to repræsentanter fra henholdsvis Lyø og Avernakø og én fra Bjørnø. Udvalgets første periode bliver fra 1. april til udgangen af 2009 og herefter følger den så den kommunale valgperiode på fire år.
"Problemet" ved valget er, at hver kandidat på Lyø og Avernakø skal have 25 stillere, på Bjørnø 15. Det er svært i en tid hvor befolkningstallet er raslet ned siden 1966, hvor antallet af stillede blev fastlagt.  Derfor ønsker Faaborg-Midtfyns borgmester Bo Andersen, at tallet nedjusteres.
Men det gælder ikke her og nu. På øerne er der stor interesse for at deltage, og meget tyder på at Avernakø stiller med to kandidater og Bjørnø med ikke færre end 3! Frist for opstilling er 27. februar og selve afstemningen bliver pr. brev.  

10. februar: Hjælp på vej til stormflodsramte småøer 
"Øerne er en så vigtig del af vores kulturskat. Dem lader vi ikke bare flyde over." Ordene kommer fra formanden for Folketingets "Ø-kontaktudvalg, der efter et møde i torsdags nu vil undersøge, om staten kan træde hjælpende til og bekoste udbedringer af de mange diger, der blev ødelagt under stormfloden den 1. november sidste år. Preben Rubiengaard (V) vil nu bede miljøministeren skabe et overblik over skaderne på de små øer, og dernæst skal transportministeren fortælle, hvad han mener kommunerne bør betale. Ø-udvalgets formand er dog indstillet på, at Staten skal betale hovedparten af udgifterne. Det radikale medlem af udvalget, Ole Glahn siger til Nyhedsavisen: "Vi skal være meget mere omsorgsfulde for de mennesker, der bor på øerne. De lever en tilværelse på trods af deres placering, og det er en del af vores kulturarv". 
Lad os håbe, at øerne får økonomisk støtte - og ikke blot drukner i velvilje!

10. februar: Strynø Havn - viljen er der - men ikke pengene
Medlem af Langeland kommunalbestyrelse, strynboen Karl Møller Knudsen (S) fik lovning på velvilje, men intet tilsagn om økonomisk støtte, da hans ønske om en renoveringsplan af de langelandske havne i forgårs blev drøftet på mødet i teknisk udvalg.
Formanden for udvalget, den tidligere borgmester i Trankeær Kommune, Jørgen Nielsen (V) vil nu finde ud af om det er muligt at få ekstern financiering så den forfaldne og farlige havn kan renoveres - men han udlod ikke at drille den tidligere Rudkøbing kommune, der for et år siden fik afslag på Mål2-støtte fra EU til istandsættelse af havnen, fordi selvsamme kommune ikke havde sikret egenfinanciering.

Foto af sydmolens yderside ved ekstremt lavvande, den 2.11.2006. Bemærk hvor tæret træet er. Netop her bader og leger børn og voksne i sommrhalvåret. Der skal intet til før pælen brække sammen og tunge sten i molen falder ud - og i værste fald slår et barn ihjel (foto: Poul Henrik Harritz).

7. februar: Snart slukker Faaborgs eneste fisker sin motor for sidste gang.
Det er ikke kun i Marstal det går skidt for fiskeriet. Snart er det slut med fiskekuttere i Faaborg Havn. Ni kuttere er sat til slag. Formanden, Steen Christensen mener at det er de nye reguleringer det ødelægger fremtiden. Nye regler tildeler kvoter til hver enkelt skib og ikke hver enkelt fisker. Hvis en fisker køber kuttere får han også lov til at fiske flere fisk. Det favoriserer store fiskekuttere. Torskekvoterne er også strammet og det går ud over de enkelte fiskeres mulighed for at hale torsk - og dermed penge - hjem.

6. februar: Marstals fiskere lukker og slukker...
Formanden for fiskerne i Marstal, Steen Jensen, har netop sendt et brev til fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) om det urimelige i den nye fartøjskvoteordning der trådte i kraft ved sidste årsskifte. Steen Jensen er uforstående overfor, at fiskere i Danmark behandles forskelligt. De nye regler gælder nemlig ikke for fiskere på de danske småøer - altså dem, der er mindre end Ærø, som for eksempel Årø, Sejerø, Fejø, Agersø og Omø. De har fået lov til at fiske torsk og brisling i modsætning til Ærøfiskerne.
"Jeg tror såmænd ikke, brevet ændrer på noget, men jeg vil gerne have svar på, hvorfor denne forskelsbehandling finder sted. Hvis der er en fornuftig grund, kan vi sikkert forstå den", siger Steen Jensen til Fyens Stiftstidende i dag.

5. februar: Øbo går efter topposterne indenfor økologien.
Det er sjældent, at beboere fra de danske øer markerer sig i internationale topposter eller bliver ledere af større foretagender og foreninger.
Men den 49-årige strynbo, Mette Meldgaard, er en undtagelse. I et års tid har hun været næstformand i den internationale økologiske sammenslutning, IFOAM, og har måtte skifte flere af øens månedlige fællesspisninger i forsamlingshuset ud med middage andre steder på Kloden. Mette Meldgaard, der har købt en gård på øen sammen med sin kæreste, er nu blandt kandidaterne til at afløse formanden for Økologisk Landforening Knud Erik Sørensen, der har bebudet sin afgang på årsmødet i næste måned. Bliver strynboen valgt, koster det cirka 100 ekstra udedage  om året.

4. februar: Brandudstyr til tre sydfynske øer.
I går blev Bjørnøs nye, moderne brandudstyr præsenteret. Det er konstrueret så det lige passer til den lille ø: Brandslukningsudstyr og vandtank er integreret i en firehjulstrukket motorcykel, da der ingen traktorer er på øen. Trygfonden har bevilget 260.000 til nyt brandudstyr til de tre Faaborg-øer Lyø, Avernakø og Bjørnø. Flere brandfogeder og beredskabschefer var - foruden repræsentanter for beboerforeningerne, Ø-sammenslutningen og TrygFonden - til stede ved den lille, festlige begivenhed i går.

31. januar: Øhavets Nationalpark rykker nærmere.
Miljøminister Connie Hedegaard har i dag fremsat en lov om danske nationalparker. Hun lægger afgørende vægt på lokalt engagement og lokal indflydelse.
"Nationalparkerne skal være områder med noget af vores fornemste natur og flotteste landskaber - områder der har national eller tilmed international betydning. Nationalparker skal gøre en forskel. Det er ikke nok at sætte et skilt op. Der skal ske en afgørende styrkelse af områdets naturværdier, bl.a. ved at skabe større sammenhængende naturområder og forbedre plejen af heder, overdrev m.v. Der vil samtidig kunne opnås en styrkelse af de kulturhistoriske værdier og mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser. Nationalparkerne skal være til glæde for både naturen og menneskene. Endelig kan nationalparker især i yderområder være med til at understøtte den lokale udvikling, f.eks. gennem øget turisme", siger miljøminister Connie Hedegaard (K).
Et bærende element i forslaget er den lokale indflydelse i de kommende nationalparker. Lokale borgere vil blive repræsenteret i nationalparkens bestyrelse. Alle de berørte kommuner får en fast plads i bestyrelsen, ligesom foreninger med plads i bestyrelsen så vidt muligt skal indstille medlemmer med lokal tilknytning. 
"Det er helt afgørende for regeringen, at der er en bred lokal opbakning til nationalparken. Der vil derfor ikke blive fremsat forslag om nationalparker uden de berørte kommuners tilslutning. Lokal opbakning er sammen med lokal indflydelse helt afgørende for at få en velfungerende nationalpark. Efter lovens vedtagelse vil jeg sammen med partier i Folketinget udvælge det eller de områder, som vi i første omgang vil foreslå skal være nationalparker. Og hvis vi er rigtigt dygtige er mit bud, at den første danske nationalpark vil være en realitet i 2008", siger miljøminister Connie Hedegaard (K).
På Ærø har man netop været uenige om hvorvidt det er lokal interesser der lyttes til. Men dangesn pressemeddelelse slår ministeren fast, at det er en af forudsætningerne for overhovedet at få en nationalpark.

30. januar: Om otte uger får Øhavets ynglefugle flere fristeder i Øhavet
Så sker det endelig! efter flere års forarbejde træder de nye reservater for ynglende fugle i kraft fra den 1. marts. Det fortæller Skov- og Naturstyrelsens fynske forpost i dag. I perioden fra 1. marts til 15. juli bliver en række strandenge og odder på de beboede øer og en række ubeboede holme omfattet af et forbud mod landgang. Det drejer sig om Hjortø hale, Odden, Mejlholm, store og Lille Egholm, nordlige del af strynø Kalv, Dejrø og Eskilsø. Læs mere om alle disse holme HER og hele forarbejdet med reservaterne kan du blive klogere på HER.   
Færdsel og fiskeri bliver forbudt i en bufferzone på 50 meter. Dog bliver erhvervsfiskeri samt fritidsfiskeri med garn og kroglinjer tilladt.
Alle de nye fristeder er skabt i forståelse med ejerne, og sammenlagt er det tale om en øgning af fuglereservaterne fra 56 ha. til 164 ha.   
vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun er overbevist om at den øgede naturbeskyttelse i de få forårs- og sommermåneder vil skabe bedre vilkår for fuglene og samtidigt bliver der stadig gode muligheder for rekreativ udnyttelse af Det sydfynske Øhav. 

26. januar: Pas bedre på Avernakøs natur
Den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening i Faaborg-Midtfyn Kommune vil ikke acceptere, at det hedengangne Fyns Amt gav en landmand på Avernakø lov til fortsat at dyrke jorden midt i et naturområde. Derfor har de bedt Naturklagenævnet se nærmere på amtets tilladelse.
Området, en eng ved nordvestkysten af Avernakø, var beskyttet mod opdyrkning gennem regler i naturbeskyttelsesloven, men det er den beskyttelse amtet har droppet. Naturfredningsforeningen har peget på, at det lille område fungerer som en korridor - en naturens færdselsvej mellem to andre, større naturområder. Det er nu op til Naturklagenævnet - naturens "Højesteret" - at træffe en endelig afgørelse i sagen. 

23. januar: Indenrigsministeren skal svare på ø-færgers fremtid i dag.
Der er risiko for at de nye kommuner sparer voldsomt på færgebetjeningen til de små danske øer, herunder de otte øer i Det Sydfynske Øhav, der er medlem af Sammenslutningen af danske småøer. Hidtil har Staten givet de berørte kommuner et øremærket tilskud, men nu kan pengene bruges til så meget andet end lige til at sikre en god færgesejlads mellem småøerne og fastlandet.
Nu vil formanden for Folketingets Økontaktudvalg, Preben Rudiengaard, have kigget kommunerne i kortene. Kun tre uger efter, at kommunerne har overtaget hele ansvaret for færgedriften.
- Alle kommuner har jo lavet budget for i år. Og derfor vil jeg stille et spørgsmål til indenrigsministeren, om han ikke vil se på kommunernes budgetter. For at kontrollere, at de bruger lige så mange penge på færgedriften i år, som de fik til det at staten sidste år, fortæller Preben Rudiengaard.
Og hvis kommunerne snyder på vægtskålen, så ser politikeren kun ét at gøre:
- Hvis kommunerne ikke lever op til deres ansvar, så må vi øremærke pengene igen. Så ødelægger vi lidt af det kommunale selvstyre, men livet er vigtigt på de små øer, og derfor gør vi det sådan, siger formanden for Folketingets Økontaktudvalg.
Preben Rudiengaard vil stille spørgsmålet til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen allerede i  dag.

23. januar:  Havet æder Bjørnø.
Også på øen Bjørnø syd for Faaborg har de sidste ugers blæsevejr og højvande været hårde for øen. Det skriver Fyns Amts Avis, der citerer TV2-Fyn. 
Henrik Kaag, der er ø-repræsentant på Bjørnø, er overrasket over hvor mange træer og buske der er væltet ud over skrænterne på øens sydvestkyst. Det er ikke kun stormfloden den 2. november der har ædt af Bjørnø og de andre sydfynske øer. Siden har vestenvind og højvande - hvad der i sig selv er ualmindeligt -  gnavet af diger og kyster over hele Øhavet. På Strynø er den offentlige vej til møllen på øens vestkyst eksempelvis i farezonen for at blive undermineret ved næste højvande og stærke vestlige vind.

21. januar: Ærøs politikere er lune på nationalparkideen. 
I denne uge besluttede kommunalpolitikerne på Ærø, at de vil henvende sig til de øvrige Øhavs-kommuner for at vurdere, hvordan holdningen er til en nationalpark i Øhavet. Selv Marstals  tidligere borgmester, Karsten Landro, var med på, at emnet bør tages op i SUS - der er det sydfynske udviklingssamarbejde kommunerne imellem. Han har ellers været inkarneret modstander af tanken om nationalpark fordi han "frygter at de grønne foreninger vil sætte sig for bordenden, så der ikke vil være plads til erhverv på øen året rundt", som han udtrykker det i Fyns Amts Avis.
Med det positive signal fra Ærø er ideen om nationalpark rykket nærmere. Det forlyder at flere politikere i de fire kommuner vil følge på på Ærøs henvendelse. Du kan læse mere om ideerne bag Øhavets Nationalpark på sydforfyn.dk´s omfattende nationalparksektion HER.   

20. januar: Farvel til Lyøs præst              

Sognepræst Anne-Lene Frederickson holder sin sidste prædiken i Lyø Kirke i morgen. Hun flytter med familien til Lolland. Der er afskedsreception på Damgården på søndag klokken 11.
Lyø kirke er noget speciel. Kirkegården er kuglerund. Og lad os håbe at Anne-Lene får en mere værdig afgang fra øen end det er overgået en tidligere præst. Han har af beboerne fået en særegen inskription på sin gravsten. Den fynske biskop er ikke umiddelbart sindet at genopslå stillingen som præst på Avernakø. Han vil først forholde sig til spørgsmålet når naboøen Avernakø skal have ny præst. Hvornår det skal ske ved inden andre end Avernakøs præst!  

20. januar: Naturprisen gik til Ærø
Det var fuldt fortjent, at det blev personerne bag "Ærø Naturpark", der torsdag løb af med sejren i "årets fynske naturven". De fire personer bag, Colette Havsten-Mikkelsen, Ingrid og Lars Dankvart og Peter Høj har opgivet at dyrke deres kuperede, meget smukke jorder mellem Ærøs højeste punkt og nordøstkysten. og de har i stedet ladet det indhegne og afgræsse, forsynet det med borde, bænke, tavler og foldere der giver gode muligheder for naturoplevelser i området.
I virkeligheden er det en stor provokation at lade jorden glide af af intensiv landbrugsdrift, men økonomisk og miljømæssigt er det meget værdifuldt. 
I si takketale sagde initiativtageren, Colette Havsten-Mikkelsen, at det var ikke mindst efter regeringsskiftet i 2001, der bragte venstre i Regeringen, at det gik op ad bakke for natur- og miljøindsatsen herhjemme. Den del af hendes tale undlod initiativtageren til Naturprisen, Fyns Amts Avis, dog at komme ind på i sin omfattende reportage i gårsdagens avis!

17. januar: Hvem får naturprisen i morgen?
I morgen afgøres det, hvem der får årets naturpris. Det sker, når Fyns Amts Avis lægger lokaler til udnævnelsen. 
I alt er der kommet 12 indstillinger. Dommerkomiteen er nået til enighed om at nominere følgende
fem:
Toni Reese Næsborg, Assens,
Erhardt Ecklon, Svendborg,
Fugleværnsfonden på Sydlangeland,
Collette Havsten-Mikkelsen m.fl., Ærø Naturpark, 
Majbritt Nielsen og Karl Kampp, Fårehavegård.

Det er tredje gang prisen uddeles. Tidligere modtagere har været Thorkild Isager, Svendborg og Henrik Staun , Tranekær.

15. januar: Trafikminister vil hjælpe Birkholm
Birkholm er - med sine sølle to meters højde -  en af de småøer, hvor øboerne ser ekstra godt efter i disse tiders vejrudsigter, hvor det næsten dagligt kuler op - med stærkt højvande eller ditto lavvande til følge. Gennem mange år har havdigerne været hårdt medtagne, men det er lykkedes at holde dem i rimelig stand, hvis beboerne da ikke har anlagt et nyt dige bag det gamle havdige. Endelig er det godt to kilometer og godt to meter høje bydige en ekstra sikkerhed.
Nu kommer selveste trafikminister Flemming Hansen måske Birkholm - og andre tilsvarede lave øer - til hjælp. Det skriver redaktør Johannes Balslev i det nyeste nummer af beboerbladet "Birkholm Tidender":  
"Mange vil vide, at man gennem sin forsikring betaler et bidrag til stormflodsskader, men erstatning kan kun udbetales ved skader på fast ejendom. Derimod har der ikke været hjælp at hente til udbedring af skader på eller reetablering af ødelagte diger.
Imidlertid forlyder det nu, at transportminister Flemming Hansen vil afsætte  midler til tilskud til digegenopretning. Der er dog tale om forsvindende små beløb, som kun kan dække en mindre brøkdel af udgifterne. På den anden side må man dog glæde sig over, at der er "gået hul på bylden". så vi kan gøre os håb om, at det vil blive almindeligt at udbetale støtte fremover – og forhåbentlig med større beløb."

14. januar: Øhavet har fået en ny ø
Så har Det Sydfynske Øhav fået en ny ø - så der er nu 56 i alt. Eller rettere sagt: var. I nat blev dæmningen til halvøen Helnæs på Sydvestfyn nemlig oversvømmet af havet - og dermed kunne kørevejen ikke anvendes. Flere medier oplyser her til morgen, at dæmningen er fyldt med håndboldstore sten, der først skal fjernes, før trafikken kan genoptages. Når det sker mister Helnæs dermed også sin korte men agtværdige status som ø, og må igen leve med kun at være halvø i fremtiden. 

10. januar: Nationalpark på Ærø? - naturligvis!, siger en lokal borgerliste.
Ærø Listen, der er en lokalliste med én repræsentant i øens kommunalbestyrelse, har etablering af en nationalpark øverst på ønskesedlen over den politik, som listen vil have gennemført. Det siger kommunalbestyrelsesmedlem Ebbe Kalnæs (tidligere folketingsmedlem for Centrumdemokraterne) til Fyns Amts Avis, og allerede den 17. januar vil han have de øvrige medlemmer i kommunalbestyrelsen til at nikke ja til arbejdet for at skabe en nationalpark.
Dermed bliver en årelang debat om Øhavets Nationalpark genoplivet. Ikke mindst på Ærø var modtanden mod en nationalpark bastant, og det var kun SF og øens nuværende borgmester Jørgen Otto Jørgensen der var positive for 4-5 år siden. 
I løbet af denne folketingssamling vil Regeringen pege på hvilke områder der bliver udnævnt til at være de første danske nationalparker. De bliver valgt blandt de områder, hvor stemningen for 3-4 år siden var langt mere positiv end i Øhavet, og hvor den daværende minister derfor valgte at lade dem selv finde ud af hvordan en nationalpark ville komme til at se ud, hvis de selv skulle bestemme.
Dengang røg Øhavet af i svinget. Det vil vi fortryde. Læs meget mere om planer om danske nationalparker og ikke mindst Øhavets Nationalpark her på hjemmesiden.

9. januar: Politikerne sætter ø-skole til salg.
Politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune besluttede på deres jomfrumøde i kommunalbestyrelsen i går at sætte den nedlagte skole på Avernakø til salg. Beslutningen blev taget på få minutter, skriver Fyens Stiftstidende i dag. Læs mere nedenfor under den "3. januar". 

5. januar: Kan de sydfynske borgmestre lære noget af det mørke Jyllands kolleger?
"sydforfyn.dk" beskrev i går (se nedenfor) hvordan nogle af Øhavets borgmestre reagerede på oplysningen om, at der i deres kommune findes sjældne dyr og planter som Danmark internationalt har forpligtet sig til at beskytte. I Jylland er man også opmærksom på udfordringen, men reagerer anderledes. Til "DK-nyt" udtaler formanden for miljøudvalget i Viborg, Inger Jakobsen:
- Det gør vi allerede. Og også den øvrige natur. I Viborg Kommune ved vi, at vi står over for en vigtig opgave med at beskytte damflagermusen og en række andre særligt beskyttede arter, og det er selvfølgelig en opgave, vi tager alvorligt, siger Inger Jakobsen.
- Allerede i august sidste år vedtog SLU (sammenlægningsudvalget) en vision for kommunen med vægt på blandt andet miljø og natur. Det er en del af visionen, at vi vil skabe en grøn kommune ved at værne om naturen. Så vi har længe haft fokus på opgaven.

4. januar: Sydfynske borgmestre skal passe på sårbar natur - men vil de gøre det?
De fire "nye" Øhavskommuner førstemænd får nu hovedopgaven med at tage hensyn til natur og miljø. Under de sidste års debat om kommunalreformen, der sprang ud i virkeligheden nytårsaften, har et af de væsentlige argumenter for ikke at nedlægge amterne været, at kommunerne ikke vil være i stand til at varetage naturbeskyttelsen som de ikke tidligere har haft ansvaret for.
Også i Det sydfynske Øhav er der sjældne arter som Danmark har forpligtet sig til at beskytte, fordi der er tale om internationalt enestående dyre- og planterarter. 
I Langeland Kommune er det tyndakset gøgeurt, kommunen skal sikre en gunstig bevaringsstatus for. 
I Svendborg Kommune den nok så omtalte hasselmus, i Faaborg-Midtfyn kommune skal man tage vare på den havørn, der med sin mage yngler ved Arreskov Sø, og på Ærø er det klokkefrøen og den grønbrogede tudse.
Langelands borgmester, Knud Gether, reagerer i dagens udgave af Fyens Stiftstidende:
- Jeg har aldrig hørt om den, lyder det med stort grin i telefonen fra ham. Men jeg vil love Stiftstidendes læsere, at jeg nu vil gå på jagt efter den tyndaksede gøgeurt med det største forstørrelsesglas jeg kan opdrive, lyder løftet fra borgmesteren på den lange ø.
- Om jeg skal søge nord eller syd på har jeg ingen fornemmelse af, så måske skal jeg ringe til ministeren eller til Skov- og Naturstyrelsen for at få lidt hjælp, tilføjer han.
I Svendborg siger borgmester Lars Erik Hornemann: 
- Jo, det var selvfølgelig den lille hasselmus, som jo om noget dyr har fået en opmærksomhed med egen faunapassage til millioner af kroner. Alligevel tror jeg ikke, at den skal opgraderes til kommune-æresdyret. Det er jo er jo et sky lille dyr, der er mest aktiv om natten. Og det er vi ikke i Svendborg, siger Lars Erik Hornemann, der heller ikke selv har set den lille mus, der angiveligt skal leve i Kirkebyskovene nord for Svendborg, hvor den nye motorvej om nogle år vil drøne igennem.
Man kan godt frygte, når man hører borgmestrenes omtale af de internationalt vigtige arter, hvorvidt de overhovedet vil gøre noget for naturen. Den virker dem noget fremmed...

3. januar: Nu skal Avernakø gamle skole sælges
Meget tyder på, at den nye Faaborg-Midtfyn Kommune nu vil agere og sælge den gamle skole på Avernakø.  Fyens Stiftstidende skriver i dagens avis, at sagen i går blev behandlet på den lukkedel del af mødet i økonomiudvalget. 
Skolen på Avernakø blev lukket, da eleverne blev samlet på Lyø Skole for år tilbage. Siden har beboerne på den nu skoleløse ø kæmpet for at få råderet over en del af skolen, og det er lykkedes. Borgmester Bo Andersen bekræfter til avisen, at man fortsat vil arbejde for, at beboerne får brugsret til denne del af skolen mod til gengæld at stå for vedligeholdelsen. 
Det er lejeren på skolen gennem tyve år, der nu har opsagt sit lejemål, og dermed baner vejen for et salg af bygningerne, der alle trænger til en kærlig hånd. 

3. januar: Borgmester var helst fri for at få foræret en kofærge.
Uret havde dårligt passeret midnat nytårsaften, for den nye borgmester for hele Langeland kommune endnu engang udtalte til pressen, at han helst havde været fri for at få den få år gamle ko-færge "Yrsa" overdraget. Knud Gether mener, at den årlige udgift på 250.000 kroner kan anvendes andre steder til mere gavn. Han vil dog indkalde de nye Ø-kommuner (Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø) til et møde hvor det skal drøftes om man skal samarbejde om Yrsas drift - også økonomisk. 
Til ugeavisen "Ø-boen" udtaler Langelands kommunaldirektør Jørgen Christiansen, at han ikke mener, at Langeland benytter færgen så meget.     
Det er nu ikke sandt. Sydforfyn.dk kan oplyse, at netop Langeland er den kommune der bruger ko-færgen allermest, da holmene Strynø Kalv, Bredholm og Vogterholm hvert år har nytte af Yrsas transport af får og lam til sommergræsning disse steder.
Det er en god ide at få fastlagt behovet for Yrsa. For der er et behov. Det er nu kommunernes opgave at stå for den naturpleje som Fyns Amt i sin tids forestod. Faktisk har kommunerne en forpligtelse til at sikre naturpleje af internationalt beskyttet natur - og den opgave kan ingen kommune undslå sig for. Derfor er det en god ide at finde sammen på tværs i Øhavet for at sikre en ordentlig naturpleje. 

2. Januar: Rekordår for hjemmesiden "sydforfyn.dk"
Ikke færre end 126.659 besøg fik hjemmesiden i løbet af 2006. De klikkede sammenlagt 568.706 gange. Sammenlagt varede besøgene i alt 156 døgn. 
Siden hjemmesidens start i 2002 har det ene år været en større succes end det foregående. Ialt har der været 344.941 besøg viser hjemmesidens statistik.
63 personer er tilmeldt nyhedslisten og bliver informeret pr. mail om nyheder på hjemmesiden. Det er også en jævn stigning. I 2006 blev der lagt 111 nyhedsomtaler ind på hjemmesidens nyhedsdel. Du kan ovenfor klikke dig ind på tidligere års nyheder.

Tilbage til startside