Nyheder 2006
Grønne nyheder fra Det Sydfynske Øhav. 
Se også nyheder fra:   2001    2002    2003  2004  2005
Tilbage til startside

27. december: Julegaven til birkholmerne: Ny postbådsfører.
I anden omgang lykkedes det at få ansat en postbådsfører til at betjene den nye postbåd, der sejler mellem Birkholm og Marstal. Eller rettere sagt: for fremtiden bliver det mellem Marstal på Ærø og Birkholm. Det er nemlig ikke lykkedes at få den kommende postbådsfører til at leje sig ind på øen, så postbåden kunne få hjemhavn på den lille ø, hvor de fastboende gerne så båden ligge, så den hurtigt kunne afgå i forbindelse med akut sygdom og ulykker. 
Postbåden har været færdig i flere måneder og den tidligere skipper har forlænget sin ansættelse så den rette ansøger kunne findes. I første runde søgte to stillingen, men den ene krævede flere penge for arbejdet end Ærø Kommune ville give - og den anden havde ikke de nødvendige papirer i orden. I anden omgang søgte en enkelt - og han træder ombord på skibet når 2007 skydes ind.

22. december: Sydforfyn ønsker glædelig jul og godt nytår til alle i og udenfor Øhavet.
 
"Sydforfyn.dk"s redaktion bor på Strynø og glæder sig over alle de initiativer der sker overalt i Øhavet. 2006 har atter været et år hvor det til fulde er bevist, at vælger folk at flytte til en lille ø, er der en mening med det. Det er derfor det syder og bobler af nye initiativer og gåpåmod på alle øerne syd for Fyn.
Det nyeste eksempel er tekstildesigner Marianne Dam Larsen,  der er flyttet med sin familie fra Drejø til Strynø. Og Strynø er nu også base for Mariannes designvirksomhed. Hvis du besøger hendes hjemmeside på http://www.textildesign.dk/, så vil du se, at øboerne også har mulighed for at være helt foran.
Øhavets mange skønne kvinder stiller gerne op som modeller for Mariannes flotte kreationer - som det ses på billedet - "woman on a tractor!"
Hvem står for "Women in Waders" til næste år?

11. december: Drengenes årlige nytårsspisning på Drejø.
Det kan godt være, at det er svært at få fastboende til Drejø. Men helt galt er det ikke. I dene måneds udgave af Drejø-posten bydes der således velkommen til to husstande der slår sig fast ned på øen.
Og Drejø er festernes ø. I samme nummer inviterer "Mamafiaen"  til "Kvindernes julefrokost" på lørdag. Det er femte år i træk og kvinderne går i krig fra kl. 13.00. Efter fire timers palaver åbnes dørene så for mænd, der måtte have mod til at invitere sig selv ind.
Mændene skan også vente til "Drengenes Årlige Nytårsspisning" den 27. januar kl. 13 - "til vi slutter" varer festen og som drengene så forsigtigt skriver: "Piger er velkomne til at forsøge afhentning efter kl. 17.00".    

4.december: Det Radikale Venstre foreslår en "småø-minister".
Danmark bør have én minister med ansvar for landdistrikter og småøer, mener Det Radikale Venstre.
I dag er området splittet op mellem flere ministerier, og det går ud over befolkningen på landet og på de små øer.
"Vi ser jo, at landdistrikterne systematisk mister service. Der skal en indsats til", siger de radikales landbrugsordfører Ole Glahn til DR-Radio midt og Vest..
En masse mennesker efterspørger kvaliteterne på landet, den friske luft, de lave huspriser og muligheden for at holde lidt dyr.
"I det lys er det absurd, at vi ser mange landsbyer forfalde, fordi der ikke er en samlet plan", siger den radikale ordfører.
Men fødevareminister Hans Christian Schmidt afviser kritikken.
"Jeg har overblikket og vi laver nu den største satsning på landdistrikterne nogensinde", siger han til den midt- og vestjyske regionale DR-station.
Men Ole Glahn fastholder imidlertid at der mangler en samlet plan.
"Det er blevet sådan lidt julemandsagtigt hvad man støtter og ikke støtter", mener den radikale ordfører.
Sydforfyn.dk kan tilføje, at såfremt Danmark får en minister for små-øerne bør ministeriet selvfølgelig placeres på det sted hvor der er flest småøer, nemlig i Det Sydfynske Øhav!

3. december: Tre sydfynske øer fik uventet julegave
De tre små øer, Bjørnø, Lyø og Avernakø i Det Sydfynske Øhav, får noget af en julegave. Det er TrygFonden der har givet øerne godt 260.000 kroner til indkøb af tre sæt helt nyt brandslukningsudstyr.
- Jeg hoppede en halv meter op i luften, da jeg åbnede brevet. Det betyder virkelig en stor tryghed for os herover på øerne, siger Henrik Kelm, til dagens udgave af Fyens Stiftstidende. Han er brandfoged på den billøse Bjørnø, hvor der bor 25 voksne og 13 børn.
Bjørnø får en firhjulstrukket motorcykel, med et højtryksbrandslukningsanlæg med en vandtank indbygget i anlægget.
I dag er Bjørnøboernes eneste brandslukningsmulighed at lægge slanger i havet og pumpe vand op til ildebranden, men det tager dels lang tid og kræver dels mange hænder.
Med det ny anlæg kan blot to-tre mand være i gang med at slukke en brand i løbet af fem minutter.
Lyø og Avernakø får hver et mobilt højtryksbrandslukningsanlæg, som kan monteres på en trailer eller i en bil, skriver avisen

1. december: De æder og drikker på øerne...
Så er der taget hul på december. En farlig måned for dit helbred. Men det afholder givetvis ikke ø-boerne på de små, beboede øer syd for Fyn i at æde og drikke som vanligt. Det bliver faktisk værre og værre kan redaktøren af denne hjemmeside afsløre, efter at have taget en sejltur i efteråret til Lyø, Avernakø, Bjørnø, Drejø og Skarø.
Stort set på alle øerne er der fællesspisning en gang om måneden. Her kan alle der har lyst, og læst indbydelsen på øens opslagstavle eller i beboerbladet, tilmelde sig en fælles spisning. På Lyø er det kromutter der tager initiativet. På Bjørnø foregår det privat og så må dagligstuer og andre rum ryddes for at give plads til de tilmeldte beboere. På Skarø lægger forsamlingshuset plads til og det samme sker på Drejø. 
Ikke mindst for småbørnsfamilier er der stor opbakning til fællesspisningen. På Strynø spiser man sammen cirka en gang om måneden og i oktober var ikke færre end 98 af øens 210 beboere mødt op. På Strynø sluttes spiserriet og drikkeriet af med filmforevisning. Velbekomme!

26. november: Så fanges der igen harer i Det Sydfynske Øhav.
I 12 år har den traditionelle harefangst i Øhavet været forbudt. Det skyldes, at Skov- og Naturstyrelsen mener, at de indfangne harer har været brugt til skydeobjekter på de steder hvor de blev udsat, og at harerne kunne lide unødigt under transporten fra den ø hvor de blev fanget til udsætningstedet.
Men i de sidste år har nettene og transportkasserne igen været ude i solen efter mange års ophold på forsamlingshusenes lofter.
Der er blevet fanget harer på Lyø, der er sat ud på Dejrø og for et år siden var det så medlemmer af jagtklubben på Store Egholm, der lånte grejet for at fange harer på Dejrø, den smukke, ubeboede ø, der ligger lige uden for Ærøskøbing. På Store Egholm er harebestanden faldet gennem de sidste ti år. Hvor man for en halv snes år siden kunne skyde op til 30 harer i løbet af sæsonen, har tallet nærmet sig nul. Derfor mente jagtklubben, at forudsætningerne for en dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen var til stede. En sådan giver vildtforvaltningskonsulenten nemlig, hvis en isoleret harebestand er i fare for at blive udryddet. Den eneste måde at få harerne tilbage på, er ved at fange dem et andet sted og så sætte dem ud på Store Egholm.
Derfor blev der en smuk efterårsdag fanget harer på Dejrø. Tilladelsen omfattede fangst af maksimalt 30 harer, der i sæt af to hunner og en han skulle sættes ud på Store Egholm. Det skriver "Jæger" der er medlemsblad for Danmarks Jægerforbund. 
Indfangningen på Dejrø bar præg af, at der ikke er så mange øhavs-folk tilbage fra den tid, hvor enhver kunne betjene de net, der bruges til fangsten. Men lidt besvær - harerne er meget kloge - og hurtige! - lykkes det dog at fange 12 harer, der straks blev sejlet til Store Egholm, hvor de nysgerrigt og forsigtigt tog deres nye rige i øjesyn. Derefter sejlede jægerne til den nærliggende Birkholm for at aflevere det grej de havde lånt der. 
Siden har Store Egholm været plaget af det gigantiske højvande der natten mellem den 1. og 2. november ramte hele Øhavet med vandstandsstigning til næsten to meter over normalt vande. Spørgsmålet er, om der overhovedet er harer tilbage på Store Egholm. 

Læs mere om harefangsten her. Du kan nyde en fotoreportage fra fordums storhedstid hvad angår harefangster på Birkholm, du kan læse om harefangst gennem tiderne på Øhavets øer og du også finde oplysninger om forbuddet mod harefangst.   

19. november: Fyns Amt vil nu undersøge om flyvepladsen på Drejø er ulovligt anlagt.
Fyns Amt vil have klarlagt om den flyveplads der er blevet anlagt på Drejø har papirerne i orden. Det er Johannes Madsen, der ejer flere huse på øen, der har anlagt pladsen ganske få meter fra havet.
Amtet vil klarlægge om anlæg af en sådan plads er i overensstemmelse med strandbeskyttelseslinje på 300 meter, der håndhæves hårdt. Det er også et spørgsmål om er er givet zonetilladelse til pladsen, der benyttes mere og mere, oplyser ejeren i det sidste nummer af Drejø-Posten.
Hele Drejø er såvel fuglebeskyttelses-, ramsar- og habitatområde. Den internationale beskyttelse skyldes blandt andet at rørhøgen yngler i området og ganske tæt på flyvepladsen. Rørhøgen er dog imidlertid forsvundet samtidigt med, at pladsen blev etableret. 
Efter hvad sydforfyn.dk erfarer, er lokale badegæster der benytter en af Drejøs bedste badestrande lige vest for landingsbanen, flere gange blevet nervøse når fly letter og flyver få meter over hovederne på voksne og børn. 
Hvis amter ikke når af afgøre sagen inden nytår overgår den til det nye, statslige miljøcenter i Odense, der kommer til at ligge på - Amtsgården!

15. november: Lyse tider for Drejøs køb- og kromand
Til nytår begynder en ny forpagter på Drejø, når Anne-Birgitte Eluz flytter til øen sammen med sin israelske mand. Anne-Birgitte går ikke i land på en for hende jomfruelig ø. Hendes forældre har fritidshus på øen, og hun har selv tilbragt mange barndomsoplevelser på Drejø. 
Det er tanken at købmandsbutikkens åbningstider skal udvides og kroen skal være åben hele året.
Bliver forpagtningen en succes vil Drejø helt sikkert blive en endnu dejligere ø - midt i Øhavet. Det er for øvrigt allerede nu muligt at booke sig ind på kroen. Arrangementer kan aftales med det kommende forpagterpar via mailadressen: scoop1@bezegint.net.  
Du kan læse hele føljetonen om købmanden og kroen på Drejø her, her, her - og her!

14. november: Kuk med at komme til pillerne...
Det nye smarte system, hvor en læge i Faaborg kan låse op for medicinskabe på Lyø og Avernakø, virker ikke. Det skulle ellers være sådan, at alene en læge - ved hjælp af moderne elektronik - er i stand til at låse op for de medicindepoter på de to øer, der indeholder farlig og stærk medicin. Læs mere om ideen og forberedelsen her og her.
Men det er slet ikke muligt at få skabet på Avernakø låst op. På Lyø kører det hele som smurt, skriver Fyens Stiftstidende i dag.
Projektet har kørt i tre måneder som en indkøringsperiode. Der har ikke - for alvor - været behov for at komme ind til medicinen endnu.

13. november: Lederen af Øhavets Smakkecenter siger op.
Lederen af Øhavets Smakkecenter gennem mere end seks år, Torben Bürgel Nielsen har valgt at søge nye udfordringer, når Smakkecentrets nye museum og aktivitetscenter er færdigbygget i 1. halvår af 2007.
Dermed forsvinder en meget synlig og engageret leder, der er blevet kendt ud over hele Det Sydfynske Øhav. Torben Nielsen har skabt muligheden for den store udvidelse af centeret der sker i disse måneder og netop færdiggørelsen af dette store projekt har han valgt som en anledning til at stoppe i det job, der har taget næsten al hans tid.    
Det var ham, der tog initiativ til græsningsprojektet med ø-lam, hvor Smakkecenteret driver kreaturfærgen Yrsa, ligesom centeret er udvidet med en havkajakafdeling og nye kursusaktiviteter. 
- Jeg har brugt megen energi på Smakkecentret de sidste år, og når den mangeårige drøm om et nybygget museums- og aktivitetscenter står færdigt i den nærmeste fremtid, har jeg opnået, hvad jeg blev ansat til. Nu må nye folk tage over og drive fremtidens Smakkecenter på Strynø videre, siger Torben Bürgel Nielsen.

7. november: En (halv) ø til salg i Øhavet - til fuld pris! 
Den naturskønne ø Svelmø øst for Faaborg, er annonceret til salg. Det er den vestlige del af Store Svelmø der nu forsøges solgt - til en lettere overpris: 10,5 millioner. Der er hus på ejendommen, men det kræver renovering før indflytning, oplyser ejendomsmægleren.
Svelmø har i årtier været ejet af den legendariske Otto Hansen. Det var en karismatisk københavner der i en moden alder flyttede til øen, som han passede og plejede gennem mange år. Helt alene, for Otto Hansen var ungkarl, men en gang om året iførte han sig rejsedress og tog på togt i det Caribiske Hav eller andre eksotiske steder. Den 15.12. 1993 blev han fundet død i sin traktor i fladvandet mellem Fyn og Svelmø. Han havde været på indkøb og døde på vej hjem til sin ø.
Staten var interesseret i at købe øen, da den blev udbudt til salg, men desværre lykkedes det ikke at sikre den landskabeligt meget smukke og biologisk meget rige ø til glæde for alle.
Ejeren af den østlige del af Svelmø bebor øen og der har gennem årene været konfrontationer mellem besøgende, der helt lovligt vadede gennem fladvandet til og fra øen og som derefter har mødt en meget aggressiv ejer, der har forsøgt at smide gæsterne væk. 
"sydforfyn.dk"  så gerne, at det offentlige købte den halvdel af øen, der nu er til salg. Så kunne venlighed, åbenhed og naturbeskyttelse gå hånd hånd for fremtiden - og på sigt ville det være endnu skønnere, om Staten fik lejlighed til at erhverve hele øen.

5. november: Ny ø-færge på vej til Avernakø og Lyø
Forleden aften blev forslaget om en ny ø-færge til ruten mellem Faaborg og Avernakø/Lyø præsenteret på et borgermøde på Avernakø.
Færgen bliver væsentligt større end den utilsvarende, nuværende færge. Generelt var der stor opbakning til projektet. Enkelte frygtede dog, at en større færge med plads til flere biler vil medføre så mange flere turister til øerne, at det vil gå ud over ø-miljøet og naturen. Faaborg-Midtfyn kommuner arbejder videre med projektet. 

2. november: Værste højvande i mands minde. Klimaforandringer - eller tilfældigheder?
 I hvert fald har Øhavet været ramt af kuling med vindstød af stormstyrke fra vest (se nedenfor under 27. oktober) og efterfølgende af kuling fra nord. Når først havvandet i Østersøen blæses mod øst og vinden derefter går i nord betyder det, at vandmasserne på vej tilbage fra den østlige del af Østersøen støder sammen med det vand der af nordenvinden presses ned gennem Kattegat og bælterne - og så går det galt i den sydlige del af Danmark. 
Højvandet, der først var varslet klokken 14.30 i går eftermiddags, kulminerede ved midnatstide. Da var hele Strynø Havn oversvømmet og vandet har været omkring 1,60 - 1,70 meter over daglig vande. Strømmen kortsluttede og der var jævnligt besøg på havnen for at surre både, så de ikke gled ind på molerne. Såvel på den sydlige del af øen som på den  nordvestlige del har bølger stået helt op til digerne og saltvand er løbet ind over dem på markerne (der ligger hen i græs).
På Birkholm var det kun få centimeter der forhindrede, at havet løb ind over kystdiget. Skulle det være sket, er der heldigvis et højere dige omkring Birkholm By. På den nordlige del af øen løb vand ind på de tidligere marker, måske på grund af et dræn der ikke var lukket, så havet kunne presse sig ind. Også på Birkholm stod hele havnen under vand. Lokale beboere mener, at vandet har været 1,70 meter over normalt.  Nolge kreaturer blev flyttet op på en højere del af øen, da varslet om højvande blev udsendt.
På Store Egholm var hele øen enten oversvømmet eller bølger løb ind over de højeste partier. Det stod højt omkring de frem jagt- og fritidshytter der er på øen. Dagen før havde ærøboere hentet de sidste får og lam - og det var jo heldigt.  
Der er ikke i de sidste 50 år konstateret et så højt højvand, oplyser flere til sydforfyn.dk.
Og i dag: Helt stille, sol og de første sangsvaner er ankommet - foruden de ænder der allerede har lagt sig ind i de "nye" søer indenfor digerne!
Læs også om Stormfloden i 1872, der var alle "stormfloders moder" i det sydlige Danmark. 

28. oktober: Kraftigt iltsvind i Det Sydfynske Øhav.
De danske medier og journalister gider ikke skrive den samme historie år efter år. Bortset fra Statsministerens åbningstale, Hoffets baller, hubertusjagt og den slags.
Men faktum er desværre, at selv om vi er i oktober, er der et stort iltsvind i disse dage. I en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, offentliggjort i går, kan man læse:
"I det sydlige Lillebælt var udbredelsen af iltsvind og kraftigt iltsvind faldet lidt midt i oktober, men ilten var stort set opbrugt ved bunden i Åbenrå Fjord og Flensborg Fjord, og der var svovlbrinte i bundvandet i Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav. I det sydlige Bælthav har blæsten i begyndelsen af oktober forbedret iltforholdene i Kiel Bugt og Mecklenburg Bugt, og det kraftige iltsvind i september er nu afløst af et mindre omfattende iltsvind."
Og hvad skal vi så gøre ved det? Selvfølgelig kræve et landbrug i Danmark der dyrkes mere naturnært og med bedre styr på overskudsgødningen.

27. oktober: Stormende kuling over Øhavet.
Mens disse linjer skriver kulminerer årets første efterårsstorm i Det Sydfynske Øhav. På Omø Fyr, der er eksponeret for vestlige vinde måles nu 21 sekundmeter, den tredjehøjeste måling i Danmark lige nu. Det svarer til  "stormende kuling", hvor store grene knækker og tagsten blæser ned. På havet er bølgerne så høje, at de brækker, og skum kan nedsætte sigtbarheden.  I januar 2005 var der storm i Øhavet. Du kan se billeder fra Strynø her. 

24. oktober: Øhavets kofærge "Yrsa" er en dårlig forretning - økonomisk set.
Det er ikke alle gaver, man er lige glade for...og måske især ikke, hvis de ligefrem koster én penge.
Det er tilfældet for den nye Langeland Kommune, der 1. januar får overdraget kofærgen "Yrsa" af Fyns Amt. En gave, der ikke ligefrem vækker begejstring eftersom Yrsa giver et driftsunderskud på små 250.000 kroner om året.
-Som amt har vi jo været forpligtet til at sørge for, at øer og holme i det sydfynske øhav bliver afgræsset af kreaturer - for at sikre plante- og fuglelivet på de bevaringsværdige strandenge, fortæller sektionsleder i Fyns Amt, Poul Damgaard.
Derfor har amtet - med støtte fra EU - investeret i prammen "Yrsa", der årligt fragter 6-700 dyr på græs på 10-15 øer i det sydfynske øhav. Fra nytår er Yrsa så overdraget til Langeland Kommune.
- Det er jo altid dejligt at få en gave, men en, der giver et underskud på en kvart million kroner, er jo ikke særlig rart, sagde storkommunens kommende borgmester Knud Gether til Radio Fyn i søndags.
- De kommuner, der bruger Yrsa mest, må være med til at betale. Det er Ærø, Fåborg Midtfyn og Svendborg kommuner - og dem må vi til at have en dialog med, siger Knud Gether.
Prammen Yrsa hører hjemme under Øhavets Smakkecenter på Strynø, og du kan læse alt om færgen HER.

24. oktober: Fylla er havnet i endnu et sø-slag
Skonnerten "Fylla"s fremtid er atter uafklaret. Da Odense Kommune for nylig løb af med sejren og fik skibet placeret i Odense Havn, mødte det - som før - modstand på Sydfyn. I går mødtes borgmesteren fra Ærø med kolleger fra Svendborg og Faaborg-Midtfyn kommuner - og nu vil de tre herrer igen gøre  et forsøg på at få skibet til Det Sydfynske Øhav. De vil sikre fortsat af afsætte en million kroner årligt til "Fylla".  Amtet afgør i begyndelsen af november "Fylla"s skæbne. Besætningen på skibet ønsker en placering i Odense. Læs mere om sagen HER.

17. oktober: Økonomisk hjælpe på vej til færgefarten på småøerne.
Dansk Folkeparti vil afsætte penge på finansloven til forbedringer af færgefarten til danske småøer. Det vil ikke mindst gavne Det Sydfynske Øhav, der med otte medlemsøer i Ø-sammenslutningen har landets tætteste koncentration af øer.
Dansk Folkepartis ø-ordfører, Mia Falkenberg, vil nuforsøge at få afsat et millionbeløb på finansloven til at forbedre færgefarten til danske småøer.
- Det er af helt afgørende vigtighed for småøernes overlevelse, at livlinerne til fastlandet er intakte. Desværre har vi over de senere år i visse kommuner konstateret en manglende interesse i at opretholde en rimelig færgefart til de små øer, og det er den interesse vi nu vil styrke ved at afsætte ekstra midler til færgefarten på finansloven, siger Mia Falkenberg.

12. oktober: Miljøministerens sidste kampagne - i tæt samarbejde med Strynø-virksomhed.
Når miljøministeren i formiddag i Folketinget sætter sin miljøpolitiske redegørelse til debat, vil hun blandt andet nævne en natursynsdebat hun sætter  i gang kl. 12.00 i dag på hjemmesiden: www.minbedstenaturoplevelse.dk.
Ideen til den debat, er et eksempel på Regeringens ønsker om at fremme partnerskaber mellem Stat, organisationer, virksomheder og private. Connie Hedegaard har indledt et partnerskab mellem sit miljøministerium og det lille firma "Naturbureauet.dk", der hører hjemme på Strynø og som ejes af denne hjemmesides redaktør.
- I en tid hvor der snakkes meget om kulturkanon og andet, kom jeg til at tænke på, at vi faktisk burde fortælle danskerne om vores lands allersmukkeste natur. Den natur, som enhver dansker bør opleve med sine børn. Den ide lyttede miljøministeren til, og siden har vi på et møde aftalt kampagnen. Ingen af os bruger ordet "kanon", for det kan vi ikke li´. 
Selv siger ministeren til dagens udgave af Berlingske Tidende: 
- Den gode oplevelse behøver ikke være ret langt væk. Vi tager Verden rundt for at få oplevelser og glemmer måske de store oplevelser, vores egen natur kan gives os. Med den ny hjemmeside vil vi synliggøre mulighederne,« siger Connie Hedegaard.
Udover at opfordre danskerne til at fortælle om deres bedste naturoplevelser indeholder partnerskabet også udgivelse af en bog om Danmarks prægtigste natur. Den bog skrives på Strynø af Naturbureauet. 
Yderligere oplysninger: Poul Henrik Harritz, Naturbureauet, tlf. 2173 1213.

10. oktober: ANNONCE: Trænger du til hav og frisk luft? Bliv skipper på Birkholms nye postbåd
Om få uger er der fest på Brikholm. Da bliver den nye postbåd indviet. Den tidligere postbådsfører har valgt at gå på efterløn, og derfor søger Ærø Kommune en ny bådfører, der vil overtage den eksisterende besejlingsaftale for perioden 1. december 2006 - 31. december 2008. Der skal tages hensyn til, at postbåden er ny og der skal sikres mulighed for at den - udover farten mellem Birkholm og Marstal og kan og skal fungere som "telebåd", ikke mindst til skovballe på Tåsinge.  
Det er et ønske, men ikke noget krav, at den nye bådfører vil bosætte sig på Birkholm, så båden kan overnatte på Birkholm.
Der søges derfor skabt mulighed for, at den nye bådfører kan leje en bolig på Birkholm, skriver kommunen.
Nærmere materiale kan rekvireres ved henvendelse til borgmestersekretariatet, Ærø Kommune, tlf. 63 52 50 00.
Ansøgninger bedes indsendt til Borgmestersekretariatet, Ærø Kommune, Statene 2, 5970 Ærøskøbing, så ansøgningen er sekretariatet i hænde senest onsdag den 1. november 2006, kl. 09.00. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til kommunaldirektør Lars Rud, Ærø Kommune, tlf. 63 52 50 00.

Ved den store begivenhed i dag, viste der sig en ejendommelighed ved de indbudte fire talere. Fra venstre er det statsskovrider Søren Strandgaard (dagens vært), borgmester i Sydlangeland Kommune, Knud Gether, direktør i Friluftsrådet, Jan Eriksen samt borgmester på Ærø, Jørgen Otto Jørgensen. bemærk at de alle fire ikke alene står på en talerstol med tilhørende fast monteret mikrofon, men også har en bærbar mikrofon klistret på venstre kind samt er øresnegl i ditto øre!! 
"sydforfyn.dk"s udsendte, der stod placeret tæt på talerstolen, kan i dag afsløre, at de fire mænd ikke havde skrevet talerne selv! Nogle havde godt nok taget et papir op fra lommen, men det var aftalt spil. Der stod intet på papiret! Det var hvidt, dog undtaget Knud Gethers, der har travlt som hele Langelands kommende borgmester. Her havde sekretæren diskret skrevet "Dovnsgårdens Natrucenter + vilde heste" så taleren blev erindret om hvor han var.
Sandheden er, at talerne - i øresneglen - fik dikteret  hvad de skulle sige i et brøkdel af et sekund efter. "sydforfyn.dk" har fået aktindsigt og kan afsløre, at det var Skov- og Naturstyrelsens direktør på Østerbro i København der fra et opsat, men ret godt skjult webkamera, kunne se, hvornår han skulle diktere Søren Strandgaards tale. Selv sad direktøren på sit kontor i Haraldsgade i København. Det var Rudkøbings borgmester, Johan Norden, der dikterede sin kollega, Knud Gethers tale. Den blev meget kort, da Johan Norden måtte ile til et andet møde som direktør i Feriehusejernes Landsforening. Jørgen Otto modtog ved en fejl en forkert radiobølge fra Fehmarn, og kludrede derfor lidt i talen, mens  Jan Eriksen, på grund af ørevoks, intet kunne høre fra sin direktør i Friluftsrådet på Københavns Sydhavn. Han ekstemporerede derfor.      
Det er første gang, at denne form for manipuleret tale afholdes i Danmark, men ifølge flere retorik- og medieforskere vil det ganske givet brede sig. Efter sigende er mikrofoner ved at blive installeret på statsministerens kontor og andre ministre overvejer at gå over til denne form for - talestyring. 
Det lykkedes ikke for Deres udsendte at finde ud af hvad dusken på kinden skulle bruges til. I det tidligere Sovjet fik diktatorerne kunstig ilt gennem en ekstra mikrofon, men det skyldes deres høje alder - og her ser vi jo mænd i deres bedste alder, så det kan næppe være tilfældet i går på det skønne Langeland.

8. oktober: Snart kommer endnu en naturvejleder til Øhavet
Der skal ansættes endnu en naturvejleder til at formidle naturen i Det Sydfynske Øhav. Det er det sydfynske turistudviklingsprojekt "Naturturisme i det Sydfynske Øhav", der nu hedder "Naturturisme I/S", der på sit sidste bestyrelsesmøde besluttede at arbejde for at få ansat en naturvejleder. Friluftsrådet er positiv, og vil med stor sandsynlighed støtte ansættelsen gennem et løntilskud de første tre år. 
Naturvejlederen skal være omdrejningspunkt i forbindelse med den 200 km lange Øhavsti og projektets andre aktiviteter, blandt andet formidling for områdets skoler. Øhavet kan blive et fremtidigt attraktivt lejrskoleområde.
De budgetforhandlinger der afsluttes senest den 15. oktober vil være afgørende for, om der faktisk afsættes penge til en naturvejleder. Det burde være en smal sag, for borgmestrene har allerede udtrykt stor positiv vilje til at gennemføre det.  
SIDSTE NYT: Friluftsrådet gav alligevel ikke penge til en naturvejleder!

6. oktober: Østersøen - og Øhavet - skal være renere.
Nu skal Østersøen - og dermed også vores lille øhav - være renere. Det skal et samarbejde mellem de 10 omkringliggende lande sørge for.
Hvert eneste døgn gennempløjes Østersøens bølger af omkring totusind større fragtskibe og færger, og der er efterhånden op mod en million fritidsbåde i området. Og den tiltagende skibstrafik er en alvorlig belastning for det næsten lukkede økosystem. På grund af de smalle danske stræder går der over 30 år før vandmasserne i Østersøen er fornyet med frisk vand udefra.
"For at redde dette truede havområde er det nødvendigt med en skærpet indsats, og den enkelte bruger af havet skal gøres mere bevidst om sit medansvar ved at færdes til søs. Regler og love gør det ikke alene", siger Elin Svensson, der er leder af projektet Baltic Sea Breeze. Projektet er støttet at EU og et samarbejde mellem de 10 landes 34 partnere.
"Vi arbejder sammen med fiskere, rederier, sømænd, lystbådeejere og marinapersonale. Men vejen til succes går gennem det enkelte individ", siger Elin Svensson.
EU har i første omgang stillet 2,7 millioner euro (20 mio. kr.) til rådighed for arbejdet, der især fokuserer på lystbådehavne og marinaer i området, hvor man vil lægge vægt på den enkeltes ansvar, fremgik det på et pressemøde i Går i Sverige.

5. oktober: Det glippede for glenterne på Langeland - nul unger.
Det glippede for det glentepar, der i foråret slog sig ned i en langelandsk skov. Det fortæller ornitologen Ole Goldschmidt fra Rudkøbing til gratisavisen "Ø-boen".
Af uforklarlige grunde forlod de to røde glenter reden. Det kan skyldes, at det har været et ungt, uerfarent par udi forældrerollen.
Det er første gang i årtier, at glenter har bygget rede i Det Sydfynske Øhav. På Fyn har der ynglet fire par i år, og landsbestanden var i år på ikke færre end omkring de 40 par. Det er en pæn fremgang. Glenten har ellers haft det svært, da den æder ådsler - og det betyder at døde dyr, der måske er døde på grund af forgiftning, også har svækket eller medført døden for glenterne.  

30. september: Øhavet med på internationalt småø-møde
Såvel Avernakø som Hjortø er repræsenteret, når organisationen European Small Islands Network holder møde i næste uge i Frankrig. Det er Silke Vanselow der på Hjortø driver en it-baseret virksomhed og lave mødebookning og har et call-center, der sammen med Randi Klingenberg fra Avernakø skal mødes med repræsentanter fra Irland, Skotland, Finland. Sverige og selvfølgelig Frankrig. 
Det er Sammenslutningen af Danske småøer, der sender de to sydfynske repræsentanter, skriver Fyns Amts Avis i dag. 

24. september: Hjortø - og Hjælmshoved - har ikke rent vand. Løsning trænger sig på.
Beboerne på Hjortø har i mange år måtte døje med vand fra private boringer - og det er vand som ikke bør drikkes, siger embedslægen.
Derfor har et firma undersøgt mulighederne for at bore dybere og skaffe rent vand på øen. Det kan godt lade sig gøre, men det er ikke sikkert, at vandet kan have drikke-kvalitet i mange år frem.
En mulighed der er dyr at anlægge, men uden væsentlige driftsudgifter at at spule en vandledning ned til øen. Drejø, Skarø og Strynø er nogle af de øer, der allerede i dag far vand gennem en ledning.
En løsning kunne være at føre vandet videre fra de nærliggende øer Drejø eller Skarø - men det vil koste cirka en million kroner, skriver Fyens Stiftstidende.
Også beboerne på den lille satellitø til Hjortø, Hjælmshoved, så gerne, at de fik renere vand.
Politikerne i Svendborg kommune skal snart træffe en endelig afgørelse i sagen.

16. september: Politiets sø-kontrol - hamrende effektiv!
I årevis har mange efterlyst en effektiv kontrol af havets brugere. Politiet har undslået sig med, at de ikke har haft adgang til et tilstrækkeligt effektivt og hurtigt fartøj. Det er der nu rådet bod på. Politiet deltager i et samarbejde med Marinehjemmeværnet og kan bruge dets hurtige gummibåd når sejlere skal tjækkes.
Det oplevede denne hjemmesides redaktør, da han tirsdag i sidste uge klokken 19.45 forlod Lyø Havn for at lægge sig i læ vest for Lyø Rev. Mens det mørknede og "Klyden" havde sat kurs mod den grønne kost ved revet, sejlede en kutter fra marinehjemmeværnet mod Faaborg. Kort tid efter kom en hidsig gummibåd frem bag Lyø Rev. Den holdt en siksakkurs på vej mod "Klyden", og jeg bandede forsigtigt over, at den tilsyneladende ikke stille og roligt kunne indikere ved sin kurs hvilken side den ville passere mig på. Ved siden af mig tog den farten af, men nåede alligevel ikke at få kontakt med mit skrog. Mens den drev agterud hørte jeg råbet: "Det er politiet!". Efter lidt halløjsa-sejlads kom den igen nærmere og jeg havde taget farten af. Fem mand - gentager FEM mand - hilste på mig og bad mig fremvise redningsvest m.v. Det gjorde jeg pligtskyldigt og oplyste, at at jeg ene mand om bord. Stemningen var lystig - og som tak for ulejligheden bad jeg om lov til at tage dette billede af de fem betjente. På et mørkt hav uden antydning af andre fritidssejlere i farvandet!
Jeg har efterfølgende forstået, at der er tale om indøvning af betjente til denne sejlende opgave, og det forklarer bedre mængden af uniformerede på den lille gummibåd og det mærkelige tidspunkt. Der er al mulig god grund til at glæde sig over denne effektive politikontrol. den har været efterlyst længe...og så er den en sjov oplevelse. I 33 år har jeg aldrig været ude for at blive passet op af sejlende strømere...
PS: Jeg fik lov til at sove en lang, rolig nat igennem - til lyden af gæs og måger på revet!

12. september: Svendborg Kommune bliver Øhavets natur- og miljømyndighed fra januar.
Det bliver en langt større natur- og miljøafdeling i den nye Svendborg kommune, der fra 1, januar skal varetage grønne hensyn - ikke alene i Svendborg Kommune, men også på hele Ærø og Langland.
Det fremgår af en artikel skrevet af storkommunens kommende natur- og miljøchef, Peter Østergaard i det seneste nummer af det nyhedsbrev, der sendes til samtlige ansatte i kommunen i forbindelse med strukturreformen. Østergaard  er en af de mange snart tidligere amtsansatte der fra 1. januar får en af de fynske kommuner som arbejdsplads.
Når kommunalreformen træder i kraft samtidig med at midnatsklokkerne falder i slag nytårsaften, skal de færre fynske kommuner varetage langt hovedparten af de natur- og miljøopgaver, der hidtil er blevet behandlet og løst af Fyns Amt.
Det er Indenrigsministeren der har krævet, at de "små storkommuner", Ærø og Langeland får den langt større Svendborg Kommune til at løse en række natur- og miljøopgaver.
Der bliver fra Egebjerg kommunes Rådhus, der fremover rummer teknisk forvaltning i den nye Svendborg kommune, at Statens opgaver med beskyttelse af  overfladevand, vådområder og naturbeskyttelse skal varetages. Ny Svendborg Kommune skal også sikre beskyttelsen og plejen af naturområder på Ærø og Langeland og de øer og holme der kommer til at høre under disse kommuner.
Det medfører at de årsværk - henholdsvis 1,6 og 4,1 - som Ærø og Langeland har fået overført til disse opgaver fra amtet - reelt bliver til ansættelser i natur- og miljøafdelingen i Svendborg Kommune.

11. september: Stor færge til fremtidig turistsejlads mellem Ærø, Strynø og Drejø - måske...
Der er planer om - fra den 28. maj næste år - at lade en større færge sejle fra Ærø til Strynø og Drejø.
Det er det tyske rederi, der fra maj næste år vil sejle mellem Flensborg og Ærø to gange ugentligt, der gerne vil benytte den fire timer lange ventetid under opholdet på Ærø.
Færgen har plads til 250 passagerer vil derfor gerne sejle turister fra Ærøskøbing  til nogle af øerne i det sydfynske Øhav.
" Færgeselskabet spurgte os, hvad de kunne bruge deres skib til, når det nu ligger fire timer i Ærøskøbing. Vi kom så frem til, at det måske var en god ide at tilbyde ture til de andre småøer", siger Ærøs turistchef Berit Koehler til Danmarks Radio - Radio Fyn.
Der er ingen beslutninger truffet endnu, men Ærøs turistchef mener, at chancerne for sådan en sejlads er gode...

8. september: Nationalpark i Øhavet - en ide der ikke vil dø...
De ønsker der i de senere år er blevet fremsat  i form af ønsker om, at det Sydfynske Øhav bliver en af de danske nationalparker, får fortsat næring. Det er således ikke alene den netop afgåede turistchef for Langeland, Anne-Line Ussing, der i Fyns Amts Avis den 5. september ærgrer sig over at det ikke lykkes at få gennemført nationalparkplanerne, men også den store danske paraplyorganisation for 91 natur-, miljø- og friluftslivsorganisationer, Friluftsrådet, bakker planerne op. Som en kommentar til miljøministerens redegørelse til Folketinget om arbejdet med danske nationalparker siger næstformanden i Friliftsrådet, Kirsten Nielsen:  "Friluftsrådet er glad for, at grundlaget er de ti områder, der har gennemført pilot- og undersøgelsesfasen, men synes ikke det er godt nok. Derudover har vi et principielt ønske om, at også andre områder kan komme i betragtning. Pilotfasen er afsluttet og dermed må ballet være åbent for alle, der opfylder kriterierne, siger Friluftsrådets næstformand i en kommentar, og nævner som eksempler Skagen og Det Sydfynske Øhav.
I det netop udkomne medlemsblad, Natur og Miljø, fra Danmarks Naturfredningsforening bliver Øhavet nævnt som et af foreningens 14 ønsker til danske nationalparker. "Et af de mest betagende farvande i Danmark" kalder foreningen området. 
Endelig har Nordisk Ministerråd netop peget på Det Sydfynske Øhav i en rapport der fortæller om tyve prægtige nordiske naturområder. "Et enestående landskab der ikke findes magen til andre steder i verden", skriver Rådet.

1. september: Så går jagten ind - nu på dådyr!
Så er jagtsæsonen begyndt! Det blæsende og våde vejr tegner godt for premiere-morgenen, hvor mange ø-boer forsøger at få ram på ænder og gæs. 
Som noget nyt bliver det også muligt at nedlægge et dådyr eller to. Det er Tåsinge Hjortelaug der vurderer, at bestanden nu er på godt 80 individer. For få år siden var der blot 20 dådyr - og de var bag et hegn ved Valdemar Slot. I 2003 blev hegnet fjernet og siden er bestanden steget, så hjortelauget vurderer at en jagt er forsvarlig. 

31. august: Øhavet er ét af tyve nordiske naturområder i ny bog fra Nordisk Ministerråd
"Naturen er den vigtigste grund til, at turisterne kommer til Norden", skriver Nordisk Ministerråd i indledningen til en guide om de nordiske naturområder. Det Sydfynske Øhav får en flot omtale og er et af kun fire danske naturområder der har fundet plads i bogen.  Dermed er vores eget lille område kommet i selskab med Islands vulkaner og gletschere i Snæfellsjökull Nationalpark og Sveriges fuglemekka ved Hornborgasjön. Ud over Øhavet er det danske fugleområde Skjern Enge, Møns Klint og Vadehavet de danske bud på særlige naturområder. "Et enestående landskab som det ikke finnes maken til andre steder i verden", hedder det om vores Øhav! 
Læs guiden, som også kan fås gratis. Tryk  HER og find omtalen af Øhavet på 12-13.

30. august: Kærlighedserklæring til Ærø: "Her står nærheden og mennesker i centrum".
Forfatteren Michael Larsen har "udlængsel til en ø". Og øen er Ærø. I MetroXpress den 22. august kan man læse: 
"Her er alt, hvad et hjerte kunne begære: svimlende udsigter, hav, hav, hav og høje, høje himle.
Min kæreste, som er langt klogere og meget mere socialt anlagt end jeg, tøver ikke med at anbefale stedet til de mange sommergæster, vi har haft i år, og, da hun erfarede, at jeg skulle skrive denne klumme, sagde hun: "Hvis du skal skrive til mennesker i nærheden af centrum, så skriv, at her står nærheden og mennesker i centrum". 
Men jeg tror alligevel, jeg tier. Jeg har nemlig nu afluret hemmeligheden bag ærøboernes ironi, når de har udbrudt: 'Hvad vil I dog her?' Om det er den tidslomme, man er krøvet ned i, om det er næstekærligheden, om det er stimerne af havørreder ved Voderup, solnedgangen over Kleven eller fyret ved Skjoldnæs, eller om det er den majestætiske stilhed ved Gammelgård og Synneshøj eller de naturlige kilder, der risler ned ad Svendemosetippen, er ét fedt. For man ved det godt. Hvor paradisisk her er. Man har det, som når vi selv i skumringen betragter rådyret, ræven, lækatten eller haren nede på marken: man tør næsten intet sige - af frygt for at det forsvinder."

29. august: Krabber overalt i Øhavet
Verden - eller i hvert fald Øhavet - bugner af krabber denne sommer. Lokale amatørfiskere er af den overbevisning, at det skyldes, at bestanden af torsk stort set blev udraderet af trawl-fiskere i vinter.
- Det betyder at der nu ikke er torsk til at æde småkrabberne, der så bliver store og formerer sig livligt, siger Vagn Gram, der er formand for Faaborg og hele Danmarks Amatørfiskerforening til Fyns Amts Avis.  
Vrimlen af krabber bekræftes af fiskeribiologerne.
- Der er mange fladfisk og krabber, men torsken er trængte og det har ålen også været i mange år, siger Josianne Støttrup til avisen.
Her er resultatet af hjemmesidens redaktørs rejeruse, røgtet på Øhavets  Dag: Krabber fylder det hele...  

28. august: Strynøbær omtalt mere end to millioner gange!
Strynboen John Sørensens bærproduktion er omtalt i sidste nummer af Søndagsavisen. Den udkommer  i 2.512.972 eksemplarer! Dermed kan John Sørensen konstatere et, hans produktion af marmelade endnu engang har fået ubetalelig, gratis reklame - og tilmed positiv. "Gem smagen af sommer. det er hvad de har på Strynø, hvor John Sørensen og hans team går og passer, høster og sylter de dejligste bær med stor nænsomhed. De smager fantastisk. Det er som at være der selv, lige midt i solbærbuskene, der giver os de lækreste råvarer til syltetøjet", skriver Anne Larsen i  Søndagsavisen. Læs om John og bærrene HER.   

27. august: Klokkefrøer er atter på Strynø Kalv - for første gang i årtier 
Torsdag i denne uge udsatte konsulentfirmaet "AmphiConsult" små, nyforvandlede klokkefrøer i et af vandhullerne på Strynø Kalv. Det er første gang i mange år at den sjældne frø atter er på Strynøs lille satellitø. Klokkefrøen var tidligere mere almindelig på øerne syd for Fyn. I midten af sidste århundrede blev en række vandhuller fredet, fordi arten var i tilbagegang. Det gjaldt også "Vindammen", et smukt, stensat vandhul nord for "byen" på Kalven. Men lige meget hjælp det. Arten forsvandt. 
Flere steder har biologerne haft held med at introducere arten igen. Det sker ved at indsamle æg fra en god lokalitet for klokkefrøen, få dem klækket i akvarier og forvandlet fra haletudse til frø. det kser i fangenskab, da det er en meget sikrere måde end hvis de blev udsat for de mange farer der er i naturen. 
Klokkefrøerne vil i løbet af et år eller to forhåbentlig begynde at kvække med deres karakteristiske lyd som svarer til den der lyder, når man blæser hen over en tom flaske.
Klokkefrøen findes i flere men små bestande på øerne syd for Fyn. Det er en dubletbestand af en anden bestand der er udsat på Kalven. Såfremt en af bestandene uddør vi lder være en reservebestand. 
Det er ikke lovligt at flytte rundt på dyr og planter, men de biologer der står for projektet på Strynø Kalv har fået de nødvendige dispensationer til at kunne gennemføre arbejdet - og flytningerne.

25. august: Smakkecenteret på Strynø er Øhavets største anlægsprojekt
Øhavets Smakkecenter er det største byggeprojekt i Det sydfynske Øhav i mange år. Det kunne 40-50 deltagere ved gårsdagens rejsegilde konstatere, da de så den nyopførte 300 m² store udstillingshal på tæt hold. På rejsegildet blev det lyst, at tidsplanen for byggeriet holder, og man forventer aflevering i overgangen mellem efterår og vinter.I vinterens løb bliver hallen indrettet med en stor udstilling og Det Sydfynske Øhav og dets fartøjskultur. 
Det er tanken, at hallen også skal bruges til andre aktiviteter og ikke mindst være til glæde for øens rige foreningsliv. 
Under rejsegildet blev der flaget på halv. "Selv om solen skinner, hviler der en lang skygge over dagens festlige markering", sagde en repræsentant fra bestyrelsen i den selvejende institution. "En af initiativtagerne til Smakkecenteret, arkæolog og strynbo Jens Bech døde for få dage siden. Han nåede aldrig at se sin drøm færdig." Forsamlingen ærede Jens Bech ved et minuts stilhed.

18. august: Øhavet her & der - især i Politiken
I forgårs omtalte vi (se nedenfor), at Birkholm er feteret af medierne. Men de sidste uger har vist, at det faktisk er hele Øhavet der er genstand for medieinteresse.
Politiken lægger ikke skjul på, at de hvert år glemmer at det bliver sommer! "Læsernes egen redaktør" har for nylig beskrevet det faktum - at man år efter år - for sent - opdager det er sommer. Men når én på redaktionsmødet bringer den store nyhed, får reportere og fotografer travlt. Københavneravisen sniger sig ud over Valby Bakke og når snildt sjælland og i særlig festlige stunder tilmed det mørke Jylland - hvor Skagen altid er et mål for sommerhistorierne, for her kan journalist og fotograf nyde de læserbetalte oplevelser.
Men Øhavet glemmes nu heller ikke: Den 6. august var tre sider (!) i tillægget "Søndagsliv" helliget strynboen John Sørensens bær- og marmeladeproduktion. I forgårs kunne Politiken således yderligere berette om Skarø-boen Martin Jørgensens is, der bliver produceret med saft fra birketræer. Saften virker som en sovsejævner men tager ikke den gode og søde smag fra isen, der tilsættes mindre sukker og får en cremet, sorbet-agtig smag, der af nogen opfattes som den rene flødeis. UHMM!
I det nyeste nummer af tillægget "Vi rejser", skriver Politiken- journalist Brit Therkildsen så om sit fantastiske kajakkursus hos Nicolai Ilcus i Vindebyøre. Den næsten én side store artikel har overskriften: "Ro i sjælen og oplevelser på vandet" og Ilcus citeres for at sige: "Kvinder er ofte bedre til at læse at ro havkajak, fordi sporten netop ikke handler om styrke, men om teknik. Mændene er typisk overbevist om, at de kan en sportsgren før de overhovedet har prøvet den, mens kvinderne gerne vil lære det fra bunden.", siger Nicolai til københavnerkvinden. Et billigt scoretrick, mener vi andre!  

16. august: Birkholm er mediernes kæledægge - og nu vil beboerne nyde sig selv igen-igen
Birkholm er - med  sine få fastboende og afsides beliggenhed - blevet mediernes yndlingsø. Flere gange om året stævner TV-hold til den lille, flade holm. Italienske, tyske, danske og mange andre nationers TV-stationer har sendt historien om øen med de to indfødte fiskere ud til deres måbende befolkninger.
Nu vil øens beboerforening gerne se det hele - igen! 
Derfor holder øen den 23. september en lille festlig sammenkomst i det idylliske forsamlingshus hvor de fleste af filmene og videoerne skal genses. Det bliver med DVD-projektor, så det bliver som en rigtig biograftur. 
Birkholmerne bliver kaldt "Øhavets franskmænd", fordi de holder af fest og ballade - og fremvisningen indledes selvfølgelig også med en god gang "hundeæde" i form af fælles-spisning, fremgår det af beboerforeningens blad, "Birkholm Tidender". 

10. august: Videreudvikling af Øhavsstien skal ske gennem frivillighed.
Det har kostet blod, sved og tårer for det sydfynske naturturismeprojekt at få gennemført den 200 kilometer lange Øhavssti. Flere steder har ekspropriation været taget i brug, og endnu skal det ske nogle steder før det ambitiøse stisystem er faldet helt på plads. 
Men så bliver alt fryd og gammen. Bestyrelsen i interessantselskabet der står bag naturturismeprojektet har nemlig besluttet, at nye stier i form af knopskydninger på Øhavsstien kun gennemføres frivilligt. Det skal nok kunne lade sig gøre, siger bestyrelsen.  
Det skal ske ved at fortælle lodsejerne om fordelene ved en sti. Som bestyrelsen udtrykker det: "Der skal findes veje og midler, så lodsejerne kan se fordele i at deltage. Det kunne eksempelvis være udvikling af et ridetema, hvor gæster -  mod en brugerbetaling - kan få adgang til ejernes skove og marker. Det kan styrke det frivillige og positive engagement.

9. august: Uigenkaldeligt sidste byrådsmøde afholdt på Strynø
Netop nu afvikles det sidste byrådsmøde på Strynø Skole. Byrådets årlige tradition med at drage til øen en augustdag slutter, da såvel byråd som Rudkøbing kommune ophører med at eksisterede den 1. januar. 
Borgmester Johan Norden indledte mødet med at fortælle, at han ikke "aner" om det nuværende sammenlægningsudvalg vil tage traditionen op og holde møder udenfor Rådhuset og herunder tage til Strynø, men måtte det ske, bliver det et kommunalbestyrelsesmøde, ikke et byrådsmøde.
En af tilhørerne Eva Knudsen bad de byrødder der også sidder i sammenlægningsudvalget om at fortsætte denne praksis i nærdemokrati. Det socialdemokratiske og strynesiske byrådsmedlem, Karl Møller Knudsen (S) var ikke overraskende enig. Ellers ville Eva nok også skælde ham ud hjemme i privaten! 

Traditionelt kommer mange øboer med til byrådsmødet. Det gjaldt også det sidste...

9. august: Sydfynske øer frygter at færgetilskuddet går til alt andet i kommunen
Regeringen vil give kommuner med øer højere bloktilskud til erstatning for det nuværende direkte statstilskud til småøernes færger.
- Det er meningen med kommunalreformen at staten ikke skal styre alle detaljer, siger formanden for folketingets ø-kontakt-udvalg, Preben Rudiengaard, Venstre.
Men det radikale medlem af folketingets ø-kontaktudvalg, Ole Glahn er ifølge DR Regionalen modstander af at afskaffe statstilskuddet til færgerne og give højere bloktilskud til kommunerne.
- Man risikerer meget nemt, at kommunerne mangler penge til f.eks. ældre og skoler og så kan det komme til at gå ud over færgetrafikken til småøerne, siger han.
Også "Sammenslutningen af Danske småøer" er bekymret, oplyser leder af foreningens sekretariat på Strynø, Claus Jensen til DR - Radio Fyn.

4. august: Helikoptere kan ikke lande midt i en P-plads
De mindre, beboede øer syd for Fyn ved, hvor vigtigt og livreddende søværnets helikoptere er for dem. Da en ung kvinde i vinter begyndte at føde tre måneder for tidligt kunne en Sikorsky-helikopter bringe hende fra Drejø til Odense Universitetshospital på præcis 13 minutter. De tunge helikoptere lander å Dyrskudepladsen nær sygehuset.  
Nogle gange sker det dog med hiv og sving. Denne sommer har redningshelikopterne både under det årlige dyrskue og Grøn Koncert haft behov for at lande på pladsen, selv om den ikke har været helt ryddet, skriver Fyens Stiftstidende i dag.
Under dyrskuet landede helikopteren søndag aften, da man var ved at pakke ned og publikum var gået hjem.
Men ved årets grønne koncert var der større problemer. Pladsen var fyldt med parkerede biler og græsset flød med affald, der kunne risikere at blive suget op i helikopterens motorer. 
Med kun 45 minutter til landing lykkedes det udkommanderede politihjemmeværnsfolk at få flyttet flere biler og ryddet et lille område for affald, inden en syv-årig dreng fra Ærø med insulinchok skulle bringes ned.
Problemet opstår sjældent, men når det sker kan konsekvenserne blive store.

3. august: Begyndende iltsvind i Øhavet
Onsdag og torsdag i sidste uge var Fyns Amts miljøskib en tur runt og øen, og der blev målt iltsvind i Øhavet og det sydlige Lillebælt. 
- Det er ikke så grelt og hårdt udviklet endnu. Vi ligger på mellem to og fire milligram ilt, så det ligger i den klasse hvor fiskene kan nå at trække væk fra områderne, og bunddyrene ikke tager alvorligt skade af det, siger Søren Larsen, der er leder af amtets havsektion til DR-Radio Fyn.

2. august: Ø-lejr og beboere finder sammen
Ølejren på Drejø har eksisteret i over 30 år, men det er først i løbet af de seneste tre-fire år, at forholdet mellem ølejren og øens faste beboere er kommet ind i en god gænge. Det mener en af Drejøs faste beboere, Beth Blay.
- Der er sket en stor forandring i vores forhold til ølejren og dens beboere. De er i dag meget mere udadvendte og virker, som om de interesserer sig for Drejø og os, der bor her fast, siger Beth Blay til Fyens Stiftistidende i dag.
Før forekom det de faste, at ølejren var ligeglad og mest opslugt af sig selv.
- De havde et fællesskab, som var lukket. I dag inviterer lejren hvert år os alle til middag, og det er en meget fin idé, siger Beth Blay. Hun driver en cafe og en gammel slægtsgård og det er steder, som nu også ofte får besøg af lejrens beboere.
- Vi kan godt i løbet af en uge gå lidt døde i forhold til lejrlivet. Så er det godt at kunne gå en tur ind til byen og se nogle andre mennesker og rigtige huse, som en lejrbeboer siger.

27. juli: Øhavets færger må afvise passagerer hver dag - vejret giver turistboom
Det er adskillige år siden at så mange turister har stimlet sammen ved Øhavets færger for at få plads på dækket til en dagstur ud på de grønne Paradis-øer.
Ø-færgen, der sejler fra Faaborg til Avernakø og Lyø, er et af de steder hvor folk må afvises.
Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger en ansat ved færgen. Han har arbejdet der i 27 år. 
- Det er ikke sket før. Hele to gange på en dag måtte jeg forleden melde alt udsolgt og efterlade turister på kajen i Faaborg, der ville på endagsudflugt til Lyø og Avernakø, siger han til dagens udgave af Fyens stiftstidende. Han må bedrøve folk der vil på færgen når de første 147 er gået om bor. 
Også Strynøfærgen er stoppet til bristepunktet. På flere afgange må besætningen afvise passagerer fordi der ikke er tilladelse til at tage ubegrænsede folkemængder med til øen. Det skyldes bl.a. aktiviteter på Øhavets Smakkecenter, men også Langelandsfestivalen giver et ekstra pres fra folk, der vil hvile ørerne ud på den stille ø.

26. juli: Øhavets hval fyldt med gift
Det stille og stabile højtryksvejr, der har valgt at tage på lang sommerferie lige over Øhavet, har gjort iagttagelser af marsvin til noget nær dagligdag. Mange steder i Øhavet dukker den lille charmerende hval op for at trække vejret eller slumre lidt i den blanke havoverflade.
Desværre er det ikke altid at hvalen er i toptræning. 
Danske marsvin har nemlig en grum verdensrekord. Det største pattedyr i vores farvande har så store mængder af giften tributyltin (TBT) i kroppen, at dets immunforsvar risikerer at tage skade. Det er blot én af mange dokumenterede konsekvenser af, at bundmaling med TBT i årtier er blevet penslet på erhvervs- og fritidsbåde både. 
I følge dagbladet Politiken i dag viser det sig, at forureningen er værre end hidtil antaget: TBT findes ikke kun primært i havne, men også i de fleste fjorde og langs kysterne. "Vi finder det stærkt toksiske stof i alle led i fødekæden: fugle, fisk, marsvin, krebsdyr, planter og mikroorganismer" , siger forskningschef, professor Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). En ny opgørelse fra Miljøstyrelsen over det danske vandmiljø viser, at to tredjedele af de danske kystvande indeholder så meget TBT og andre miljøfremmede stoffer, at de ikke vil leve op til EU's krav om renere vand og bedre forhold for dyr og planter i 2015, skriver Politiken.

18. juli: Fristeder for Øhavets fugle bliver først en realitet til næste år.
Skov- og Naturstyrelsen har haft så travlt med at tilrette lovgivningen på naturområdet inden nytår, hvor den nye kommunalreform træder i kraft, at der ikke har været til til at tænke tanker om de kommende fugle-fristeder i Øhavet. Det skriver annonce-ugeavisen "Ø-boen" i dag.
Skov- og Naturstyrelsens fynske forpost vil gerne have fire måneders adgangsforbud på flere øer og holme i Det Sydfynske Øhav. Det var oprindelig tidsplanen, at disse nye regler skulle være gældende allerede fra foråret 2006, men det nåede embedsmændene altså ikke. Du kan læse meget mere om reservater, planer og offentlige debat om rimeligheden af dem her.

17. Juli: Øhavets færger tilbyder trådløs netopkobling
 Snart vil færgerne til og fra Ærø, og "Højestene" der betjener Drejø og Skarø fra Svendborg kunne levere en ny service: Trådløs netforbindelse, der gør det muligt at koble sig på nettet og arbejde, mens færgerne gennemtrawler Øhavet. Det er den på Strynø etablerede firma Ø-net, der står for initiativet.
- Da ØNet i forvejen dækker Det Sydfynske Øhav med trådløst bredbånd, var det naturligt også at koble færgerne på, siger Torben Vestergaard, direktør for ØNet.
Design af løsningen er sket i tæt samarbejde mellem ØNet og UpGrade Communication A/S, og bygger på et antal landbaserede sendepunkter der bevirker, at færgerne under overfarten roamer fra sendepunkt til sendepunkt.
Passagerer kobler sig på, betasler over nettet for den tid de ønsker og kan så arbejde undervejs på rejsen.
Faaborg Havn har i øvrigt også en trådløs internet-forbindelse over hele havnen.

11. juli: Drejø drænes for børn. Unge familier flytter til andre øer. 
Hvis nogle skulle være i tvivl, så dokumenterer en aktuel sag fra Øhavet, at det er for bøvlet at bo på Drejø, hvis man har småkravl i familien. En ung familie der har fået deres første barn vælger at fraflytte Drejø til fordel for Strynø.
Når familiens teltpæle er rykket op er der atter kun ét barn på Drejø, der ellers er "øen midt i Verden". Det er en dreng på 4 år.
Marianne Dam Nielsen har besøgt Strynø to gange for at finde hus sammen med sin mand og deres lille Thor.
"Vi elsker ølivet, og vi har det dejligt på Drejø, men den er ikke særligt velegnet til børn. Der er ingen at lege med, der er ingen skole, og det er synd for sådan en lille størrelse. På et eller andet tidspunkt får vi et behov for børnepasning, og det skal ikke blive et irritationsmoment" siger parret til Fyens Stiftstidende.
Drejø nedtur begyndte for mere end ti år siden, da Svendborg Kommune lukkede den lille skole. Medvirkende er også den lange færgetur på fem kvarter. Det er ikke noget man sender et barn ud på - to gange dagligt. Der er af samme grund ganske få pendlere på Drejø. 
Strynø har skole, puljeinstitution, velassorteret købmand og en færgetur på 1/2 time. Det giver bonus i form af masser af tilflyttede børnefamilier.

10. juli: Hjortøs gamle postbåd skal være endnu flottere!
Den lokale avis skriver, at Skibsbevaringsfonden har givet 50.000 kroner til renovering og fornyelse af den lille passagersalon på postbåden "Hjortø". Arbejdet skal gennemføres i løbet af efteråret. 
"Hjortø" har sejlet som postbåd mellem øen af samme navn og Svendborg og har i perioder haft andre sejlruter til og fra øen. Den ejes og drives i dag af Svendborg og Omegns museum, der har lavet en støtteforening som du kan melde dig ind i. Du kan se et billede af den prægtige gamle skude og læse lidt mere og historien her - og du kan melde dig ind og støtte bevaringsarbejdet her.

7. juli: Øhavets sæler har det godt og er i fremgang.
De spættede sæler lever også i Øhavet - og de trives tilmed. Efter at der i mange år kun er set enkelte sæler i den lavvandede, østlige del af Øhavet, er der i år set ikke færre end seks på én gang - og måske var der op til 7 sæler på en bestemt lokalitet. Det oplyser lokale fiskere der færdes i området dagligt.
Det er i særdeleshed interessant, at der er set unge sæler blandt de syv. Det kunne tyde på, at der er tegn på ynglende sæler i Øhavet. I så fald er det første gang i årtier.
Det kan dog heller ikke udelukkes at sælerne - også de unge - er individer der har strejfet rundt i farvandene om vinteren og så er blevet i Øhavet.
Du kan læse mere om sælerne, jagten på dem gennem tiderne, deres biologi og forsøget for 30 år siden med udsætning af forladte sælunger i Det Sydfynske Øhav på denne side.

3. juli: Borgmester positiv overfor sygeplejerske, hjemmehjælp og refugium på Drejø
Svendborgs kommende borgmester vil arbejde for at der på Drejø skabes mulighed for at styrke hjemmehjælpen og ansætte en sygeplejerske. Det gav han udtryk for, da han i juni besøgte øen - sammen med kommunens stadsdirektør.
I det seneste nummer af Drejø-posten - beboernes eget blad - er Horneman citeret for at han ikke mener det burde være
umuligt at etablere en ½-tidsstilling, og også, at øboerne burde udforme en slags stillingsbeskrivelse med angivelse af de
muligheder, der måtte være for en evt. supplerende indtægt, evt. fra ægtefællen. Kommunen vil derudover gerne være behjælpelig ved at rundsende en sådan på deres intranet, da der her er et stort potentiale. Han mente, at det er overordentlig vigtigt, at finde den rette person.
Ved besøget blev Lars Erik Horneman (V), også præsenteret for ønsker om at færdiggøre dækmolen ved færgehavnen, så lystbåde - og de fastboende skibe - kan ligge trygt i læ for alle vindretninger.
Han fik også at vide at beboerne gerne så, at kommunen i forårs- og efterårsmånederne rådende over Gladsaxe Lærerforenings koloni på øen, så der kunne afvikles lejrskoler.
De aktuelle planer om at bygge et refugium blev selvfølgelig også præsenteret for borgmesteren på en rundtur, hvor han 
gav udtryk for, at der måtte være mulighed for at dispensere fra 300 m kystbeskyttelseslinien, men også at jo mere der skulle dispenseres, jo sværere ville det blive.
Horneman er levende interesseret i øer og han har udtrykt, at han vil være formand for kommunens ø-udvalg. Det er vist første gang i Svendborg Kommunes historie at en borgmester har ønsket denne post.    

2. juli: Turisterne lader vente på sig
Der er stadig langt mellem lystbådene i Øhavet. Såvel i havne som på havet. Svendborg Havn har kun haft godt 900 overnattende lystbåde-døgn - og det er endnu mindre end i det elendige turistår, 2004.  
Det går også ud over omsætningen på de små, sydfynske øer:
På Drejø er havnefogeden rimeligt tilfreds, mens den nedlagte grillkiosk på Skarø har medført øjeblikkelig tilbagegang. Øen er ikke længere i stand til at tilbyde de gæstende sejlere så meget, skriver Fyens stiftstidende i dag.
- Det kender vi også fra Hjortø. Da købmandsbutikken blev nedlagt for seks-syv år siden, halveredes antallet af gæstesejlere i havnen året efter, fortæller Svendborgs havnemester Kurt Hansen til avisens læsere.

29. juni: Mjølner lærer af erfaringen - og stævner nu ud på kortere ture
Den gamle paketbåd "Mjølner" har den 10. juli atter premiere på sine sommersejladser i Det Sydfynske Øhav. Det sker på trods af, at skibet gennem de sidste to år ikke har kunnet få overskud ved at sejle ruten: Rudkøbing, Strynø, Drejø, Ærøskøbing retur.
Turen har været for lang til, at turister ville bruge en hel dag på den, og vejret har været for dårligt. Langelands Museum, der ejer og driver Mjølner, har derfor besluttet, at der i juli gennemføres en række kortere ture. En ny tur hver ugedag. Om mandagen er der mulighed for at komme fra Rudkøbing til Ristinge og Marstal, tirsdage er der tur til Strynø foruden en aftentur og så fremdeles til Valdemar Slot og Dageløkke der også bliver anløbshavne i år.  
Læs om sejltider, priser mv. her.

27. juni: Bjørnø - og golfbanen på Ærø - kan han ikke li´!
Journalisten og forfatteren Niels Houkjær har netop udgivet bogen "De danske øer" på Gyldendals Forlag. Bogen er i forgangne weekend blevet anmeldt af Henrik Wivel i "Weekend-avisen" og han skriver blandt andet: 
"Niels Houkjærs blik er den almendannende kulturhistorikers, der så at sige skaber et dybdesnit i øernes moræneler, så de historiske lag bliver synlige for blik og tanke. Naturen beskrives med forstmandens fornemmelse for træer og vækster, ornitologens for fuglenes flugt, teologens for kirkernes sammenhængskraft, litteratens for digternes besyngelse af stedernes mening og kunsthistorikerens for malernes evne til at forlene øerne med koloristisk klangfylde og motivisk dybde."
Niels Hounkjær har beskrevet 50 danske øer, og af anmeldelsen fremgår det, at han ikke bryder sig om Bjørnø og ej heller den nye golfbane på Vestærø.  
Bogen koster 349 kroner og er på 304 sider.

22. juni: Købmandsbutikken på Drejø solgt - men ikke til beboerforeningen
Den lukningstruede købmand på Drejø har solgt sin butik - men det ikke beboerforeningen der fik chancen for at redde den! Det skriver Fyns Amts Avis. Det er derimod en privatperson, der i forvejen ejer og udlejer en del ejendomme på øen, der - helt uden at informere beboerforeningen - har købt butikken. Hvad der skal ske er uvist, men en lukning er næppe blevet afværget. Beboerne på Drejø er slet ikke blevet informeret om de nu afsluttende forhandlinger, på trods af, at foreningen har været meget interesseret i at overtage butikken - og faktisk havde beboerne på øen givet mere end 100.000 til formålet.

19. juni: Svendborgs kommende borgmester besøger Drejø i morgen. Han elsker øer
Nårs Svendborgs borgmester fra 1, januar, Lars Erik Hornemann i morgen går ombord på færgen "Højestene" og stævner mod Drejø, er han ikke blot en almindelig turist på rundfart. Besøgets væsentlighed understreges af, at Svendborgs kommunaldirektør Erik Bendorf, også er med på færgen - og det efterfølgende møde med Drejø Beboerforening. Det er lukket for offentligheden. 
Selv siger Lars Erik Hornemann: "En harmonisk og stærk kommune kan måles på livet i yderområderne, efter min mening. Står det til mig skal der derfor fokuseres på livsvilkårene på øerne og i landsbyerne."
Om de alleryderste områder i den kommende, meget større Svendborg Kommune, nemlig øerne Hjortø, Skarø og Drejø, siger borgmesteren: 
 "Vi har i den nye kommune en del oversete yderområder, men trods det er dynamikken bevaret og styrkes i disse år af mange nye ildsjæle."
Hornemann kommer selv fra en lille sydfynsk landsby, Brenderup, i Gudme Kommune. Familien har netop solgt familiegården og flytter senest den 1. januar til Troense på Tåsinge. Han har erfaringer med udkantssamfundene. Konkret giver det sig udtryk i, at Lars Erik Hornemann  har taget stilling til, hvordan han vil bruge sin tid i den kommende storkommune, hvor han får mere end almindeligt travlt:
"Jeg vil være formand for kommunens ø-udvalg!"
Hvor ville det være flot og ambitiøst hvis der andre steder var samme store interesse for Øhavets små, beboede øer - som Svendborgborgmesteren udviser. 

17. juni: Håb om fortsat købmandsbutik på Drejø
I forgårs kunne næstformanden i Drejø Beboerforening, Edith Rasmussen, ånde lettet op. Det var den dato, beboerne havde sat for at nå 100.000 kroner i indbetalinger fra beboer og fritidshusejere som udbetaling for at erjverve købmandsbutikken der ellers vil lukke til september-
Der kom godt og vel 100.000 i kassen. Dermed kan beboerforeningen arbejde videre med 2. etape: At lave en ansøgning til Ø-støtte-midlerne, så det bliver muligt er erhverve købmandsbutikken. Læs mere HER og HER.

16. juni: Vandet stiger - med op til én meter!
Der er ingen tvivl om, at havets vandstand stiger i årene der kommer. Det viser al forskning og det er de ændrede klimaforhold der er baggrunden for stigningen - der også vil kunne ses og mærkes i Øhavet.
Nyt er det dog at havet stiger - op til en meter i løbet af de næste 100 år. Det siger nogle svenske forskere - andre mener 
at havet "kun" vil stige 40 centimeter.
De nye oplysninger kom fem for nylig på en konference i Sverige.

12. juni: Avernakø og Lyø uden børneinstitution
Om godt to måneder er det slut med puljeinstitutionen på Lyø, så skal ungerne fra øen og naboøen Avernakø fortsat passes må det ske helt privat.
En pædagog mister jobbet med at passe de 0-6-årige fra de to øer. Forklaringen er, at de nuværende ni børn i puljeinstitutionen simpelthen forsvinder. En familie flytter med sine tre unger, en unge er "blot" feriebarn og frem unger er blevet så gamle at de skal starte i skolen efter sommerferien.
- Det er en meget kedelig udvikling for øen. Desværre er der heller ingen gravide maver i sigte, og for de flestes vedkommende har familierne fået de børn, de skal have, siger Trine Høy fra Lyø til Fyens Stiftstidende i dag. Hun er formand for forældreforeningen bag institutionen.

11. juni: Færgen til Bjørnø ramt af maskinhavari
"Lillebjørn", der sejler folk og godt til og fra Bjørnø, blev forleden ramt af et alvorligt maskinhavari. skipperen på overfarten vurderer, at maskinen sandsynligvis skal skiftes helt ud. Fyns amts avis skriver, at det vil koste op mod 150.000 kroner og vare en måneds tid. Indtil videre er den gamle kutter, der var færge før "Lillebjørn" blev bygget, sat ind som erstatningsfærge men den må kun sejle med 12 passagerer og de må tilmed regne med forsinkelser.

10. juni: Blåt flag fra grøn ø
Det sker ikke så ofte i Øhavet, at de små øer flager med det blå flag. Det signalerer at vandet er rent og der tages vare om miljøet i det hele taget. På Lyø markerer man den 17. juni, at flaget hejses og det sker med rejepilning og pandekagebagning, skriver Fyns amts avis. Vi siger "Uhhmmm..."!  

6. juni: Drejø har problemer med at få plads til sit refugium.
Den beskyttelseszone der ligger omkring alle danske kirker volder problemer med at få placeret det refugium, som en gruppe af Drejø-beboere arbejder på at få opført på øen. Det er tanken at den nye bygning skal ligger nær kirken, men det bliver svært at få lagt udenfor beskyttelseszonen, som er lavet i sin tid for at undgå, at der bygget for tæt på kirkerne herhjemme. Den nøjagtige placering er ved at blive fundet, og så vil beboerne samtidig påbegynde en høring af de kommende naboer til refugiet, skriver Drejø-Posten, der er øens beboerblad..

31. maj: Så er der første hjælpehjælp til alle sydfynske småøer!
Ofte har de danske småøer brug for en hjælpende og støttende hånd i bestræbelserne på at skabe gode, rimelige levevilkår - men nu får samtlige otte øer syd for Fyn en ordentlig håndsrækning i form af gratis kurser i førstehjælp. 
Det er nu endelig afgjort, at det er beredskabsforbundet der skal stå for ikke færre en 120 kurser på 41 danske småøer. Hvert kursus bliver på 12 timer, og der bliver også tilbud om tre ekstratimer hvor øboerne kan lære at betjene en "hjertestarter".
Nu bliver livet lidt lettere på øerne - i bostaveligste forstand - og dét takket være Dansk Folkeparti, der har fået disse penge afsat i finansloven. SIC! 

30. maj: "Fylla" bliver liggende i Øhavet.
Fyns Amts undervisnings- og kulturudvalg besluttede på sit møde i går, at den smukke skonnert "Fylla", ejet af amtet, fremover skal ejes af en fond, der er stiftet af de fire sydfynske Ø-havskommuner. Amtets indstilling vil givetvis blive konfirmeret på amtsrådsmødet den 12. juni, skriver Fyens Stiftstidende .
Ideen med at overlade CVU - Center for Videregående Uddannelser - skibet er droppet, da dette center overføres til staten om et halvt år, og politikerne frygter, at Staten om nogle år kunne finde på at sælge "Fylla". Det prvaue firma Sailorlife A/S har også budt ind på skonnerten, men et privat salg ville kræve en udbudsrunde, som amtet ikke vil give sig i kast med. Firmaet har - i Fyns Amts Avis - tidligere truet med "bål og brand" hvis det ikke fik skibet, så der er endnu ikke med sikkerhed dømt "flad vand" for "Fylla"s vedkommende. 

29. maj: Det evige liv i Øhavet
"Sydforfyn.dk"s  mere morbide sektion har i dag læst Fyens Stiftstidendes artikel om begravelser til havs. Flere og flere vælger nemlig at få deres aske strøet ud over havets bølger - ikke mindst i det smilende øhav syd for Fyn. Der er sket en fordobling i antallet af "hav-begravelser" oplyser Kirkeministeriet. I Svendborg servicerer en lokal begravelsesforretning de pårørende ved at leje et skib hvis man har dette sidste ønske.  
Men ved Øhavet har så mange adgang til selv at låne et skib, så det er der ingen god forretning at stå for udlejningen. Det er det derimod i Kiel, hvor flere skibe udelukkende bruges til dette noget specielle formål. Anne-Marie Groth har tidligere forsøgt sig gennem udlejning af sit og mandens skib:
- Vi blev kun hyret til to begravelser i løbet af et par år, men det var gode oplevelser. En gammel sømand fra Marstal ønskede sin aske strøet ud for Marstals kyst, mens en beboer på Sydfyn havde betragtet havet fra sin bopæl gennem hele tilværelsen, så han endte sine dage i Lunkebugten, fortæller Anne-Marie Groth til Stiftstidende.
De fleste vælger at tage en præst med på denne sidste sejltur. Fyns biskop, Kresten Drejergaard, har selv oplevet dette nogle gange:
 - En af mine gode kammerater ønskede at få sin aske strøet mellem tredje og fjerde bropille under Lillebælts-broen, og det så jeg ingen problemer i. Jeg brugte min egen båd til højtideligheden, fortæller Kresten Drejergaard til Odense-avisen.

21. maj: Strynø Havn forfalder - Rudkøbings politikere løber fra ansvaret
Som tidligere omtalt (se nedenfor under 11. maj) missede Rudkøbing EU-penge til en restaurering af Strynø Havn, da kommunen på uddelingsmødet ikke kunne dokumentere en forudsat og nødvendig medfinancering. Men politikerne i byrådet er tilsyneladende ligeglade med at de og deres embedsmænd ikke havde gjort forarbejdet ordentligt. "Hvis aben er "min" , ja, så er den det, men jeg har altså ikke spekuleret mere over sagen, siden vi besluttede at søge EU-tilskuddet", siger Rudkøbings borgmester Johan Norden til Fyns Amts Avis. Også formanden for teknik- og miljøuvalget, socialdemokraten Børge Godtfredsen, er villig til at bære en abe på skulderne: "Jeg troede på den tekniske chef og borgmesteren at vi kunne finde selvfinanceringen, efter vi havde fået EU-tilskuddet" siger han.   

18. maj: Enigt byråd sender medicindepoter til Faaborgs øer.
Byådet i Faaborg Kommune var enige i går: Der skal nu være medicindepoter på øerne. Men det betyder ikke, at enhver ø-bo kan gå hen i forsamlingshuset og forsyne sig som hun vil. Det er en praktiserende læge i Faaborg der skal give grønt lys. Det sker efter et sindrigt system hvor hjemmesygeplejersken kontakter lægen, der - via en mobiltelefon - kan åbne det aflåste medicinskab. Han kan tilmed på et videokamra forsikre sig om at der faktisk er hjemmesygeplejersken der er tilstede. Lægen får 100.000 kr. for at stå til rådighed 24 timer i døgnet - året rundt. 
Det var et enigt byråd og et byråd præget af tilfredshed, der i aftes godkendte, at en forsøgsordning med et fjernstyret medicindepot på øerne kan gå i gang efter sommerferien.
Såvel den nuværende borgmester som den tidligere, Alfred Andersen, glæder sig over beslutningen. Sidstnævnte siger i dag til stiften:
- Jeg er utrolig glad for det, og jeg synes ikke, det er dyrt. En ordning som denne er nødvendig, når vi ønsker, at folk skal bosætte sig på øerne, siger han.

15. maj: Ulovlige fiskenet overalt i Øhavet. 
Der fiskes ulovligt mange steder i Det Sydfynske Øhav. Det har Fiskerikontrollen afsløret de seneste uger. Først konfiskerede de ikke færre end 30 net anbragt i farvandet syd for Rudkøbing og i Lindelse Nor - og dernæst kunne kontrollen sætte en venlig hilsen på mange garv ved Lyø.
Det er fiskeri efter havørreder, der får amatørfiskere til at sætte ørredgarn helt tæt på kysten. Selv om loven siger, at de ikke må sættes nærmere kysten end 100 meter. Men dermed er garnene ikke nær så effektive til at fange de ørreder der går tæt langs kysten. Flere steder er der tradition for at lade garnets ene ende ligge i strandkanten og så sætte der udefter. Klogt nok er garnene ikke forsynet med skilte der fortæller om ejeren og opgiver fiskenummeret, men nogle garn er helt uafmærkede, andre forsynet med en lille tom plastikdunk eller noget andet som gør, at alene ejeren kan finde det.
Fiskerikontrollen konfiskerer garnene og efterlader ven "venlig hilsen" til den ukendte ejer der ofte vælger IKKE at tage imod tilbuddet om at afhente de ulovlige garn hos Fiskerikontrollen - for udover sin garn får man også et girokort med mange nuller med hjem!

11. maj: Kommunal fadæse ødelagde chancen for at få Strynø Havn på fode igen.
De sydfynske borgmestre uddelte i går de sidste af de ialt 215 millioner kroner der gennem de forløbne 5-7 år er givet fra EU til 161 forskellige projekter. Nu er alle pengene fordelt - og i går blev sat punktum med uddeling af 22 millioner. Mødet blev afholdt på en langelandsk campingplads, og netop én af bevillingerne til Langeland hersker der total forvirring om her i formiddag. 
Rudkøbing Kommune havde søgt om støtte på knapt tre millioner til renovering af den faldefærdige havn på Strynø. Kommunen og andre financierer så selv resten.   
Derfor vakte det jubel på Strynø og Langeland i morges, da Radio Fyn to gange kunne fortælle, at borgmestrene i går havde bevilget pengene til havnebyggeriet.
Men Fyens Stiftstidende skriver i dag, at Rudkøbing Kommune i sidste øjeblik trak det  omfangsrige af samtlige projekter - ombygning og renovering af Strynø Havn for sammenlagt 5,5 millioner kroner. Rudkøbing Kommune havde ikke selv råd til at være med.
Efter hvad "sydforfyn.dk" erfarer er dette nok nær sandheden. Efter sigende skulle det skyldes, at hverken Rudkøbing Kommune eller Langeland Kommune (der en realitet efter 1.1.07) har afsat deres støttebeløb i budgetterne - men alene tilkendegivet at de ville gøre det. Men dette er altså nok til at ansøgningen ikke kunne behandles.
En pinlig afslutning fra øens politikere. En trist fremtid for en kulturhavn, der snart synker i havet. 

7. maj: Ét er birkes - noget ganske andet er Skarøs birkeis!
I det nyeste nummer af livsstilsmagasinet "Mad & venner" er den kendte is fra Skarø omtalt. Sydforfyn.dk har sakset fra artiklen: 
"På Skarø laver parret Martin Jørgensen og Britta Tarp is af birkesaft. Frisktappet birkesaft er nemlig rig på naturlige salte og sukkerstoffer, som fremmer anden smag, og derfor er isen fra Skarø tilsat mindre sukker end andre is. Is-æventyret startede egentlig som en helsekostforretning baseret på salg af birkesaft, men Martin og Britta fik lyst til at udnytte saftens gode egenskaber til fødevareproduktion.
I dag findes der otte birke-isvarianter, og det er især frugtsorbeterne, der bør fremhæves. Rabarber-sorbeten laves for eksempel af økologiske rabarber, vanilje, sukker og birkesaft. That’s it. Der er også sorbet af hyldeblomster fra Skarø, solbær, hindbær og æble/rosmarin.
Hidtil har isen kun været forhandlet på småøerne, men på Oespecialiteter.dk kan man nu finde en forhandler på fastlandet. Slår man et slag forbi gårdbutikken kan man være heldig at smage andre isvarianter. For som Martin  Jørgensen siger: ”Det er Brittas eksperimentarium!”

3.maj: Drejø er på vej til at få et refugium
På Drejø har beboerne i længere tid kunne konstatere, at tilflytning med børnefamilier ikke er muligt. Svendborg Kommune har for længst lukket skolen og med en færgeoverfart på fem kvarter ser det ikke lyst ud for varig tilflytning.
Men det slår ikke beboerne ud. På flere møder har de diskuteret hvad Drejø bør satse på i fremtiden, og én af de ideer der bliver båret videre er tanken om at nybygge tyve lejligheder tæt på øens kirke. Det skal være refugium for folk der vil slappe af. Ideen er blevet præsenteret for Svendborgs borgmester og kommunaldirektør, ligesom biskop Kresten  Drejergaard er positiv over for ideen om at lade øens præst gå på fuldtid og samtidigt være forstander for refugiet, skriver Fyens Stiftstidende i dag.
Beboerne arbejder nu videre med planerne og håber at ikke mindst kirkelige kredse vil være villig til at lægge penge i kassen. Lykkes det kan folk der vil studere og fordybe sig i fred og ro til fulde nyde netop idyllen, freden og roen på Drejø fremover.

1. maj: Edderfugle kan blive gamle - op til 29 år!
Da en fynsk havjæger en kold januardag i 2004 affyrede sit haglegevær i farvandet ved Lyø ramte han plet og nedlagde en edderfugl. Da han samlede den op, så han at den havde en ring på sit ene ben. Som man altid bør gøre sendte han ringen og oplysninger om fuglen ind til Zoologisk Museum i København og fik senere at vide, at fuglen var mærket som unge på Samsø - i 1975!
Edderfuglen var fem år ældre end den dengang 24-årige ungjæger. Sandsynligvis er det én af de ældste, måske den allerældste i landet.

26. april: Køb en gammel postbåd!
Har du altid drømt om din egen postbåd - og dermed sikre post til tiden? Så er tiden inde til at overveje om det ikke skulle være den mere end 30 år gamle Eyvind motorbåd "Birkholmposten". Den er nu annonceret til salg, da der fra oktober 2006 indsættes en ny, hurtiggående båd. Båden sælges til højstbydende over 75.000 kroner. Du kan se et billede af det stolte skib her og sende en mail til jkr@mail.dk hvis du vil have flere oplysninger. 

25. april: Jørgen Flindt Pedersen kommer til Faaborg med sine ø-udsendelser
TV-journalisten har produceret 8 udsendelser fra Øhavet - se øverst på denne portals forside. Han vil fredag den 15. maj vise tre af udsendelserne i Faaborgs Helios-teater - og bagefter fortælle hvor stort et indtryk turen gjorde på ham selv. 
Turistchef Lene-Marianne Nielsen fortæller, at det handler om at komme først til mølle. Man skal henvende sig på turistkontoret, skriver Fyens Stiftstidende.

23. april: Kylling, softice - nej - men pølser på Bjørnø  - ja!
Fyns Amts Avis har - i noteform - gemt den opsigtsvækkende nyhed, at Evald Petersen har købt en pølsevogn! Sammen med is- og slik vil han lange de røde over disken til sommer.
Avisen fortæller, at pølsevognen fyldte godt, da den - og pølserne - blev sejlet over i Bjørnøbåden forleden.

20. april: Grønt lys for campingplads på Lyø 
Det har altid været problematisk det dér med at slå telt op på Lyø. I mange år har der ikke eksisteret en officiel lejrplads på øen - og konsekvensen har derfor været, at turister slog telte op mere eller mindre tilfældigt langs Lyøs smukke kyster - med det svineri der helt af sig selv fulgte med i kølvandet på et flerdages ophold.
Siden fik øen en campingplads - til og med udstyret med campingvogne. I lang tid har amt og kommune diskuteret om pladsen var lovlig eller ej. Kommunen har sagt nej, men nu har amtet accepteret pladsen, skriver Fyns Amts Avis onsdag. Den gode nyhed for ejeren - og de kommende turister - betyder, at forberedelserne til genåbningen af pladsen er i fuld gang. 

17. april: Alligevel håb for forsat købmandsdrift på Skarø og Drejø
Sandsynligvis vil det alligevel være muligt at gå til købmanden på Skarø og Drejø, selv om det har set sort ud, som sydforfyn.dk beskrev det den 28. marts (se nedenfor). 
Fyens Stiftstidende skriver påskedag, at der stort set er forhandlet et salg af Skarø Købmandshandel færdig. I flere år har butikken været til salg, men dog være drevet hele tiden - og avisen oplyser, at til sommer vil der ske et ejerskifte.
Det samme er tilfældet på Drejø, hvor såvel købmand som kro lukker efter den kommende turistsæson. Det står fortsat fast. 
Avisen skriver dog, at der for nylig på et borgermøde blev givet Drejøboerne orientering om en mulig løsning: At Drejø Boligforening afhænder sin ejendom og i stedet investerer i Kro- og Købmandsbutik. Købsprisen er 1,3 millioner kroner. Drejøs foreninger arbejder nu videre med løsningsmodellen og vil formentlig søge forskellige fonde om hjælp til købet. Skov- og Naturstyrelsen har tidligere vist velvilje over for Drejø og vil sandsynligvis give økonomisk støtte til at beholde købmandsbutikken.

16. april: Årets første forårsdag trak folk til æggekogning på de sydfynske øer
Sidste år blæste og regnede det. Men i år faldt påskelørdag oveni årets første forårsdag, med sol, varme og svag vind. Det trak folk til æggekogning ved Strynø Mølle, Birkholm Nørrestrand, de traditionelle steder på Ærø, og - for første gang i mands minde - også til Hjortøs strand.
Sydforfyn.dk drog til Birkholm, hvor 25-30 personer - stort set alle der var på øen i påskeferien - samledes i læ ved Nørrestrand - udstyret med øl, små skarpe, pølser, æg, indmaden af en vaskemaskine, en delvis spoleret støvsuger, diverse pander m.v. - og flere øl.
På Birkholm bruger man ikke tid på at male æggene, men lægger mere vægt på spisningen af dem - og ikke mindst den væske der skal få de - ofte ekstremt hårdkogte æg - til at glide ned. 
Som sagt var Hjortø - efter mange hvilende år - igen med på æggekogning ved stranden. Fra Birkholm lød rygter om, at man på Hjortø kun kogte ét æg - og efter delingen af det med en gammeldags æggedeler - kunne hver beoer få én skive!
Billedet er fra Birkholms Nørrestrand hvor en kvinde var betænkelig ved at sætte tænderne i et æg - blot fordi det havde kogt 30 minutter!

14. april: Skarøs populære "Cafe Sommersild" lukker 
I fem år har Skarø haft et meget populært sommer-traktørsted. Det er et tilflyttende ægtepar der åbnede cafeen, men nu er det slut. Ejerne lukker - og skriver på deres hjemmeside:
"Vinde blæser i mange retninger. Det gør vi mennesker også. Jeg suser nu en sommer i møde sammen med min familie og vil bevare et minde om en stemningsfuld café på toppen, der har givet anledning til rigtig mange skønne stunder med glade sommergæster".
Den velbesøgte, primitive lejrplads fortsætter dog - med tilhørende indendørs mulighed for at lave mad og sludre i tørvejr.

13. april: SF i Faaborg vil redde Avernakøs tidligere skole 
Siden skolen på Avernakø blev lukket i 1990 har den blot ligget hen. Men nu skal der sker noget, siger SF´s byrådsmedlem i Faaborg Kommune, Jakob Holm, til Fyns Amts Avis.
Det skal ske før kommunen fusionerer til den større Faaborg-Midtfyn kommune til nytår og det skal ske nu fordi der på øen er stiftet "Foreningen til bevarelse af Avernakø skole". Denne forening ønsker at overtage skolen og benytte den til møder og andre aktiviteter. Jakob hlm vil nu besigtige skolen og finde ud af hvad der skal ske og om kommunen har penge til at istandsætte skolen i større eller mindre grad.  

11. april: Forsvarskommandoen viser interesse for øen Birkholm!
Søværnets første MK I standardfartøj hedder "Birkholm", efter den lille lave ø i det Sydfynske Øhav. I går navngav Søværnet det første fartøj i en serie på fem. 
"Birkholm er en lille ø i det Sydfynske Øhav på bare 96 hektar. Øen har færgeforbindelse til Marstal. Skibet "Birkholm" kommer til at rage op over øen i det sydfynske, der på højeste punkt kun ligger 1,8 meter over havoverfladen", skriver forsvarskommandoen på sin hjemmeside.
Der er tale om et sø-opmålingsskib. Efter søsætning i januar og aptering sejlede "Birkholm"s chef, orlogskaptajn Claus Agerskov, og besætning fartøjet til Korsør.
Dermed kom det 29 meter lange skib nærmere den ø, det er opkaldt efter. Der kan bo ni mand ombord, og det er det samme antal beboere der er på øen. 
Der er dog ingen fare for at det anduver Birkholm. Med en dybgang på 1,8 meter tør kaptajnen næppe løbe ind i havnen. Det vil også sætte sig fast som en prop i havneindløbet!

9. april: Natur, fred og ro og et godt fællesskab - det vil Drejøboerne
I februar holdt beboerne på Drejø et visionsseminar og blandt de vigtigste værdier - de mest umistelige - havner "naturen" på førstepladsen skarpt forfulgt af "stilhed/freden og roen", og "det gode sociale sammenhold i fællesskabet".  Også "respekten for den enkelte/plads til forskellighed" og "færgen" hitter højt. 
Det er også langt hen ad vejen de samme værdier der karakteriserer beboernes konkrete forlag til at gøre hverdagen og ø-livet bedre. Et refugie, et kollektiv for ældre og bedre arbejdsmuligheder på øen er blandt de større udfordringer mens spørgsmål som antallet af færgeafgange, eksistensen af en kro og købmand, tilstedeværelsen af en sygeplejerske, bredbånd og fri godstransport er blandt de lettere gennemførlige forslag.
Det er tanken at de mange odder nu skal konkretiseres og udvalgte emner skal der arbejdes videre med så nogle af dem forhåbentlig kan realiseres. 

5. april: Støtte til miljøvenligt landbrug er en dødsskrue for ø-samfund og natur
Med høje tilskud til brak og det såkaldte miljøgræs (MVJ) udvikler det passive landbrug sig dramatisk og giver en ulige konkurrence til mere aktive og produktive driftsformer på de danske småøer.
Det skriver ø-landmanden Martin Jørgensen fra Skarø i det nyeste nummer af Ø-posten, magasinet fra Sammenslutningen af Danske småøer. Han uddyber sine kontroversielle synspunkter:

"De fleste småøer ligger i Natura 2000 områder, og dermed har øerne fortrinsstilling til MVJ-ordninger og miljøgræs (selv om puljen er reduceret), og det forstærker de uheldige konsekvenser. Der er to problemer i det. Dels en undergravning af samfundsudviklingen på øerne, dels en forkert opfattelse af hvad der er godt for naturen. 
Eksempelvis bliver der i det kommende landdistriktsprogram (2007-2013) lagt vægt på udvikling af regionale fødevarer, mikro-virksomheder og nicheproduktioner. De muligheder kan vi kun udnytte på småøerne, hvis vi har et aktivt landbrug med forskellige afgrøder, der kan udnyttes til produktion. Er vores småøer først lagt ud i brak og miljøgræs (med mangeårige bindinger), så har vi mistet disse muligheder.

Mulighederne er f.eks. store med frugt, bær og andre specialafgrøder. Småøerne har et enestående klima, der giver os optimale fordele til specialafgrøder som frugt, bær, frøafgrøder, grønsager, samt krydder- og lægeplanter. Det er alle afgrøder, som bidrager betydeligt til biodiversiteten, og som kan bruges til forædling og dermed give beskæftigelse og udvikling.

De mange turister, der kommer til vores småøer hvert år, ønsker også at se et varieret landbrug, hvor fødevarerne kommer fra dyrkede marker og fra græssende dyr (dyrevelfærd og naturpleje). De ønsker ikke ørkner af stift græs! På den måde er det aktive landbrug koblet til turismen, som også giver os beskæftigelse. Og uden beskæftigelse på øerne har vi ingen skoler, dårligere færger og ingen indkøbsmuligheder. Scenariet kan hurtigt blive „et sommersamfund og mørke vinduer om vinteren".

Den passive brak er i virkeligheden heller ikke til fordel for naturen: Trækfugle kommer til mange øer for at finde hvile og føde, og det er afgørende for deres lange rejse, at de har denne mulighed. Fødegrundlaget i brakmarkernes høje græs er ringe og fuglenes overblik for mulige fjender er der ikke. Kun pløjejord er ringere end de passive driftsformer med græs. Derimod er de dyrkede og afgræssede arealer rige på fødeemner og redemuligheder.

Det er ofte et problem, når store flokke af gæs, svaner eller andre fugle slår sig ned på en mark og kan reducerer udbyttet betydeligt.

Hvorfor ikke indrette dyrkning og tilskudsordninger til en mere natur-nær dyrkning, hvor fuglene ikke bliver skræmt væk, og hvor bonden bliver godtgjort for de skader, fuglene forårsager, og belønnet for etablering af foderafgrøder om vinteren osv.

Den sårbare flora (planterne) er den mest truede del af vor danske natur, og disse sarte planter kan ikke konkurrere med de forædlede græs- og kløverarter, som bliver sået som brak og miljøgræs. Hvis planterne skal have mulighed for at generobre terræn, så skal græsmarkerne græsses af.

Det er også så som så med miljøgevinsten, i og med der ikke bliver fjernet næringsstoffer fra den passive brak. På den måde bliver de ophobede næringsstoffer i jorden frigivet til vandmiljøet.

Disse passive tilskudsordninger rammer således forbi alle de formål, de egentlig er lavet til. Hvordan skal man som landmand og naturelsker få tillid til, at nationalparker kan forvaltes til alles interesse, når den daglige rammepolitik på området er stærkt på vej til at sulte både dyr og mennesker væk fra deres levesteder på småøerne", slutter Martin Jørgensen sit indlæg.

1. april: Siø skal naturgenoprettes og sættes delvis under vand
Den lille flade ø, Siø, der ligger mellem Tåsinge og Langeland er blevet købt af den danske naturfond: Aage V. Jensens  Fond og vil i løbet af få år skifte total karakter.
Det er lokale ornitologer der gennem flere år har forsøgt at få fonden (hvis kapital er på mere end én milliard kroner) til at købe øen, der i dag er præget af én stor svinefarm og hovedvej A9. Efter hvad "sydforfyn.dk" erfarer har der gennem næsten et år været  forhandlinger mellem ejeren af øen og fonden, og de er nu næsten faldet på plads.
Erhvervelsen betyder, at Siø totalt vil ændre karakter, når den skal føres tilbage til det, den engang var. Tegningen til venstre viser hvordan øen så ud i 1921 og det er meningen af den i dag totalt flade og inddæmmede ø igen skal bestå af fire øer. Svinefarmen på Siøgaard skal nedlægges og der er planer om at føre hovedvejen over en lille bro der dermed skiller Skovø fra Siø. De våde enge genskabes, der placeres flere fugletårne og hovedvejen forsynes med en rasteplads og med bump, der får bilisterne til at nedsætte farten og i stedet nyde den nye natur - og de mange ynglefugle alle regner med vil komme i løbet af få år.  
Noget af det første der skal ske, er at en række dræn hugges over, og dermed vil de mange brakmarker hurtigt ændres til sjapmarker til glæde for viber og andre ynglefugle. Også de mange diger rundt om Siø skal fjernes, og nogle steder bliver det sandsynligvis nødvendigt at opføre lave diger på begge sider af hovedvejen for at undgå vand på kørebanen. 

28. marts: Nu sætter Drejø farten ned...
Det skal være slut med at køre race på Drejø. Ikke mindst vejen ud over Mejlhovedet, de store strandenge der forbinder øens to højtbeliggende dele, har været et stedet hvor der kunne sættes i 5. gear.
Men det bliver nok snart historie fremgår det af det nyeste nummer af Drejø-posten, der fortæller at spørgsmålet om en general hastighedsbegrænsning på øen blev drøftet på beboerforeningens generalforsamling for nogle uger siden. Myndighederne er ikke afvisende overfor at lave en begrænsning på 40 km i timen, oplyser bladet. I dag er der 50 km begrænsning for selv om man tager færge fra Svendborg Havn til Drejø er man stadig i bymæssig bebyggelse når man triller i land!

28. marts: Stort slag for Drejø: Kro & Købmand drejer nøglen
Så er der ingen vej tilbage: Drejøs købmand, der også driver kroen, lukker og slukker 1. september i år, oplyser Drejø-posten. Det kommer ikke som den store overraskelse for de 69 beboere på øen, for i lang tid har åbningstiden for købmandsbutikken været stærkt indskrænket. Den er for tiden åben mandag og torsdag i fem kvarter og lørdag i to timer. 
Drejø er da også klar til at sætte en redningsplan i kraft. Første skridt er et offentligt møde den 11. april hvor købmanden fra Tunø (mellem Jylland og Samsø) kommer forbi og fortæller hvordan han har holdt liv i øens købmandsbutik. På Tunø bor 115 mennesker.  
Drejø Beboerforening har også med held for nylig afholdt en visionsdag, og det er nu blevet nødvendigt at tage visionerne frem og se om realiseringen af nogle af dem kan være med til at skabe en bedre fremtid Drejø.

19. marts: Fugleinfluenza i Øhavet - og hvad så?
Den 17. marts sent om aftenen blev det konstateret, at ni døde troldænder der havde opholdt sig i en stor flok i Ærøskøbing Lystbådehavn havde fugleinfluenza. 
Det var usædvanligt mange troldænder - mere end 3.000 - der havde søgt ro i bassinerne i ugen før. Du kan ved at trykke her set et billede som sydforfyn.dk modtog flere dage før de første troldænder døde af influenzaen - og læse hvorfor fuglene søger sammen i sådanne kæmpeflokke i Øhavet. 
Efter fundet af de døde troldænder blev Ærø fredag aften udpeget som risikozone og det meste af Det Sydfynske Øhav som overvågningsområde. For almindelige mennesker betyder det intet, men for hobby- og professionelle fjerkræavlere skal en række anvisninger følges. 
Da der givetvis er døde fugleinfluenzafugle mange steder i landet følger her nogle links som det er godt at kende inden din færden rundt i Øhavet - og i Danmark i øvrigt.
Fødevarestyrelsens omfattende "spørgsmål- og svar" side.
Sundhedsstyrelsens korte og præcise oplysningsside "Sådan beskytter du dig mod smitte"

11. marts: Lyø vil have mere indflydelse på udviklingen af turismen  
Der kommer mange turister til Lyø for at nye  den smukke landsby, de krogede veje, udsigterne og kysten. Nu har en række beboere sat sig sammen i et turistudvalg, så de i højere grad kan være med til at præge hvilke type turister der fremover  skal satses på. Gruppen vil mødes flere gange og nå frem til et billede af den "bedste ø-turist". 
Arbejdet er udsprunget af den sidste generalforsamling i øens beboerforening og her kom flere forslag til hvordan øen selv kan få større indflydelse på denne del af fremtiden. Det er det arbejde der nu fortsætter i en særlig arbedsgruppe, oplyser Fyns Amts Avis.  

3. marts: Et bevægende billede af en de største naturskatte, vi har i Danmark
"Hvor Achton Friis drog ud for at finde den danske folkesjæl, har jeg snarere jagtet min egen sjæl i mødet med mennesker, der meget bevidst har valgt tilværelsen på en ø."
Sådan fortæller den kendte TV-journalist Jørgen Flindt Pedersen om sit togt i Øhavet sidste år, der om få uger kan følges på TV over otte uger og købes på DVD. Sejlturen til otte øer og mødet med befolkningerne blev en oplevelse producenten aldrig glemmer:
"Formålet med turen var at se, hvordan øerne havde udviklet sig i de godt 80 år siden Rylens første togt, og hvilken fremtid beboerne ser for sig selv i en globaliseret verden. Der berettes om historien og naturen, men fokuseres i den grad på dagligdagen i en ofte hård eksistentiel kamp. Øerne er et koncentrat af danske tendenser, og på togtet blev vi inviteret ind i en tidslomme, der satte den senere udvikling/afvikling i relief.
Der er et veludviklet socialt liv på øerne, hvor man er tvunget til at komme hinanden ved i lyst og nød. Og der er megen hygge og lune, stemninger, det ikke var svære at indfange med den al den gæstfrihed, vi mødte. Hvad enten det drejede sig om at spise ålesuppe på Avernakø eller gammeldaw´s æblekage, som Sarah på Lyø laver den. En kvinde, som rent faktisk har mødt Achton Friis og Johannes Larsen.
Tilsammen giver de otte udsendelser om det sydfynske øhav et bevægende billede af en de største naturskatte, vi har i Danmark, og de mennesker, der kæmper for, at det ikke bare skal være et frilandsmuseum, men et sted for familier, som vil prøve at skabe sig en anderledes tilværelse end på fastlandet. Ja, så stærkt virkede det på mig at møde mennesker og natur i øhavet, slutter Jørgen Flindt Pedersen. Læs mere HER.

2. marts: Yderligere skub i affolkningen af Drejø
Det var blot én af ø-nyhederne fra Drejø, da Margit Lolk på det sidste repræsentantskabsmøde i Sammenslutningen af Danske Småøer berettede fra øen:  
"Drejø har jo ellers haft ry for at være en ø regeret af kvinder, men nu er der kommet mænd i beboerforeningens bestyrelse og Lars Helbro er ny beboerformand. Vi er en efterlønner og pensionist-ø, der er blot et barn på 3 år. Og
efter vi har mistet vores sygeplejerske, så har det sat yderligere skub i affolkningen. Men nu har vi for første gang en gravid øbo, så noget tyder på, at børnetallet bliver fordoblet. 
Vores kro og købmand er sat til salg, men købmanden har stadig åben et par timer om ugen. Gudmes borgmester, der er en af borgmester-kandidaterne til den kommende Svendborg kommune, har vist sig imødekommende overfor Drejø og øens udfordringer og muligheder (Herren er siden valgt til borgmester fra 1.1.07. Redaktørens anmærkning). 
Vi er glade for vores halvtidspræst på øen, der er meget aktiv i lokalsamfundet. Og vi er glade for vores gode samarbejde med Skarø-boerne".

28. februar: Snart ny færge til Birkholm - og Strynø også?
Går det som ø-folket ønsker, vil en armada af nye færger snart sejle ind i Øhavet! Som du kan læse nedenfor er Lyø og Avernakø indstillet på, at der skal ny færge til i løbet af 4-5 år. Da der i fredags var generalforsamling i Strynøfærgens aktieselskab blev det også her erkendt, at der inden for fem år skal investeres i en ny færge til 20-30 millioner - og det betyder givetvis, at Langeland Kommune overtager sejladsen.
Helt sikkert er det dog, at den lille Birkholm sandsynligvis får sin nye postbåd bygget på Faaborg Værft, der var billigst ved en netop overstået licitation. Allerede i sensommeren kan den nye, enmandsbetjente hurtigbåd være klar. Den skal - som gode, gamle "Birkholmposten", sejle mellem øen og Marstal men også fungere som telebåd til andre øer.

27. februar: Stor interesse for at købe huse på Øhavsøerne - men beboerne er skeptiske
Interessen for at købe hus på de sydfynske øer er stor, skriver Fyens Stiftstidende  i dag. På øer som Skarø, Lyø, Avernakø og Strynø er der næsten ingen huse til salg og de annonceres kun sjældent.
"Sammenslutningen af danske småøer"  plejer at få en enkelt eller to henvendelser om måneden fra folk, der vil høre om ledige huse, men efter årsskiftet har 12-15 potentielle huskøbere henvendt sig.
Ejendomsmægler Lene Bruun fra Nybolig i Rudkøbing bor selv på Strynø. Her er befolkningstallet steget fra 200 til 220 på få år. Nu er er en lang venteliste til øens integrerede daginstitution Skattekisten.
- Her på øen sættes der kun meget få huse til salg, og priserne er stigende, siger Lene Bruun til avisen, og hun mener der er to forklaringer på øens genvundne popularitet. Den ene er den forholdsvis korte færgeforbindelse (30 minutter) og den anden er at mange tilflyttere accepterer at pendle til og fra arbejde dagligt. 
Men på Avernakø og Lyø er man dog ikke lallende jubelglad over den nye tendens. Mange huse sælges nemlig til feriehuse og "vi skulle nødigt havde døde vinterøer" siger Rasmus Andersen til avisen. Formanden for beboerforeningen på naboøen, Avernakø, Marianne Elsborg, er også lidt bekymret, da hun oplever, at kommunen i Faaborg alt for let ændres husenes status fra helårsboliger til fritidsboliger.  

23. februar: Lyboerne vil have ny færge
Beboerne på Lyø får gerne en ny færge sat ind på ruten mellem Faaborg, Avernakø og Lyø. Det siger beboerforeningsformand  Bjarne Hansen til Fyns Amts Avis.
- Ofte er der nedbrud på færgen og passagerne opholder sig under dækket på overfarten, og det sker på dispensation, siger han. Beboerforeningen håber, at man engang omkring 2010 kan få en ny færge sat ind på overfarten.

20. februar: Endelig brød i ovnen på Drejø!
Det er mange, mange år siden Drejøs bager lukkede, men nu er der igen blevet bagt i hjemmet. Fyns Amts Avis har været på dyneløftertur til øen midt i Øhavet og kan afsløre at der er en gravid kvinde på øen. I følge avisen skulle det være første gang i 15 år at der er et barn undervejs. Den lykkelige, kommende mor er Marianne Dam Nielsen der har boet på Drejø i 4-5 år. Hun er uddannet tekstildesigner og har eget atelier på Husmandsvej. "Sydforfyn.dk" gratulerer...

15. februar: Risiko for fugleinfluenza i Øhavet - svaner flyver ofte mellem Rügen og Øhavet
Fundet af døde knopsvaner ved den tyske Østersø-ø Rügen bør tages alvorligt - også i og ved Det Sydfynske Øhav. De knopsvaner, der tilbringer vinteren omkring Rügen, flyver også til den sydlige del af Danmark. Mens der er fundet døde, men ikke analyserede svaner i Smålandsfarvandet, er der endnu ikke meldt om fund i Øhavet.
Men trafikken er livlig, så måske er det kun et spørgsmål om tid. 
Denne hjemmesides redaktør har talrige aflæsninger af ringmærkede knopsvarer der viser at faren eksisterer.
I december 2001 blev en svane set langs Birkholms nordøstkyst og fod-ringen blev aflæst. Den var ringmærket i januar år 2000 to år tidligere i Polen, ved Wroslow, 130 km syd-sydøst for Rügen.
Øst for Berlin blev en anden knopsvane mærket i juli 1986, hvor den fældede svingfjerene og derfor let kunne indfanges. 7 år senere blev den fundet død ved Ærø. 
I 1976 blev en tredje knopsvane mærket, mens den fældede fjer. Det skete ved Rødsand syd for Lolland og den fugl blev i foråret 1978 og 1979 aflæst i Unteruckersee Prenzlau, blot 130 km syd for Rügen. senere sås den i Groningen i Holland og fra 1981 til 1993 - 12 år i træk - ynglede den på henholdsvis Lille Egholm og Bredholm i Øhavet. 

12. februar: Silkes call-center rækker ud over Hjortøs grænser
På den lille Hjortø bor kun en halv snes mennesker. Én af beboerne har med held skabt sin egen lille virksomhed, der med hjælp af internetopkobling fra Ø-net er en blomstrende forretning. Du kan læse om Silke og "Øhavets Servicekontor" i en artikel i februarnummeret af "Ø-posten", der udgives af "Sammenslutningen af danske småøer". Det er et blad alle ø-interesserede burde abonnere på. Det koster kun en 100 kr om året. Men indtil du får betalt så kan du læse om Silke og det lille Hjortø-firma HER.

5. februar: Claus Meyer elsker "John bæravler"s marmelade!
John Sørensen på Strynø, der for nogle år siden anlagde sin egen bærplantage, har i år produceret 1600 kilo hindbær-, solbær- og stikkelsbær, skriver Fyns Amts Avis. Det har givet 12.000 glas syltetøj, og da den kendte koks datter smagte ø-produktet udbrød hun spontant: "Det er verdens bedste syltetøj, far!" - så var far solgt og John en kunde rigere. Nu sælges marmeladen fra 8-10 butikker rundt om i landet, bl.a. Claus Meyers cafe og butik "Meyers Deli" i København og "Caroline" på Rosenbæk Gårdmarked i Odense.  

1. februar: Skov- og Naturstyrelsen overvejer at forringe fuglebeskyttelsen i Øhavet! 
Det lyder utroligt - men på baggrund af ganske få protester overvejer Skov- og Naturstyrelsen på Fyn et forringe vilkårene for de sårbare og truede ynglefugle i Det sydfynske Øhav. Det skriver lokalbladet "Ø-boen".   
Det er Styrelsens afdeling på Fyn der er blevet nervøs over, at nogle ganske få beboere er utilfredse med at der skal indføres en 50 meter adgangsfri bræmme omkring de nye holme der skal være fristeder for fuglene i perioden 1. marts til 15. juli.
På det offentlige møde (se nedenfor under 4. januar) om de kommende reservater der blev afholdt møde i Svendborg var især formanden for Strynø Jagtforening stærkt imod at sejlads bliver forbudt nærmere end 50 meter fra kysten på holmene - og flere andre jægere og kajakfolk bakkede synspunktet op.
Det kan undre - ikke mindst fordi det ikke er i jagtsæsonen at zonen eksisterer - men alene i fuglenes yngletid.
Det er mildest talt også besynderligt, at netop Skov- og Naturstyrelsen overvejer at lempe reglerne på baggrund af ganske få protester. Styrelsen burde jo vide, at lige præcis de fuglearter der klarer sig dårligst i Det Sydfynske Øhav (en tilbagegang som netop er baggrunden for planen om flere ynglefuglereservater) anlægger rede helt ude i strandkanten. Det gælder for eksempel havterne, dværgterne og ofte klyde. Enhver ved også at kommer man snært til kysten flyver fuglene op og forlader altså reden med æg eller unger. Dermed er der risiko for at æg og unger ædes af de allestedsnærværende måger. 
En stor del af ideen med den øgede beskyttelse i yngletiden går altså fløjten hvis der ikke er en bufferzone omkring holmene. Det bør Skov- og Naturstyrelsen på Fyn erkende - eller som minimum indhente oplysninger fra fagligt kvalificerede ansatte i Styrelsen. Hvis ikke der bliver en bufferzone, bør man ændre sit navn til "Skov- og Naturforstyrrelsen!

30. januar: Strynø - en ø med børneboom
Det var blot én af ø-nyhederne fra Strynø, da Lis Werner Hansen på det sidste repræsentantskabsmøde i Sammenslutningen af Danske Småøer berettede fra øen. "Ø-posten" skriver:
"Vi har netop indenfor et år fået 6 nyfødte, så vi er stadig i vækst. Børnehaven har måttet udvide, og er øens største
arbejdsplads. 
Det mere alternative landbrug er i fremdrift på øen. Der er blevet etableret en bær-plantage på øen, som også skal
producere kvalitetssyltetøj.
Købmanden på øen har en stigende omsætning og vi har en iværksætter, der tilbyder billig bredbåndsforbindelse
til de fynske øer.
Smakkecenteret skal udvides for 10 mio. kr. og der skabes en ekstra arbejdsplads. Det har ikke været uden sværdslag, det har skabt en del debat om, hvor mange turister øen kan magte.
Vores skole har haft 100 års jubilæum, som blev flot fejret, med gæster fra fjern og nær.
Vores ældreboliger er færdige, men kun en er udlejet, reglerne for udlejning er nok for skrappe.
Vi diskuterer ø-udvalg, men det er uvist om det bliver etableret i Langeland kommune.

29. januar: Den fynske naturpris gik til en af Øhavets mænd!
Blandt de nominerede kandidater til "årets fynske naturven" var der to fra Øhavet: Kofærgen "Yrsa" der står for naturpleje og afgræsning på sydfynske øer og holme og pensioneret skovrider Henrik Staun, Tranekær. Det blev sidstnævnte der løb med den fine titel, som uddeles af Fyns Amts Avis hvert år. Den kendte fynske ornitolog, Kurt Due Johansen siider i komiteen der finder frem til hvem der skal have prisen og han skriver om prismodtageren:
"Som formanden for priskomiteen, Jørgen Eggers sagde, så er Staun de langelandske skoves ”Pan”. Ingen anden kender som Staun de langelandske skove. Udover kendskabet til skovene er Stauns største mål at passe på dem.
Som ornitolog må man give priskomiteen ret i, at Staun er et oplagt modtager af prisen. Udover hans store arbejde for skovene, har han bl. a. store aktier i, at Fugleværnsfonden i sin tid kunne købe Tryggelev Nor fra godset Tranekær. Han bearbejdede sin daværende arbejdsgiver: ”skal vi nu ikke sælge Tryggelev Nor til Fugleværnsfonden”, og det lykkedes jo. Og masser af andre projekter har Staun som skovrider gennemført. Etablering af søer flere steder.
Et område har gennem årene bekymret Staun: Henninge Nor på Langeland. Bl. a. på grund af hans stædige indsats blev der i 2005 rejst fredningssag for Henninge Nor, så der kan komme mere vand på området.
Staun er et ikon, et fyrtårn der rager langt op over alle os andre. Staun er et forbillede som nogle af os stræber efter at nå - blot til sokkeholderne.
Og så lige til sidst. Det er en fornøjelse – det er til at blive glad over – at opleve en mand på over 80 år, som farer rundt som en bjergged, og som stadig bliver begejstret. Se, kan man begejstres som 80 årig, så er det ikke så ringe endda!

27.  januar: Nu skal naturturist-projektet ud over landets grænser...
Turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" har hidtil mest været kendt som et lokalt initiativ. 
Gennem de lokale dagblade har der været flere gode historier omkring naturturismeprojektets nye faciliteter og aktiviteter
 – Øhavsstien på Langeland, Eventyrstien ved Broholm, Ærø Naturpark og Øhavets Dag, som alle har været med til at sætte fokus på projektet. 
Nu skal Det Sydfynske Øhav markedsføres i resten af Danmark og på nærmarkederne Tyskland, Sverige og Norge. Til det formål skal der laves en temabrochure, som skal image-markedsføre Det Sydfynske Øhav som en attraktiv destination for naturoplevelser.
Brochuren bliver på 16 sider i et oplag på 100.000 stk., udgives på dansk, tysk og engelsk og udkommer en af de nærmeste uger. Det har bestyrelsen bag projektet besluttet.

25. januar: 200.000 edderfugle styrer ret mod Øhavet - planmæssig ankomst om få uger 
Mens busser og SAS-fly holder stille i landets hovedstad går det langt lettere på de sydlige flyveruter og vand-veje. 200.000 ederfugle er undervejs på vinterferie - ikke i Grækenland, Spanien eller andre steder med mere sol og varme - og ikke flygtende fra den isboks som Det sydfynske Øhav netop nu udgør.
Nej...edderfuglene har lyttet til turistchefen på Langeland og forstået begreberne "skuldersæsoner" - og "off-season-tourism". De praktiserer det ved at lette fra Kielerbugten., Vadehavet og Kattegat - med kurs ret mod Græsholm, Bjørnø, Strynø og hvad de grønne paradisiske øer ellers hedder.   
Det er et eksempel på at trækfugle ikke blot flyver fra deres yngleområder til vinterophold og retur ad samme rute igen. Mange fuglearter bevæger sig faktisk over store afstande udenfor yngletiden.
Således også edderfuglene. I Vadehavet og Kielerbugten er føderesurserne nemlig netop nu ved at slippe op. De har ædt mange af de blåmuslinger der findes de steder - og må derfor sætte kursen mod nye mål - præcis som da jeg i min studietid måtte lunte sultent fra det sidste aftenværtshus og opsøge Restaurant Vita i Store Kongensgade for at spise stegt and (godt edderfugle ikke er begyndt at læse hjemmesider endnu!). Mine bevægelser i storbynatten var heller ikke uden sammenhæng med kønsdriften - og så er vi tilbage til de store flokke af edderfugle der vil klæde Øhavet fra udgangen af denne måned og februar med. For de fjerere kræ rejser ikke på ferie klædt som den typiske dansker i slaskede, ens joggingsæt.
Nej...i fuglenes verden er herren iklædt den smukkeste pragtfdragt der kan forestilles - mens fruen er i en mere afdæmpet sag inden de slår sig løs ved bordet. Der foregår senere hen lystige parringer....
I marts og april letter de alle samen og sætter kurs mod Østersøens øer og kyster. Kun de lokale fugle kravler i land på øer og holme i vores Øhav og bygger rede.      

16.  januar: Nu bliver det lovligt at have medicindepoter på de små øer
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har afsluttet en flere år lang debat til glæde for beboerne på de danske småøer. Det er folk fra Lyø og Avernakø der i frem år har argumenteret for at det skal være muligt at have medicindepoter til brug ved akut sygdom på øerne. Men det har ikke været let at komme igennem med, for medicintildeling skal administreres af en læge og sådan en har ingen øer i Det Sydfynske Øhav.
Men nu har ministeren på et spørgsmål stillet af formanden for Folketingets ø-udvalg, venstremanden Preben Rubiengaard, klart svaret, at en læge sagtens på afstand kan styre depotet og give ø-sygeplejersken besked på hvad der må ordineres hvornår.   
Ø-udvalgets formand, foreslår at alle øer, der ikke har det, nu kræver et depot og beder deres borgmester sikre det i løbet af 14 dage, skriver Fyens Stiftstidende.
Også i Faaborg vil der komme skred i sagen. Formanden for social- og sundhedsudvalget i kommunen siger til avisen: "Vi har følt, at vi har fået forskellige udmeldinger, men efter ministerens svar ved vi, at vi kan få en ordning til at fungere. Og hvis øerne kan have et depot, skal de også have det."

9. januar: På Bjørnø vil de have medborgerhus
Det var blot én af ø-nyhederne fra Bjørnø, da Eva Terkelsen på det sidste repræsentantskabsøde i Sammenslutningen af Danske Småøer berettede fra øen:  
"Vi er en børnerig ø. 14 ud af de ca. 40 beboere er børn. Vi har haft en del uenighed på øen vedr. landbrugsjord på øen, hvoraf en del er ejet af folk på fastlandet, men der er heldigvis løst nu. Vi har planer om at etablere et medborgerhus, men vi er ikke helt enige om placeringen. Det aktuelle projekt er blevet bragt for Naturklagenævnet, hvor vi nu venter på en afgørelse. Vores „Åben ø-dag“ var også præget af dårlig tilslutning pga. det dårlige vejr, mens „Øhavets dag“ i sensommeren gav mange gæster til Bjørnø. Vores færge sejler godt og har en god økonomi."

4. januar: Øhavets fuglereservater bliver ikke klar til 1, marts
Skov- og Naturstyrelsen kan ikke nå at gøre bekendtgørelsen om nye fugle-fristeder på otte sydfynske øer og holme færdige til tiden. Så det bliver midt i fuglenes yngletid at der opsættes skilte og informationstavler der fortæller at adgang på øerne og i en zone omkring dem ikke er tilladt fra 1. marts til 15. juli.
Det konkluderede vildtkonsulent Lars Brun efter et to timer langt debatmøde i går i Svendborg. Her var en lille snes personer mødt op for at drøfte forlaget til nye fuglereservater i Øhavet. Især lokale jægere og fiskere var skeptiske overfor reservaterne og mente, at man i stedet skulle begrænse antallet af turister, især havkajaksejlere i Øhavet. Der var på mødet enighed om, at når de ynglende fugle har svært ved at holde bestandsstørrelsen i Øhavet skyldes det såvel færdsel i yngletiden som manglende naturpleje.     
Ikke mindst den planlagte zone mod sejlads i en 50 meter zone omkring de kommende reservater (ejere, brugere og erhvervsfiskere undtaget) fandt nogle jægere, lystfiskere og ø-boer meget hæmmende for deres brug af Øhavet.
Der kom forslag om at alle fiskere - ikke kun erhvervsfiskere - skulle være undtaget forbuddet i denne smalle zone. Flere fremførte også synspunktet, at de ynglende fugle på stranden kan blive forstyrret, selv om sejlere holder sig uden for zonen. Skov- og Naturstyrelsen vil nu få forslaget om en 50 meter zone biologisk vurderet.
Endelig stod turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" for skud.  Havkajakroere skal sejle i de udlagte ruter og bør overhovedet ikke fravige dem var et af synspunkterne, mens andre mente at de kommercielle havkajakcentre blot vil score kassen uden at informere om de naturhensyn kunderne bør iagttage.
Andre havde dog den holdning, at når nu Øhavet er Danmarks mest ideelle farvand for småbådssejlads vil de under alle omstændigheder komme i stort tal i fremtiden og så er projektet en god mulighed for at styre denne udvikling.
Mødet var et led i høringen af en revideret bekendtgørelse om Sydfynske Øhav Vildtreservat. Høringen slutter den 13. januar. Du kan læse mere her.

3. januar: Sofie, Louise, Rene, Flemming og Bush har været på sydforfyn.dk!
...tror vi nok! Der kan trækkes mange oplysninger ud om brugerne af sydforfyn.dk - men dog ikke navne.  
2005 var der 78.713 besøg på hjemmesiden. Der blev klikket 327.832 gange. mere end 11.000 sider blev vist! Det er en bog der vil noget, hvis den blev printet ud...
Den samlede besøgstid blev på 123,22 døgn! Det er på alle områder en stigning i forhold til 2004.
Der er flest danske besøg, men også fra de nordiske lande, Frankrig og Tyskland klikkes der ofte ind på sydforfyn.dk. Foruden Afrika, Kina, USA og andre nationer...
Siden starten i 2002 har der været 218.282 besøgende på portalen for Det Sydfynske Øhav.
Stigningen i besøgende er fra 04 til 05 øget med 25 % og de brugte sidste år 54 % mere tid end året før. Sydforyn.dk bliver tilsyneladende mere og mere interessant....
Er du talnørd så kig videre her.

3. januar: På Skarø vil ungerne være sømænd!
Det var blot én af ø-nyhederne fra Skarø, da Martin Jørgensen på det sidste repræsentantsksabmøde i Sammenslutningen af Danske Småøer berettede fra øen: 
"Ikke de store forandringer siden sidste år. Øen har været en del i medierne, bl.a. pga. 80-året for Achton Friis rejse 
med „Rylen“ til de danske øer. Vores købmandshandel er stadig til salg, men er stadig i drift. Vi har haft besøg af vores kommunale ø-udvalg, som vi stadig får en repræsentant i, og jeg tror, at de fik indtryk af, at Skarø er en driftig ø.
Normalt så vil Skarø-børn som oftest gerne være landmænd, når de bliver store. Men færgepersonalet tager sig så godt af børnene på overfarten, at en enhver rask Skarø-dreng eller pige nu vil være matros, når de bliver store".

2. januar 2006: Møde tirsdag aften om nye fristeder for fuglene
Husk at det er tirsdag aften, den 3. januar klokken 19.30 der på Hotel Ærø er offentligt møde om de nye planlagte ynglefuglereservater i Det Sydfynske Øhav. Det er offentligt og åbent for alle. 
Selve mødet er det af den offentlige høring om "revision af bekendtgørelsen om sydfynske Øhav Vildtreservat med henblik på øget beskyttelse af ynglefugle". Det lyder kedeligt, men der kan blive god lejlighed til at drøfte naturbeskyttelse og udnyttelse af Det Sydfynske Øhav i det hele taget.
På sydforfyn.dk er samlet alt materiale om såvel bekendtgørelsen som baggrunden for de nye reservater. Find dem her.

Tilbage til startside