Nyheder 2005
Grønne nyheder fra Det Sydfynske Øhav. 
Se også nyheder fra:
  2001    2002    2003  2004
Tilbage til startside


30. december: Måske får Avernakø en naturskole. Beboerne håber...
Det var blot én af ø-nyhederne fra Avernakø, da Marianne Elsborg på det sidste repræsentantsksabmøde i Sammenslutningen af Danske Småøer berettede fra øen: 

"
Vi er en helt ny bestyrelse i beboerforeningen og vi skal lige finde vores egne ben at stå på. Vores „Åben-ø-
arrangement“, grundlovsdag,
var ingen succes, det dårlige vejr og at man skulle betale for færgefart, har holdt mange
væk, tror vi. Vores havnekiosk er lukket, men
vi har stadig en dygtig købmand med et godt udvalg. Og i sæsonen tilbyder købmanden også grill-retter. 
Vores kunsthal, der udstiller
værker af dels lokale kunstnere og inviterede, kører på andet år og er meget velbesøgt. 
Vi prøver at overtage øens gamle skole, der blev nedlagt i 1990, fra kommunen. Den tiltrængte renovering af bygningen
er
blevet udsat, år efter år. Vi tænker den brugt til aftenskole-aktiviteter, men også som naturskole, evt. i samarbejde med Trente Mølle, er en idé vi arbejder med.
Det er et stort problem, at det
nyrenoverede havnemiljø i Faaborg Havn har indskrænket parkeringsmuligheder.
Vores ø-udvalg bevares i den
kommende storkommune."


28. december: Lyø Kro arrangerer måneskinsture!
Det var blot én af ø-nyhederne fra Lyø, da Erik Hansen på det sidste repræsentantsksabmøde i Sammenslutningen af Danske Småøer berettede fra øen: 
"Årets begivenhed på Lyø har nok været Ølympiaden. Om fredagen havde vi 140 til spisning og om lørdagen over 200 deltagere. Vi har haft et flot jubilæum på øen, i dét vores avisbud på 83 år, netop har kunnet fejre 25 års jubilæum. Lyø Kro har med succes arrangeret måneskinsture. Ø-lejren på Lyø er velfungerende og et nyt tilbud til turisterne på Lyø er Rasmus´ og Mette´s nye ferielejligheder. Der er noget uvished om, hvordan det skal gå med færgen. Den er gammel og
trænger til en udskiftning. Og så har
der været noget polemik om vores campingplads/teltplads, som ikke er „godkendt“. Vi håber, den kan bestå, der foregår masser af ureglementeret camping på øen, som vi gerne vil have
begrænset".


23. december: Øhavsmuseerne vil kortlægge "Ø-kultur efter 1950" igennem et stort forskningsprojekt
I et lille års tid har de fem museer på Langeland, i Ærøskøbing og Marstal, Faaborg og Svendborg samarbejdet, først og fremmest for at fremme forskning og udstillingsvirksomhed. En række faglige grupper er nedsat og det skal styrke den museale aktivitet i Det Sydfynske Øhav. Gruppen af fem museer har
planlagt et fælles forskningsprojekt om temaet ”Ø-kultur efter 1950”. Her vil der blive lagt vægt på at hele det sydfynske område som undersøgelsesområde. Undersøgelserne skal gerne munde ud i en stor udstilling i 2007/08 og desuden er der planer om at udgive en bog om emnet. Du kan læse meget mere om museernes fælles hjemmeside her.


22. december: Øboer kan tage det roligt - der er reserveret pladser til deres biler
Beboerne på Avernakø og Lyø har fået et lidt lettere liv: Kommunen vil nu reservere i alt fire pladser til dem. Det skulle betyde at de ikke længere desperat skal køre havneområdet i Faaborg tyndt for at finde en plads - med risiko for ikke at når ombord inden færgen afgår! Dermed er ønsket hos øens pendlere om at kunne spare bilen tur-retur blevet opfyldt. Læs også nedenfor under 19. december.


20. december: Stort lejrskoleprojekt på Strynø gennem de næste tre år
Formidling i naturvidenskab bliver prioriteret højt i de kommende tre år på Øhavets Smakkecenter. Det er centeret der i samarbejde med Syddansk Universitet i Odense og H.C. Ørsted Selskabet på Langeland gennemfører ikke færre end 45 ugelange lejrskoleophold på Strynø. Her skal elever fra 6.-8. klasse modtage en højt  kvalificeret undervisning i naturvidenskabelige fag. Naturen og kystkulturen formidles fra Strynø, mens Naturama i Svendborg og Science-lab i Odense lægger rammer til de mere naturvidenskabelige tilgange.
Det hele følges af et forskerteam fra universitetet der skal undersøge de pædagogiske og didaktiske påvirkninger af eleverne. Kort sgat skal man finde ud af hvilke pædagogiske principper og vejledning der hjælper bedst på indlæring og forståelse, skriver Fyns Amts Avis.


19. december: Ø-boer vil have faste p-pladser på Faaborg Havn.
Beboerne fra Lyø og Avernakø arbejder for at få reserverede p-pladser på havnearealet ved Ø-færgens leje på Faaborg Havn. Det er Fyns Amts Avis der skriver, at dette har været et af de punkter der forleden blev diskuteret på et møde mellem beboerne og kommunen. En af øernes repræsentanter, Kirsten Konrad, nævner at der er besværligt at ankomme til færgen lige før afsejling og så først skal bruge tid på at finde en p-plads. Det er planen at ti pladser skal reseveres. Tre til henholdsvis Lyø og Avernakø og fire til færgens besætning. Kommunen har endnu ikke taget stilling til anmodningen.


14. december: Høring og offentligt møde om 8 nye fuglereservater i Øhavet  
Frem til 13, januar er Skov- og Naturstyrelsens forslag om otte nye fuglereservater i offentlig høring. Der er også et offentligt møde om planerne på Hotel Ærø i Svendborg, den 3. januar. 
Mejlholm. Odden, Store og Lille Egholm, Dejrø og Eskilsø bliver lukket af for færdsel i yngletiden og det samme bliver den nordvestligste del af Hjortø og den nordlige halvdel af Strynø Kalv. Læs mere her.


13. december: Her er Rikke. Hun er ny i Øhavet. 
Tag godt imod hende! 
Rikke de Neergaard er navnet på Øhavets nye naturvejleder. Ved årsskiftet tiltræder den 32-årige kvinde jobbet på Øhavets Smakkecenter på Strynø. Her bliver hun centerets anden fastansatte og bliver kollega med Torben Bürgel Nielsen der har arbejdet på smakkecenteret i en årrække.
Det er ikke kun Smakkecenteret som arbejdsplads de har tilfælles. Også baggrunden som biolog deler de. Rikke blev for halvandet år siden færdig med sit studie ved Københavns Universitet .Rikke har mange års erfaring med formidling af især pattedyr fra udenlandske og danske zoologiske haver.
- Jeg glæder mig til komme i gang med en aktiv og målrettet indsats ved Øhavets smakkecenter, fortæller Rikke, for hvem det også e ren stor omvæltning at flytte med sin mand og to børn fra Frederiksberg til en lille dansk småø. Familien flytter ind i én af de prøvelejligheder som Strynø har indrettet så tilflyttere kan "prøve" øen inden de vælger definitivt om de vil slå sig ned på øen.  
Det bliver en travlt tid for den nyansatte, der får tilbudt efteruddannelsen som naturvejleder de næste tre år. Derudover skal hun tilegne sig kunsten af sejle en smakkejolle og - sammen med familien - begynde et helt nyt liv på Strynø.
- Jeg er fuld af lyst og gåpåmod. Jeg ser frem til at bo i et mindre, men overskueligt og initiativrigt ø-samfund. Jeg håber at få lejlighed til at udvikle naturvejledningen især i forhold til børn og unge.
En af de hovedopgaver Rikke de Neeergard får bliver at knytte kontakter øerne imellem - så hun bliver faktisk hele Øhavets naturvejleder.
Rikke er valgt blandt 64 ansøgere til stillingen.
- Den dag jeg blev ansat var for mig en rigtig god dag -
for at sige det mildt. Vi glæder os meget til det nye strynske liv i smukke omgivelser og er alle fire mere end klar til at tage springet.


12. december: Måske har Birkholm fået ny postbåd om syv måneder! 
Dårligt nok har Birkholms få beboere tænkt på ideen om at udskifte den 29 år gamle postbåd, før politikerne på Ærø er med på ideen! Fyns Amts Avis skriver i dag, at sammenlægningsudvalget på Ærø i går konfirmerede Marstal Kommunes beslutning om at give godt en million kroner til en ny færge.
Dermed er postbåden kommet nærmere Birkholm, da formanden for sammenlægningsudvalget, Karsten Landro, håber at Fyns Amt også vil medfinansiere sammen med kommune og Stat. Når amtet nedlægges om godt et år regner alle med, at Staten overtager amtets betaling.
Der bliver tale om aluminiumsbåd til 12 passagerer. Den skal kunne sejle 22-25 knob og dermed tilbagelægge ruten mellem Birkholm og Ærø på blot 15 minutter i forhold til den nuværende sejltid på 50 minutter. Der bliver plads til en båre og båden skal - på bestilling - også kunne sejle mellem Birkholm og Skovballe på Tåsinges vestkyst. 


9. december: Naturturisme-projektet baner vejen for Øhavets Nationalpark 
Turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" er med til at bane vejen for en kommende nationalpark i Øhavet. Det vil også gælde efter at det EU-støttede projekt slutter om godt to år. Projektet har også varetaget en række hensyn til naturen og det sårbare ø-havsmiljø og er et samarbejde mellem Øhavets kommuner.
Direktøren i Fonden Fyn-tour, Kim Folman Jørgensen mener at samarbejdet bør fortsætte og det er
vigtigt at anskue
samarbejdet
som erhvervsfremme, der er med til at styrke områdets turisterhverv. Endelig kan en struktur være
omdrejningspunktet for en dialog omkring en Nationalpark i Det Sydfynske Øhav, som uden tvivl vil
komme inden for de nærmeste år, udtrykker han. 
Fyns statsskovrider, Søren Strandgaard, er også med i natur- og turistudviklingsprojektet og mener at det er væsentligt at bevare det også efter 2007.
Uden dette forum vil Det Sydfynske Øhav være et mere diffust og fragmenteret område uden et fælles perspektiv. Skovrideren vurderer, der vil være gode perspektiver for en fortsat udvikling af turismen og overvejelserne omkring en Nationalpark vil være relevant at trække ind i dette forum. 


6. december: Turisterne gider ikke daglange sejlture - Mjølner lægger kursen om...
For andet år i træk blev turistture med den gamle paketbåd Mjølner en fiasko. I 2004 var det dårligt vejr, men også i år måtte syv ud af 26 sejldage droppes på grund af manglende tilslutning. Det fremgår at en evaluering som Langelands Museum - Mjølners ejer - har foretaget.
"Den samlede indtægt var i år på 17.000 kroner og det kan slet ikke dække udgifterne, fortæller museumsinspektør Ole Mortensøn til Fyns Amts Avis.
Det er de færreste turister der vil afsætte ti timer til en sejltur sådan som det har foregået de sidste to år, hvor Mjølner har sejlet ruten Rudkøbing, Strynø, Drejø, Ærøskøbing retur.
Sejlplanen lægges derfor om. I juli 2006 vil Mjølner mandage og tirsdage afgå fra Ristinge Havn med ture til henholdsvis Strynø og Marstal. Begge steder vil der være ophold, så gæsterne kan gå rundt og nyde destinationen. Det samme gælder onsdag hvor Mjølner stævner ud fra hjemhavnen Rudkøbing til Valdemar Slot. Endelig vil paketbåden torsdage og fredage afgå Dageløkke Havn med destination i farvandet mellem Fyn, Thurø og Langeland. Her er mulighed for at se bl.a marsvin.


29. november: Fire strynboer indstillet til amtsavisens naturpris
Fire strynboer er blevet indstillet som kandidater til årets fynske naturpris. Det er Eva Knudsen og denne websides redaktør der har indstillet besætningen fra ko-færgen Yrsa til prisen. Det hedder sådan i nomineringen: 
"
Det er sjældent at en kun knapt tre år gammel pige gør sig fortjent til en pris. Men ikke desto mindre vil vi gerne indstille Yrsa til at modtage naturprisen 2005.
Yrsa har – alderen taget i betragtning – endnu ikke foldet sig ud som en rigtig kvinde. Alligevel kan man roligt kalde barnet for en prægtig skude – tilmed midt i moden succes.
Der er selvfølgelig tale om Danmarks nyeste ”ko-færge”. Takket været amtets initiativ for år tilbage er Det Sydfynske Øhav nu beriget med dette herlige skib, der allerede på andet år viser sin klare eksistensberettigelse.
Den naturpleje der i årtier har været fraværende på øerne syd for Fyn er atter genoptaget. Forår, sommer og efterår sejler Yrsa Øhavet tyndt med køer og får til øer og holme. Her går dyrene og gnasker løs i det saftige grønne græs. Dermed forhindrer de den tilgroning der får overdrevenes og engenes sjældne planter og fugle til at forsvinde. Nu kan den store kobbersneppes smukke fløjt igen høres på Strynø Kalv, og på andre øer som Illum, Hjortø, Birkholm, Dejrø, Store Egholm og Halmø er naturens tilbagegang afløst af fremgang. Dyrene får gode sommerophold og deres ejere hjælper til under transporterne – og samarbejdet er en vaskeægte grøn succes!
Sejladsen med Yrsa foregår dag og nat. Mens denne indstilling skrives er Yrsa – i novembers buldrende vintermørke - på vej gennem Mørkedybet efter endt mission på Store Egholm. Yrsas hjemhavn er Strynø, hvor Øhavets Smakkecenter står for den daglige drift.
Det er tilknyttede fra Smakkecenteret der sikrer den for naturen nødvendige sejlads med Yrsa. Dermed er det også mennesker der ikke havde drømt om at blive naturplejere, der nu – med stor iver – har kastet sig ud i det – og vist at man ikke behøver være biolog eller grøn aktivist for at gøre en synlig indsats for naturen.
Prisen bør tildeles Yrsas ”kaptajn” Kenneth Knudsen, ”matroserne”  Jo Nors og Esben Bech samt lederen af Smakkecenteret Torben Bürgel Nielsen og en repræsentant fra Fyns Amt.  


27. november: Beboere på sydfynske øer kan slappe af: Der er ikke gift i vandet fra fastlandet.
Drikkevandsrør af plastic har været under mistanke for at afgive skadelige stoffer til drikkevandet. En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen frikender rørene. Dermed kan Øhavets beboere på Skarø, Drejø, Strynø og flere andre ånde lettet op. 
Det er miljøstyrelsen der i sin undersøgelse har set på, om der smitter antioxidanter, dvs tilsætningsstoffer der stabiliserer vandrørene, af, når drikkevand løber gennem rør af plast. Man har undersøgt 10 forskellige strækninger med plastrør, og resultaterne fra alle 10 strækninger viser, at der sjældent smitter stoffer af fra rørene. I de få tilfælde hvor det alligevel sker, er det i meget små mængder, som ikke er farlige for sundheden. Undersøgelsen viser samtidig, at der ikke afgives phthalater fra plastrørene.
- Det er kun i områder, hvor vandet er meget længe i rørene, som fx i sommerhusområder om vinteren, at vi kan se en lille afsmitning. Men igen er det altså kun i meget små mængder, som ikke er skadelige for sundheden, siger akademiingeniør i Miljøstyrelsen, Susanne Rasmussen.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af den usikkerhed der opstod i kølvandet på en artikel fra DTU fra 2002, som viste, at der blev afgivet stoffer fra plastørene. Efterfølgende blev der rejst tvivl om, hvorvidt stofferne i de mængder, de blev afgivet, var skadelige for sundheden.


18. november: Svendborg skal være del af nationalpark
Der var højt til loftet, da den nye Svendborg kommune blev tyvstartet den 26. september. Den aften blev der holdt et møde i en tænketank og ordet "nationalpark" blev nævnt flere gange. 
Baggrunden er at trafik & havn, fysisk planlægning og kultur & fritid skal samles under et nyt direktørområde.
Tænketankens 20-25 medlemmer skulle udvikle en vision for området. I sig selv er det visionært at samle eksempelvis kultur og fritid som en del af den fysiske planlægning og repræsentanter fra forenings- og erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner var inviteret med i tænketanken.
En af hovedpointerne var at Svendborg skulle være nationalpark. "Sydfyn som en nationalpark med vægt på frilufts- og idrætsliv" blev nævnt. Der var enighed om, at Frederiksøen skal rumme en eller flere store kultur-fyrtårne, cafeer, restaurationer, forretninger og boliger. altså et definitivt farvel til stor, tung industri.
I stedet skal Sydfyn, Langeland og Ærø være en nationalpark, som strutter af energi, ambitioner og visioner, hvor naturværdierne og landskabet er det bærende, men uden at det bliver et museum.  
Det bliver spændende at se hvordan sammenlægningsudvalget vil tackle den ide. Her sidder den nyvalgte venstre-borgmester Lars Erik Hornemann for bordenden. 


14. november: Hvem gider en nationalpark i Øhavet - det gør Jørgen og Carsten!
Det ser ringe ud, hvis du vil finde en kandidat omkring Det Sydfynske Øhav der vil arbejde offensivt for at vi får en nationalpark. 
Sydforfyn.dk har klikket ind på samtlige partier og lister der stiller op til valget i morgen. Det er sket via TV2-Fyns hjemmeside. Vi har læst spidskandidatens svar på hvilke mærkesager de har, og såfremt spidskandidaten eller en anden kandidat på listen har angivet en lokal hjemmeside har vi været forbi og tjækket natur- og miljøafsnittene.
Desuden har vi overværet Langeland Kommunes store vælgermøde den 7.11 og valgmødet i TV2-Fyn fra Langeland. 
Resultatet er som nævnt nedslående. Kun SF, og S nævner ordet "nationalpark".
De mest interesserede politikere udgøres af to!. Den ene er Ærøskøbings nuværende borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S). Han nævner direkte nationalparken som en mærkesag, og visionen fremgår også af partiets hjemmeside.
Den samme hjertesag har spidskandidat for SF på Ærø, Carsten Møller Nielsen.
Ellers er det alene SF - på Ærø og i Svendborg, der nævner at de lokalt arbejder for en nationalpark - på Ærø kaldes den en "vedvarende natur-energipark". 
Direkte adspurgt på vælgermøde 7.11 svarer borgmesterkandidat til Rudkøbing kommune, Johan Norden (S) at han går ind for en nationalpark afhængigt af hvor megen indflydelse man får lokalt.
Undtagelsesvis vil sydforfyn.dk gerne advare mod at stemme på én bestemt liste. De tre gamle langelandske kommunister der opstiller i anden forklædning - Alternativ Liste -  er imod en nationalpark. En af kandidaterne mener at fremtiden så blot vil være halm i træskoene og masseinvasion af tyskere, oplyste han på øens store vælgermøde. I den liste tror man nok stadig mest på at svær-industri er redningen for Sydfyn!
Det er umådeligt trist at nationalparken ikke har været mere fremme i valgkampen. Det viser jo i realiteten, at det ikke optager hovedparten af politikerne - og det er jo den største trussel. Det man ikke interesserer sig for - det kæmper man heller ikke for!
Men kære Ærø-boere: Gå i stemmeboksen og gør som Jørgen og Carsten: Sæt kryds ved nationalparken!


14. november: Lyø er en prægtig ø - det gælder også øens køer!
Hun er god - den ko. Men hun er ikke så let at komme til. 
Avlsforeningen for den sortbrogede danske malkeko måtte forleden ud på en sejltur, da den skulle kåre en ko, der havde rundet det magiske tal for hvor meget, en god ko kan præstere. Nemlig 100.000 kilogram mælk. Det fortæller Landbrug Fyn.
Koen lyder nemlig navnet - eller nummeret - 584 og bor på Lyø. Og ø-livet er åbenbart sundt og mælkebringende. Koen er nemlig en ægte ø-ko, der blev født på Lyø - og altså har boet der i alle sine 14 år (sakset fra Radio Fyns hjemmeside).


10. november: Ny Skarøopfindelse: Oregano erstatter antibiotika!

Det fynske firma, Biosynergy A/S, der ligger på Skarø, har udviklet et mobilt anlæg til udvinding af gavnlige stoffer i lægeplanter, for eksempel oregano. Udviklingsarbejdet er sket i samarbejde med Syddansk Universitet og Odense Ingeniørhøjskole. Opfindelsen åbner mulighed for at erstatte en stor del af landbrugets forbrug af antibiotika med naturmedicin, lavet af udtræk fra for eksempel oregano. Håbet er at opfindelsen kan gøre fremstillingen af naturmedicin billig nok til at konkurrere med antibiotika.
Anlægget gør det muligt at udvinde stofferne (ekstrahere) fra de friske urter direkte på marken. Dermed undgår man at tørre urterne først, hvilket er meget dyrt. Samtidig er udvindingen blevet mere kontinuerlig, så der spares arbejdskraft.

Den sparede tørring og arbejdskraft kan betyde, at udvindingen af stofferne bliver så billig, at naturmedicinen kan blive et realistisk alternativ til antibiotika i landbruget. Brugen af antibiotika i landbruget mistænkes for at flere og flere bakterier bliver resistente overfor almindelige antibiotika, så selv simple infektioner bliver farlige.
Naturmedicinen udvindes især af oregano og salvie. Den kan opløses i vand og gives til dyrene gennem staldens vandingsanlæg.
Det er opfinder, udvikler og landmand Martin Jørgensen fra Skarø der arbejder med projektet (indlægget sakset fra TV2-Fyns hjemmeside). 


7. november: Gode erfaringer med førstehjælp på Strynø kan nu gavne alle de danske småøer
I samarbejde med Falck har en gruppe strynboer fået undervisning i udvidet førstehjælp, fordi det er svært at få professionel hjælp på øen.
Dansk Folkeparti har nu forhandlet en million kroner med på finansloven til lignende kurser på småøerne.
Mellem 20 og 30 beboere har fået hjælp på Strynø, siden gruppen blev oprettet sidste år, fortæller Keld Tønder Hansen fra Strynø:
- Det er alt fra småskader, sygdom, graviditet til ældre, der er faldet. Folk er trygge, når der kommer nogen ind ad døren, som ser ud som om, de ved, hvad de laver.
Er I også trygge ved det?
- Helt klart. Vi får en god opbakning hos hinanden og hos Falck, siger Keld Tønder Hansen.
Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Henry Larsen, Sejerø, er meget tilfreds. De kommende kurser kan afhjælpe, at mange øer er dårlig dækket ved sygdom og ulykker. (Sakset fra Radio Fyns hjemmeside)


5. november: Byrådsmedlem stikker en kæp i hjulet på Øhavets smakkecenter - igen!
10 millioner kroner er hjemme. Stregerne er slået. Lokalplanen overholdt. Ikke desto mindre bliver udvidelsen af Øhavets Smakkecenter på Strynø atter forsinket. Det er igen-igen byrådsmedlem i Rudkøbing Kommune, Arno Kruse (egen liste) der har bedt om at få en administrativ byggetilladelse bragt på byrådets bord. Det sker på den næste møde, onsdag den 9. november. Arno Kruse udtaler i dag til Fyns Amts Avis, at han vil have sagen drøftet politisk, da han ikke ønsker at igangsætte et byggeri så længe nogle Strynøbeboeres klager ikke er endelig afgjort. Ifølge Kruse har klagerne ikke alene sendt deres kommentarer til Rudkøbing Kommune, men også til Naturklagenævnet og Tilsynsrådet. Endelig mener han at projektet kræver en ny lokalplan da der ikke er anlagt en primitiv lejrplads ved centeret som lokalplanen giver lov til, men derimod en campingplads.
Arno Kruse fik udvidelsen sat på byrådets dagsorden første gang i august.      
Læs også redaktørens kommentar her.   


4. november: Fleksibel hurtigfærge på vej til Birkholm
På et beboermøde i Birkholm forsamlingshus har Marstal Kommune udtrykt, at den bakker op bag beboernes ønske om at få en hurtigere og mere smidig færgeforbindelse.
Beboerne på den lille ø har i årtier haft en postbådsforbindelse til Marstal. To gange dagligt i sommerhalvåret, én gang om vinteren. Det var praktisk den gang Birkholm var befolket af mange fastboende, der dermed kunne sejle direkte ind til en by med detailhandelsbutikker m.v. Men da der i dag kun er få helårsbeboere og de fleste huse er overtaget af fritidsfolk ville en færgeforbindelse til den lille havn Skovballe på Tåsinges vestkyst være mere fordelagtig for dem. et er øens beboere overvejende enige om, og beboerforeningens mener at det er tiden at gøre ideen til virkelighed. Den nuværende postbådsfører nærmer sig tiden for efterløn og postbåden er ved at være udtjent.
En ide kunne være at sejle en gang dagligt til Marstal. Desuden kunne den hurtiggående båd bruges på "bestillingsture" til og fra Skovballe - og så kunne en kommende bådfører selv tilrettelægge om han ville sejle privat til og fra ndre øer, hvis der måtte være behov for det.


24. oktober: Læsø er stemt hjem - kommer Øhavet ind i varmen som marin nationalpark?
Tidligere på måneden valgte et flertal af beboerne på Læsø, at der IKKE skal arbejdes videre med planerne om en nationalpark på øen og ikke mindst i havet omkring Læsø.    
Der var en begmand til øens borgmester, der er stor fortaler for en park. I slutningen af marts i år talte han på et stort borgermøde i Marstal varmt for at gennemføre et pilotprojekt i Øhavet.  
Ud over Vadehavet var Læsø det eneste af de nu gennemførte syv pilotprojekter der omfattede større havområder. Det var netop havområderne der skabte røre på øen. Ikke mindst Bent Rulle, læsø-bo og tidligere formand for Danmarks Fiskeriforening, ønskede havområdet taget ud af nationalparkens afgrænsning. Først på året var der dyb krise i projektet - og nu er det faldet.
Flere har spurgt "sydforfyn.dk" om chancerne nu øges for at Øhavet bliver nationalpark - her vil parken jo også komme til at omfatte store vandarealer. 
Svaret er - desværre nej. I hvert fald ikke har og nu. 
Miljøminister Connie Hedegaard har flere gange sagt at det nu er de seks (Læsø er jo ude) pilotprojekter der skal evalueres af den "Nationale følgegruppe for nationalparker". Det sker frem til 1. marts, hvor ministeren så får en indstilling om styrker og svagheder i de visioner man lokalt har udarbejdet de seks steder. På den baggrund vil hun pege på en eller flere parker der så skal udnævnes. 
Det vil dog tage noget tid for ministeren skal først have lovgrundlaget i orden og hun skal også nå frem til hvilke kriterier der skal opfyldes før et område i Danmark kan blive nationalpark og hvordan den skal forvaltes. 
Du kan læse meget mere om nationalparker og ikke mindst "Øhavets Nationalpark" gennem "sydforfyn.dk"s nationalparkportal her


11. oktober: Skarøs bakteriedræbere slår til i Nepal  
For fire dage siden skrev vi - se nedenunder - at bakterier slår fynske fjordrejer ihjel. Vi bliver lidt i samme verden. Nendestående tekst er sakset fra DR-Radio Fyns hjemmeside:
En lille Skarø-virksomhed skal hjælpe bønder i Nepal. Virksomheden har opfundet et bakteridræbende ekstrakt, der blandt andet skal produceres i Nepal. Det er Dansk Industri og Danida, der har fået øje på den lille udviklingsvirksomhed Biosynergy på Skarø. Virksomheden arbejder med at lave ekstrakter af læge- og krydderurter. Biosynergy har samtidig opfundet et lille transportabelt anlæg, der er rigtig godt for bønderne i Nepal, fortæller Martin Jørgensen fra Biosynergy. Det transportable ekstrakt-anlæg er udviklet i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Odense.


7. oktober: Bakterier æder Øhavets skønne fjordrejer
En bakterie ødelægger de danske fjordrejers skal, viser undersøgelser fra Den kongelige Veterinære og Landbohøjskole.  
De mange bakterier sætter sig tæt på rejens skal og gnaver hul - og så dør rejen. 
Bakterierne er ikke farlige for mennesker, men den breder sig langs de sydsjællandske kyster, omkring Lolland og Falster og i Det Sydfynske Øhav. 
Af de godt 100 fartøjer der fanger rejer hører de fleste hjemme i de ramte områder og de fanger syv ud af ti rejer herhjemme. I 2004 blev der fanget 98 tons og i år der der kun snuppet 76 tons. 
De pletter på skallen, der altså er tætsiddende bakterier, har været kendt i 30 år, men det er først nu, at rejerne begynder at forsvinde.
- Hvorfor "rejedøden" breder sig ved vi ikke. Det kan skyldes en højere temperatur eller større tæthed af rejer, men det er ren spekulation, siger professor Jens Laurits Larsen til "Ingeniøren".
Især efter 1994 var sommerne varme og helt op til 20-21 grader varmt vand kunne opleves mod de normale 16 grader. Hvis det fortsætter med varme somre vil bakterien sikkert sprede sig hurtigere.
Der vil nok gå 4-5 år før bestanden igen er normal, og så er fjordrejen nok blevet en mangelvare i mellemtiden.


5. oktober: Bedre jagtmuligheder I Øhavet, hvis jægerne holder lange pauser mellem hver jagt
Det er muligt at forbedre vilkårene for såvel jægere som vildt, hvis det bliver holdt er par ugers pause mellem hver jagt i Sydfynske Øhav Vildtreservat. Det viser en lang række undersøgelser som du kan læse om her
Der er desværre ikke store, jagtfri landarealer med i Sydfynske Øhav Vildtreservat, og det er måske en af grundene til at reservatet ikke har "suget" så mange fugle til sig som det er set andre steder i Danmark. Men hvis man begrænser jagten til en gang hver anden eller tredje uge vil fuglene hurtigt vende tilbage til området efter jagt.   
Undersøgelserne viser altså at det er muligt at have jagtfri vandområder som der er i Øhavet og de fungerer godt hvis de lokale jægere kan aftale hvornår de går på jagt.
Den ny artikel kommer frem netop som brugergruppen bag Sydfynske Øhav Vildtreservat skal mødes for første gang i to år - og det forventes at den vil blive genstand for debat på mødet torsdag i denne uge.


23. september: Øhav-lam sælges på det eksklusive Rosenbæk-marked i Odense
I dag, fredag og i morgen, kan odenseanerne på Rosenbæk Gårdmarked i det centrale Odense få lejlighed til at købe det velsmagende lammekød fra de sydfynske holme. Gårdmarkedet ligger centralt over for Brandts Klædefabrik og er etableret på initiativ af den fynsk-kendte H. J. Hansens Købmandsgård. Markedet sælger alene kvalitetsfødevarer.
Det er indehaveren af et af udsalgsstederne, Caroline Penhoat, der har besøgt Strynø og øens producenter af niche-fødevarer flere gange, der nu har valgt at sælge ø-lammene i den fynske hovedstad. Er du interesseret i at følge med i, hvad du i øvrigt kan købe på stadestedet "Caroline" kan du abonnere på et ugentligt nyhedsbrev ved at tilmelde dig her.


21. september: Skal Lyø igen være øen uden lejrplads?
Igennem en årrække har der ikke været lejrplads på Lyø og derfor har besøgende kunne opleve at telte blev slået op mange forskellige steder på kysten - ofte alt for tæt på sårbare områder.
Men det blev der rådet bod på, da én af beboerne på denne smukke ø udlagde en mark som primitiv lejrplads. Men nu har han opgivet. Økonomisk kan det slet ikke hænge sammen, hvis ikke der også bliver givet lov til at acceptere  campingvogne på pladsen. Der er der imidlertid ikke givet tilladelse til.  
Selv om fremtiden ser sort ud, vil såvel amt som kommune gøre hvad de kan for at sikre denne naturnære overnatningsmulighed som et tilbud for interesserede gæster - også i de næste år, skriver Fyns Amts Avis.


19. september: "Stort værk om lille fartøj"
S
ådan lyder dagbladet Politikens overskrift i anmeldelsen af Ib Ivar Dahls netop udkomne bog "Smakkejollen og friluftslivet". Den 264 sider store bog får fin omtale i avisen. "Smakkejollen og friluftslivet" navigerer omkring den lille jolle i store cirkler og passerer undervejs så forskellige emner som vejrvarsler, udnyttelse af sanserne til søs, skudhold og skudvinkler under havjagt, dørgning af makrel, hornfisk og havørred, brug af nedgarn og flydegarn, bygning af åleruser og meget mere" skriver anmelderen Per Hjort. 
Det er Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg der står for udgivelsen til 248 kroner. 
Du kan læse "sydforfyn.dk"s omfattende litteraturliste ved et tryk her.  


3. september: "Kulinariske øer" skaber opmærksomhed
Sæsonen for afsluttet, og i Den Sydfynske Ø-gård vil ikke mindst de nye, spændende spisesteder være nogle af de herlige oplevelser der huskes.
Såvel "Kristians Køkn" i Strynø gamle smedje som Skarøs "Cafe sommersild" opnåede i sommerens løb pressens bevågenhed. Madskribent og anmelder Hans Jensen besøgte Skarø, og skriver om "fine sommertallerkner" og  "enkel, velsmagende mad". Han købte røget laks og dertil en "lille, pikant hjemmelavet frugtsalat, f.eks. som jeg fik det, med æbler og peberrod som meget fint afbalancerer laksens fedme".
"Christians Køkn" fik gang i lokalavisens debatspalte. Her var der læserbreve for og imod guormetrestauranten på Strynø, med et element af Jantelov over sig. Men tilbage står indtrykket af en solid succes. Omsætningen var over det forventede, og kroen genåbner til juni næste år. Se nedenstående omtale her på hjemmesiden fra den 20. juni. 


24. august: Smakkecenteret fortsætter med sine udvidelsesplaner
Øhavets Smakkecenter begynder sin længe planlagte udvidelse i løbet af få måneder. Det stod klart efter et velbesøgt borgermøde i går på øen. Flertallet af de 60 fremmødte på Strynø Skole tilkendegav, at de synes godt om udvidelsen, der skal rumme bedre faciliteter for lejrskolers ophold og giver mulighd for Langelands Museum at udvide bådeudstillingen af smakkejoller og andre øhavs-både.
Allerede i løbet af få uger vil projektet udbydes i licitation og formanden for bestyrelsen i Øhavets Smakkecenter, Flemming Walsted, gjorde det klart at alle betingelser for at udvide med en ny fløj er tl stede. Undervejs i byggeriet vil bygherren søge om tilladelse til træbeklædning af tagpap og facacer af træ. Får smakkecenteret ikke disse tilladelser anlægges udvidelsen  uden.
Der har gennem de sidste måneder været offentlig debat om det rimelige vd udvidelsen - og flere fremførte på mødet betænkeligheder ved det kommende centers beliggenhed og udseende, ligesom der var skepsis over antallet af turister fremover. Mange mente ikke øen kunne bære så mange gæster.


10. august: Udvidelse af Øhavets Smakkecenter forsinkes efter byrådsmøde
Den planlagte udvidelse af Øhavets Smakkecenter på Strynø blev her til aften forsinket i et halvt års tid. Det skete, da det lykkedes et enkelt byrådsmedlem i Rudkøbing Kommunes byråds at så megen tvivl om lovligheden af kommunens dispensationer. Yderligere tilkendegav Arno Kruse, at han - eller en anden - ville anke til Naturklagenævnet, såfremt kommunen ikke tilvejebragte en ny lokalplan for området.
Det fik borgmester Johan Norden til at foreslå, at kommunen nu laver et nyt lokalplanforslag der indarbejder smakkecenterets projekt - og dermed skal der ikke dispenseres for udvidelsen. Der var opbakning til borgmesterens forslag, der blev fremsat fordi det vil være den hurtigste måde at få dette fyrtårn virkeliggjort på.
Alternativt ville sagen havne i Naturklagenævnet der har op til 6-8 måneders behandlingstid. 
Pengene til den spændende udvidelse er forlængst skaffet - men der går nu lidt længere tid før de bliver forvandlet til en ny spændende bådudstilling med tilhørende undervisningsfaciliteter med videre.
Byrådsmødet blev for øvrigt afholdt på Strynø - i en stuvende fyldt skole. Omkring 70-75 af øens 210 beboere overværede mødet. 


10. august: "Rylen" atter på togt i Øhavet. TV-optagelser til "De danskes Øer"
Siden lørdag har det legendariske skib "Rylen" kløvet de sydfynske vande. Denne gang er det ikke forfatteren Achton Friis og fuglemaleren Johannes Larsen der går på den gamle bæltkutters dæk, for de har forlængst kastet deres sidste anker.  
Det er i stedet den kendte journalist og Cavling Pris-modtager, Jørgen Flindt Pedersen og museumschef fra Kerteminde, Erland Porsmose, der besøger de fynske øer. Sandsynligvis har "Rylen" ikke gentaget sin rundtur fra 1921 i det sydfynske før nu.
I går var togtet nået til Birkholm og forinden var Skarø, Drejø og Hjortø besøgt. I dag lægger "Rylen" - og et mageligt følgeskib! - kursen mod Strynø og ellers skal Avernakø, Lyø, Bjørnø og Dyreborg lægge havne til TV-holdet og deres både.
Achton Friis ville have været misundelig over 2005-togtet - og han vil også være nærværende som de egentlige baggrund for den serie af TV-programmer som Jørgen Flindt Pedersen producerer til TV2. serien skal sendes til næste år.


3. august: Set fra en naturvinkel burde Øhavet udnævnes til dansk nationalpark
Selv om Det Sydfynske Øhav ikke er blandt de syv pilotområder som lokale borgere igennem to år har drømt om skulle blive til nationalparker, er Øhavet ikke dømt ude.
Hvis det gælder om at sikre den biologiske mangfoldighed i den danske natur, så burde de nye naturparker tilgodese områder omkring København og på Bornholm, viser en ny rapport, der samtidig peger på Roskilde/Lejre, Det Sydfynske Øhav, Skagen, Søhøjlandet ved Silkeborg og Skjern å som vigtige områder uden for de forsøgsområder, der er udpeget til senere at blive til nationalparker.
Rapporten er fremstillet for Friluftsrådet af forskere fra Center for Makroøkologi på Københavns Universitet og offentliggøres i dag.
Det er altså - hvis man alene ser på naturværdierne - at Øhavet pludselig bliver mere relevant som nationalpark end de fleste af de undersøgelsesområder der er i gang og som har regeringens bevågenhed.
Om rapporten får den politiske konsekvens, at Regeringen ændrer sine indstillinger, så områder udenfor pilotprojekterne - og det kunne eksempelvis være Det Sydfynske Øhav -  kommer til at indgå i vurderingen af placeringer af de første nationalparker i Danmark er ikke afgjort. Miljøministeren er stadig på sommerferie, men skal forholde sig til spørgsmålet efter ferien.
Du kan læse sammendrag og den samlede rapport her.


1. august: "Øhavets dag" får flot fødsel
Alt tegner til en omfangsrig og flot premiere på "Øhavets Dag" den 28. august. Selv om der et første gang, at der på én og samme dag gennemføres et hav af aktiviteter overalt i Øhavet er tilslutningen stor. Ideen til Øhavets dag er hentet fra "Fjordens dag" der i flere årtier har udviklet sig i og omkring Odense Fjord. Nu er turistforeningerne ud til Øhavet gået sammen med en lang række foreninger og søsætter et mylder af arrangementer den 28. august.
Turistchef Niels Baarvig fra Svendborg siger om arrangementet til Fyns Amts Avis: "Det er jo ikke til at leve med, at Odense Fjord for omverdenen skal fremstå som det ypperste på Fyn, når vi hernede har Det Sydfynske Øhav"!
"Sydforfyn.dk" er helt enig. Odense har en lavvandet, lettere stinkende fjord - men vi har et udstrakt, blå, smilende rigtigt hav! Læs her på dagens egen hjemmeside her.


21. juni: Nej til biografen - ja til naturen!
Mens sydfynske borgmestre vakler mellem kultur, sport og natur som elementer der kan trække folk til Sydfyn, så kunne det måske være interessant at spørge tilflytterne selv, hvad der er baggrunden for, at de rent faktisk har flyttet teltpælene. Det har Statens Byggeforskningsinstitut gjort og svaret er helt entydigt:
"D
eltagerne var enige om at naturen er den største herlighed ved området. De var alle betaget af områdets naturskønne omgivelser og flittige brugere af naturen og de rekreative områder. Et andet positivt træk, der blev nævnt, er den offentlige tilgængelighed, der gør det nemt at komme til naturen.
En tilflytter var lystsejler, og for ham var det vigtigt at bo tæt på vandet med gode muligheder for sejlsport. I den forbindelse blev Svendborg nævnt som forbillede til at facilitere sejlsporten. Han påpegede, at der mangler gode faciliteter på Langeland, hvor sejlsport ellers også er en oplagt mulighed.
Men trods de skønne naturomgivelser var deltagerne enige om, at der generelt er for lidt fokus på områdets naturmæssige værdier. En del tilflyttere var således uforstående over for de mange tiltag med nye boldbaner og ny stor biograf. De mente, at man i stedet skal udnytte de mange naturmæssige potentialer, der er i området, og som havde været den primære årsag til, at de havde valgt at flytte til området. Som tilflyttere havde de alle et indtryk af, at man i kommunerne havde svært ved at se områdets oprindelige værdier. Man tilstræbte storbylignende tilstande og faciliteter, mens fx områdets enorme potentialer for vandsport og fritidssejlads blev undervurderet. At mange af de, der søgte til området, netop søgte væk fra byen, og søgte at undgå dens mange tilbud. De ville ud og nyde naturen. Som en af tilflytterne formulerede det, så var han jo ikke kommet til området for at kunne gå i biografen – men fordi området rummer mulighed for stærke natur oplevelser og fred. Og at det er det, området skal konkurrere på, frem for de mere "urbane" faciliteter, hvor man alligevel taber til de større byer."
Du kan læse mere om interviewundersøgelsen af tilflyttere til Sydfyn her


20. juni: Gourmet-spisested i Øhavet! 
"Når vores gæster går fra bordet, skal de gerne have en god fornemmelse. Ikke tung i maven, men alligevel mættet, mættet af oplevelser".
Sådan siger den 35-årige jyde Christian Conradsen, der har lejet Strynø kro i tre år med forkøbsret. Og "køkn" skal staves sådan fremgår det af reklamen.
Christian slår sine folder i det allernordligste men har skiftet Skagen ud med Strynø i sommermånederne, hvor han bor på øen i juni, juli og august med sin familie.
Han ejer sammen med en kompagnon to restauranter i Skagen og går sæsonen på Strynø godt, bliver der lagt op til en 2006-sommer med levende musik i løbet af de lyse måneder.
Kroen vil kun være åben i sommermånederne - men der skulle så til gengæld også være mulighed for at få gangen prøvet af alle ledder. Christian Conradsen røber i Fyns Amts Avis hvad han vil diske op med. Løber tænderne ikke allerede i vand når menuen står på frikassé af Strynølam med friske asparges, gulerødder, dild og nye kartofler? Eller hvad med danske jordbær med rørsukker, myntesirup og fløde?
Eller knurhane grillet i den gamle esse på frikassé af blomkål og estradon og strandkrabbeglace? 
Kroen går sandelig en ny tid i møde! Lad os håbe at den initiativrige kok kan få sig en succes - og mon ikke der også bliver plads til alle stadig kan drikke en bajer eller to i hyggeligt lag ?


31. maj: Jyllandsposten turer rundt i Øhavet
I denne uge har Danmarks største avis sendt to medarbejdere på togt i Det sydfynske Øhav. Læserne vil i morgen kunne læse om deres oplevelser.
Det er journalist Jakob Rubin og fotograf Casper Balslev, der  i søndags ankom til Strynø for at påbegynde odysseen. Desværre nåede de ikke sidste færge, så der røg den første uforudsete transportudgift på! Tilflytterne Lise og John, arkæolog Jens Bech, øens graver, præst og leder af Ø-sammenslutningens sekretariat, Claus Jensen  mødte JP-holdet inden turen blev sat mod flintegrunden, hvor ombordstigning i amtets ko-færge, Yrsa, bragte dem til Halmø, hvor syv kvier af skotsk højlandskvæg skulle sættes af. Dagen i dag er mestendels tilbragt på Birkholm og i eftermiddag sejler holdet til Drejø. I morgen går turen så til Skarø og afsluttes fredag på Hjortø. Turen fra skarø til Hjortø foregår i øvrigt i den gamle postbåd "Hjortø" som Troense Søfartsmuseum har stillet til rådighed. 
Der er fra i morgen og til og med søndag dagligt artikler fra Øhavet. 


27. maj: Fristeder for Øhavets fugle fra 2006
Gratisavisen "Ø-boen" oplyser, at Skov- og Naturstyrelsen arbejder på at etablere egentlige fuglefristeder i yngletiden 1.3. - 15.7. på Eskildsø i Lindelse Nor, Vogterholm nord for Strynø, holmen Odden ved Hjortø, Hjortø Hale, Lilleø ved Ærøskøbing, Store og Lille Egholm og mindre del af Strynø Kalv.
Der er forhandlinger med ejerne af lokaliteterne, og i august møde brugergruppen for Sydfynske Øhav Vildtreservat for at gennemgå ideerne. Det er planen, at fristederne træder i kraft til foråret 2006.
Det er en del af turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" at der også arbejdes med disse reguleringer af adgangen, så kajakturismen sker på et bæredygtigt grundlag.


27. maj: Snaps, biskop, pølsebord og gudstjeneste...
I morgen sker der ting og sager på Drejø. Der bliver arrangeret snapsetur langs kysten, hvor kyndige fortæller hvilke urter der kan bruges for at forsøde tilværelsen - og der er efterfølgende smagsprøver! Præsten viser rundt i kirken og biskoppen på Fyn møder op, dels med et foredrag om fynsk spiritualitet, dels med sit eget band, det verdenskendte jazzband "Skovshøjrup og Omegns Swingband". Om søndagen holder han tilligemed gudstjensete i kirken. Evt. ledige pladser til hele eller dele af arrangementer oplyses på tlf. 6222 2488 .


26. maj: Styr på søkøerne...
Så er der styr på de 7 søkøer der forsvandt fra Tåsinge-strandengen Monnet  for næsten 14 dage siden. To er druknet, tre fandt til den ubeboede holm, Bredholm - og to vadede i land på Birkholm. 
I mandags blev de tre på Bredholm indfanget og bragt til Skovballe, mens de to på Birkholm ikke lod sig fange. Om Bredholmredningen skriver en deltager:
"Det var Amtets Ko-færge, YRSA, som var på redningsaktion, og  vi brugte en sød klappe-ko, som vi medbragte fra Strynø som lokkemad, for at lokke sø-køerne ombord på Yrsa. Ellers kan det sagtens være en svær opgave at fange 3 løse køer på Bredholm med 30 hektar strandeng. Så kunne man ønske sig at en-eller-anden cowboy kom forbi med sin lasso !"


19. maj: To af de forsvundne køer gnasker løs i postbådsførerens have på Birkholm!
I forlængelse af den kedelige druknedød blandt nogle af de græssende køer på Monnet på Tåsinge (se nedenfor), er der også lyspunkter. To af dyrene har efter en svømmetur på flere kilometer fået fast grund under fødderne - og dejligt grønt græs til maverne  i postbådsførerens have på Birkholm fortæller "sydforfyn.dk"s meddelere i Øhavet.


17. maj:  Syv køer er væk - to fundet druknede i Øhavet. 
"Jeg troede jeg havde fundet en kaskelot!" sådan reagerede en fisker, da han tidligt mandag morgen fandt - ikke en hval - men en død kvie flydende i farvandet nordvest for Strynø.  Han slæbte den med til Strynø, hvorfra den nu er bragt til destruktion.
Mystikken bredte sig, da besætningen på "Strynøboen" senere samme dag observerede endnu en død ko drivende i farvandet øst for Strynø.
Søndag aften havde nogle kajakroere underrettet politiet om at de få timer forinden havde set en ko stå på det lave vand ved "Fuglegrunden" nord nordvest for Strynø. 
I løbet af mandagen kunne en landmand så fortælle at han manglede syv drægtige kvier der netop var sat på græs på den store strandeng, Monnet, på Sydtåsinge. Ved udbindingen havde der ikke været problemer og så sent som lørdag havde han set til dyrene, der ikke var specielt nervøse eller urolige. Noget må være stødt til i nattens løb - eller om søndagen. Måske har en løsgående hund skrænt dem fra vid og sans?
Det er ikke ualmindeligt at køer vader ud i lavt vand, men at de begiver sig så langt ud, at de ikke kan bunde er langt fra naturligt. Der er fundet to dyr, men måske er yderligere fem døde. De kan også være nået i land på andre øer og holme, men der er endnu ikke indrapporteret nye "fund" ad køer - døde eller levende. 
Alle syv kvier var drægtige, så tabet har også ramt landmanden økonomisk.   

 


4. maj: Ulovlig sejlads med vandscootere i Øhavet i går. Henvendelse til politiet gav ikke gevinst.
I to timer i går eftermiddags drønede to vandscootere rundt i farvandet ud for Skovballe Havn på Tåsinges vestkyst. En henvendelse til Svendborg Politi fra en beboer, der følte sig generet af den konstante støj førte ikke til noget. Politiet oplyste klokken ca. 17.30 at det ikke havde tid til at tage sig af sagen og ikke rådede over nogen båd. Det skete selvom anmelderen gjorde opmærksom på at vandscooterne sandsynligvis var sejlet ud fra Skovballe Havn og ville returnere dertil.    
Det gjorde de da også ved godt 17.30-tiden - og anmelderen troppede også op. Vandscooterne var fra en bådeforhandler i Svendborg og her havde brugerne fået oplyst at sejlads var tilladt!

Sejlads med vandscootere i danske farvande er forbudt. Det blev det i 1995 fordi vandscootere støjer og generer andre sejlere og ikke mindst badegæster. På grund af larmen og den sik-sat kurs disse "fartøjer" ofte bevæger sig i er det stærkt forstyrrende på fuglelivet også.    
Såfremt nogle af Svendborgs bådforhandlere læser "sydforfyn.dk" kan de læse om forbuddet der er vedtaget gennem en bekendtgørelse ved at klikke her.
Amterne kan udlægge områder hvor sejlads er tilladt - men det er kun Nordyllands, Århus og Ribe amter der har benyttet denne mulighed.


29. april: 10 nye fuglereservater i Det Sydfynske Øhav
F
or at undgå at ynglende fugle i Øhavet bliver skræmt væk vil der fra i år blive etableret tre fristeder for de ynglende kystfugle. Fyns Amts Trafik- og Miljøudvalg godkendte i går at der på Skarø Rev, Lyø Rev og den lille, ubeboede Fiskeholm i Helnæsbugten bliver forbud mod færdsel i perioden 1.3. til 15. juli.
Det sker for at forbedre ynglesuccessen. Mange de de ynglende fugle i Øhavet er i tilbagegang og det skyldes blandt andet færdsel mens fuglene har æg og unger. 
Der er hundrede procent lokal opbakning fra de beboere på Lyø og Skarø, der har jord indenfor de kommende reservater - det viser tydeligt at med god kontakt til lokalbefolkningen er det lykkedes amtet at få forståelse for nødvendigheden af disse færdelsreguleringer. Udenfor yngleperioden er der fri adgang til områderne.  
Ikke kun amtet, men også Miljøministeriet planlægger en række fristeder for fuglene. Skov- og Naturstyrelsen på Fyn har i øjeblikket planer om 7 steder hver færdselen skal reguleres, fremgik det på udvalgsmødet i amtet i går.
Selv om de nye reservater begrænser adgangen i Øhavet en lille smule er den bedre fuglebeskyttelse et resultat af turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav". Netop fordi der er tale om at udvikle turismen i det sårbare Øhav er der også afsat penge til at sikre de ynglende fugle. Det viser, at benyttelse og beskyttelse af naturen kan gå hånd i hånd.


19. april: Rovfugle og ravne forgiftet på Sydlangeland!
En ækel sag om forgiftning af adskillige sjældne fugle på Sydlangeland er nu anmeldt til Svendborg Politi.
Det var denne hjemmesides redaktør der gjorde det første fnd at en død ravn. Men det skulle blive starten på en række fund af parathionforgiftede fugle. Læs pressemddelelsen her.


16. april: Gigant-støtte til afgræsning på småøer og holme i Øhavet
Fyns Amt har i år indført en mulighed for at få "et særligt højt tillæg" hvis en landmand ønsker at afgræsse svært tilgængelige natur- og græsarealer i Det Sydfynske Øhav.
I forvejen er det muligt at få ekstra støtte hvis man ønsker af afgræsse i de såkaldte SFL-områder. SFL står for Særligt Følsomme Landbrugsområder, og hele Det Sydfynske Øhav er et sådant. 
Herudover har amtet på 100 ha, fordelt på 10 lokaliteter, indført et særligt tilskud på 5080 kroner ved afgræsning af særligt værdifulde og svært tilgængelige natur- og græsarealer. På Bjørnø, Avernakø, Hjælmshoved, Hjortø, Birkholm og Halmø er der udlagt mellem 5 og 15 ha på hver ø. Der er dog indbygget et EU-loft i ordningen, så  det der umiddelbart ligner en "forgyldning" kan maksimalt andrage 3350 kr for hver  ha (100 gange 100 meter), foruden de 500 kroner han får for blot at eje eller forpagte én ha landbrugspligtig jord. Hvis jorden har været dyrket indenfor de sidste fem år med "flerårige specialafgrøder" er den samlede støtte dog på mere end 6000 kr. pr. ha. 
Ønsker landmænd at drage nytte af ordningen er sidste frist for at ansøge om støtte den 17. maj i år. Læs mere på  www.fyns-amt.dk


2. april: Flere hoppede direkte på vores aprilsnar!
En engageret fuglekigger der bor ved bredden af Det Sydfynske Øhav fik grønne fremtidstanker i hovedet da han læse om det nye opsyns"væsen" i Øhavet. Læs nedenfor under "1. april". Straks sendte han en mail til denne hjemmeside og spurgte hvor han skulle henvende sig for at søge jobbet - det undrede ham nu lidt med de blå uniformer, men hvad - et job udenfor blandt fuglene trak voldsomt!
En lokal naturvejleder var også hurtig ved mailen. Modtageren var den fynske afdeling af Skov- og Naturstyrelsen hvor naturvejlederen foreslog at netop han tog sig at det kommende opsyn - og eventuelt ansatte folk under sig. En sympatisk tanke i disse udliciteringstider.
Men foreløbig er der altså INGEN planer om at sende små hurtige både med blå blink og bemandet med blåklædte mænd og kvinder  på øhavspatruljer. Ærøboer kan også tage det roligt: Æggekogningen med tilhørende drik bliver ikke overvåget fra havet!
"Sydforfyn.dk"s humor-redaktion ønsker fortsat god april - og lover at vende tilbage senest 1.4.2006!


1.april: Mere justits i Øhavet - gennem blå uniformer
S
om det første sted i Danmark får Det Sydfynske Øhav nu uniformeret opsyn. Det er en række kommuner der sammen med Skov- og Naturstyrelsen har valgt at ansætte en håndfuld opsynsmænd, der først og fremmest skal i aktion i sommermånederne og i jagtsæsonen fra 1. september. 
Baggrunden er et øget antal turister i Øhavet, og det uniformerede korps - klædt i lyseblå FN-lignende uniformer - skal påse at turisterne ikke færdes på sårbare steder hvor der er adgangsforbud. På samme måde skal de sikre at de reguleringer af strand- og havjagten, der er i Øhavet, rent faktisk bliver fulgt. 
- Det er ikke bøse mænd der skal fare rundt i Øhavet. Derfor skal det være lokale beboere, evt. de opsynsfolk ved de få fuglereservater i Øhavet der skal have tilbud om den lønnede opgave, da de allerede færdes jo i forvejen derude skriver informationsafdelingen i Skov- og Naturstyrelsen i et notat som "Sydforfyn.dk" har haft lejlighed til at se.
- Ideen er at venlige henstillinger er bedre end bøder og anholdelser, selv om de måske også bliver nødvendige. Opsynsmændene udstyres med politiskilt og politimyndighed for at sikre den fornødne respekt, hedder det endvidere.
Det er også tanken at korpset kan sættes ind overfor de mange fulde ærø-boerne der nogle år skaber voldsomt strandsvineri vd påskens traditionelle ægge-kogning, ligesom spritsejlere vil være under særlig opmærksomhed.
De første ansættelser forventes i løbet af april med tiltrædelse 1. maj.         


28. marts: To møder om Øhavets Nationalpark på Ærø i den kommende uge
Bølgerne går højt - og usagligt - i debatten om en eventuelt nationalpark på Ærø. 
Ikke desto mindre er der i den kommende uge to debatmøder om emnet. 
Ærø Erhvervsforum arrangerer onsdag aften, den 30. marts, en bred paneldiskussion om "Ærø som en del af Sydfyns Naturpark" med særligt indbudte debattører. Der kommer repræsentanter fra Fyns Amt, Sammenlægningsudvalget på Ærø, Læsø, Fyn Tour, Naturfredningsforeningen, Landboforeningen, Ærø Turistforening, Den nationale Følgegruppe, og I/S Gråsten Nor. Mødet afholdes på Marstal Navigationsskole, Ellenet 10, Marstal. kl. 19.00.

Dagen efter, den 31. marts, bliver der lejlighed til at gå dybere ind i emnet. På Ærø Natur- og Energiskoles årsmøde vil denne portals redaktør - på vegne af Danmarks Naturfredningsforening - holde et indlæg med titlen "Hvornår får Øhavet sin nationalpark?". Mødet bliver afholdt på skolen klokken 19.30.


27. marts: Ærø bliver nummer sjok med "Øhavsstien"
Fyns Amts Avis skriver lørdag, at der på flere strækninger er store problemer med at få etableret den ærøske del af den 200 km lange "Øhavssti" - kronjuvelen i turistudviklings-
projektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav". Lodsejerne er meget skeptiske og mange ønsker ikke at stille en smal strimmel jord til rådighed for projektet.
Det betyder, at en meget attraktiv og oplagt sti fra Ærøskøbing langs kysten til Gråsten Nor ikke bliver til noget, ligesom stien mange steder må løbe ude i selve stranden - og dermed ofte bliver svær fremkommelig.
Ærøskøbings borgmester - der er den eneste "grønne" af øens to borgmestre - ærgrer sig af gode grunde:
- Det er rigtigt ærgerligt, at naturstien på Ærø derfor ikke får det forløb som vi gerne ville, og som ville give både øboer og turister de bedste oplevelser. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor lodsejerne ikke vil være med. Ingen kan vel være i tvivl om, at naturstien vil trække turister til øen og ærøboer ud i naturen. Det er jo netop ikke folk, som sviner eller generer nogen. Det vil være mennesker, som sætter pris på naturen og værner om den, siger Ærøskøbings borgmester, Jørgen Ottø Jørgensen, til Fyns Amts Avis.


18. marts: Stor presse-interesse for Øhavet
Der bliver kapløb - eller måske rettere: kap-sejlads, når flere hold pressefolk i dette forår og sommeren over stævner ud i Øhavet.
Sydforfyn.dk erfarer at Jyllandsposten - landets største avis - i slutningen af maj vil sende en journalist og fotograf afsted til Øhavet i en uges tid. De skal besøge en række af de mindre, beboede øer og beskrive ø-livet.
Det samme gælder nogle måneder senere. I august vil den kendte TV-journalist og tidligere direktør for TV2 Jørgen Flindt Pedersen, tage ud på de blå bølger og grønne øer med et TV-hold. De skal besøge de otte mindre, beboede øer og sejle i det skib, "Rylen" som forfatteren Achton Friis benyttede i 1921. Resultatet bliver en række TV-udsendelser der skal sendes på TV2. 


14. marts: Nationalpark på Ærø: "Måske- måske ikke"
Ærø er delt i holdningen til en nationalpark. I Marstal er politkernes mestendels imod, mens man i Ærøskøbing er mere dialogsøgende. Ikke mindst den på naturområdet særdels fornuftige borgmester, Jørgen Otto Jørgensen (S), siger - ifølge lokalbladet Fyns amts Avis - at når nu der i 2006 bliver frmedsat et lovforslag om nationalparker er det måske værd at vente på.
- Vi socialdemokrater nører ikke de store bekymringer for nationalparker, men vi er da enige i, at vi skal kende betingelserne bedre inden vi siger konkret ja, siger Jørgen Otto Jørgensen. Heller ikke venstrepolitikeren Jens Groth-Lauritsen er afvisende.


12. marts: Det vrimler med ideer til "Øhavets dag"
Der er allerede kommet mere end 40 forslag til aktiviteter og arrangementer i forbindelse med det nye årlige arrangement "Øhavets Dag". Det blev oplyst forleden, da foreningen bag arrangementet holdt stiftende generalforsamling, skriver lokalavisen Fyns Amts Avis.
"Øhavets dag" er et arrangement i stil med "Fjordens Dag" der afholdes i september omkring Odense Fjord. Det er turisterhvervet der har taget initiativ til "Øhavets Dag" og der er afsat 200.000 kroner til premieren der forgår den 4. søndag i august i år.


4. marts: Landbruget må lytte og indrette sig

Thyge Nielsen er svienavler, tidligere formand for en landboforening og nu formand for Ribe amts teknik- og miljøudvalg. Han er stor tilhænger af planerne om at etablere en nationalpark i Vadehavet. I et interview i et lokalt landbrugsblad uddyber han på journalistens spørgsmål sine holdninger til nationalparker.

Du har også lagt dig i selen til fordelfor en nationalpark i Vadehavet.
- Ja, jeg ved godt, at nogle bliver gale, men jeg vil godt tage øretæverne, for alternativet til en nationalpark er værre. Det bliver nemlig, at styringen af området overgår til staten i en decentral statslig enhed, der så vidt jeg ved placeres i Vejle! En nationalpark kan derimod hægtes op på de nye kommuner, og dermed får vi en lokal platform, hvor beslutningerne om eksempelvis digesikkerhed træffes af dem, der kender konsekvenserne og har løsningsforslagene.
- Det kan godt være, at nogen griner
af mig, men jeg kan se Darum og Vilslev som to nye populære bosætningsområder i nationalparken. I England steg boligerne i nogle landsbyer 15 procent mere end landsgennemsnittet, efter at der var etableret en nationalpark i området.

Hvad med landbrugsdriften i en nationalpark?
- Uanset om vi får en nationalpark eller ej, så får man aldrig lov at gøre indhug i det samlede græsareal i området. Men nationalparken kan skabe et grundlag for et landbrug, der tilgodeser området. Det, der skal til, er får til at gøre digerne stærke, og kreaturer til at afgræsse – husdyr er en betingelse for at bevare området. Med det udgangspunkt tror jeg på, at der kan skrues en model sammen, så alle kan være her.
- Mit hovedbudskab er, at landbruget
må lytte og indrette sig, hvis erhvervet fortsat skal have accept af de tiltag, landmænd gerne vil tage. Det gælder også i en nationalpark, men desværre er alt for få landmænd aktive i arbejdsgrupperne om nationalparken – og det ærgrer og bekymrer mig!


14. februar: Øhavets øer er grønne - men hva´ mæ´ den politiske farve?
På de små beboede øer Syd for Fyn er der grønt og dejligt - og umiddelbart skulle man jo også tro, at livsbetingelserne var nogenlunde ens - og vel dermed også til en vis grad den politiske indstilling.
Men sådan forholder det sig langt fra, viser en undersøgelse som "sydforfyn.dk" har fået analysefirmaet "ø-kologik" til at udarbejde. Den afslører, at der på de øer, der har egne afstemningssteder: Lyø, Avernakø, Drejø og Strynø er helt forskellige muligheder for regeringsdannelser, hvis man ser på de afgivne stemmer.
En "rød" regering, bestående af socialdemokraterne, folkesocialisterne og enhedslisten ville blive overvældende virkelighed på Strynø, hvor de tre partier har 73 af 137 afgivne stemmer. En borgerlig regering, bestående af venstre, konservative og Dansk Folkeparti ville "kun" få 49 af 137 stemmer. 
Samme borgerlige regering ville derimod sætte sig tungt på magten på Lyø med 60 stemmer ud af 90 mulige. De "røde" må nøjes med 21 stemmer. 
Stemmerne fordeler sig lidt mere ligeligt på Avernakø og Drejø. Her er borgerligt flertal på begge, men på Drejø står de radikale stærk og vinker med håndtaskerne. Her ville Venstre og konservative kunne skaffe flertal ved at vælge de radikale som støtteparti - og i stedet sende Pia ud på Grydholm - på enkeltbillet! Tjæk tallene her.  


13. februar: Kan Øhavet kapere en hurtigfærge?
Det spørgsmål vil politikerne på Ærø gerne have svar på. Det sker i forbindelse med planer om at indsætte en hurtig passagerfærge på ruten mellem Ærøskøbing og Svendborg i et forsøg på at forbedre færgesejladsen til og fra øen.
Ifølge Fyns Amts Avis er der i dag krav om at hurtigfærger ikke må sejle i farvand hvor der er mindre end én sømil (1852 meter) til vanddybder på to meter eller derunder. Ruten mellem Ærø og Svendborg lever slet ikke op til disse krav, og derfor vil politikerne nu aflægge besøg i Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Søfartsstyrelsen for få få afklaret om der er mulighed for dispensation. Undersøgelser af en hurtigfærgemulighed kan nemlig blive bekostelige, og er det ikke gennemførligt på grund af Øhavets internationale natur- og miljøværdi kan det slet ikke svare sig at sætte det dyre rapportarbejde igang siger et flertal af politikere i kommunalbestyrelsen i Ærøskøbing kommune.


7. februar: Olieudslip ved Lyø slår dykænder ihjel
Vest for Lyø, ud for Fåborgs kyst, er der i weekenden fundet et olieudslip, som driver rundt på havoverfladen. Der er tale om en ca. 200 kvadratmeter stor oliepøl, der allerede har forurenet ca. 100 fugle med tyk olie. Som det ser ud nu, håber Skov- og Naturstyrelsen på, at olien ikke har forurenet flere fugle, men det kan være svært at bedømme, da olien kan synke ned under havoverfladen og også smøre fugle ind, når de dykker efter mad. Olien er af en anden type end den olie, som lækkede fra et cypriotisk tank skib for nogle uger siden, og det formodes derfor at det nye udslip stammer fra et andet tankskib.


30. januar:  Havørnene pist borte - vandrefalken pist her...
Ornitologerne spejder forgæves efter de par hacørne der sidste år forsøgte at yngle på Langeland. De burde være ankommet til ynglepladsen igen, men har endnu ikke vist sig, fortæller en af de lokale fuglefolk, Nis Rattenborg, til Ø-boen.
Havørnene ynglede for første gang i mands minde på Langeland sidste år. En unge blev klækket, men den forsvandt sporløst - og efter at have strejfet rundt i den østlige del af Øhavet forsvandt også de voksne fugle i løbet af efteråret.
Til gengæld ses vandrefalken ofte. Så sent som i går blev den iagttaget på Siø og på Langelandsbroen, hvor der er hængt en stor ynglrekassse op for mange år siden. Den har fuglen aldrig vist seriøs interesse for, men den elsker Øhavet - som vi andre!


10. januar:  Beboerne på lille, dansk ø accepterer selvforvaltning i forbindelse med Møn Nationalpark. Noget for Øhavets folk?
Beboerne på Nyord, der ligger mellem Sjælland og Møn har i længere tid arbejdet for engagement i planerne om en nationalpark på Møn - og de peger nu på en selvforvaltningsmodel a la menighedsråd. Du kan læse deres rapport, der i aften er til debat i det lokale forsamlingshus ved at klikke HER


9. januar: Ærøborgmester går ind for nationalpark
Borgmesteren i Ærøskøbing kommune støtter Øhavets Nationalpark. Det er Jørgen Otto Jørgensen citeret for i flere aviser i de seneste dage. I artiklerne kan man blandt andet læse:

Trods store kriser ser planen om en 200 kilometer lang vandresti omkring Det Sydfynske Øhav ud til at have fundet fodslag. Tranekær har netop som den første af en række kommuner godkendt den indledende del af vandrestien og starter etableringen først i det nye år. Derefter følger resten i takt med, at aftalerne med lodsejerne falder på plads.
Den sammenhængende natursti bliver en af landets længste og betegnes som et enestående projekt, fordi det går gennem et område med overvejende private lodsejere. Stien strækker sig fra gennem otte kommuner på Sydfyn, Ærø, Tåsinge og Langeland og skal tiltrække vandrere fra hele landet. Den er fyrtårn i en plan om at øge naturturismen på Sydfyn, kendt som et af landets smukkeste områder.
Stien skal ikke mindst gavne turismen, som er vigtig for Sydfyn. Projektet til i alt 15 mio. kr. støttes af EU med knap 5 mio. kr. via mål 2- midlerne til områder med problemer som høj arbejdsløshed og afvandring. Resten kommer fra kommunerne og Fyns Amt.
Værst tænkelige start
Naturstien fik ellers den værst tænkelige start, da 100 landmænd på Sydlangeland boykottede den, og landboforeningerne krævede projektet udskudt. Siden blomstrede problemerne andre steder i det tætbefolkede område fyldt med landbrugs- og jagtinteresser.
Fronterne kørte så hårdt op, at præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz, kaldte bønderne for tidens nye herrefolk.
Men da det lykkedes at få landbrugsorganisationerne med i styregruppen, lysnede det.
»Alle parter skal involveres i sådan et projekt fra starten. Vi havde ikke landbrug og skovbrug med, og det var en fejl. Men samtidig er der stigende bevidsthed om, at Sydfyns fremtid i høj grad ligger inden for turisme«, siger formanden for Naturturisme Fyn, borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S) fra Ærøskøbing til Ritzau.
Ærø er længst fra at have lodsejerne i ed. Store diskussioner om ekspropriation har bremset sagen.
»Vi foretrækker frivillighedens vej og arbejder fortsat på højtryk på at undgå det«, siger Jørgen Otto Jørgensen.
Han håber, at det fælles naturprojekt bliver en prøvesten for en sydfynsk nationalpark.
Hængeparti
Efter at Fyns Amt som det eneste amt sagde klart nej til miljøminister Hans Chr. Schmidts oplæg til danske nationalparker, så lukker amtet i den kommende regionplan atter døren op for naturpark i Det Sydfynske Øhav.
»Jeg har selv hele tiden været en stor tilhænger. Vandrestien og naturturismeprojektet kan måske være et led i processen og afdramatisere større naturprojekter i fremtiden«, siger Jørgen Otto Jørgensen.
I Tranekær Kommune, der snart som de første går i gang med buskrydderen, bidrager borgmester Jørgen Nielsen (V) selv med jorden et par kilometer jord under den nye sti. Men også Tranekær har et hængeparti med en lille gruppe lodsejere (grundejere), der stritter voldsomt imod.
»Vi forhandler fortsat. På et tidspunkt må vi overveje, om vi vil gøre brug af muligheden for ekspropriation. Men kun i yderste nødstilfælde«, siger borgmesteren.
Han slår fast, at de frivillige erstatninger er lagt på så højt et niveau, at det ikke betaler sig for lodsejere at fremtvinge ekspropriation.
Målet er, at de 200 km natursti er helt klar til publikum senest 2006.

Tilbage til startside