tilbage til startside
tilbage til "sidste nyt"

16.december 2003: Plads til såvel folk som fugle
Dette indlæg er skrevet af denne hjemmesides redaktør til dagens udgave af "Ø-boen" på baggrund af en strynøbos nej til flere ynglefuglereservater. Send evt. din kommentar til debatten - TRYK HER !

Jeg undrer mig over at Erik Schreiner Hansen i Øboen, 9.12., først udtrykker sin modstand over at jeg ønsker adgangsbegrænsning på en række holme i fuglenes sårbare yngletid og dernæst beskriver hvordan turister i de senere år er begyndt at færdes på de holme - som de lokale holder fra sig af hensyn til fuglenes ynglero. Til sidst nævner Erik at et adgangsforbud er én dårlig ide at indføre - fordi Øhavets Smakkecenter går i land på øerne!
Det synes jeg ikke der er logik i…
Erik er utilfreds med turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det sydfynske Øhav", som ganske rigtigt satser på flere havkajakturister i Øhavet. Jeg er tilhænger af projektet, fordi der under alle omstændigheder vil komme flere turister i Øhavet. Ikke mindst flere private udbydere af havkajakkurser har etableret sig i Øhavet - flere år før Naturturistprojektet blev vedtaget af samtlige Øhavets borgmestre. Jeg tror nemlig at projektet kan holde bedre styr på den mere og mere populære havkajaksejlads end hvis vi blot lader udviklingen komme af sig selv.
Til næste år vil projektet således lancere søkort med informationer om god adfærd og sejladsopførsel. Det ville såvel Erik som jeg gerne havde set for allerede for nogle år siden - men nu kommer det - takket være turistprojektet der betaler udgifterne.
For 26 år siden blev en håndfuld af Øhavets 42 ubeboede holme "reservater". Det vil sige at der i fuglenes yngletid kun er adgang for ejere og brugere. Fra juli er der igen adgang for alle. Fugletællinger i denne lange periode viser at de sårbare, kolonirugende fugle har klaret sig bedre på disse få øer end på de øvrige ubeboede og beboede øer.
Ikke én har haft gener af disse reservater. Erik kan - enten som ejer eller fåreavler - gå i land hele året rundt. Restriktionerne er så lempelige at alle har levet fint med dem. Jer har aldrig hørt nogle brokke sig over dem. Hvis ternerne, mågerne, gæssene og ænderne kunne tale ville de takke for disse holme, der giver dem ro i yngletiden…
At lade reguleringer af adgangen i disse godt 4 måneder omfatte flere holme ville sikre at der kunne blive plads til såvel sejlende turister som fugle - og de der har ærinde på øerne vil ikke blive berørt af reguleringerne.
Derfor er det ærgerligt at Erik bare er imod dem, når vi begge ved at det gavner fuglelivet. Især kan det undre mig at Erik, der tilmed for Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med Øhavet, ikke værdsætter naturbeskyttelsen og den mulighed et adgangsforbud giver for at vise folk andre steder hen hvis de ved en fejl er gået i land. Vi ved jo begge to hvor katastrofalt det kan være for unger og æg.
Udviklingen i form af mere aktiv turisme er på vej. Hvad enten vi kan lide det eller ej. Lad os dog sammen sikre at ø-beboere og tilrejsende kan få mange gode oplevelser i Øhavet - samtidigt med at vi passer på naturen. Alternativet - at sige nej til alt - er ikke vejen frem.

15. december 2003: Stadig iltsvind og svovlbrintestank i Øhavet
I de sidste novemberdage måtte Fyns amt konstatere at de iltsvin der typisk præger Det Sydfynske Øhav i sensommer og efterår stadig ikke er forsvundet. Det er helt usædvanligt. Syd for Ærø er det alt for lidt ilt i stort område, og mellem Nordvestærø og Avernakø er der såvel iltsvind som udslip af giften svovlbrinte.
Du kan følge efterårets gyserfortælling på amtets hjemmeside.

26. november 2003: Flere ø-reservater skal sikre rigt fugleliv i Øhavet
I de kommende måneder vil beslutninger om bedre beskyttelse af ynglende fugle i Det Sydfynske Øhav blive truffet. Det ligger fast at især fuglelivet på de små, ubeboede øer og tanger og rev på de større beboede øer skal sikres bedre. Det skal dels ske ved at lave egentlig fuglereservater med forbud mod færdsel i perioden fra 1. marts til 15. juli, altså i fuglenes meget sårbare yngletid - dels ved at lave henstillinger om at færdes bestemte steder i ynglesæsonen.
Projektet er blevet aktualiseret af en ny rapport der viser nedgang i Øhavets ternekolonier.
Det er turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" der har afsat 200.000 kroner ud af et budget på 15,2 millioner kroner til beskyttelse af fuglene. Det forventes nemlig at især sejladsen med havkajakker og smakkejoller kan betyde øget landgang på sårbare steder i foråret og forsommeren.
Fyns Amt er tovholder på denne del i forhold til turistprojektet og deltog den 19. november i et møde arrangeret af Fyns Statsskovdistrikt for "Brugergruppen for Sydfynske Øhav Vildtreservat". Modtagelsen af forslag til nye ø-reservater og henstillingsområder var blandede. Lokale jægere og fiskere var nærmest imod, mens andre godt kunne se en nødvendighed i at få flere reservater. Hvor jægere og fiskere på det nærmeste protesterede imod hele turistudviklingsprojektet talte naturfredere og ornitologer for ø-reservater der jo fra 15.juli igen åbner for adgang til almindelig færdsel, ligesom ejere og brugere  kan færdes på holmene også i yngletiden. "Der er begrænsninger for de få der på denne årstid kunne finde på at gå i land. Det må vi leve med for ellers forsvinder fuglene helt fra Øhavet", lød argumentet. 
Det er nu meningen at de enkelte brugere skal kontakte Fyns Statsskovdistrikt  med konkrete forslag til  hvordan flere turister kan gå i spænd med et bedre beskyttet fugleliv.

13. november 2003: Rovdyr er måske større terne-trussel end turister
Måske er rovdyr - ræv og mår - en større trussel mod Øhavets terner. Det siger forfatteren til den rapport som "Sydforfyn.dk" kunne offentliggøre den 2.11 - se nedenfor. Biolog Leif Bsschop-Larsen mener at rapportens konklusioner måske er blevet lidt skarpt udlagt. Undersøgelsen viser at der er sket en tilbagegang for terner især de steder hvor der er turister og anden færdsel. 
- Det er klart, at vi spekulerer på, hvad årsagerne kan være, når vi konstaterer nogle ændringer, som dem, der er nævnt i rapporten. Men det gør vi jo netop, fordi vi ikke har et entydigt svar, siger Leif Bisschop-Larsen.
Den kurve, der illustrerer faldet i antallet af ynglende terner, er jævnt faldende over de seneste 30 år og viser ikke umiddelbart nogen sammenhæng med store turistår eller indførelsen af nye aktiviteter, siger forfatteren til Fyns Amts Avis.        
Ræve, krager og mår tager såvel æg som unger, men de findes som regel ikke på de ubeboede holme, så det kan også forklare hvorfor ternerne på de ubeboede øer klarer sig bedre. Vildtkonsulent Lars Brun fra skov- og Naturstyrelsen på mener at det også kan være en del af årsagen til tilbagegangen: 
- Vi ved, at der på mange af de sydfynske øer er et stort antal mår, og de kan være meget svære at komme til livs. Det er et problem, som de lokale garanteret kan nikke genkendende til, siger han.
Biologen forventer ikke, at de nye turistinitiativer - herunder "Naturturisme i Det sydfynske Øhav2 - vil få amtet til specielt at øge indsatsen for at dokumentere en skadelig effekt.
Du kan læse artiklen i sin helhed HER.

2. november 2003: Dyster fremtid for ynglende terner i Øhavet
Ternerne bliver færre og færre i Det sydfynske Øhav. Det viser en netop offentliggjort, videnskabelig artikel der har undersøgt udviklingen i Øhavets bestand af fire forskellige arter af terner.
Hvor antallet af havterner, fjordterner og dværgterner gennem de sidste 32 år er i fremgang i Danmarks som sådan er de ved at forlade Det sydfynske Øhav. Sandsynligvis er det forstyrrelser i form af turisme der trænger ternerne væk. Det stiller store udfordringer til udvikling af den naturnære turisme der foregår i disse år. Helt oplagt vil det være at lave flere såkaldte ø-reservater, hvor adgang på øerne er forbudt i fuglenes yngletid - fra april til hen i juli.
Det er biolog Leif Bisschop-Larsen, der er ansat i Natur- og Vandmiljøafdelingen, der har forfattet artiklen om bestandsudviklingen hos terner i Det Sydfynske Øhav, der er publiceret i tidssskriftet Flora og Fauna, udgivet af Naturhistorisk Forening For Jylland.
Netop ternerne, disse smukke, graciøse mågelignende fugle, er en del af baggrunden for at Øhavet syd for Fyn er udpeget såvel som fuglebeskyttelsesområde og habitatområde og dermed underlagt den stærkeste naturbeskyttelse overhovedet.
Forfatteren har sammenlignet udbredelsen af de fire arter, havterne, fjordterne, splitterne og dværgterne i perioden 1970-1980 med udviklingen siden hen. Undersøgelsen omfatter årene til og med 2002. Havternen er den mest almindelige og i tiåret 70 til 80 ynglede i snit 1021 par i Øhavet årligt. Nu er tallet et sted mellem 750 og 900 par. Tilbagegangen er mellem 12 og 27 procent. Arten er i tilsvarende paeriode gået frem i Danmarks som sådan.
Det er gået helt galt for arter som fjordterne og dværgterne, der aldrig har været så almindelige i Øhavet. Deres små bestande er - soden perioden 1970-1980 - gået henholdsvis 90-100 procent og 90 procent tilbage. De er på grænsen til at forsvinde fra Øhavet. Begge arter i andre steder i landet gået frem.
Det viser sig også at flere arter er forsvundet fra de større beboede øer og flyttet ud på de mindre, ubeboede holme - sandsynligvis fordi for mange turister på de beboede øer (hvor der ofte er færge- og anløbsmulighed). Tilsvarende viser det grundige arbejde at de få steder, hvor der i snart 30 år har været adgangsforbud i yngletiden har været bedre ynlgesteder end den øvrige del af Øhavet. Havternen er gået 33 procent frem i reservaterne men 55 procent tilbage på de øer hvor der er adgang hele året. 
Netop i disse år tager det store turistudviklingsprojekt "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" form. Her indgår udvikling af smakkesejlads og havkajakker og besøg på de mindre øer som nye aktiviteter.
Undersøgelsen bør medføre at naturhensyn - især til ynglende fugle - tages meget, meget alvorligt. Ellers kan turisterne fortrænge fuglene. Undersøgelsen viser også at der - så hurtigt som muligt - bør anlægges flere ø-reservater i Øhavet. Kun 11 procent af de 73 ynglesteder der er i Øhavet, ligger i reservater, der alene omfatter fem holme. Ø-reservaterne giver ro i yngleperioden fra 1, marts til 1. eller 15. juli - og har aldrig mødt modstand hos lokalbefolkningen, ligesom turistsæsonen stort set ikke berøres af forbuddet.    
Læs selve artiklen HER! (pdf-fil på 1 MB)

25. oktober 2003: Nationalparkerne konkurrerer med Øhavets Naturturismeprojekt
Til næste sommer vil turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav", lancere sig for første gang. Der skal bl.a. laves et kort over Det Sydfynske Øhav" med angivelse af havkajakruter, primitive overnatningspladser mm.
Det er tanken at der senere skal laves materialer der knytter sig til den lange natursti der er under anlæg. ligesom en bog om Det Sydfynske Øhav har været nævnt.
Turistudviklingsprojektet har dog fået en konkurrent når det handler om at trække naturglade turister til sig. Der kan blive kamp til stregen når en række danske nationalparker om nogle år ser dagens lys. Det spår projektkonsulent Peter Thaisen fra det regionale turistudviklingsselskab, Fyn-Tour.
- Hidtil er der ingen danske områder, der har profileret sig særskilt på naturoplevelser. Men her kan nationalparkerne blive en konkurrent, siger Thaisen til Fyns Amts Avis og advarer mod at vente for længe med lanceringen og markedsføringen.
Det er et selvskabt problem bestyrelsen for turistudviklingsprojektet på Sydfyn dermed har skabt sig. Som det vil være de fleste bekendt har Det Sydfynske Øhav været blandt kandidaterne til Danmarks første nationalpark. Men lokal modstand i en række kommuner, amtets uforståelige negative indstilling og landbrugets afstandtagen - og mangel på lokale ildsjæle for en nationalpark - medførte at miljøministeren fravalgte Øhavet. Det blev understreget af at den daværende styregruppe for turistudviklingsprojektet ikke turde kalde det for en nationalpark. Det udtryk var for politisk farligt for egnens borgmestre - på trods af at turisterhvervet allerede for flere år siden anbefalede at netop brugen af nationalpark ville betyde en meget stærk markedsføringssignatur.

5. oktober: Naturstien er ved at falde på plads
Den lange natursti på Fyn og øerne er ved at falde på plads. Sommerens mediestorm - ikke mindst i form af vrede lodsejere - er ikke så slem som frygtet. Faktisk har kun få lodsejere været direkte imod stien når de efterfølgende er blevet spurgt af kommunen. En undtagelse er dog Sydlangeland kommune. Her har kommunen - efter rabaldermødet i sommer - skrevet til samtlige lodsejere for at høre om de stadig var imod stien. Et rungende "JA!" var svaret.
Du kan læse mere om status for naturstien, kronjuvelen i turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav",  HER. Linket fører til referatet  fra det sidste bestyrelsesmøde.
På samme møde blev denne hjemmesidens redaktør også kritiseret for at have "skabt en mistro og modstand mod projektet som er uberettiget". Desværre fremgår det ikke hvorfra denne udtalelse kommer, men den er ikke sand. Det er lodsejerne i Sydlangeland kommune der har indgået en musketer-ed og ikke vil rokke sig en tøddel. Det er en skam for kommunen, borgerne og de turister der kunne være med til at skabe øget omsætning på den sydlige del af Langeland. Referatet fra bestyrelsesmødet bekræfter hvor umuligt det var at trænge igennem på borgermødet med "naturstivenlige" synspunkter, men heldigvis går det rigtig godt i de øvrige kommuner.

28. august: Kraftigt iltsvind i Øhavet
I august har Det Sydfynske Øhav oplevet et iltsvind ligeså kraftigt som sidste år. Forskellen ligger blot i at medierne ikke gider skrive om det i år.
Det er Fyns amt der har været på iltsvindstogt i midten af august. Ærøbassinet og Ringsgaardbassinet i Det Sydfynske Øhav samt Langelandssund er ramt af iltsvind (lyseste farve - mellem 2 og 4 mg ilt/l) og kraftigt iltsvind (under 2 mg ilt/l). Der er ikke iltsvind i Storebælt. Et par dages kraftig blæst midt i august medførte at iltsvindet i Ringsgaardbassinet ophørte. Blæsten berørte stort set ikke iltsvindet i Sydlige Lillebælt.
Sammenlignet med samme tidspunkt i 2002, der som helhed havde det hidtil værste iltsvind der er registreret, er den væsentligste forskel, at der i 2003 ikke er iltsvind i Storebælt. Iltsvindsudbredelsen i Sydlige Lillebælt og Ærøbassinet er meget lig august-udbredelsen sidste år.Det usædvanlig hårde iltsvind i efteråret 2002 bevirkede at en stor del af dyrelivet på havbunden omkring Fyn døde. Generelt vurderes det, at bundfaunaen ikke er reetableret i de områder, der var hårdt ramt af det svære iltsvind i efteråret 2002. Dyrelivet i Det Sydfynske Øhav må fortsat vurderes at være meget ustabilt og forarmet

7. august: Nye boliger på vej på Skarø
Før første gang i årtier viser der sig ny så stort et boligbehov på øerne syd for Fyn, at der ligefrem er tanker om at bygge flere. Det er Skarø, der har problemet på baggrund af en voldsom befolkningsfremgang. Fra 19 beboere i 1995 til mere end det dobbelte i dag. Da en del af husene på øen i dag er fritidshuse er der kø til boliger. Det har fået beboerforeningen til at foreslå en lokalplan der giver mulighed for at bygge nyt. Me det kan være svært, for strandbeskyttelselinjen umuliggør byggeri nærmere end 300 meter fra kysten. 
- Hvis man overholder det på Skarø, er der en meget lille klump tilbage at bygge på inde i midten af øen. Derfor har vi brug for noget dispensation, siger Preben Sørensen fra beboerforeningen til Fyens Stigtstidende.
Der er vilje til en løsning i Svendborg Kommune.
- Det kommer jo an på placeringen. Typisk vil vi godt kunne give dispensation, hvis det er hensigtsmæssigt placeret inden for byområdet, men det bliver jo ikke kæmpehuse, siger Marianne Christensen, der er planlægger i Svendborg Kommunes tekniske forvaltning til avisen.

26. juli: Stor debat om den sydfynske natursti
Siden 1. juli har de lokale aviser næsten dagligt skrevet om den fynske 250 km planlagte natursti. Det sker efter at en række landmænd og øvrige lodsejere på et møde den 30 juni i enighed - og efter at have aftalt det på forhånd - gik totalt imod anlæg af en natursti på Sydlangeland. Borgmesteren i Sydlangeland kommune var skuffet - og det samme var de folk fra amt, kommuner og styregruppen for "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" der har arbejdet med denne storstilede plan.
Dagen efter udtalte også denne websides redaktør - i sin egenskab af formand for Danmarks Naturfredningsforening - stor skuffelse og ærgelse over den totale afvisning og sammenlignede med tidligere tiders herremænd på Tranekær Slot. Dette betød at venstrepressen, lokale politikere og nogle landmænd kastede sin vrede over undertegnede - andre støttede tankerne i mit læserindlæg i Fyns Amts Avis. 
Efter en uges tid bekendtgjorde landmænd på Ærø at de havde lært af Sydlangeland og ville protestere. Herefter har fulgt en debat der dels viser, at der andre steder end på Sydlangeland er nuancerer holdninger hos lodsejerne til denne sti - men at mange føler at processen ved fastlæggelsen af stien kunne være bedre. Landbrugets officielle repræsentanter, der har bakket stien op, vakler.
Torsdag i denne uge stillede Fyns Amts Avis så pludselig spalter på forsiden til rådighed for et helt overraskende angreb på Naturfredningsforeningen og undertegnede. Det er foreningens skyld at der nu er røre om naturstien får Poul Weber, Venstre-formand for amtets trafik- og miljøudvalg  mulighed for at udtrykke. Han nævner bl.a. at DNs lokalkomite i Svendborg har anket en tilladelse til udvidelse af en husdyrproduktion bl.a. med begrundelsen at naturstien er tænkt at løbe forbi ejendommen.
Til det er at sige, at det endnu er uafklaret hvad Naturklagenævnet vil nå frem til i behandlingen af den konkrete sag. Men at kæde naturstiens succes sammen med udviklingen i landbruget er ikke forkert. En natursti indhyllet i gylletåger er ingen god reklame for den natur på Sydfyn som er og skal være en turistmagnet. Allerede i dag er det problemfyldt for mange beboere i det åbne land at ligge i nærheden af større svinefabrikker eller de marker hvor gyllen køres ud. Det viser den tilbagevendende presseomtale.
Poul Webers angreb på Naturfredningsforeningen er uforståelig - og skal nok ses i sammenhæng med partikollegaen Lars Christian Lilleholts ønske om at få fratage foreningens mulighed for at foreslå områder fredet - et ønske miljøministeren fra Venstre ikke har afvist. 
Naturstien er blevet sommer-agurke-historie i en sommer hvor vejret giver betingelser for kæmpeagurker - og Venstres angreb på foreningen ligeså.
Snart går sommeren på hæld - og det er mit håb at naturstien stille og roligt vil blive realiseret - i form af et sammenhængende, langt forløb. Det vil klæde det Sydfyn der kun har naturen at lokke med - og det vil klæde landbruget at være medspillere - også på Sydlangeland.

26. juni: Øhavets Smakkecenter nærmere stor udvidelse
Øhavets Smakkecenter på Strynø er kommet et skidt nærmere en stor udvidelse, der længe blot har været en drøm. Det er sket efter at Amtets undervisnings- og kulturudvalg har indstillet smakkecenterets planer for fremtiden som et af de få Kulturministeriet bør støtte. Fyens Stiftstidende skriver: "Det er Fyns Amts Undervisnings- og Kulturudvalg, der har indstillet Smakkecentret og tre andre fynske projekter til at få del i millionerne fra Kulturministeriet. Og samtidig afvist 42 andre ansøgninger - herunder 11 fra Sydfyn. Øhavets Smakkecenter har søgt om 2,1 millioner kroner til at etablere Danmarks fartøjs- og Ø-museum på Strynø. Det er et projekt til 10,2 millioner kroner. Resten af pengene - godt otte millioner - skal Smakkecentret skaffe andetsteds fra, bl.a. Arbejdsmarkedets Feriefond, Sygekassernes Helsefond og Friluftsrådet.
- Det skal være et museum for den lille mands båd. Sådan et mangler der i Danmark, siger Torben Bürgel Nielsen, fra Øhavets Smakkecenter, der over en årrække har fået stadigt flere besøgende.
Sidste år besøgte 4500 personer centret. Og forårets besøgstal antyder, at sæsonen i år bliver lige så god"
Denne hjemmesides redaktør ønsker held og lykke. Snakkecenteret er er rigtig godt eksempel på turisme der tager udgangspunkt i områdets autentiske kultur- og naturværdier.

23. juni: Avernakø får ny cafe på havnen - men ingen grillkrig!

Ester Longsted, der bor på Avernakø om sommeren, har fået myndighederne tilladelse til at åbne en cafe på havnen, hvor hun i forvejen har sin gang som øens havnefoged. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag. Longsted bor i Odense men købte for nylig - sammen med en anden familie - det hus på hovedvejen hvor "Ø-sammenslutningen" tidligere har haft sekretariatet. Hun fortæller til avisen, at hun og familien senere vil flytte over til øen som helårsbeboere, men indtil videre arbejder hun i vinterhalvåret som pedel på en Odenseskole. 
Selv om hun nu åbner en lille cafe å havnen afviser hun at der kan blive tale om samme "krig" naboøen Skarø måtte lægge slagmark til for en række år siden, da en beboer åbnede en grill nær havnen og den omsætning gik ud over købmandens ditto. Til Stiften siger hun, at hun ikke kun vil sælge øl og vand:
- Jeg vil jeg tilbyde speltboller og croissanter med fyld, og hvad jeg ellers finder på, siger Ester Longsted, som afviser, at historien fra Skarø nu skal til at gentage sig på Avernakø.
-Vi snakker godt sammen, ja, meget godt endda. Desuden køber jeg brødet hos Avernakø Købmandshandel, som har eget bageri, og de leverer også øllet, siger den nye havnefoged".

20. juni: Miljøvenligt landbrug sikres overalt på småøerne

Sandsynligvis vil det fra næste år blive muligt at få tilskud til miljøvenlig landbrugsdrift overalt på de små øer i Det Sydfynske Øhav. 
"Sydforfyn" erfarer at der i Fyns Amt er tanker om at udlægge alle de små, beboede øer som såkaldte "særlig følsomme landbrugsområder". Det betyder at landmændene på øerne vil kunne modtage flere tusinde kroner pr. hektar hvis de ønsker at begrænse mængden af gødning, så græs på markerne eller helt opgive dyrkningen.
Nogle øer er i dag helt omfattet af ordningen, men på Drejø, Skarø, Bjørnø, Avernakø og Lyø er der områder hvor der ikke kan gives støtte i dag.
Efter hvad "Sydforfyn" har fået oplyst, skal politikerne i amtsrådet senere på året tage stilling til om det vil udlægge alle øerne til SFL-område. Det vil sandsynligvis ske, for det betyder ikke indskrænkninger i landbrugets udfoldelsesmuligheder, men giver landmænd en ekstra mulighed for at få støtte hvis de vil lægge om - og dermed være med til at sikre det sårbare vandmiljø i Øhavet.
Desværre er samtlige arealer på Ærø, Tåsinge og Langeland ikke med. Her ville mere ekstensivt landbrug ellers for alvor kunne skabe en renere natur i Det Sydfynske Øhav.

4. juni: Øhavet dødt i de næste mange år

De dele af Det Sydfynske Øhav, der sidste år blev ramt at iltsvind vil ikke umiddelbart få det bedre. Det fortæller ingeniør Harley Bundgaard Madsen fra Hav- og Landovervågningen i Fyns Amt til TV2-Fyn.
Sidste år blev et område på størrelse med Fyn ramt af iltsvind. Det var alle steder omkring Fyn at iltsvindet slog til. Det samlede, ødelagte havområde er på 3500 kvadratkilometer. I Det Sydfynske Øhav er det især den sydlige del af Lillebælt og i et dybt bassin mellem Drejø og Ærø der rammes hårdt. Videooptagelser fra 19 meters dybe der viser døde fisk syd for Drejø gik sidste år i september hele den danske medieverden rundt. 
Et miljøtogt med amtets overvågningsskib "Liv 3" har afsløret at selv en blæsende vinter ikke har kunnet genskabe betingelserne for liv på den iltdøde havbund. Hvor amtets biologer normalt finder tyve arter på bunden er gennemsnittet i øjeblikket på kun fem forskellige arter. Det skyldes at dyrene ikke kan finde føde nok - og derfor ikke vender tilbage.
"Det er katastrofalt og der vil går en lang række år før vi har bestandene tilbage", siger Harley Bundgaard Madsen.

28. maj: Drejøs idylliske havn er giftgrund

"Gammelhavn" på Drejø er en særpræget havn hvor gammel kystkultur blomstrer. Det er faktisk én af de mest bevaringsværdige små-ø-havne - men stedet er også ét af de ti steder, hvor amtet i nærmeste fremtid skilter med at kræftfremkaldende tjære kan være farlig at komme i berøring med. Formålet med skiltene er at gøre det mere sikkert for de der benytter områderne. Der er tale om at øens fiskere for 100 år siden imprægnerede deres deres garn på dette sted. Tjære blev brugt til det, og den var et tyktflydende restprodukt fra de fynske gasværker og skulle varmes op for at kunne bruges. Ruser af bomuld blev sænket ned i massen og bagefter halet op for afdrypning og senere hængt op så de kunne tørre. Spild var uundgåeligt. 
”Vi har valgt en simpel og billig løsning ved at sætte skilte ved den naturlige indgang til pladsen, så de besøgende kan se, hvad de skal undgå, når de færdes i området,” siger formanden for amtets Trafik- og Miljøudvalg, Poul Weber.
Fyns Amt vil ikke rense jorden på de 10 pladser, da grundene ikke anvendes til beboelse.
Det er efter anbefaling af embedslægeinstitutionen at amtets udvalg har besluttet at opsætte informationsskiltene på de forurenede rekreative områder, der benyttes mest. 
På skiltet der snart sættes op ved Gammelhavn på Drejø vil brugerne af området blandt andet blive informeret om, at man skal undgå at lade børn lege på stedet og at man skal begrænse kontakten med jorden.
Skiltene bliver udformet, så de ikke skæmmer og efter samme standarder som øvrige oplysningsskilte i naturen - men med et knapt så positivt budskab må man konstatere. 

27. maj: Maritime interessenter holdt seminar i Svendborg

For første gang nogensinde mødes en gruppe mennesker der arbejder med maritime oplevelser i dag til seminar på Maritimt Center i Svendborg. Det var centeret der havde indkaldt til mødet med overskriften: "Aktivitetstilbud på og ved vandet". Repræsentanter for ASV-skolen i Svendborg, dykkercentre, museer, naturskoler, turistbureauer, surfcentre, naturturismeprojektet, kommuner og chartrerbureauer hørte oplæg fra Fyntour om den aktive turismes fremtidsmuligheder. Tidligere leder af Maritimt Center, journalist Lise Mortensen, gav staldtips i forbindelse med kontakt til pressen og udformning af brochurer m.v., den snart afgående charterkoordinator Susan Holst fortalte om konstruktionen "Maritimt Center", og denne hjemmesides redaktør om visioner for formidling på og ved havet. 
En efterfølgende debat viste at der var stor interesse for fortsat at samarbejde og mødes. En konkret ide der skal arbejdes videre med at en slags fælles udstillingsdag for alle de maritime oplevelsesmuligheder, dækkende alle fynske havnebyer. Det kunne blive i stil med den årlige "Fjordens dag" i Odense Fjord.
Yderligere oplysninger hos leder af Maritimt Center, Anker Lauritzen, post@maritimt-center.dk

23. maj: Vilde heste sættes ud 2. juni nord for Bagenkop

For første gang i Danmarks skal en flok "vilde" heste nu sættes ud for at pleje naturen og virke som en magnet på fynske turister. Det er miljøministerens ugebrev, der afslører datoen for begivenheden: 2. juni i år. Efter hvad "sydforfyn.dk" erfarer kommer hestene fra den lille ø, Tærø, syd for Sjælland. Her har de gået i flere år. Dyrene skal sættes ud på Sydlangeland og det er den fynske afdeling af Skov- og Naturstyrelsen der står bag. Det er det første af mange initiativer i turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" der dermed bliver til en realitet. Skov og Naturstyrelsen på Fyn skriver på deres hjemmeside : "Vi har besluttet at prøve noget nyt: Vi vil lade en del af naturarealerne afgræsse af vilde heste. Pengene til projektet kommer dels fra Naturturismeprojektet, dels fra Velfærdsmidlerne. I første omgang vil det dreje sig om arealerne nord for Bagenkop: Klise Nor og øen, i alt ca. 25 ha. Her vil vi i starten af sommeren 2003 udsætte 10 vilde heste, og samle lidt erfaring. På længere sigt er det planen, at et større areal (ca. 80 ha.) på det sydligste Langeland skal afgræsses af vilde heste. Eventuelt i "samarbejde" med tamme kreaturer. I England, Holland og Tyskland har man gode erfaringer med vildhestegræsning. Det giver naturen en større dynamik og det giver spændende oplevelser for de besøgende. Vi håber vildhestene vil blive en attraktion."

15. maj: Bramgåsen - mere og mere almindelig

Mandag den 12. maj i år trak der godt 1000 bramgæs over den østlige del af Det Dydfynske Øhav på blot 90 minutter. Deres ivrige småpludren - det lyder lidt som en lille hunds gøen - og de smukke kiler afslørede fuglene på lang afstand. Kursen var fra sydvest og mod nordøst.
For 20 år siden var det et sjældent syn i Øhavet. Den bestand, der blev set i Øhavet i mandags - og dagene før trak ligeså mange fugle - er fugle, der yngler på øer i Hvidehavet nord for Rusland og vinteren tilbringer de i det hollandske og tyske Vadehav. I 1950-erne var bestanden på 20.000 fugle - i dag anslås den til 270.000! Den første fremgang skyldes at gæssene fik jagtfred på overvintringspladserne, men den fortsatte vækst er nok sket fordi forholdene på ynglepladserne har ændret sig.
For blot 20 år siden begyndte yngleområdet at brede sig. Nogle af gæssene på vej mod Nordrusland valgte at stoppe op ved Gotland og dér bygge rede. Siden har bestanden bredt sig "bagud" langs trækruten og i 1992 blev det første danske ynglepar set på Saltholm. I dag er der en hel lille koloni på Øresundsøen - og den er også fundet på reden i Tøndermarksen, ved Fiilsø og på Bornholm. 
I takt med bestandsøgningen ses større og større flokke om vinteren i det danske vadehav. Kun ved stærkt frost og sne trækker de sydligere. Det er nogle af disse flokke i Vadehavet der i maj vælger at flyve videre. De fleste til øerne i  Ishavet.  
De mange trækkende gæs i Øhavet - og hvem ved: måske snart det første ynglepar - viser at naturen er dynamisk.

6. maj: "Sydforfyn" - en mere og mere søgt hjemmeside!

Sydforfyn, der nu har godt to år på bagen, bliver en stadig mere populær hjemmeside. Eksempelvis besøgtes den 4633 gange i april 2003. I alt blev 7929 sider studeret og det brugte de besøgende sammenlagt 144 timer og 20 minutter på. Det er mere end seks hele døgn.
Den mest populære side er naturligt nok forsiden. Herefter følger "birkholmforside", en ret skjult side på Sydforfyn. Faktisk skal du klikke dig ind på Birkholm og så nederst i omtalen af denne ø finde henvisningen. Grunden til de mange besøg er, at der er linket direkte til "birkholmforside" fra Sammenlutningen af Danske småøer"s hjemmeside, da det er indgangen til Birkholms egen hjemmeside. En anden populær side på Sydforfyn er "sidste nyt" (den, du er på lige nu!), og "ta´på togt" samt siden med links. Blandt øerne er Birkholm altså topscorer og derefter kommer Lyø med 123 besøg. Det er jo også en dejlig ø. Bjørnø derimod har kun ét besøg i april og det samme gælder Bondeholm, Kidholm ved Svelmø, Langø og Dejrø. Det er mærkeligt for alle øer - ja hele Øhavet - er mange besøg værd! Du kan se besøgsstatistik HER !

1. maj 2003: En ny naturattraktion - med vilde heste

En række dagblade har i dag skrevet om "ti vilde heste" der skal sættes ud ved Klise Nor på Sydlangeland. Nyheden stammer fra et pressemøde Skov- og Naturstyrelsen i går afholdt for miljøjournalister. Her er nogle flere oplysninger om projektet.
Det er Fyns amt der har foreslået et græsningsprojekt hvor ét stort (min. 250 ha) område afgræsses af en eller flere arter af dyr, der hovedsageligt lever af bundvegetation. Projektet er lanceret som "en ny turistattraktion" i idekataloget for turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det sydfynske Øhav". Der er budgetteret med en etableringsudgift på 1,5 millioner kroner, hvoraf turistprojektet giver 500.000 kr. Driftsomkostninger forventes at blive på 300.000 - 400.000 årligt, der bl.a skal gå til lønnet, dagligt opsyn med dyrene.
Ideen er dels at skabe en natur, hvor fri dynamik fremmer levebetingelserne for de mange dyre- og plantearter, der kræver lysåbne arealer eller skove med græssende dyr, dels at skabe en turistattraktion, for mange mennesker fascineres af fredelige, græssende dyr. Dyrene skal græsse hele året rundt og derfor skal det være vildheste eller vildkvæg. 
Der skal i forbindelse med græsningsområdet, hvortil der skal være fri adgang, etableres en restaurant og en informationsmulighed.
Det er planen at staten skal lægge arealer til i området omkring Gulstav Klint på det allersydligste Langeland. Her kan indgåede forpagtningsaftaler dog først frigøre arealerne om nogle år. .
Det projekt der omtales i medierne er derfor en mindre tyvstart, hvor arealer ved Klise Nor inddrages.
Projektet skal evalueres løbende og bliver det en succes kan konikheste fra Holland, skovkvæg fra Fussingø i Jylland, Skotsk højlandskvæg, Heck-kvæg fra Holland eller endog europæisk bison fra Polen blive kommende langelandske græsningsdyr. Den turistmæssige del kan eventuelt udbygges med naturvejledning og safariture m.v.

10. april 2003: Hårdt politisk opgør om Kofærgens navn!

Fyns Amts Avis skriver i dag, at en amtslig bevilling til medfinanciering af den kommende kreaturfærge i Det Sydfynske Øhav, gav anledning til en hård debat på amtsrådsmødet i mandags. Det var ikke bevillingen, men det kommende navn på færgen der medførte en duel på ord. Amtsborgmesteren har tidligere lovet denne hjemmesides redaktør, at færgen får navnet YRSA opkaldt efter Birkholms legendariske ko. Den indflydelsesrige ventrepolitiker Poul Weber mente dog at andre også skulle kunne komme med forslag - men det afviste amtsborgmester Jan Boye på det skarpeste: "Jeg har lovet at give den navnet YRSA, så det gør jeg!", afsluttede han. Du kan se TV-klip fra debatten her: 
http://www.fyns-amt.dk/sider/amtsraad/AR/2003/03-04-07.asp#
Punkt ligger i dagordenen som "E3". Klik på dette punkt...

7. april 2003: Danmarks Naturfredningsforening fortsætter arbejdet for Øhavets Nationalpark 

Danmarks Naturfredningsforening fortsætter arbejdet for Øhavets Nationalpark. Det besluttede repræsentanter fra foreningens fem lokalkomiteer ud til Øhavet på et seminar på Strynø for tre uger siden.
Naturfrederne erkender at området ikke længere er med i første runde og undrer sig åbenlyst over amtets nej til en nationalpark i Øhavet. Alle andre steder i landet har amtet været medspillere, men ikke på Fyn.
De lokale naturfredere laver nu et bredt debatoplæg om elementer som foreningen mener skal være dele i den kommende nationalpark. Det kan eksempelvis være forbedring af vandmiljøet, hvordan vi får havørnen tilbage, hvordan naturplejen skal gennemføres og hvilke oplevelser de besøgende kan få.
Det er ideen at debatoplægget skal være basis for diskussioner overalt i Øhavet. Er de foreslåede ideer gode, og hvordan - og hvor - skal de gennemføres?
Naturfredningsforeningen vil selv tage på togt til øerne og vil også i højere grad forsøge at finde penge til at igangsætte og gennemføre konkrete forbedringer af naturen i Øhavet.

1. april 2003: Vandrerrute i tunnel i Det sydfynske Øhav 

I lørdags kunne Fyns Amts Avis berette om "kronjuvelen" i turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav". Det er en flere hundrede kilometer lang rute for vandrere der skal forbinde Falsled med Lundeborg og også føre over Tåsinge, Langeland og rundt på Ærø.
Hvad der ikke fremgik af avisens reportage er de forhandlinger der i denne tid føres mellem bestyrelsen i turistudviklingsprojektet og konsortiet "Sund & Bælt". Sidstnævnte har 450 tunnelrør stående ved Korsør. Det er de første støbninger af de rør der i dag udgør Storebæltstunnelen. Støbningerne havde dengang ikke en kvalitet der muliggjorde den forholdsvis dybe placering tunnelen under Storebælt har - foruden den kraftige vibrationspåvirkning de gennemkørende tog medfører.
Da det har været en drøm for det sydfynske turistprojekt at kunne forbinde den langelandske og ærøske vandrerrute er det foreslået at føre ruten gennem en tunnel fra Ristinge Hale på Langeland til Ærøs Hale ved Marstal. Der bliver tale om at rørene skal lægges næsten lige under havoverfladen. dermed bliver de i princippet "usynlige" og vil ikke påvirke det sårbare fugleliv i det flade vand og på de mange småholme mellem Langeland og Ærø. Storeholm og Storeholmsrev er i dag vildtreservater. Ved de to områder vil der være mulighed for at gå op på en lille platform og derfra iagttage fuglelivet - uden at færdes på øen og i øvrigt forstyrre.
Det forventes at en sådan løsning ikke kræver en omkostningsfuld VVM-redegørelse af påvirkninger på miljøet, ligesom omkostningerne ikke bliver store, da der ikke skal graves særligt langt ned. Vandrerne vil heller ikke skulle gå i mørke under den fire km lange undersøsiske vandretur, der bliver en sensation i sig selv. Undervejs vil der sættes tykt glas i tunnelrørene og lyset vil trænge fra det lave vand ind i rørene. Og hvem ved: måske vil en sæl, et marsvin eller en sydfynsk badenymfe i form af en havfrue vise sig for de svedende vandrerfolk...

26. marts 2003: Det Sydfynske Øhav er et mekka for marsvin

Der er hundredvis af marsvin i Det Sydfynske Øhav. Det viser det store folkelige naturovervågningsprojekt "Fokus på hvaler" som netop er afsluttet og færdigrapporteret. Zoologisk Museum i København og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg beretter at 800 rapportører - typisk fra danske lystbåde - har indberettet i alt 4000 iagttagelser af marsvin. 
Netop i Øhavet er set mange marsvin. Flest alene, men også flokke med mere end fem dyr er set - ligesom det ikke er usædvanligt at se en mor med unge. Der er ganske få dyr i Øhavet om vinteren, men mange om sommeren. Talmaterialet fra Det Sydfynske Øhav er særlig brugbart, da færgepersonale fra de tre færgeruter mellem Ærø og Fyn/Langeland samt ruten Bøjden-Fynshav har deltaget. Her kan iagttagelserne sammenlignes med den totalt sejlede tid og det er meget mere givende for forskerne end lystseljerne der ofte blot har noteret når de har set et dyr, men ikke noteret de gange hvor de ikke har set noget.
Forskerne funderer over om sæler og marsvin konkurrerer om føden. Det tyder noget på. I Det Sydfynske Øhav er mange marsvin, men næsten ingen sæler, skriver forskerne men understreger at også andre kan gøre sig gældende, eksempelvis manglen på ro til at yngle for sælernes vedkommende. 
Undersøgelsen har også afsløret et "hot-spot" for marsvin ved Øhavet. Lige nordøst for Hov på Langeland er set grupper af marsvin med op til 25 dyr. Et kig på et søkort afslører at en undersøisk bakkekam, der fortsætter i forlængelse af Langeland, på dette sted gennemskæres af en stejl og op til 30 meter dyb kløft. Det medfører nærmest en motorvej for marsvinene.
Undersøgelsen har også vist, at der ikke er store problemer mellem marsvin og mindre lystbåde. Marsvinene flygter ikke fra bådene i den grad man tidligere har troet.

8. marts 2003: Skovejerne nervøse for natursti

De prviate skovejere er nervøse for at lodsejerne presses til at afgive jord til en flere hundrede kilometer lang natursti rundt om Øhavet. Vandrestien er "kronjuvelen" i turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav". Dansk Skovforenings bekymring udspringer af, at det er regler i Vejloven der er baggrund for forhandlingerne mellem de enkelte kommuner og lodsejerne, hvad enten det er skovejere eller landmænd. Vejloven giver mulighed for ekspropiation hvis det ikke er muligt at tale sig frem til en fornuftig placering af stien over den enkelte grundejers areal. I et notat fra projektstyrelsen hedder det, i følge Skovforeningen, om anvendelsen af vejloven, at den er et effektivt værktøj : "til at "komme igennem" under forudsætning af kommunernes vilje og opbakning til ekspropiation om nødvendigt". Dansk Skovforening mener at den formulering betyder at ejerne ikke "skal regne med stor imødekommenhed ved eventuelle forslag om alternative linjeføringer". 
Denne hjemmesidens redaktør ser frem til den stort tænkte vandresti. Det vil give store oplevelsesmuligheder. Forhåbentlig kan stien gennemføres i enighed med grundejerne, men kan det ikke, er er ekspropiation en nødvendig mulighed. Når ekspropiation raskt anvendes ved motorvejsbyggeri, nedgravning af kloakledninger m.v. skal det selvfølgelig også være muligt, når det drejer sig om adgang til naturen. Men lad os håbe at frivillighed præger og baner vejen rundt om Øhavet. Du kan læse Skovforeningens notat.   

3. marts 2003: Friluftsrådet dropper Øhavets Nationalpark

Den store paraplyorganisation arbejder ikke for, at der skal være en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Friluftsrådet har for nylig præsenteret en liste over hvilke områder rådet ønsker skal blive danske nationalparker - og på den liste findes Det sydfynske Øhav ikke. Øhavet er det eneste af de seks områder som ellers har været i spil som nationalparker Friluftsrådet ikke har med på listen, der omfatter ikke færre end 16 områder i Danmark.
Tværtimod har Friluftsrådet peget på en helt ny sydfynsk lokalitet: Svaninge Bakker. 
Hvorfor rådet har vraget Øhavet står hen i det uvisse. Frilufsrådets medarbejder, Nikolai Sveistrup har til Fyns Amts Avis udtalt, at Øhavet stadig er i spil, men at det "nok ikke bliver de første 3-4 år". Andre i Rådet nævner, at Øhavet er droppet på grund af stor, lokal modstand.
Det er miljøministeren og ikke Friluftsrådet der skal udpege de kommende nationalparker i Danmark. Men Friluftrådet har fået ministeren til at arbejde for to helt nye områder, nemlig Skjern Å-områet og landskabet ved Roskilde. 20 millioner kroner har rådet afsat til nationalparker og det har givet øjeblikkelig indflydelse på ministerens valg. Friluftsrådet har pengene da det administrerer en del af tips- og lottomidlerne og herunder kan bevilge penge til sig selv. 
Når Friluftsrådet eksempelvis kan foreslå landskaberne omkring Roskilde som nationalpark er det fordi papplyorganisationen definerer en dansk nationalpark meget bredt - på grænsen til at være udvandet. En nationalpark kan indeholde byer og industrilandbrug - foruden natur og smukke landskaber!  Du kan læse Friluftsrådets ønskeliste HER og du kan læse om Svanninge Bakker Nationalpark HER. Selv om Friluftsrådets fynske amtsfolk har givet udtryk for at Svanninge Bakker også indeholder noget af Øhavet, fremgår det ikke af rådets parkbeskrivelse.  

26. februar 2003: Kampen for Øhavets Nationalpark fortsætter

Det er overskriften i Fyns Amts Avis, hvor den ærøske afdeling af Danmarks Naturfredningsforening fortæller at den fortsat vil arbejde for at området bliver udpeget som nationalpark. "Der er store perspektiver i det - også i forhold til flere arbejdspladser, skriver de lokale naturfolk. 
Udover DN på Ærø har den snart forhenværende turistchef i Ærøskøbing, Michael Andersen, givet udtryk for at turismen vil blive styrket gennem en nationalpark-udpegning. 
Også SFs Morten Albek, der er fynsk folketingskandidat og formand for partiets miluøudvalg, er ked af at planerne er droppet. "Det er typisk fynsk" siger han og henviser til politikernes altid manglende ambitioner.
Fynske borgmestre, der i deres breve til miljøministeren har støttet ideen om et pilotprojekt i Det sydfynske Øhav, har dog ikke følt trang til at ytre sig i de lokale medier. Trist, for det ville ikke have gået uhørt hen...

18. februar 2003: Skovballe Havn - jolleidyl eller færgehavn?

I forbindelse med en eventuel kommunesammenlægning på Ærø har en embedsmandsgruppe på øen vurderet hvordan der fremover kan spares penge. Det kan bl.a. ske ved en sammenlægning af to af øens fire (!) færger, så de anløber en ny færgehavn på Tåsinges vestkyst.
"Jeg troede det var en avisand" sagde formanden for amtets trafik- og miljøudvalg, Poul Weber (V), og distancerede sig dermed fra forslaget.
Sandsynligvis bliver det da heldigvis heller aldrig til noget. Det Sydfynske Øhav er omfattet af så mange naturbeskyttelsesudpegninger, at det vil blive endog meget, meget svært at anlægge en trafikhavn og uddybe sejlrende dertil. Det samme gælder dele af Tåsinge, som skal prydes med en bred vej, der kan bringe hundredetusinder af mennesker og tusinder af last- og rutebiler til og fra havnen. Men det er ikke noget embedsmændene har forholdt sig til.  Miljø- og naturpåvirkninger er ikke nævnt med ét ord! For tyve år siden var der heller ikke grænser for fantasien når det gjaldt faste forbindelser til og fra øen. Læs mere om det HER! og deltag eventuelt i debatten med dit indlæg. Klik til "debatten" øverst på startsiden - og på den side kan  du også STEMME! 

17. februar 2003: Øhavet bliver IKKE nationalpark!

I dag blev det afgjort i miljøministeriet at Det Sydfynske Øhav ikke bliver en af Danmarks første nationalparker. Landbrugets og amtet modvilje har fået ministeren til at fravælge Øhavet. I stedet sætter han nu pilotprojekter i gang i Grib Skov, på Møn, i Mols Bjerge og Lille Vildmose ligesom han vil besøgte Thy for der at undersøge om der kan skabes et pilotprojekt.
På initiativ af Friluftsrådet har ministeren desuden valgt at skrive til borgmestre omkring Roskilde Fjord og ved Skjern Å/Borris Hede for at høre om de er interesseret i pilotprojekter. Hvis det er positive svar han får derfra vil der altså igangsættes syv pilotprojekter - og Det Sydfynske Øhav bliver dermed det eneste område der har været nævnt på linje med de øvrige der ikke får en park - i denne omgang. 

Det er selvfølgelig en stor skuffelse at det har udviklet sig sådan. Landbrugets ukonstruktive holdning (i modsætning til andre steder i landet hvor landbruget er medspiller) har - sammen med Fyns Amts helt overraskende og uforståelige negative holdning har ødelagt mulighederne.
Danmarks naturfredningsforenings lokalkomiteer arbejder videre med planerne for en nationalpark og vil udarbejde foreningens egen vision.

tilbage til startside