tilbage til startside

Nyheder fra 2001   

23. december 2002: Det Sydfynske Øhav bliver nok ikke nationalpark.

Det Sydfynske Øhav bliver efter al sandsynlighed ikke en af Danmarks første nationalparker. Miljøministeren vil i løbet af et par måneder træffe afgørelse om hvor de første pilotprojekter for danske nationalparker skal ligge - og "Sydforfyn" erfarer, at det næppe bliver Øhavet der trækkes ud.
Baggrunden for en nitte til Fyn er først og fremmest at Amtet har markeret sig kraftigt mod nationalparkplanerne, fordi det ønsker af afklare konsekvenserne for det stærkt påvirkede vandmiljø inden det tager stilling til nationalparkplanerne. Da cirka halvdelen af de tilgrænsende kommuner på det nærmeste har vendt tommelfingeren nedad - og de resterende ikke har signaleret at de med stor entusiasme går ind i projektet er en logisk konsekvens at miljøminister Hans Christian Schmidt nok vælger en par pilotprojekter andre steder i landet. 
Særlig lokalsamfundene ved Møns Klint, Lille Vildmose og Grib Skov har udtalt sig så positivt, at ministeren vil følge lokalbefolkningens ret entydige signal og sætte undersøgelser i gang, der skal bane vejen for danske nationalparker. Også Mols Bjerge-området og måske det vestlige Thy vil indgå i miljøministernes tanker.
Det er trist, at manglende entusiasme og sydfynsk "lad os nu lige se"-adfærd  har ødelagt mulighederne for en udvikling i regionen i denne omgang. Ingen er nemlig i tvivl om, at Øhavet helt klart rummer de kvaliteter der kræves af en dansk nationalpark: Internationale naturværdier, unikke økologiske systemer, stor uberørthed og potentiale for bedre formidling.
Du kan læse mere om planerne ved at bladre ned gennem denne nyhedsliste...

18. december 2002: Det vælter med slørugler i Det Sydfynske Øhav

Godt nok holder ugler generelt ikke af vand - men alligevel har det vist sig at arten har en forkærlighed for det Sydfynske Øhavs småøer. Nye oplysninger er kommet frem efter at denne hjemmeside for nogle måneder siden efterlyste landmænd der vil sætte kasser op i deres lader og på lofterne. Læs mere om projektet her - men det sidste nye er nedenstående som en af ornitologerne bag projektet har skrevet til Sydforfyn:
"Vi har nu sat kasser op på de fleste af de Sydfynske øer, nemlig Bjørnø, Avernakø, Drejø, Hjortø og Ærø ( er ikke færdig ). Skarø arbejder vi på og Lyø er booket op. Situationen ser lovende ud for fremtiden; der er set Slørugler eller fundet spor efter dem på alle øerne. Så hvis vi kan undgå en alt for hård vinter, skulle der være basis for en udvidelse af bestanden. Vi forventer at det Sydfynske øhav bliver kerneområdet for Sløruglen på Fyn.
Kjeld der har forestået opsætningen af kasserne, fik det helt store "kick" ( han snakker stadig om det ) da han besøgte en gård på Drejø. Ejerne havde aldrig havde set en Slørugle, men ikke desto mindre havde de en siddende på loftet, som var ved at flyve både Kjeld og gårdejeren ned da de kom der op!"

8. december 2002: Landets første bifangstprojekt er i gang i Øhavet

Langt om længe er Danmarks Fiskeri Undersøgelser ( DFU) kommet i gang med at undersøge hvor stor bifangsten af fugle er ved garnfiskeri. Undersøgelsen, der er sat i værk efter direkte ordre fra fødevareminister Marian Fischer Boel, er i fuld gang i Det Sydfynske Øhav. DFU samarbejder med fiskere i Fåborg, Marstal og Bagenkop og forskerne drager også selv til Øhavet for at sætte egne garn.
Det er mange års pres fra en række grønne organisationer, bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, der langt om længe har fået disse undersøgelser i gang. Organisationerne har peget på, at der tilsyneladende mange steder er en del dykænder, især edderfugle, der drukner i nettene. Det sker når de dykker efter føde og vikler sig ind i de så godt som usynlige garn, der i dag bruges i fiskeriet. Flere fiskere, bla. fra Øhavet har erkendt at der er et problem. De grønne organisationer har rejst spørgsmålet i Vildtforvaltningsrådet, der er rådgiver for miljøministeren i spørgsmål om fugle og pattedyr. Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) har da også i en rapport dokumenteret at det er store problemer i forskellige områder af Østersøen, og nu skal undersøgelser altså for første gang vise om det også er tilfældet syd for Fyn.
Der er desværre et lille problem. Regeringens nedskæringer på miljøområdet, ikke mindst i Danmarks Miljø Undersøgelser betyder at man ikke dér har de ca. 200.000 kroner det vil koste at flyovervåge undersøgelsesområdet. Det er afgørende vigtigt at vide hvor mange fugle der faktisk opholder sig i området, når antallet af druknede fugle skal undersøges. Ellers har undersøgelsen stort set ingen værdi.
Derfor opfordrede Vidltforvaltningsrådet på sit møde i torsdags Skov- og Naturstyrelsen til hurtigt at finde dette lille beskedne beløb, der kan sikre undersøgelserne - der fortsætter frem til april.  
Efter jul trækker op mod 200.000 edderfugle fra Kielerbugt og Vadehavet til Det Sydfynske Øhav, og ikke mindst i februar og marts bliver det interessant at registrere antal af fugle i forhold til det antal der drukner i garnene. 

6. december 2002: Status for kommunernes holdning til Øhavets Nationalpark

Skov- og Naturstyrelsen har lavet en oversigt over tilbagemeldingerne til mljøministeren. han har i september spurgt kommunerne hvordan de stiller sig til ideen om en nationalpark i Øhavet - og om de økonomisk vil bidrage til den. Styrelsen skriver: "

3. oktober 2002. Sydfynsudvalget sender et orienteringsbrev om debatten, der har fundet sted i Sydfynsudvalget. Bilag om Sydfynsudvalgets oplæg til Naturpark i Det Sydfynske Øhav. (Sydfynsudvalget er en åben uformel gruppe med repræsentanter fra alle de Sydfynske småøer: Lyø, Avernakø, Bjørnø, Hjortø, Drejø, Skarø og Strynø.) (2001-101-0247)

10. oktober 2002. Fyns Amt svarer, at amtet er positivt indstillet overfor at arbejde videre med forbedringerne af naturgrundlaget og vandmiljøet i Det Sydfynske Øhav, sammen med alle aktører. Men amtet finder, at vandkvaliteten i øhavet er for dårligt, og at lovgivningen omkring vandrammedirektiv og habitatdirektiv må på plads, førend der kan skabes indhold bag intentionerne om et nationalt naturområde. Amtet ser frem til et positivt samarbejde, når afklaringen er på plads. (2001-101-0248)

5. november 2002. Svendborg Kommune finder grundlæggende ideen god. Kommunen vil gerne orienteres nærmere om regeringens intentioner, og deltage i en drøftelse heraf. Kommunen vurderer at der er behov for en lang afklaringsperiode, og da kommunen skal afsættes fysiske såvel som økonomiske ressourcer, mener kommunen at et projekt tidligst vil kunne forventes i 2004. (2001-101-0272)

15. november 2002. Sydlangeland Kommune vurderer, at man er nået langt de sidste 10-20 år med at forbedre naturgrundlaget ved lokale investeringer, kommunalt og privat. Kommunen finder ikke længere, at der blandt borgerne lokalt kan findes den samme positive holdning og engagement til at deltage i et arbejde, som det påtænkte. Det er afgørende at der ikke sker en yderligere begrænsning i mulighederne for – under regulerede forhold – at drive jagt og fiskeri og anvende områderne til ferie- og fritidsformål. Kommunen økonomiske resurser allerede er disponeret langsigtet for de næste mange år. (2001-403-0050/38)

18. november 2002. Tranekær Kommune tilkendegiver, at kommunen umiddelbart finder stor interesse for pilotprojektet, men at kommunens endelige stillingtagen skal bero på en mere konkret afklaring af konsekvenserne, herunder det forventede økonomiske engagement fra kommunen. (2001-101-0282)

19. november 2002. Rudkøbing Kommune meddeler, at Byrådet som udgangspunkt ser meget positivt på etablering af et nationalt naturområde i Det Sydfynske Øhav, og kommunen deltager gerne i et pilotprojekt – med de begrænsede ressourcer, som kommunen nu engang råder over. Kommunen ser frem til at blive inddraget i drøftelserne om afgrænsningen af projektet. (2001-101-0286)

21. november 2002. Faaborg Kommune meddeler, at Byrådet er positivt over for ideerne i oplægget, men at men tager forbehold for, hvilke konsekvenser det vil medføre arbejdsmæssigt og økonomisk. Byrådet afventer nærmere beskrivelse af projektets indhold, inden der tages endelig stilling til oplægget. (2001-402-0050/39) – (2001-101-0285)

29. november 2002: Nu er ilten snart tilbage i Øhavet. Se kort nedenfor... 

Efterårets kraftige iltsvind er nu stærkt på retur. Der er dog stadig iltsvind og kraftigt iltsvind i det sydlige Lillebælt, men også her bliver iltforholdene langsomt bedre. I løbet af den næste måneds tid forventer Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) at iltforholdene igen er ved at være normale for årstiden. Det viser årets sidste rapport om iltsvind fra DMU.

Generelt set er iltforholdene forbedret markant de fleste steder. En væsentlig årsag hertil er mere blæst og koldere vejr i oktober og november som har blandet vandmasserne og tilført ilt til bundvandet. Opblandingen af vandmasserne har ført næringsstoffer op til de øverste vandlag, og der er fundet usædvanligt høje koncentrationer af alger for denne årstid flere steder i de indre farvande. Når algerne inden længe synker til bunds og dør begynder en nedbrydning af algerne. Denne proces forbruger ilt hvilket kan forsinke geniltningen af bundvandet.

Der er fortsat iltsvind og kraftigt iltsvind flere steder i det sydlige Lillebælt, Flensborg Fjord samt i Ærøbassinet i det Sydfynske Øhav. Bundvandet nord for Als og i Ærøbassinet indeholder fortsat giftig svovlbrinte. Derudover er iltindholdet i bundvandet i det sydlige Kattegat, Øresund og det nordlige Bælthav stadig lavt for denne årstid. De seneste uger er iltforholdene i de indre farvande dog forbedret væsentligt, og i løbet af vinteren vil iltforholdene sandsynligvis igen være normale.

Årets iltsvind startede i juli og august måned og gik hovedsageligt ud over fjordene. I løbet af august og september opstod der iltsvind i de indre farvande, og det kulminerede i slutningen af september måned (uge 38 & 39). På det tidspunkt var et areal på 14.000 km² ramt af iltsvind, eksklusiv de tilstødende svenske og tyske kystvande, og et areal på knap 5.000 km² var ramt af kraftigt iltsvind. Her i slutningen af november er der fortsat iltsvind i et areal på godt 800 km², mens der er kraftigt iltsvind på knap 300 km².

Der er ingen tvivl om at bunddyrene mange steder har lidt skade af den lange periode med kritisk lave iltkoncentrationer, og at bunddyrene i nogle områder helt er forsvundet. Det kan bl.a. få betydning for bundlevende fisk og dykkende andefugle som må søge føde andre steder. Lige nu er amterne og DMU ved at undersøge hvor stor skade bunddyrsamfundene har taget i de forskellige områder. Det er hensigten at følge udviklingen i de påvirkede områder gennem de kommende år.

25. november 2002: Opdateret status over kommunernes holdning til nationalparken

De sydfynske kommuner poster nu breve til miljøministeren og svarer dermed på hans spørgsmål om de ønsker at være medspillere i et eventuelt pilotprojekt om en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.

Skarpest har amtets markering været. Amtet ønsker ikke at deltage i pilotprojektet, fordi Øhavets vandkvalitet ikke er i orden. Desuden vil amtet først have klarhed over hvilke konsekvenser der måtte følge i forhold til landbruget når der om et års tid er skrevet en ny vandmiljøplan 3 og EUs vandrammedirektiv er omsat til dansk lovgivning.

Sydlangeland kommune siger nej fordi kommunen ingen penge har og "af hensyn" til erhvervet" (læs: landbruget).

Marstal kommune har i en 8-3 afgørelse vendt tommelen nedad. Mindretallet kalder det "betænkeligt betonagtigt" at sige nej, men borgmesteren frygtede at det ville være et række en vis herre en lillefinger... 

Ærøskøbing kommunalbestyrelse er mere splittet på spørgsmålet. Et flertal på syv mod seks lader dog skepsis tage over. Også her er det frygten for erhvervet - altså landbruget.

Et lyspunkt er Fåborg kommune, der på sit kommunalbestyrelsesmøde har sagt ja til planerne.

Det samme har Rudkøbing kommune.

Én kan undre sig over at såvel amt som Sydlangeland kommune ikke har behandlet dette væsentlige spørgsmål i henholdsvis amtsrådet og kommunalbestyrelsen. Der er også god grund til at undre sig over frygten for at det skal gå ud over landbruget. Wilhjelmudvalget, der har foreslået nationalparkerne, lægger udtrykkeligt op til, at  det skal ske gennem frivillighed. Dermed falder dette argument til jorden. Omvendt er der heller ingen grund til at skjule, at EUs vandrammedirektiv sandsynligvis vil få omfattende indflydelse på jordbrugsproduktionen i oplandet til Det sydfynske Øhav. Men det skal nationalparken ikke have skylden for.

15. November 2002: Iltsvind hærger fortsat i Øhavet! 

For tre dage siden offentliggjorde fyns amt de seneste målinger af iltsvindet. Det er stort set væk - bare ikke hos os. amtet skriver:
"Det blæsende efterårsvejr har ikke afgørende kunnet påvirke det udbredte og intensive iltsvind i Sydlige Lillebælt og området mellem Ærø, Avernakø og Drejø i Det Sydfynske Øhav; iltsvindet er dog nu fortrængt til dybder under ca. 30 m. Iltsvindet og perioden med udslip af giftig svovlbrinte fra havbunden har varet længere end normalt.
Vandmasserne har været blandet tilstrækkeligt til at iltsvindene i Farvandet nord for Fyn, Storebælt, Langelandssund samt Ringsggardbassinet i Det Sydfynske Øhav nu er helt ophørt. Nogle steder er iltkoncentrationerne kun lidt højere end grænsen for iltsvind, og det kan ikke udelukkes at der kan opstå nye kortvarige iltsvind."

7. november 2002: Ballade om sydfynsk vandresti er uundgåelig

Der bliver ballade, når turistudviklingsprojektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" om få uger offentliggør forløbet af en flere hundrede kilometer lang vandrerute. Det er projektets "kronjuvel" der ikke kan undgå at føre til en række protester.
Stien, der blandt andre steder skal gå fra Falsled i vest til Lundeborg i øst er tænkt som trampesti lagt påf eksisterende veje og stier, men også på privat ejet jord. Her skal forløbet afhænge af hvad den enkelte jordejer (typisk en landmand) vil gå med til. Der skal udbetales en engangserstatning for at lægge en strimmel jord til stien - afhængig af længde.
Politikerne bag projektet lægger ifølge oplysninger til "Sydforfyn" op til at også eksproprieringer kan komme på tale, hvis det er den eneste måde at få et sammenhængende forløb på. Det sidste kan næppe undgås, når der er tale om så lange stiforløb (på Tåsinge, Ærø og Langeland lægges også lange ruter ud). Nogle lodsejere vil givetvis ikke deltage frivilligt.
Hidtil har borgmestrene været meget forsigtige med at tage ordet "ekspropiering" i deres mund, men man er tilsyneladende enige om, at det nu kan blive nødvendigt. Dette er da også kun rimeligt, når der er tale om et stort projekt til gavn for almenheden.
Afgørende for dette spændende projekt er også i hvor stor udstrækning forløbet af stien allerede er lagt snævert fast - eller og lodsejerindflydelsen bliver reel. 
Hvis stiforløbet stort set er fastlagt vil protesterne øges. "Sydforfyn" erfarer at allerede nu har landmænd kontaktet politikerne for at protestere.

31. oktober 2002: Sydfynske lanmænd undsiger deres tillidsmænd i Wilhjelmudvalget

Formanden for Langelands landøkonomiske forening, Hans Jacob Clausen, undsiger planerne om Øhavets Naturpark i Fyns Amts Avis den 29.10. Han stiller så mange betingelser for en nationalpark at det reelt ikke er muligt at gennemføre en øget naturbeskyttelse i Øhavet.
Dagen efter skriver landmand og Venstremedlem af det fynske amtsråd, Rasmus Høyby, stort set det samme i et læserindlæg i samme avis.

Det er især bekymrende at en landborforeningsformand ikke vil være med til en nationalpark. Dermed indtager han en holdning der stort set er stik imod begge landsdækkende landboforeningers rolle i Wilhjelmudvalget. Her var hele udvalget enige om at penge på ideen med "nationale naturområder".
Man må formode at repræsentanterne i Wilhjelmudvalget har sikret, at der var forståelse for deres holdning i baglandet af organisationerne.

Den forståelse og enighed er nu forduftet - måske forstærket af regeringsskiftet?

Under alle omstændigheder er det tæt på forligsbrud, når de sydfynske landbrug nu render fra forliget. 

24. oktober 2002: "Sydforfyn" gi´r kontante resultater. Flere slørugler...

For nogle måneder siden bragte "Sydforfyn" en opfordring til Øhavets folk om at hjælpe sløruglen. Du kan læse om det HER. Der er siden kommet konkrete resultater, skriver initiativtageren, amatørornitolog Per Rasmussen:

"Endnu engang tak for omtalen på din hjemmeside.
Artiklen der efterfølgende blev bragt i Fyns Stifttidende har givet ca. 40 henvendelser, og vi er nu igang med at tjekke de sidste. Pt. har vi fået opsat 16 kasser og forventer at nå 20 inden for de næste uger. I det Sydfynske øhav har vi sat kasser op på Bjørnø og Avernakø. På Avernakø blev der også fundet frisk gylp og fjer af Slørugle.
Artiklen bragte også 1 nyt par frem i lyset, det var dog ikke på Sydfyn, men derimod på Østfyn. Så pt. kendes 2 par Slørugler på Fyn."

21. oktober 2002: Amtet  burde have bakket ubetinget op om nationalpark

Det skriver fem lokalkomier af Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse den 17.10. Det hedder: 

"Nationalparktanken er en enestående mulighed for samlet at gøre en ekstra indsats for Det Sydfynske Øhav, som er et af verdens mest unikke lavtvandsområder. Indsatsen bør startes nu, hvor der er entusiasiske spillere på banen - Naturturisme i det sydfynske, Sydfynsudvalg (øernes beboere) og en arbejdsgruppe fra lokalkomiteerne i Danmarks Naturfredningsforening på Sydfyn (Faaborg, Assens, Langeland, Gudme, Ærø og Svendborg/Egebjerg).
Vi (lokalkomiteerne) håber at gå hånd i hånd med Naturturisme, Sydfynsudvalg, med politikere, foreninger, miljøministerium, kommuner og amt, så der findes en rigtig god løsning for området turistmæssigt, naturmæssigt og biologisk, kulturhistorisk, rekreativt, geologisk og arkæologisk.

Etablering af Nationalparken i Det Sydfynske Øhav er nu truet på baggrund af valen opbakning fra Fyns Amt.
Amtsborgmester Jan Boye vil ikke være med til at lave en nationalpark i Det Sydfynske Øhav nu. Begrundelsen er, at området er forurenet med næringssalte, og at man vil afvente, at lovgivningen omkring vandramme-direktiv, vandmiljøplan 3 og habitatsdirektiv samt økonomien er på plads. Det skriver Jan Boye i et svarbrev til miljøminister Hans Chr. Schmidt.

Selv om der er positive elementer i brevet til ministeren, kan brevet meget vel opfattes som en nogen valen opbakning til tankerne omkring nationalparken. For ministeren har erklæret, at det er vigtigt med lokal opbakning.

Vi mener, at Fyns Amt burde have bakket tanken ubetinget og varmt op og selvfølgelig have nævnt, at der er problemer i området. Men at der er problemer, skal ikke være afgørende for, at arbejdet kan gå i gang allerede nu.
Brevet kan godt opfattes som en forhaling af Nationalparken i Det Sydfynske Øhav.

Nationalparken skulle gerne få særlige økonomiske muligheder for at kunne gennemføre det der er behov for, bl. a. styrkelse af de lokales mulighed for gode indtægter fra turister og salg af produkter. Derudover er der et behov for økonomiske midler til genskabelse af nogen af de naturområder, der er ødelagt ved afvanding, samt midler til bekæmpelse af næringssalt-forureningen.

Ideen omkring en nationalpark i Det Sydfynske Øhav er ikke en idè, som et snævert forum af naturinteresserede har fostret. Ideen kommer fra det bredt sammensatte Wilhjelm-udvalg (med bl.a. landbruget som deltager), som blev nedsat af den forrige regering til at kulegrave behovene for bedre betingelser for den danske natur

Wilhelmudvalgets brede sammensætning og positive forslag om en nationalpark i Det Sydfynske Øhav bør fremmes, da det er en unik chance for at få mere og bedre natur, samtidig med at mennesker kan udnytte området og få en forbedret indtjening. Dårligt miljø giver få turister.

Vi opfordrer ministeren til at gå i gang med nationalparken i øhavet snarest. Processen er lang - alle de involverede skal på banen . - Processen kan sagtens køre sideløbende med at vandrammedirektiv , vandmiljøplan3 og habitatdirektiv gennemføres. Det kan blive en spændende opgave, især hvis vi alle er gode medspillere.

20. oktober 2002: Miljøministeren har uld i munden. 

Det siger SFs miljøpolitiske ordfører, Jørn Jespersen, efter at have forhandlet med miljøministeren om hvordan 50 millioner kroner skal bruges på naturområdet. 20 millioner af dem forestiller Hans Christian Schmidt brugt på nationalparker - og derfor har han - som omtalt her på hjemmesiden - sendt et brev til borgmestre i de seks foreslåede områder og spurgt om de vil være med i nogle pilotforsøg. Om dette siger Jørn Jespersen:

– Under vores forhandlinger med regeringen om naturudspillet var det helt umuligt at få et præcist svar på, hvad det er for nogle pilotforsøg, regeringen har planer om. Er det et rent fysisk forsøg i landskabet, et arkitekttegnet projekt eller bliver der tale om en pulje, hvorfra lokale kræfter kan søge om projektmidler, siger SFs miljøpolitiske ordfører, Jørn Jespersen.

11. oktober 2002: "Kære minister - nej tak til dit forslag om pilotprojekt om Øhavets Nationalpark"

Det kan forekomme besynderligt at Fyns Amt siger nej til miljøministerens forespørgsel om at lave et pilotprojekt for en kommende nationalpark i Øhavet.

Argumenterne er at en række forhold omkring fremtidens vandmiljø - Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og en Vandmiljøplan 3 - skal være på plads før der er realistisk at arbejde med en nationalpark.

Det argument holder ikke vand! Amtets embedsmænd  og politikere ved godt at debatten om vandmiljøet ikke afsluttes foreløbigt. Undskyldningen er derfor opfundet til lejligheden, og dækker over at amtet ikke ønsker en nationalpark. 

Amtet ved også godt, at Wilhjelmudvalget netop har peget på at ændret anvendelse af landbrugsjord i en nationalpark eller oplandet til den skal ske gennem frivillighed - evt. offentligt køb af jorden.

Et pudsigt argument i brevet til ministeren er, at man nævner at 100.000 mennesker og tilhørende aktivt erhvervsliv kræver særlig hensyntagen til planlægningen. Dette har ingen relation til en nationalpark, da ingen jo forestiller sig at parken skal omfatte eksempelvis købstæder! Et pilotprojekt skulle joi netop skabe dialogen mellem interessegrupper i Øhavet og klarlægge de særlige hensyn der skal tages.

Amtet ønsker altså ikke en nationalpark.

Sandsynligvis er dette ikke-ønske direkte kommet fra formanden i Trafik- og Miljøudvalget, Venstremanden Poul Weber, der her er fået lejlighed til at sætte stopklodsen i overfor de embedsmænd, der på en række områder har markeret amtet meget offensivt i spørgsmålet om iltdød, eutrofiering af vore farvande og husdyrudvidelser på Langeland. Poul Weber har nu været udvalgsformand i et år og flere i hans politiske bagland har ønsket en stærkere profil i forhold til de magtrige embedsmænd. 

Dertil kommer at Poul Weber og hans embedsmænd måske er bange for at blot begrebet "nationalpark"  vil umuliggøre arbejdet med naturgenopretning i Gråsten Nor på Ærø og andre initiativer på Sydfyn.       

10. oktober 2002: Fyns Amt har fortalt sydfynske borgmestre om et nej til nationalpark - men beslutningen træffes først i dag!

Den 8. oktober modtog alle sydfynske bormmestre et brev fra formanden for amtets trafik- og miljøudvalg, Poul Weber. han vedlægger et udkast til et svar som amtsborgmesteren vil sende til miljøministeren hvor amtet siger nej til en nationalpark i Det Sydfynske Øhav.

Der er blot et problem. Politikerne i trafik- og miljøudvalget skal først i dag træffe beslutning om hvad der egentlig skal skrives til ministeren! 

Når amtet vælge at sende et brev til borgmestrene, hvis indhold derved bliver offentligt (og eksempelvis er fundet på Svendborg kommunes internet-postliste i går) kan man kun gisne om motiverne. Almindeligvis kan man ikke få et ord ud af embedsmænd og politikere om eventuelle indstillinger før et møde har været afholdt.

Det må derfor være fordi amtet ønsker at påvirke de sydfynske borgmestre der i disse dage er ved at lægge sidste hånd på deres svar til miljøministeren. Amtet ønsker at også borgmestrene vender tommelfingeren nedad. Det er utilstedeligt at påvirke de sydfynske førstemænd på den måde. Det er også stærkt problematisk og direkte misvisende hvis politikerne i dag finder en anden formulering eller holdning til nationalparken.

Hvis jeg var politiker i trafik- og miljøudvalget ville jeg protestere over en sådan fremgangsmåde hvor en frisk journalist jo allerede i forgårs eller i går kunne have fortalt om embedsmændenes/udvalgsformandens holdning til en naturpark - før de selv fik lejlighed til at sige mine mening.

Amtet vil ikke være med til en park her og nu, fordi det ikke kan se hvilken vej udviklingen vil gå med en vandmiljøplan 3 og et vandrammedirektiv fra EU. Men det udelukker jo langt fra at sætte et pilotprojekt i gang. At få lokale til at mødes og tale om emnet. Det er det ministeren beder om en holdning til.  

Derfor er der lagt op til en udemokratisk, embedsmandsstyret og tilmed uklog beslutning i dag.

Mødet r slut - og en vaks journalist må finde ud af om borgmestrene på Sydfyn er blevet vildført og nu skal have et nyt brev fra amtet, så de kan blive påvirket igen.... 

29. september 2002: Også dødt hav i Øhavet.

Den 23. september offentliggjorde Fyns Amt resultaterne af nogle ugers hektiske ilt-svind-observationsture i farvandet rundt om Fyn.
Også Det Sydfynske Øhav er ramt viser målinger fra bl.a. det såkaldte "Ringsgaardbassin, der ligger syd for den fynske kyst nord for Drejø. I rapporten står der: 

I Det Sydfynske Øhav er Ringsgaardbassinet, nærmest som det eneste område rundt Fyn, ikke ekstraordinært ramt af iltsvind (der er dog pt. kraftigt iltsvind). Derimod er forholdene dårlige i det dybe Ærøbassin, og i det tilstødende mere lavvandede område mellem Ærø, Avernakø og Drejø. Her er der kraftigt iltsvind under 17 m, iltsvind under 15 m; ilten er helt opbrugt i bundvandet og der er udbredt svovlbrinteudslip. I området syd for Drejø har havbunden i september enten været dækket af liglagen, eller været helt sort, og der er fundet døde fisk (og i øvrigt ellers ingen spor af dyr).

23. september 2002:  "...Kongen kom, alle klappede og var glade..."

I sidste uge blev en ny nationalpark i Sverige indviet. Fulufjellet i Dalarne. Den svenske avis "Dala-Demokraten" skrev en reportage, som måske om nogle år kan oversætte til dansk og fynsk - når Øhavets Nationapark skal indvies....

(Du kan læse om Fulufjellets Nationalpark her - hvordan lokalbefolkningen og myndigheder fandt sammen)

1 500 personer kom när nationalparken invigdes

Det var Alf Nordins stora dag.
Alf, skogskarlen, områdeschef och tillsynsman för nationalparken, fick äran att guida kungen, Carl XVI Gustaf, när Fulufjälls-parken invigdes igår med pompa och ståt.

Omkring 1 500 personer hade sökt sig dit.

Kungen anlände med helikopter vid tiotiden och lämnade Fulufjället fyra timmar senare.
Alf Nordin, 62, och som har vistats i skog och fjäll hela sitt liv tog kungen och hans följe med sig på den fyra kilometer långa vandringen upp till vattenfallet och ner igen.

- Det var lite pirrigt innan. Men sen släppte spänningen. Och visst kändes det stort, bekände Alf Nordin.
Alf har aldrig träffat kungen förut.

Höll täten
Kungen och Alf tog och höll täten hela vandringen.
- Det var bra tempo och kungen verkar ha god kondition. Dessutom var han vetgirig. Vi pratade om naturen här, jakt, fiske och de rovdjur som finns här.

Alf Nordin har haft ett finger med i spelet kring Fulufjället hela tiden.
- En sån här dag kan man känna sig nöjd. Upp mot 30 miljoner har det plöjts ner här.
Även kungen var nöjd med promenaden.
- En behaglig promenad, ansåg kungen.
Det var första gången kungen besökte Mörkret och Fulufjället.
- Men jag har vistats mycket i andra fjäll. Det var en fin stig som ställts i ordning här.
Kungen anser naturligtvis att det är viktigt med nationalparker.

Fredade områden behövs
- Det behövs fredade områden. Och detta område är ju väldigt lättillgängligt. Den sydligaste fjällnationalparken. Det är 40 år sedan en fjällnationalpark invigdes. Så det var på tiden, menade kungen.

Kungen är medveten om att det förekommit strid om parkens tillkomst.
- Jag förstår att intresse stått mot intresse. Men så blir det ju vid såna här projekt och jag förstår även ortsbefolkningen som reagerar mot inskränkningar.

Men nu är parken här för gott.
Ortsbefolkningen kring fjället har inte gått lottlös. Parken är indelad i fyra olika zoner med olika rättigheter och inskränkningar, ett tiotal nya jobb har skapats, vägen mellan Mörkret och Gördalen har rustats upp och det går numera att använda mobiltelefon i området.

Bland annat det fick staten släppa till för att delvis lugna ortsbefolkningen.
Planer finns på en stugby i anslutning till nationalparken. En sådan skulle skapa ytterligare arbetstillfällen.
I samband med invigningen hölls naturligtvis en lång rad tal och skolorna i området, även från norska Ljördalen, var inbjudna.

19. september 2002: Miljøminister opfordrer sydfynske borgmestre til at engagere sig i Øhavets Nationalpark

Miljøminister Hans Christian Schmidt har for få dage siden skrevet til de otte sydfynske borgmestre og spurgt om de vil være med til at etablere en nationalpark. Ministeren understreger at han lægger vægt på at der skal være lokal opbakning til projektet før han vil igangsætte et pilotprojekt. Omvendt er ministeren selv positiv overfor tanken om nationalparker - som han kalder "nationale naturområder": "Jeg er overbevist om at sådanne initiativer ikke blot vil gavne naturen, men også skabe udviklingsmuligheder i lokalområdet", skriver han.

Brevet til Sydfyns førstemænd kommer få dage før "Sydfynsudvalget" færdiggør sin indstilling til ministre og borgmestre. Beboerne på de små øer er positive overfor nationalparkideen i Øhavet, men har selvfølgelig en række ønsker til parkens indhold og det videre arbejde. Men de er medspillere. Såsnart "Sydfynsudvalget" har sit endelige visionspapir klart, offentliggøres det selvfølgelig her på hjemmesiden.

Du kan læse ministerbrevet til borgmestrene HER!    

17. september 2002: Sejren er "Sydforfyn"s! Boye boyer sig!

Fyns Amts Avis oplyser i dag, at amtsborgmester Jan Boye har til sinds at følge "det Øhav af mails" han har modtaget - og vil opkalde den kommende ko-færge efter Øhavets legendariske ko YRSA! Det sker dog kun på den betingelse af undertegnede redaktør byder på champagne ved navngivningen i Birkholm Forsamlingshus. Det sidste skal ske! Især hvis et af mine øvrige ønsker opfyldes: At der bliver lejlighed til også at skænke den brusende drik for skibets gudmor: Amtsborgmesterinden!

Hatten af for Boye....der dagen efter - den 18. september har sendt web-redaktøren denne mail: 

"Kære Poul Henrik Harritz

Tak for din henvendelse og opbakning til vore udmærkede planer om at søsætte en kopram i øhavet.

Normalt er det ikke min politik at imødekomme ønsker under pres fra alvorlige trusler. Men det er klart, at udsigten til en evt. lammelse af hele vores kommunikationssystem - og tilmed fremsat af en præsident - ikke er  hverdagskost, og det har naturligvis fået mig til at overveje situationen meget grundigt.

Efter moden overvejelse har jeg drøftet navngivningen med de "magtfulde" miljøembedsmænd, og nu synes der at være et gennembrud på vej.

Amtet er således indstillet på at imødekomme dit ønske om at kalde færge for "Yrsa" med mindre der måtte indkomme væsentlige protester fra en bred offentlighed, når rygtet om ændrede navneplaner måtte lede til nye protester og massive trusler.

Vi siger også tak for dit tilbud om at lade Birkholm være vært for en indvielse til sin tid, når færgen står klar. Jeg går ud fra, at du kommer med champagnen "Den Gule Ko".

Med venlig hilsen
Jan Boye
amtsborgmester

12. september 2002: Amt bygger "ko-færge" til Det sydfynske Øhav 

Et folkekrav: Køernes båd skal bære koen over alle ø-køers navn: YRSA. Læs HVORFOR! 

Fyns Amt har fået 900.000 kroner i tilskud fra Fødevareministeriet  til byggeri af en splinterny båd, der skal bruges til at sejle kvier og får til og fra sommerferie i Øhavet. Dermed bliver én af barriererne for genoptagelse af gamles dages sommergræsning fjernet. Båden, der er sigende skal hedde "Kvien", bliver den første af sin art i Danmark. 

Fyns Amt vil selv bruge en lille million kroner på den ny båd og det er tanken at den skal bygges som et lærlingeprojekt på Lindøværftet. Dermed benytter amtet samme model som da udflugtsskibet "Svanen", der besejler Odense Fjord, blev bygget. Det offentlig tilskud er en del af de milliarder Staten bruger på udvikling i landdistrikterne.

Netop mangel på afgræsning er et stort natur-problem i Øhavet. Før i tiden var strandengene overalt i området vigtige områder, hvor der først blev slået græs til hø - og dernæst blev husdyrene sejlet til sommergræsning på de mange øer og holme. Landbrugets strurkturudvikling har forlængst overhalet denne tradition og mange enge gror langsomt til i høje urter og buske. Det betyder at den forholdsvis sjældne naturtype som en strandeng er bliver endnu artsfattigere. Mange planter der kræver megen lys forsvinder og det samme gør en række vadefugle der netop skal kunne se eventuelle fjender på land afstand, når de ligger på deres rede.

Billedet viser den gamle ko-færge fra Strynø Kalv, der i 1997 kæntrede på lavt vand med fuld last. Den er for usikker ved ko-transporter...  

Fyns Amt har undersøgt hvilke barrierer der er for genoptagelse af denne græsning. I forvejen betaler amt for evt. hegning og da områderne er udpeget som særlig følsomme jordbrugsområder hvor en ekstensiv græsning udløser tilskud til grundejerne burde det være attraktivt at sende dyr ud i Øhavet. Amtets undersøgelse viser at det netop transporten der i dag er et problem. Et gammel kopram på Strynø er ikke så stabil til at sejle med større dyr og en tidligere landgangsbåd fra Falklandørne, der i dag bruges til at sejle dyr til Store Egholm og øer nær Ærøskøbing er ikke til brug andre steder. 

Hvornår Øhavets nye stolthed kan sæsættes og hvem der bliver gudmor er ikke afklaret. Det er dig sandsynligt at den bliver hjemmehørende på Øhavets Smakkecenter, erfarer "Sydforfyn.dk".

Et folkekrav: Ko-færgen skal hedde YRSA!! Skriv til Jan Boye!!

"Sydforfyn.dk" er overbevist om at Øhavets befolkning er enig: Ko-færgen skal ikke hedde "kvien", men YRSA! Kvien er jo en masse-betegnelse, hvorimod YRSA er ligeså unik som den kommende kreaturbåd forhåbentlig vil blive! 

YRSA var smuk. Og hun ældedes med ynde. Den kom til verden i 1970-erne på Strynø (ko-bådens sandsynlige hjemhavn) og købt af Gunnar Jensen på Birkholm. Her gik den i årtier og åd det dejligste grønne sommergræs - eller nød at blive forkælet af Gunnar i den lille stald på "Hjemly". Selv om den ikke havde fået kalv i mange år producerede den lystigt mælk hver dag. Da Gunnar døde i 1995 måtte Birkholm nødtvungent sige farvel til Yrsa. Al den mælk kunne de få beboere ikke konsumere - og for øvrigt smagte øl bedre! 

Yrsa blev - under stor medieinteresse - seejlet med Hjortø-boen og i ladvogn til den fynske landsby. Her skulle den have  haft sit otium - men ak: Efter få uger faldt den død om en tidlig morgen. En smuk, solrig dag i 1995. 28 år gammel - mæt af dage...

Yrsa´s minde lever - på Birkholm som i hele Øhavet. Hver dag tænker mange på den - ikke mindst når folk - i festligt tøj og godt ø-humør - samles i Birkholms lille forsamlingshus. Her er endevæggen prydet med to billeder af henholdsvis Vor Dronning og HKH Prins Henrik. Men i midt hænger et større og mere markant billede: YRSA! Ofte vil selv den livligste fest markere YRSA med en stille tanke...musikken holder inde og alle tænker på dengang...i dette smukke lokale hvor prinsen også er den evige tre-er. 

Jerseykoen med de store patter, svungne horn og smukke smig i ryggen lever evigt. Forhåbentlig også som navnet på Amtets og Øhavets kommende ko-færge...       

"Sydforfyn" vil opfordre alle besøgende til at henvende sig direkte til amtsborgmester Jan Boye med kravet om at YRSAs navn skal males på "ko-færgen"...

Amtsborgmesteren kan nås på:      janboye@fyns-amt.dk

Som inspiration kan du læse min mail HER

6. september 2002: Strynø siger ja til nationalpark. Godt debatindlæg

Strynø offentliggør i dag - i øens lokale blad - et debatoplæg om ønsker til en kommende nationalpark. Den skal bygge på frivillighed og kompensation for ekstensivering af landbrugsdriften. Under disse og en række andre betingelser er øen medspiller i arbejdet for en nationalpark. Med debatoplægget, som øens repræsentanter tager med til mødet i Sydfynsudvalget på lørdag otte dage, er arbejdet nået et skridt videre. Strynøs oplæg kan danne udgangspunkt for debatterne på andre øer og kan senere sendes samlet til miljøministeren, der dermed får det første input i den folkelige debat der for ham er forudsætningen for at udlægge nationalparker i Danmark. Lang tid før dasgspressens medarbejdere vågner offentliggør "Sydforfyn" HER (se under "Seneste nyt") debatoplægget i sin helhed!! 

5. september 2002: Fuglereservaterne i Øhavet virker!

De områder med jagtbegrænsninger der i 1996 blev etableret to steder i Det Sydfynske Øhav virker ganske godt. Det viser nye tællinger, foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser. De offentliggøres for første gang her på hjemmesiden - og dokumenterer at der er god grund til at beholde restriktionerne - og ikke ophæve reservater sådan som en lokal formand i Danmarks Jægerforbund foreslog i  marts. Læs om jagtprotesten HER og HER.

Det har taget 1/2 år for "Sydforfyn.dk" at få tallene fra flytællingerne i år 2000 og 2001 vristet ud af Danmarks Miljøunderøgelser, men nu kan vi for første gang offentliggøre flytællinger gennem syv år. Der er for især svømmeændernes vedkommende tale om at de i udpræget grad benytter reservatområderne til rast – og formentlig også fouragering (især pibeænderne) – både de dele hvor der er totalt jagtforbud og de dele hvor begrænsningerne i jagten er mindre restriktive. Sammenholdt med tællingerne fra før er der en tendens til at større andele findes i de områder der nu er reservat – end der fandtes i de samme områder før. Tallene viser også at der er flokke af grågæs og svømmeænder udenfor reservaterne. Det er altså stadig muligt at finde gode steder for strandjægeren at søge hen her i jægtsæsonen. Se materialet og udbrredelseskort HER!  

8. august 2002: Miljøministeren vil have nationalparker! Det Sydfynske Øhav ikke nævnt.

Miljøministeren offentliggjorde i eftermiddag på et pressemøde at den borgerlige Regering vil arbejde videre med planer om nationalparker i Danmark! Ministeren lagde vægt på, at lokalbefolkningen skal være med i arbejdet - og de steder hvor der ikke er opbakning vil han ikke gennemføre nationalparker. På pressemødet nævnte han fire af de i Wilhjelmudvalget foreslåede områder som nogle han kunne forestille sig som kommende nationalparker; Thy, Møns Klint, Grib skov/Esrum sø og Lille Vildmose. På et givet tidspunkt sagde han også noget ukonkret om et sted i Midtjylland (måske han tænkte på det midtjyske søhøjland).Han har også udtalt at han vil støtte op om lokale initiativer med henblik på at finde ud af hvordan man sikrer lokalbefolkningens indflydelse og samarbejde.

Dette sætter arbejdet i Sydfynsudvalget i et nyt lys.Det er nu vigtigt at fortsætte debatten - også hvis Det Sydfynske Øhav måske ikke bliver det første sted. Jeg tror udelukkende det er fordi ministeren ikke er bekendt med "Sydfynsudvalget" at han ikke nævnte Øhavet.Netop de mange øer og dets beboere betyder at vi hernede kan sætte fokus på netop den proces der skal ske for at vi alle kan få reel indflydelse. Gør vi det godt vil resten af landet kunne lære af det!

Udgangspunktet for et fortsat arbejde som det Strynø foreslår kunne jo være:

- hvad vil vi gerne på vores ø i fremtiden erhvervsmæssigt og natur/miljømæssigt,

- hvad vil vi fremme,

- hvad vil vi beskytte

- hvis en nationalpark skal være løsningen på det, hvad skal den så indeholde.

En nærliggende forudsætning for ødiskussionerne kunne være: Den naturgenopretning og forvaltning af naturen i Øhavet som en nationalpark vil indeholde skal som udgangspunkt være:

- frivillig,

- de lokale beboere på øerne skal være undtaget evt. jagt-, fiske- og afgangsreguleringer.

Jeg synes også Sydfynsudvalget burde informere ministeren om det lokale initiativ der samler folk fra alle øerne - måske tilmed bede om en klatskilling, så rejseudgifter, lidt fortæring m.v. kunne dækkes ind ( i sagens natur skal det være en på øerne bosat, evt. talsmanden, Martin Jørgensen, der afsender et sådant brev.)

3. august 2002: Mange fugle lider druknedøden i Det Sydfynske Øhav

Der er nu politisk opbakning til at løse problemet. 

- Der skal hurtigst muligt gøres noget ved problemet med de måske op mod 100.000 vandfugle, der hvert år drukner i danske fiskeres garn, siger fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) og partifællen, miljøminister Hans Christian Schmidt samstemmende til Ritzau.

- Vi vil nu bede Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Fiskeriundersøgelser om hurtigst muligt at komme med et konkret forslag til, hvordan vi kan gennemføre en undersøgelse, og inden for hvilke økonomiske rammer. Det er vigtigt, vi får klarlagt, hvor mange fugle vi taler om. Hvis det er oppe i den størrelsesorden, må vi selvfølgelig gøre noget ved det. Så det vil vi straks sætte i værk, lover Mariann Fischer Boel.

I Danmarks Fiskeriundersøgelser mener man, at der ikke går flere end 10.000-20.000 fugle til årligt - eller 5-10 gange færre, end man anslår hos ornitologerne og i Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Reelt er der ingen, som kender tallet.

- Da fouragerer fuglene nemlig, og de har måske vanskeligere ved at tage sig i agt for fiskeredskaber, når der ikke er dagslys. Der kan også være problemer ved vind fra bestemte retninger. En løsning kunne måske gå ud på, at fiskerne under visse vindforhold undlader at stille deres garn bestemte steder, fordi man ved, der kommer mange fugle, siger Henning Noer.

25. juli 2002: Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" vil høre -ø-boerne

Det uformelle kontaktorgan mellem de beboede øer i Det Sydfynske Øhav, "Sydfynsudvalget"  skal i næste måned mødes med turistudviklingsprojektet, dere gerne vil have umiddelbare kommentarer til fremtidens bud på bæredygtig turisme. Forprojektfasen i Naturturisme i Det Sydfynske Øhav nærmer sig sin afslutning, og inden den formelle ansøgning skal behandles i det Regionale Mål 2 Udvalg den 10. september til endelig godkendelse, ønsker projektet i gennem Sydfynsudvalget at afholde et orienteringsmøde for de lokale øboere. Formålet med mødet er at orientere og drøfte projektets overordnede perspektiver ud fra forprojektets oplæg til gennemførelsesfasen.

Naturturisme i Det Sydfynske Øhav er et turismeudviklingsprojekt inden for Mål 2, som med udgangspunkt i en stigende turisme skal skabe en større omsætning og en større beskæftigelse i de 9 kommuner på Sydfyn, Langeland og Ærø. Projektet har 4 primære indsatsområder:

1. Vandresti Øhavet Rundt
2. Naturlegepladser og leg
3. Småbådsturisme
4. Formidlingsaktiviteter

Hvor ovenstående indsatsområder involverer småøerne, vil man i gennemførelsesfasen inddrage lokale øboere i detailplanlægningen. Mødet er den 16. august - og du kan læse mere HER - tryk på "seneste nyt".

10. juli 2002: "Naturligvis efterlyser leverandører fra de sydfynske småøer

Andelsselskabet "Naturligvis" efterlyser nu leverandører af frugt fra de danske øer, herunder ikke mindst de sydfynske. Selskabet, der ligger på Skarø, har netop opfordret interesserede ø-boer til at leve frugt. Her er teksten fra selskabet:

Levering efter nærmere aftale med: Bent Lillemark, Tlf.: 62 61 14 81

Modne-mørk orange-faste

Blomsten fjernes – Hyben halveres – løsfryses * i 1-2 døgn

Kernerne fjernes – er lettest når de er frosne

De rensede halve hyben kommes i poser a 500 gram og fryses .

På hver pose skal der stå: Fra hvilken ø

Plukkedatoen

Producent nr./Andelshaver nr.

Modne-plukkes tørre-ingen urenheder imellem bærrene

Brombærrene løsfryses* i 1 døgn

Kommes i poser a 1 kg og fryses

På hver pose skal der stå: Fra hvilken ø

Plukkedatoen

Producent nr./Andelshaver nr.

Krægerne skal inden plukningen – ha fået nattefrost

Plukkes uden stilke, blade og urenheder

Krægerne løsfryses*

Kommes i poser a 1 kg og fryses

På hver pose skal der stå: Fra hvilken ø

Plukkedatoen

Producent nr./Andelshaver nr.

*Løsfrysning: Våde/fugtige bær lægges på en bakke – fryses – slås løs fra bakken og kommes i

poser

Tørre bær kan kommes direkte i poser, hvis man pakker disse forsigt og løst i poserne

5. juli 2002: Omtale og anmeldelse af "sydforfyn.dk"

Fyns Amt avis bringer i dag en omtale af denne hjemmeside i sine IT-spalter. "Der er samlet mange spændende informationer. Hjemmesiden bærer præg af at det er et menneske med stærke følelser til Øhavet der står bag. Siden er fyldt med gode oplysninger og for undertegnede var det en ganske stor oplevelse at læse om mange af de naturperler, der er i det sydfynske øhav", skriver Allan Bojsen, redaktør af IT-stoffet i avisen.

19. juni 2002: 155 km natursti - og ønsker for 22 millioner kroner

En lille arbejdsgruppe med repræsentanter fra fire kommuner foreslår at der laves en 155 km land vandre-natursti, der fører vandreren fra Faldsled i vest til Lundeborg i øst. Stien kræver accept fra ikke færre end 700-900 lodsejere og vil koste op til fem millioner kroner. Dermed tegner stien til - hvis den accepteres i styregruppen for "Naturturisme Det Sydfynske Øhav" - at blive det største og mest profilerede intiaitiv.

Stien skal gå igennem Fåborg, Egebjerg, svendborg og Gudme kommuner, skriver Fyns Amts Avis tirsdag. Det er tanken at stien skal suppleres med stier på Ærø og Langeland - og dermed får alle deltagende kommuner i projektet glæde af den.

Der er i øvrigt mange ønsker i projektet. Ialt er der ideer til 2 millioner krover - men der er "kun" reserveret 15,2 millioner til naturfremmende initiiativ.

14. juni 2002: Naturligvis er en realitet på Skarø 

Andelsselskabet "Naturligvis" er en realitet på Skarø. Dermed er  den virksomhed der kan forbinde leddet mellem producent og kunde er realitet. virksomheden kan benyttes af alle fødevareproducenter på danske småøer, oplyser Martin Jørgensen fra Skarø til Fyns Amts Avis. "Naturligvis" er tidligere forsøgt etableret på Avernakø, men det gik i smadder da Sammenslutningen af Danske Småøer flyttede fra den bolig, hvor virksomheden skulle være indrettet i længerne. Nu er "Naturligvis" etableret på Skarø og venter på at ø-frugt, ø-snaps, ø-grøntsager og andet ø strømmer ind.    

11. juni 2002: Flere ulovlige ægindsamlinger i Øhavet! 

Ulrik Sass, natur- og miljøjournalist på Fyens Stiftstidende skriver i dag at katastrofen med ægindsamling i sårbare fuglekolonier har bredt sig i Øhavet: 

"Der er forsvundet flere tusind mågeæg og sjældne terneæg fra de små øer og holme i Helnæs Bugten.

Det har blandt andet betydet, at en koloni af splitterne - som Danmark har en særlig forpligtelse til at passe godt på - foreløbig er gået til grunde i området.

- Jeg besøgte en lille holm, der er tilholdssted for 1200-1300 fuglepar, og der var så godt som ingen æg. Hvert par lægger normalt omkring tre æg, det vil sige, at der her kan være forsvundet næsten helt op til 4000 æg, fortæller Lars Hansen, der blandt andet arbejder i området som ringmærker for zoologisk museum i København.

- Der er flest storm- og hættemåger på holmen, men der lever også en koloni på godt 150 splitternepar og 150 havternepar. Og de er gået til grunde nu. Der skal nok komme nogle fugle igen næste år, men det er ikke godt for ternerne, siger Lars Hansen.

Politiet ind i sagen

Indsamlingen af æg er forbudt og har været det siden 1983. Politiet i Assens har tidligere i år efterforsket en episode fra Horsehoved i Helnæs Bugten, hvor en lokal kajak-roer opdagede en mand, der var i gang med at samle mågeæg. Vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun anmeldte dengang sagen - og nu er der altså kommet flere og mere alvorlige tilfælde til.

- Jeg betragter det her som en meget alvorlig sag, dels på grund af omfanget af æg, der er samlet ind, dels fordi det er gået ud over så sjældne arter. Splitternen er en rød-liste art. Det er en ret sårbar bestand, som vi skal gøre alt for at beskytte. Der er kun omkring 10 yngle-kolonier herhjemme, siger Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Han håber på, politiet vil gøre en ekstra indsats for at finde synderen, men i den første sag fra Horsehoved har Assens Politi henlagt sagen. Man vurderer ikke, det er muligt at finde frem til gerningsmanden.

- Politiet har meddelt, at de ikke vil gøre mere. Men til næste forår vil vi måske prøve at arbejde på lidt mere tilsyn i området, for det er noget, vi skal prøve at få stoppet, siger Vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun, som oplyser, at det i særlige tilfælde er muligt at udstede et adgangsforbud på en lille ø eller holm, hvis lodsejeren ønsker det. Forbuddet er så kun gældende i ynglesæsonen.

Også i det sydfynske

Det er ikke kun Helnæs Bugten, der er ramt af ulovlig æg-indsamling. Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz, har også kontaktet vildtkonsulenten med en sag fra Mejlholm, hvor to mænd angiveligt samlede æg ind og blev opdaget af en lokal kajak-roer.

- Det er besynderligt at se, at naturbeskyttelse i Det Sydfynske Øhav nu pludselig er bombet 15-20 tilbage i tiden, til den gang, der ikke var nogen lov mod indsamling af æg. Jeg vil råde alle, som ser sådan noget, til at ringe til politiet og eventuelt tage billeder, for det skal stoppes, siger Harritz.

Hvorfor

Spørgsmålet er så, hvad alle de mange æg skal bruges til. Det kan ingen umiddelbart svare på.

- I gamle dage blev æggene både brugt ved bestemte højtider, men også brugt til grisefoder, siger Harritz.

- Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogle bagere, der vil tage imod mågeæg. Vi har tidligere set, at gamle traditioner blomstrer op igen helt spontant, men jeg kan ikke tro, at det er tilfældet her, siger Lars Hansen.

-Man kan ikke udelukke, at nogle af de sjældne æg er gået til illegale æg-samlere, påpeger vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun."

27. maj 2002: Vil sældøden florere i Øhavet?

En virussygdom florerer igen i den danske bestand af spættede sæler. Det skete sidste gang i 1988 hvor den dødelige epidemi udryddede mere end halvdelen af sælbestanden i Danmark. Nu er bestanden igen kommet på fode og der er cirka 11.000 dyr. Eller rettere sagt: var. For den dødelige virus huserer igen. På Anholt er gennem et par uger fundet 50 døde sæler. 22 af Læsøs sælbestand på  500-600 dyr døde i lørdags og i går blev fundet 50 døde sæler på Kattegatsøen. 

Den såkaldte distempervirus smitter ved kontakt fra dyr til dyr og det "redder" sandsynligvis den lille sydfynske bestand som ikke er på mere end 2-4 dyr. De har sjældent kontakt med sæler fra de nærmeste større bestande (Endelave nord for Fyn, Rødsand syd for Lolland og Avnø i Smålandsfarvandet) og derfor rammes de forhåbentlig ikke. Det ville også være trist at skulle vinke farvel til endnu en art i et Sydfynske Øhav...      

25. maj 2002: Nyt museum i Øhavet

Grundlovsdag 2002 åbner Drejøs nye museum. Det er en aktiv kvinde, Beth Toldbod Blay, der har skabt museet - og før øvrigt også for år tilbage taget initiativ til en lokalhistorisk forening på øen. Gl. Elmegaard vil være åbent nogle eftermiddagstimer i sommerperioden. Det er en af de få gårde, der slap uskadt gennem den store brand på Drejø i 1943. Den er 500 år gammel - og et besøg på stedet er som at træde hundreder af år tilbage i tiden (Kilde: Fyns amts Avis)

22. maj: Det Radikale Venstre sætter fokus på Øhavets Nationalpark

På søndag holder miljøudvalget i Det Radikale Venstre møde på Strynø. Der sættes fokus på Øhavets Nationalpark - og en sejltur rundt i farvandet bringer de partiaktive ud i virkeligheden. Tidligere har fhv. udenrigsminister Niels Helveg Petersen besøgt øen under sin valgkamp. blandt oplægsholderne på søndagens møde er Erik Schreiner Hansen, Strynø og denne hjemmesides redaktør.

Arrangørerne skriver: "Formålet med mødet er at debattere visionen om at oprette nationale naturområder/nationalparker i Danmark som Wilhjelmudvalget har anbefalet. Hvad er fordelene og ulemperne for et område som det natur- og kulturskønne Sydfyn, der er et af de områder som er blevet anbefalet. Hvad er perspektiverne for de folk som bor der, for de folk som besøger vores land, for den brede danske befolkning og for naturen dér. Wilhjelmudvalgets anbefalinger indtager en nøgleposition i dansk naturpolitik. Det endelige kompromis som blev nået støttes fortsat af bl.a. både landbrugets, fiskeriets, jagtforeningernes og alle de grønne organisationer i Danmark. Det eneste der mangler er politisk opbakning. Den nye regering agter godt nok at nedsætte et tværministerielt udvalg som skal se på hvorledes anbefalingerne kan føres ud i livet, men regeringen agter så vidt vides ikke at bruge nogen penge herpå foreløbigt. Der er derfor brug for at Det Radikale Venstre lægger sig i selen herfor.

21. maj 2002: Hjortøs drikkevand i fare - kan nationalparken skaffe rent vand ?

Den lokale avis skrev forleden at samtlige brønde på Hjortø er forurenet med bakterier - sandsynligvis fra øens septic-tanke. Derfor skal vand koges - og endog grøntsager bør ikke vandet med brøndvandet i fremtiden.

Amtet skal nu undersøge om det er muligt at etablere en ny fællesbrønd med rent vand. Hvis det ikke er tilfældet - hva´så? Skal der lægges en havledning til øen - sådan som de nærliggende Skarø og Drejø netop får i disse uger - tilmed med spildevandsrør til Svendborg kommunes centrale renseanlæg - eller skal Hjortøs 12-14 beboere indstille sig på at hente vand fra en tank ved havnen i al fremtid ?

Det sidste kunne vel desværre godt tænkes, da Svendborg kommune stort set er pengetom i disse år...

Redaktøren af denne hjemmeside kan ikke lade være med at tænke på om beboerne på Hjortø (og for den sags skyld de øvrige beboede øer) ville være bedre stillet - såfremt Det Sydfynske Øhav var Danmarks første Nationalpark.

En nationalpark er en beskyttelse af landets flotteste natur og i Øhavets tilfælde også en sikring af de naturværdier der er en uadskillelig del af naturen i dette område. Ingen natur uden mennesker - og omvendt. En nationalpark som folk vil  besøge og få gode oplevelser i - også på Hjortø - kunne måske være det der kunne kanalisere flere offentlige kroner til området - og dermed også til sikring af Hjortøs drikkevand. 

Hav enten vi bryder os om det eller ej: Måske er det den nationale naturbeskyttelse der - i højere grad end politikernes manglende anerkendelse af de små lokale ø-samfund  - kan skabe også økonomisk vækst i området.

13. maj 2002: Sov godt - der er 26 lejrpladser at vælge imellem.

Som planterne på Øhavets strandenge folder små idylliske primitive overnatningssteder sig ud overalt i denne tid - til glæde for sejleren og den vandrende.

10 pladser på Langeland, 5 på Ærø, 2 på Tåsinge, 3 mellem Svendborg og Fåborg og 6 på småøerne. Det er antallet af små telt- og naturlegepladser i og ved Det Sydfynske Øhav. De er alle omtalt i hæftet "Overnatning i det fri 2002-2003", som er udgivet af Friluftsrådets ERFA-gruppe.

De er alle billige og nogle endog gratis. Du skal være vandrer, cyklist, sejler - og ikke bilist - for at benytte dem. Og det bedste af det hele: Brugen af disse små pladser sikrer det møde med den lokale befolkning som mange sætter så umådelig stor pris på. "Er vi ikke hjemme, slår du bare teltet op" skriver ejerne af en af de mange helt kystnære pladser. Dem er der 14-15 af. De sidste finder du på "Sydforfyn.dk"s spritnye kort over god færdsel i Øhavet.

Du kan få heftet, der koster 95 kroner på dit turistkontor.

7. maj 2002: Flere ægindsamlinger i Øhavet?

Måske er det ikke kun på Horsehoved der er samlet æg ind - ulovligt - dette forår. Efter at "Sydforfyn.dk" for fire dage siden beskrev denne ulovlighed - se nedenfor - fik jeg denne mail tilsendt: af en bekendt: "Lige en historie fra den virkelige verden. Min kammerat var inde og slå en streg på Mejlholm, da 2 vrede mænd jagede ham væk med henvisning til at øen var privat ejet fra Hjortø. Da han sejlede derfra kunne han se at de samlede æg fra redene."

Såfremt dette er korrekt iagttaget og opfattet er der tale om en ulovlig indsamling af æg. Al indsamling af æg er  i dag forbudt. Tidligere var det ganske almindeligt at samle mågeæg - oftest til griseføde - men det er siden blevet forbudt - ikke mindst fordi det medfører dorstyrrelser i fuglekolonierne i den såbare yngletid og fordi mågeæg ofte forveksles med terne- og vadefugleæg.

Mine egne registreringer af mågekolonier på en seks syv øer i det nordlige og vestlige øhav viser at der nogle steder er en påfaldende mangel på æg i rederne - selv om de nu skulle være fuldlagte, med tre ær i hver. Dette indikerer at der måske stadig samles æg ind i nogle kolonier.

Skov- og Naturstyrelsens lokale forpost på Fyn, Fyns Statsskovdistrikt, der har tilsyn med Sydfynske Øhav Vildtreservat er orienteret om dette års mulige lovløsheder på holmene. 

3. maj 2002: Mand ødelægger mågekoloni. Hamrende ulovligt.

Her i slutningen af april 2002 fik et lokalt naturinteresseret ægtepar en kedelig oplevelse på øen Horsehoved i Helnæs Bugt. Her mødte de en mand, der havde samlet et større antal mågeæg (formentlig knap 100).

I spanden lå også en del æg, der ikke lignede mågeæg, fortæller den ene observatør. Det er strengt ulovligt at indsamle enhver form for æg fra vilde fugle i Danmark, hvilket de også fik bekræftet, da de ringede til Dansk Ornitologisk Forening og fortalte om oplevelsen. Ejeren af øen er i skrivende stund ikke underrettet om hændelsen. Dansk Ornitologisk Forening opfordrer Skov- og Naturstyrelsen til at undersøge sagen og påse, at noget lignende ikke gentager sig. Desuden opfordres Statsskovdistriktet til at anmelde hændelsen til politiet.

22. april 2002:  "Den eneste lyd er stavenes klik i belægningen". 

Det siger forslagsstilleren bag 20 km asfalteret sti på Ærø. Asfalt er nødvendig for at kunne løbe på rulleski. Forslaget er ét af de mere end 80 forslag Naturturismeprojektet i Øhavet nu skal se nærmere på.

En nyanlagt tyve km lang sti mellem Ærøskøbing og Marstal vil blive et stort attraktiv for cyklister og vandrere - men det er mest rulleskientusiaster som Peter Lund, formand for Marstal Kajakklub, tænker på i sit forslag. Derfor skal stien være asfalteret, to meter bred og med midteradskillelse. Forslagsstilleren er overbevist om at netop rulleski er vejen frem. Det vil blive en ny attraktion og hotellerne vil med fordel kunne udnytte tilbuddet udenfor højsæsonen. Peter Lund ser mange lighedspunkter mellem havkajaksport og rulleski ditto - og derfor har Marstal Havkajak Center, der står bag et andet forslag - se nedenunder - også fremsendt dette sti-forslag, der løber op i anslået to millioner kroner (høringssvar nr. 9).

18. april 2002: "Sydforfyn" leverer længe efterlyst kort

De første havkajakgrupper er set i Øhavet. Snart bliver området sejlet tyndt af alverdens både. Alle kan godt se nødvendigheden af at tage hensyn til naturen - men hvem ved hvordan? Og er der nogen der har taget initiativet til et info-kort? 

Her er kortet som enhver smakkesejler, jollesejler, kajakroer og andre bør have med i et vandtæt plastikomslag. Det fortæller hvor du må være - og ikke være - og giver også gode anvisninger på færdsel i Øhavet - så du kan være din optræden og færdsel bekendt - og sikre stedet som et unikt naturområde, som vi i fællesskab passer på - til glæde for natur, miljø - og de, der kommer efter os. Hermed en opfordring til samtlige havkajakarrangører, sejlcentre og andre der sender folk ud på vandet: Brug kortet - og vær med til at sikre en bæredygtig turisme i Det Sydfynske Øhav. Se kortet HER

Kortet er tidligere udarbejdet af Fyns Amt for en årrække siden men opdateret af "sydforfyn.dk" 

11. april 2002: Spændende geologi-bog om Det Sydfynske Øhav

Geologen Gunnar Larsen har skrevet en bog, der ikke mindst fortæller om Øhavets meget interessante geologi. På et kort i bogen kan læseren se, hvor havets nedbrydende og opbyggende kræfter har skabt særlig interessante kystlinjer. Området er af stor geologisk betydning og - hvad der er nyt for denne hjemmesides redaktør - foreslået som et såkaldt Geosite, det vil sige et internationalt geologisk interesseområde under UNESCO. Det gør det endnu sjovere at iagttage retodden på Næbbet ved Ærø, dragene på Drejø og Svelmø, krumodderne på Hjortø, Birkholm og Halmø og strandsøerne på Avernakø, Lyø og Illum. Du kan læse Kapitlet om Øhavet HER. Bogen har titlen "Geologisk set "Fyn og øerne" og kan købes gennem Miljøbutikken, Læderstræde 1, 1201  København K. Tlf. 33927692.

UNESCO er De Forenede Nationers organisation for uddannelse, videnskab og kultur og den har - sammen med IUGS (International Union of Geological Sciences) ønske om på verdensplan at registrere de mest betydningsfulde, geologiske og geomorfologiske lokaliteter, såkaldte Geosites. Ansvaret for at udvælge danske kandidater til Geosites-listen påhviler Nationalkomitéen for Geologi under Videnskabernes Selskab, og opgaven er herfra gået videre til Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Dansk Geologisk Forening og Det Kongelige Danske Geografiske Selskab. Skov- og Naturstyrelsen begyndte allerede i 1984 at beskrive nationale geologiske interesseområder.

En række Geosites skal også være Verdensarvområder, og det var netop planerne om at udpege Vadehavet som et sådant, der medførte voldsomme protester for et år siden. Hvis Øhavet bliver geosite er det først og fremmest på grund af sit udseende - de mange øer med de endnu flere kystformer. Der vil næppe i den anledning ske ændringer af adgangsforhold og færdsel.

5 april: Redaktøren taget ved næsen!!!

Der er heldigvis dejlige humoristiske mennesker på småøerne i Øhavet. Læs blot denne historie.

Da jeg den 1. april lavede en joke her på siden - læs den HER -  regnede jeg ikke med at der ville ske mere i den sag - andet end at folk hoppede på spøgen med at tro at bifangsten af skidtfisk i Øhavet skulle sættes ud ved skarvkolonien i Brændegårdssøen for dermed ville skarverne ikke længere flyve ud i Øhavet og genere fiskerne - men i stedet æde føden der blev bragt til dem.

Sådan skulle det nu ikke gå. Da jeg onsdag i denne uge hastede ud af døren for at nå en bus der kunne bringe mig på arbejde i København var jeg ved at snuble over en trækasse, placeret på mit trappetrin. "Til skarvfordringsprojektet stod skrevet på låget og med tilføjelsen: "Vi leverer gerne HVER uge". I kassen lå ellers 10 kg krabber, tangspræl, ulke og hvad ved jeg. Ret levende....!

3. april 2002: Masser af marsvin i Det Sydfynske Øhav.

I påskeugen blev en af årets første marsvin set på Egholm Flak i Det Sydfynske Øhav.

Faktisk er farvandet syd for Fyn et sandt eldorado for marsvin. Det viser de foreløbige resultater af projektet "Fokus på hvaler i Danmark". Det vrimler med den lille hval overalt i de danske farvande, bortset fra Limfjorden og Østersøen. Det er fortrinsvis danske lystsejlere der har indsendt observationer og de indeholder såvel angivelser af enkelte, voksne dyr og - om sommeren - en voksen med sin unge (som på fotoet nederst på dette websites åbningsside).

Særlig flittige har færgepersonalet været på de to Ærøruter til Svendborg og Fåborg og på ruten Bøjden-Mommark. Disse observationer er vigtige da de også fortæller om de sejltimer hvor der ikke er set dyr - og dermed indikerer noget om bestandstætheden.

Undersøgelsens resultater er foreløbige og mange sejlere vil også i år iindberette marsvineopservationer. Dog har det allerede vist sig at sejlads - med motor eller sejl - tilsyneladende ikke generer marsvinene i deres adfærd.

Du kan læse mere om marsvin og andre danske hvaler på www.hvaler.dk

2. april 2002: Flot reklame for Det Sydfynske Øhav.

Fyens Stiftstidende skriver i dag: 

"Hvis andelen af tyskere i den forestående sæsons turiststrøm stiger nogle procenter i det sydfynske område, har det nordtyske fjernsyns program tre formentlig en del af æren.

Langfredag viste stationen en tre kvarter lang billedbogsagtig skildring af "Det Danske Sydhav" - Det Sydfynske Øhav med tilhørende småøer - og med et par hop ind i baglandet til både Svendborg, Faaborg, Hesselager og Egeskov.

Bayerische Rundfunk lavede forrige sommer optagelserne, der fortalte om hverdagslivet, som det leves på Birkholm med postbåds-forbindelse til Marstal, og på Ærø med bindingsværksidyl, søfartshistorie, solar-fjernvarme og lystbådehavne.

Videre gik turen gennem Svendborgsund til Det Sydfynske Øhavs hovedstad Svendborg, og de prægtige sydfynske godser blev skildret ved glimt fra Hesselagergaard, Tranekær med kunst i parken, og ikke mindst Egeskov med den indmurede dame og greven i veteranbil på vej gennem sine prægtige landskaber.

Faaborgs havnefront, bindingsværksidyl i småhuse såvel som på Østrupgaard, nutidige og fortidige vindmøller, Kaleko, ålegilde med øl og snaps, bølgende kornmarker og ikke mindst vandet som eldorado for alle lystsejlere - alt dette og meget mere typisk sydfynsk rummede filmen, der nåede ud til det nordtyske millionpublikum."

1. april 2002: Skarvforsøg går i gang i Det Sydfynske Øhav

I dag vil lokale fiskere fra en række småøer syd for Fyn igangsætte et forsøg der er det første af sin art herhjemme. De skal gennem det næste halve år samle bifangsten af småfisk og sende dem til Danmarks Fiskeriundersøgelser, der - gennem kunstig fodring - vil forsøge at holde tusinder af skarver væk fra Det Sydfynske Øhav.

Forsøget er en del af den ny skarvforvaltningsplan, der netop er blevet underskrevet af miljøministeren. Som et afværgeforsøg for at undgå flokke af de fiskespisende fugle på steder hvor også bierhvervsfiskere forsøger at tjene et udkomme skal ynglende skarver fodres nær deres ynglepladser. Dermed undgås at de flyver langt væk for at finde føden. Som et forsøgsområde er valgt det der tidligere var Danmarks største koloni - ved Brændegårdssøen mellem Svendborg og Fåborg. Herfra har skarver i årtier morgen og aften fløjet til og fra Øhavet igennem hele yngletiden.

Nu skal det undersøges om kunstig fordring kan holde skarverne til søen - og væk fra Øhavet. En række Øhavs-fiskere har sagt ja til at deltage i indsamling af den mængde skidtfisk de alligevel uundgåeligt får ved fiskeri efter ål og rejer i ruser. Det er især den talrige tangspæl, der er én af arterne i  familien Rans Lirpa, der skal indsamles, transporteres og udsættes i Brændegårdssøen to til tre gange ugentligt afhængigt af hvor mange der bliver fanget ved rusefiskeriet, der nu tager sin begyndelse i Øhavet, efterhånden som vandet bliver varmere.

- Vi håber at bifangsten, der ellers vil gå til spilde - og som der er millioner af tangspræl i - på den måde kan sikre at skarverne bliver på deres plads. Godt nok dør tangsprællene hurtigt, men de forslugne skarver vil givet æde dem ligeså hurtigt som de bliver sat ud i søen, siger Danmarks Fiskeriundersøgelser.

Hvis forsøget bliver en succes skal det - fra ynglesæsonen 2003 - udbredes til de fleste af de større danske skarvkolonier.

27. marts 2002: Bo Thomassens mesterværk havnet i Ærøskøbing

Frem til den 12 juni bør du ike gå forbi Ærø Museum i Brogade uden at gå ind. På førstesalen finder du en lille fremragende udstilling af fotografens Bo Thomassens små sort-hvide mesterværker fra øerne syd for Fyn. 

"Er der ikke en initiativrig ø-bo der får manden og hans billeder bragt til Øhavet - som dette års sommerudstilling?" skrev redaktøren af denne hjemmeside den 29. januar, efter at have set Thomassens fotos i Samvirke. Og der VAR en initiativrig Ærøbo, nemlig museumschefen i Ærø,  Karen Margrethe  Fabricius der fik udstillingen til byen. Der er herlige billeder fra æggekogning, maskerend, kreatursejlads, majstangsrejsning og harefangst. Da denne redaktør i dag besøgte udstillingen kunne museumschefen fortælle at den 14. juni åbner sommerens særudstilling - også den er lokalt præget: "De danskes Øer" om Johannes Larsens og Achtons Friis´togt til danske småøer i 1920-erne. Læs om denne HER !

25. marts 2002: Nej tak til illegale fritidshusejere

Bjørnø er blevet træt af en gårdejer der har købt gård på øen, men hellere vil opholde sig i Jylland. Dermed lever han ikke op til den bopælspligt der er på gården. I årevis har øens beboere kæmpet for enten at få manden til at bo på øen - eller få ham straffet for ikke at overholde bopælspligten, oplyser TV2-Fyn i aften.

Det sker fordi øens 38 beboere ønsker en levende ø - med så få spøgelseshuse som muligt. Medlem af jordbrugskommisionen i Fyns amt, Niels Larsen, Thurø, siger at han på mødet i næste måned vil arbejde for at anmode Assens politimester om at se nærmere på sagen.

Selv oplyser gårdejeren at han tilbringer en tredjedel af året på Bjørnø. Læs mere om Bjørnø HER !

21. marts 2002: 100 dyr til Store Egholm

Fyns Amts Avis skriver at der kommer 100 kreaturer og får på sommergræsning på Øhavets største ubeboede holm, Store Egholm. Det fremgik ved årets hyggelige generalforsamling i Egholm-foreningen. Den fandt sted forleden på Ommel Kro. Det er dejligt at strandengen der er en af de botanisk mest værdifulde i Fyns amt, stadig afgræsses - og også for vadefuglene er det en stor fordel. Så såvel dyr som foreningens aktive får sig sikkert en hyggelig dag når den tidligere landgangsflåde fra Falklandskrigen gøres klar og sejler dyr gennem Øhavet. God tur....Du kan læse mere om øen, dens natur og historie HER

19. marts 2002: Jægere bryder forlig 

Efter at denne hjemmeside for 10 dage siden fortalte om anonyme jægere der undsiger reservatet i Det Sydfynske Øhav, har Fyns Amts Avis taget sagen op. Det er en jæger på højt organisationsplan der nu ønsker reservatet ophævet, nemlig Jan Jørgensen, kredsformand i Danmarks Jægerforbund og formand for Tåsinge Jagtforening. Det ændrer nu ikke ved at det må være noget nær forligsbrug - og forhåbentlig også bliver opfattet som sådan af Danmarks Jægerforbunds landsformand. Den sidste aftale om et netværk af jagtfri områder er først lige forhandlet på plads mellem bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening og Frilufsrådet. Nu må der gå noget tid, og vildtbiologerne må vurdere udviklingen, før der panikagtigt tages beslutninger. Læs mere HER !    

15. marts 2002: Flamingo set på Avernakø

I går eftermiddags satte en storkestor spøjst udseende fugl fødderne på Avernakøs strandeng - sandsynligvis for første gang i sit liv. En flamingo blev hele eftermiddagen set spankulere rundt på strandengene ved Hovedsøen på øens vestende. Græssende køer og nysgerrige ø-folk kiggede en ekstra gang - sidstnævnte udstyret med kamera.

Flamingoen er enten en Chileflamingo eller europæisk Flamingo. Den førstnævnte har blågrønne ben og den europæiske er med røde ben. Begge har en for dansk fugleverden sjælden farve fjer: Rosa. Hvis det er en Chileflamingo er den sandsynligvis undsluppet fra fangenskab. Der er dog i de sidste tiår opstået en lille koloni i Tyskland. Den europæiske yngler ved Spaniens og Frankrigs middelhavskyster og ses årligt i Danmark. Avernakøs sjældne fugl lever af dyndsnegle, dafnier og rejer som den kan ses i sit næb der er forsynet med lameller.

Det er ikke første gang flamingoer er set i Det Sydfynske Øhav. Den 17. maj 1981 var øjnene ved at falde ud af denne hjemmesides redaktørhoved da han på den ubeboede ø, Lille Græsholm sydøst for Græsholm fik øje på to af de rosafarvede.

14. marts 2002: Mere turisme end natur i Naturturismeprojektet

Først synes lokale borgmestre og formænd for turistforeningerne at begrebet "Destination 21" var for u-fynsk og langhåret. Det er ellers det der praktiseres andre steder i landet, hvor såvel naturen som miljøet i øvrigt får et løft gennem turistudviklingsprojekter. "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" er lettere forståeligt og blev derfor titlen på det aktuelle turist-projekt. Naturdelen er favoriseret - den brede miljøindsats i form af alternativ energi, skraldsortering er fraværende. 

Nu lægger Styregruppen sig i selen for at få større opbakning fra turisterhvervet, fremgår det af en pressemeddelelse udsendt i fredags af formanden, Jørgen Otto Jørgensen, borgmester i Ærøskøbing. Forprojekt-fasen er derfor forlænget i tre måneder. Uden et turisterhverv der bakker aktivt op kan ideen nemlig lide skibbrud, for de store beløb er kun reserveret og udløses udelukkende hvis erhvervet er med.

Det er vigtigt at få turisterhvervet med  - men der kan være grund til at frygte at naturdelen så bliver nedprioriteret. Det sydfynske turisterhverv har aldrig forstået, at når det nu lever af turister, der kommer for at nyde naturen, er det også noget der forpligter til at opretholde og genskabe den natur som ikke er en selvfølgelighed. Derfor må "Naturturismeprojektet" ikke udelukkende blive et traditionelt turistprojekt. Der skal tages hensyn til naturen - og flere turister vil også øge behovet for egentlig naturgenopretning, så sliddet ikke bliver for stort på de få og små naturområder vi har tilbage. I virkeligheden burde en forøget turistindtægt udløse flere bevillinger til mere lokal natur. Men her og nu er det vigtigt at fastholde at informationer, kort og brochurer skal skabe grundlaget for at turister opfører og gebærder sig fornuftigt. Det må og skal Styregruppen holde fast i. En lancering af "Øhavets Nationalpark" ville have signaleret dette stærkt, klart og tydeligt, men ord som nationalparker og nationalparker er tilsyneladende mere end de sydfynske borgmestre tør tage i munden. Men det er nødvendigt med en fæees og stærk profil hvis projektet skal nå sit mål, nemlig at blive et af de fem mest kendte naturområder i Europa. Stryregruppen har peget på større, sammenhængende stisystemer der løber over kommunegrænserne og udvikling af kajak- og smakkejolleturismen. Det er godt, men glem ikke at fortælle om naturen og husk at TÆNKE STØRRE...

8 . marts 2002: Jægere undsiger sydfynske jagtreservater

Sydfynske jægere mener ikke der er nogen grund til at beholde de seks år gamle jagt- og forstyrrelsesfri områder i Det Sydfynske Øhav. Det siger anonyme jægere til Danmarks Jægerforbunds blad, "Jæger".

Jægerne mener, at de jagtfri områder dels mellem Ristinge og Marstal, dels syd for Tåsinge ikke har virket efter hensigten og trukket fugle til sig. Derfor vil de have lov til at gå på jagt i områderne igen.

Det er rigtigt at områderne ikke har fungeret som magneter. Det har den gruppe af forskellige interesser der mødes en gang om året også konstateret. Men i 1997 blev der set flere grågæs i området og der er også en tendens til at svømmeænderne nu primært opholder sig i de jagtfri områder - og desuden bliver der i længere tid - og så sent som i år 2000 konstateredes det, at der skal gå endnu nogle år før effekten af reservaterne kan vurderes endeligt. Det kan bl.a. hænge sammen med føderesurserne som ingen ved hvordan har udviklet sig.

Det er trist at nogle jægere - anonymt  - så få år efter reservaternes etablering - nu undsiger dem - og dermed det forlig der blev indgået mellem ornitologer, naturfredere - og Danmarks Jægerforbund!

Allerede ved etableringen af reservatgrænserne pegede Danmarks Naturfredningsforening på, at flere landarealer burde indgå i dem. Det er her fuglene trækker op når vejret er dårligt. Men det ønskede jægerne ikke.

HVAD MENER DU? GÅ TIL DEBATSIDEN OG SKRIV DIN MENING!!!!

5. marts 2002: På togt - i 27 sekundmeter storm!

Tre yngre tyskere lå lørdag i Birkholm Havn og lurere. Skulle de sejle videre i den chartrede motorsejler "Ø-pigen" fra værftet i Ærøskøbing hvor skibet skulle afleveres dagen efter? Eller skulle de tilbringe den sidste nat på en af småøerne? Udsigten til kuling sendte dem til Ærø.

Forinden havde de bevist at det "sagtens" kan lade sig gøre at tilbringe en vintereferie i Øhavet. Turen var gået til Lyø, Avernakø, Bjørnø og Strynø - inden anløb i Birkholm Havn. Undervejs havde en regulær storm med vindstød på 27 sekundmeter vind fået riggen til at pibe højt i en af de små havne. 

De to mænd og en kvinde nød oplevelsen - omend de erkendte at det var en blæsende uge. De har i mange år sejlet i Det Sydfynske Øhav hver sommer og havde nu fået mod på at opleve dette vidunderlige sted udenfor turistsæsonen...  

26. februar 2002: Verdens korteste postbådsrute genoplivet i Øhavet! 

Netop hjemkommet fra en uges vinterferie iler redaktøren med denne fem dage gamle nyhed fra Øhavet. Som de siger på en i området udkommende avis: Alt hvad der ikke har stået i avisen er en nyhed for avisens læsere! Dette gælder også for "sydforfyn.dk"!

Torsdag den 21. februar måtte seks fereigæster fra Birkholm ud på en ekstra sejltur - for at nå den lille postbåd, der ligger i havnen. Vandet stod 1.65 over daglig vande, og det medførte at hele øens havn var oversvømmet. Heldigvis kunne en lille slæbejolle bringe feriegæster (og postbådsfører!) ud til den lille færge. Afgang fra Birkholms yderste dige - ankomst "Birkholmposten" to minutter senere! Turen var gratis, ligesom rederen af slæbejollen (nærværende hjemmesides redaktør!) stillede den vederlagsfrit til rådighed. Den ekstra sejltur betød at Birkholmposten kun lige akkurat nåede Marstal, så passagererne kunne spæne videre til "Marstal", der så bragte dem på dagens tredje og sidste sejltur til en ø med broforbindelse!

Og nu venter ø-boerne så i spænding - men også en smule nervøse på hvad denne dags bebudede storm kan medføre af problemer - om ikke i dag, men de kommende dage, hvor der er store vandstandssvingninger i udsigt.    

15. februar 2002: Mere end 50 turistforslag til Øhavet. 

Der er kommet godt 50 forslag til øget, naturturisme for Det Sydfynske Øhav, fortæller projektleder Søren Lisby til Fyns amts Avis. Det er forslag fra foreninger, organisationer, kommuner, andre myndigheder og ikke mindst privatpersoner. De spænder fra Lohals i nord til den fjerne vestlige ende af Øhavet. Forslagene skal nu gennemlæses et for et af projektets arbejdsgruppe og herefter skal styregruppen finde frem til hvilke af de ideer som arbejdsgruppen vurderer lever op til grundlaget der skal fremmes. Det hele skal ske i løbet af to måneder. 

13. februar 2002: Landmand: Lav en naturplan for hele Drejø

Det var et af forslagene der i går aftes blev fremsat ved beboermødet på Drejø med emnet "Skal Drejø være nationalpark?". Det var næstformanden i Dansk Familielandbrug, Niels Christian Larsen, der foreslog naturplanerne til forsamlingen på 25 personer, heraf flere landmænd. En tredjedel af øens befolkning var mødt op. Ideen skulle være at finde den mest interessante natur, der blandt andet kunne vises frem til turisterne. Aftenens hovedemne var turistudviklingen i Øhavet. Kan den styres - og skal Drejø gøre det? Risikoen for at blive for mange turister i sommermånederne blev også nævnt. Generelt var holdningen at det ville være en god ide at engagere sig i nationalparktankegangen, men også passe på at turisme ikke bliver det eneste erhverv på øen fremover. Selv om naturplanerne ikke er aktuelle blev der også diskuteret eventuelle restriktioner, som denne sides redaktør fastslog ikke ville blive voldsomme - om overhovedet nogen på Drejø. Landbruget skal - gennem frivillige aftaler og støtte - ekstensivere driften.

Såvel Niels Chr. Larsen som undertegnede afsluttede i enighed med at fastslå, at uanset hvilken Regering vi har, vil flere af forslagene fra Wilhjelmudvalgets arbejde blive fulgt op. "Det er vigtigt for Drejø at engagere sig og få indflydelse" var aftenens sidste ord på et møde med mange spørgsmål fra salen.          

11. februar 2002: Drejø Gammel Havn skal være historisk perle

Den gamle havn fra år 1800 på Drejø er - ifølge det høringssvar som Drejø Havnelaug har sendt til "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" -   Øhavets eneste tilbageværende historiske havn. Desværre er den også ret forsømt og det er derfor en rigtig god ide at føre den tilbage til dens udsende for 202 år siden: Genskab tjære- og stejlepladser, genetabler de gamle fortøjningspæle udenfor havnen, restaurer det gamle pakhus som er opført af "Baagøe & Riber" i fragtsejladsens storhedsstid, lav primitiv overnatningsplads og pænere toiletbygninger. Her skulle også være gamle joller og udstilling om fiskeri- og fragtperioden. Endelig skriver lauget også at netop denne gamle havn kunne have et par smakkejoller fra Strynø Smakkecenter udstationeret, så det kunne være muligt og leje dem til en tur til Strynø eller omvendt.  

Strynø Smakkecenter har tidligere ønsket netop denne mulighed. At centerets smakker var andre steder end udelukkende på Strynø. Det ville gøre udlejningen af dem langt mere fleksibel og projektet ville blive en aktivitet for HELE øhavet.

7. februar 2002: Sådan kan pengene findes til Øhavets Nationalpark

Landboorganisationerne og Danmarks Naurfredningsforening peger nu i fællesskab på en økonomisk løsning, der kan sikre nogle af Wilhjelmudvalgets mange forslag, herunder ideen om nationale naturområdet, bl.a. Øhavets Nationalpark.

Ved at tage 1-2 procent af de danske landmænds hektarstøtte kan der skaffes flere penge til de såkaldte MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Samtidig skal Staten give et tilsvarende beløb. Tilsammen betyder det at mere end 100 millioner kan lægges i en kasse, som kan bruges til at sikre en række af Wilhjelmudvalgets forslag. Det drejer sig bl.a. om bufferzoner omkring kvælstofsårbar natur, 100.000 ha nye vandløbsnære naturområder og nationale naturområder. Ingen ved hvad disse nationalparker kommer til at koste, men udvalget peger på at landbrugsdriften skal ekstensiveres ikke mindst ved brug af MVJ-ordningen. Under alle omstændigheder kan en del af pengene gå til indledende undersøgelser, brugergrupper m.v.

Miljøministeren er positiv over for forslaget og vil nu regne videre på det.   

5. februar 2002: Næringsstoffer og fiskeri er Øhavets værste fjender

Sådan skriver en af områdets tilbageværende erhvervsfiskere, Steen Jensen, Marstal i dag i Fyns Amts Avis. Det er nyt i den offentlige debat, at fiskeri med bundslæbende trawl praktiseres i så høj grad i Øhavet. Overskudsnæringsstoffer er en gammelkendt problem, men det er rigtigt som læserbrevsskribenten anfører, at det er trist der ikke er sket en mærkbar forbedring i Øhavet endnu. "Tænk på at hver eneste kvadratmeter nyt vådområde optager kvælstof, før det når havet", skriver Steen Jensen. Set i det lys er det rist at Ærø-boere kæmper en brav kamp mod naturgenopretning af tvivlsom landbrugsjord i Noret. Det er på lang sigt blot at ødelægge sin egen fremtid. Havde alle fiskere samme holdning som den der i dages omtales i lokalavisen, kunne man håbe at Danmarks Fiskeriforening havde samme indflydelse som landbrugets organisationer!

En kommende nationalpark ville øge muligheden for at kanalisere penge til Øhavet og det kunne resultere i flere våde enge - til gavn for fugle og fisk - samt fiskere!

3. februar 2002: Solen skinner - 13 grader. Det er næsten sommer!

Derfor kan du godt begynde at forberede dig på forår og sommer. Danmarks Småøer" er netop udgivet i 4. oplag! En sællert, ikke mindst om foråret. Køb den - før du møder din boghandler på en af øerne med det sidste eksemplar til eget brug!

1. februar 2002: Månedsbladet i kalenderen er skiftet - det samme er selvfølgelig "Den gode fortælling" her på hjemmesiden! 

31. januar: Gråsten Nors naturgenopretning er ikke lukket af Regeringen! 

I går skrev flere fynske medier at naturgenopretning af Gråsten Nor på Ærø - en del af miljødelen i en kommende "Øhavets Nationalpark" var lagt i  mølposen. Den bastante melding stammer fra et telegram udsendt af Ritzaus Bureau, hvor Gråsten Nor nævnes sammen med en række andre danske genopretningsprojekter. Det er Danmarks Naturfredningsforening, der på et pressemøde den 30. januar har givet eksempler på, hvilke større genopretningsprojekter der "står i kø" hos Skov- og Naturstyrelsen. foreningen understregede at den ikke vidste hvilke der ikke blev råd til, men nævnte nogle eksempler på projekter der nok ikke fuldt ud kunne gennemføres som planlagt. Derfor ved ingen hvad der sker med Noret på Ærø. Fyns Amt er også involveret og kan jo selv bestemme hvordan de vil bruge deres naturgenopretningspenge. Så ingen kender i dag fremtiden for den stort tænkte naturgenopretning af Fyns største ferske eng.

29. januar 2002: Der er også naturbeskyttelse i Øhavets Nationalpark.

Det udmærkede interview med undertegnede i dagens udgave af Fyns Amts Avis er lavet med udgangspunkt i Naturturismeprojektet. Derfor handler det naturligt i høj grad om turisme. Men der er også naturbeskyttelse i projektet. Det er afgørende at forbedre vandkvaliteten i Øhavet gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Det er vigtigt at øge naturplejen på småøerne så betingelserne for fuglelivet forbedres - og i den forbindelse bør flere holme været ynglefugleområder i forårstiden. Endelig er det oplagt at skabe mere natur og naturoplevelser - i form af enge, overdrev og stier, udsigtsplatforme m.v.

Nogle vil måske også undre sig over at jeg vil "skrotte" Wilhjelmudvalget. Jeg mener, at når Regeringen tilsyneladende ikke vil følge op på udvalgets anbefalinger foreløbig og når der lokalt er interesse på øerne for at få indflydelse på udviklingen og Turismeprojektet har mange millioner at gøre godt med - så bør alle gode kræfter fortsætte arbejdet her og nu - og i det lys ikke vente på at Wilhjelmudvalgets rapport bliver taget op af skuffen...

29. januar 2002: Og støt også Samvirke...!

Minsandten om ikke februarnummeret af "Samvirke" også har en spændende og flot fotoartikel fra Øhavet. Det er den internationalt prisbelønnede fotograf  Bo Thomassen der over otte sider bringer fotos og fortællinger fra Ærø, Avernakø og Lilleø. Er der ikke en initiativrig ø-bo der får manden og hans billeder bragt til Øhavet - som dette års sommerudstilling?   

29. januar 2002: Støt lokalavisen - og læs om Nationalpark og Naturturisme

I dag vil Fyns amts Avis sætte fokus på naturturismen i Det Sydfynske Øhav og planerne om en nationalpark samme sted. Det sker på avisens naturside. Så der er god grund til at støtte det økonomisk trængte dagblad - og blive klogere på naturen...

26. januar 2002: "Sydfynsudvalget" får mere plads her på siden

Fra i dag kan du læse mere om det såkaldte "Sydfynsudvalg" her på  sydforfyn.dk. "Sydfynsudvalget" er navnet på det kommunikationsforum der er dannet mellem lokale beboere i Ø-havet efter at tankerne og ideerne med "Øhavets Nationalpark" er blevet kendt i efteråret 2001. Gruppen er bemærkelsesværdig fordi den tæller repræsentanter fra hver eneste af de otte beboede småøer. Det er ikke en egentlig protestgruppe, der er afvisende overfor en nationalpark, men gruppen vil gøre sin indflydelse gældende udfra devisen: "Vi er skeptiske, men kan også se muligheder frem for begrænsninger". Du kan her finde materiale om "Sydfynsudvalget"s arbejde ved klikke på navnet til venstre...

24. januar 2002: Så ser Regeringen alligevel på Wilhjelmrapporten!

Kun to uger efter at miljøminister Hans Christian Schmidt til "Landsbladet"" er citeret for at sige, at han tidligst til efteråret vil se nærmere på Wilhjelmudvalgets anbefalinger, bl.a. af en nationalpark i Øhavet syd for Fyn, er han kommet på andre - og bedre - tanker.

Sammen med fødevareminister Marian Fischer Boel vil han nu nedsætte et udvalg med embedsmænd fra de to ministerier. Det udvalg skal så hurtigt som muligt finde ud af hvilke anbefalinger der kan gennemføres uden de store økonomiske konsekvenser og hvilke der kræver mere forberedelse. Da miljøministeren samtidigt lægger vægt på det folkelige engagment må man håbe at han sætter ideen om en "Øhavets Naturapark" i gang. Her er ø-boerne allerede meget engageret.  

20. januar 2002: Referat fra første møde i "Sydfynsudvalget"

Referatet fra dette første møde hvor ikke mindst repræsentanter fra alle beboede øer var mødt på ligger nu på "sydforfyn"s hjemmeside. Det var de færreste der udtalte sig på deres ø´s vegne - men spændende er det at læse de første meningstilkendegivelser. Læs referatet HER - og deltog eventuelt i debatten med dit indlæg. Klik til "debatten" her til venstre. 

18. januar 2002: Fra vores egen verden: Lettere adgang til øerne 

Du kan nu vælge to adgange til de mange omtaler af øer og holme på dette site. Enten den velkendte, hvor du finder navnene og placering på et kort - men det er nu også muligt at se alle omtaler via en alfabetisk ø-liste. Den sidste liste vil i løbet af nogle måneder blive udbygget med tema-omtaler af eksempelvis: Fugle i Øhavet, Øhavets geologi, Øhavets botanik, vandmiljøet i Øhavet m.m.

15. januar 2002: Drejø arrangerer debatmøde om nationalpark

Selv om miljøministeren og den øvrige Regering tidligst vil se på Wilhjelmudvalgets anbefalinger (bl.a. om nationalparker) afholder det ikke beboerne på de små øer fra ufortrødent at arbejde videre med ideen. Drejø melder sig nu ind i række af øer der sætter nationalparkplanerne til offentlig debat. Det sker tirsdag den 12. februar, hvor næstformand i Dansk Familelandbrug Niels Larsen og undertegnede stille op til debat ved et aftenmøde.

14. januar 2002: Der er nu mulighed for at sende indlæg og debattere her på hjemmesiden. Tryk på "Debatten" t.v.. Det er et primitivt debatsted, men hvad....derfor kan debatten og dine kommentarer godt være på højt plan! 

13. januar 2002: Linkssiden er blevet udvidet væsentligt. Tryk HER.

12. januar 2002: Bukker mig ærbødigt og let rødmende!

"sydforfyn.dk" får ros i dagens udgave af Fyns Amts Avis. Redaktøren af avisens Ærø-redaktion fortæller om "et solidt og topkvalificeret indtryk" og "sprællevende tekster" og kalder hjemmesiden for "en overraskende nyskabelse"! Tak!

12. januar 2002: Miljøminister ser på nationalparkplaner til efteråret

En gang i efteråret - tidligst - vil miljøminister Hans Christian Schmidt tageWilhjelmudvalgets rapport op af skuffen og se nærmere på de mange anbefalinger - herunder ideen om en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. "Landsbladet", Landboforeningernes medlemsblad, skriver, at  ministeren har givet udtryk for dette på et møde med formændene i Landboforeningerne.

Det betyder ikke at planerne om seks danske nationalparker er afgået ved døden. Men det er altså endnu uklart om det er noget Regeringen vil sætte i værk senere på året. Læs hele artiklen HER. 

11. januar 2002: Velkommen på en våd piste i Øhavet!

"Pister", som vi kender fra skisporten, bliver måske nu en realitet. Det er nemlig et af mange forslag til udvikling af naturturismen i Det Sydfynske Øhav som er nævnt i det idekatalog der er udkommet i dag. Ideen er at lave særlige ruter for kajakker og både, der kan gebærde sig på lavt vand. Men også en fremtid med flere naturvejledere, udlægning af særlige gode ankerpladser for lystsejleren, flere slæbesteder og mere attraktive havnemiljøer er nævnt i kataloget. Der er frist for kommentarer til oplægget den 11.2. Læse mere HER.

10. januar 2002: I morgen kommer idekataloget for Naturrisme i Øhavet

Søren Lisby, medarbejder i Mål 2 projektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav", oplyser til "sydforfyn.dk" at projektets idekatalog udkommer i morgen - og samtidig sendes i offentlig høring. Det lægges samtidigt på denne hjemmeside. Idekataloget er en beskrivelse af de projekter der kan blive til virkelighed og er blevet til efter en række dialogmøder med grønne organisationer, turisterhverv, kommuner, turistforeninger m.v.

Når kommentarene er modtaget vil demonstrationsprojekter blive endeligt udvalgt og kataloget blive færdiggjort som et egentligt handlingskatalog der i maj sendes til Mål 2 udvalget, der så - forhåbentlig - frigiver de reserverede 15,2 millioner kroner så planerne kan blive til virkelighed frem til år 2006.   

9. januar 2002: Amtet fortsætter med naturgenopretning i Gråsten Nor

"Landsbladet" skriver at Amtet fortsætter sit naturgenopretningsprojekt på Ærø selv om der lokalt har været stor modstand. I afdelingens arbejdsplan for i år er afsat 500.000. De skal bl.a. gå til at lodde interessen blandt de enkelte lodsejere og desuden sikre landingsbanen mod oversvømmelse. Også jordfordelingssagen fortsætter.

Det er 152 år siden Gråsten Nor blev fravristet havet. Det er en af Fyns største enge og en genopretning i dele af Noret vil medføre  en stor forbedring for fugle- og plantelivet til gavn for hele Det Sydfynske Øhav.

5. januar 2002: "Det er en pragtfuld park, som den er"

Sådan lød det om Det Sydfynske Øhav, da 25 repræsentanter fra de otte beboede øer syd for Fyn i dag var samlet til møde på Svendborg Rådhus. Det var det første møde i det såkaldte "Sydfynsudvalg" - se længere nede på nyhedslisten. Aldrig før har så mange ø-boere fra de sydfynske øer været samlet før - og forsamlingen var også enig om at fortsætte samarbejdet, selv om det var uvist om den nye Regering vil fremme planerne om en nationalpark i Øhavet - og de andre foreslåde fem steder i landet.

Der var generel skepsis over for planerne - men mange kunne dog også se muligheder for udvikling på øerne, hvis en park blev en realitet.

Flere slog fast, at folk på øerne i dags passer godt på miljøet - og en park må under ingen omstændigheder begrænse mulighederne for landbrug, jagt og fiskeri - elers færdselen på havet.

Arbejdsformen fremover blev også diskuteret. Den skal foreløbig være flad og åben, og folk fra Skarø, der havde taget initiativ itl mødet (hvad de blev rost for) vil nu udsende navne og adresser på deltagerne - og oprette et emailforum.

3. januar 2002: "Ø-udvikling på vore præmisser"

er overskriften på en artikel i dag i Fyens Stiftstidende. Den bygger på en artkel i det sidste nummer af Drejø-posten, skrevet af Martin  Jørgensen, Skarø.

"Vi ønsker indflydelse på eventuelle parkplaner og vi vil på mødet den 5. januar komme med hver vores ideer til hvad der skal beskyttes og hvad der kan være en positiv udvikling på vores øer siger han. En beboer fra Drejø, Claus Nybroe frygter at landbruget på øen kan blive pålagt yderligere restriktioner fremover.

Læs artiklen HER.    

2. januar 2002: Ø-boere ikke vilde med nationalpark

Det var hovedessensen af det indslag som TV2-Fyn bragte i dag. Stationen havde besøgt Birkholm, Skarø og Hjortø. På Hjortø fortalte Mogens Gammelgaard Rasmussen at han frygtede at der ville blive presset endnu flere regler ned over hovedet på folk. "Byrokraterne skal ikke bestemme hvilken marmelade jeg må spise til morgenmad", sagde han. Han var bange for at stier og veje ville skulle retableres over alt.

Preben Sørensen fra Skarø var bange for at naturen ville lide overlast, for kun ø-boerne kender forskel på brug og misbrug af naturen. "Konsekvensen må være at Danmarks Naturfredningsforenings og Dansk Ornitologisk forenings folk tager ansvaret for turisternes adfærd".

Gustav Anneberg fra Birkholm udtrykte ængstelse over at speedbådssejladsen mellem Skovballe og øen som mange fritidshusbeboere benytter sig af, ville blive forbudt. Selv ønskede han igen ændringer i eksisterende forhold, hvis nationalparken kommer. "Jeg er en lille smule nervøs, for vi er oppe mod stærke kræfter i form af Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening".

Endelig sagde Poul Pedersen fra "Sydfynsudvalget", at det er vigtigt at være på forkant og sætte dagsordenen. "Vi skal sige nej til folkedragter og ikke lade os dirrigere af en naturvejleder med en Fjellræv-rygsæk og en stribe af turister efter sig. Sådan et skræmmebillede må ikke blive virkelighed".

Redaktøren af dette web-site deltog også og sagde at den lokale dialog er vigtig og at det er godt den nu er i gang. Planerne om en nationalpark er også en mulighed for at skabe udvikling i lokalsamfundet.

Du kan se indslaget på: www.tv2.regionerne.dk. Klik ind på TV2-Fyn og få udsendelsen på ovennævnte dato afspillet. Mangler du det nødvendige software kan du gratis downloade det samme sted.    

tilbage til startside