|
Tilbage til introduktionsside for Øhavets Nat ionalparkTidligere danske planer om nationalparker
Dengang i 60-erne Allerede i 1967 blev begrebet "naturparker" bragt på banen. Det skete i en stor betænkning fra den såkaldte "Naturfredningskommision", der i 1961 var blevet nedsat af landets første kulturminister, Julius Bomholt. Udvalget – eller kommisionen – skulle se nærmere på den eksisterende naturfredningslov og de andre love der havde med arealer og landskaber at gøre. Selv om ordet "naturparker" ikke direkte blev nævnt i det forslag til ny naturfredningslov, som kommisionen foreslog, var der ret stor opbakning til ideen. "Naturfredningsbestræbelserne må i de kommende år først og fremmest tage sigte på at gennemføre de naturparker, som det er muligt at opnå tilslutning til at realisere, og som bevillingsmæssigt kan overkommes", stod der i betænkningen. Der var skrevet en helt kapitel om tankerne bag begrevet "naturpark", og det skulle være et egnskarakteristisk landskab, der skulle beskyttes og give plads for mange interesser, såvel naturvidenskabelige, rekreative, pædagogiske som æstetiske. Danmarks Naturfredningsforening var bange for at det med de nye naturparker ville blive svært at frede og beskytte landskabet udenfor de kommende parker, og kunne derfor ikke anbefale forslaget. Blandt andet derfor blev planerne om naturparker ikke til noget i den ny naturfredningslov, der trådte i kraft i 1969. Planerne var lagt helt på hylden.
OECD på banen OECD, organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, evaluerede i 1999 miljøindsatsen i Danmark. Rapporten anbefaler at Danmark – ud over den almindelige naturbeskyttelse – undersøger muligheden for at etablere nationalparker – og nævner blandt andet at vadehavsområder, klippekyster, klitlandskaber og heder bør være naturtyper der skal indgå i sådanne nationalparker. Ministeren var positiv overfor de mange forslag fra OECD. Men umiddelbart skete der ikke mere.
Naturens vismænd Allerede året efter, i år 2000, offentliggør naturvismændene i Naturrådet , der er Regeringens pendant til Det Økonomiske Råds vismænd (nedlagt 1991)i deres Vismandsrapport 2000 en række anbefalinger. En af dem går på at etablere større, sammenhængende naturområder. Naturrådet opfordrer miljø- og energiministeren til at tage initiativ til, at der på sigt skabes større sammenhængende, urørte naturområder inden for alle de vigtigste naturtyper. Fjord- og kystlandskaber, urørte ferske vådområder, og urørte skovområdet nævnes. På samme tid nedsættes Wilhjelmudvalget – og så er vi tilbage ved begyndelsen af denne fortælling om nationalparkerne i Danmark.
Danmarks Naturfredningsforenings holdning til nationalparker DN er denne gang – i modsætning til 35 år før – tilhænger af de foreslåede seks nationalparker. Det er vi blandt andet fordi den generelle beskyttelse af vores landskaber og natur er blevet meget bedre end den var i 60-erne. Dengang var foreningen nervøs for at nationalparker ville betyde en opdeling af landskabet - eller hele Danmark - i A- og B-områder. Områder hvor der blev kæret om naturen, mens man udenfor parkerne kunne drive et voldsomt hårdhændet landbrug i forhold til naturen og hvor man kunne bygge på livet løs - sommerhuse, parcelhuse m.v. I dag føler vi at nationalparker ville være et udtryk for at vi udlagde vores væsentlige og mest værdifulde landskaber til sikring af den biologiske mangfoldighed - samtidigt med, at vi arbejder for et så bæredygtigt åbent land som muligt. Tilbage til introduktionsside for Øhavets Nat ionalpark
|