Tilbage til introduktionsside for Øhavets Nationalpark
Aktuelle planer
Et væsentligt element i Øhavets Nationalpark kunne være en båd, der sejler på tværs mellem de beboede øer. Faste afgangstider i sommerhalvåret kunne betyde at det - over Nationalparkens hjemmeside - ville være muligt at booke sig ind på en rundtur eller afbryde den en nat eller to på selvvalgte øer og dér overnatte i hytter, på lejrpladser eller benytte bed & breakfast. På båden er altid en naturvejleder der fortæller om Øhavets kultur og natur - hvis en havterne flyver forbi eller et marsvin viser sig. Det skal være både der kan klare noget vind og sø og med gode udsynsmuligheder. Billedet viser en af de sightseeingbåde der betjener den stockholmske skærgård. Størrelse og type er brugbar også i Øhavet, men måske skulle siderne kunne fjernes i godt og stille vejr...
Det var "Wilhjelmudvalget", der tænkte tanken.
Udvalget blev nedsat af Regeringen i begyndelsen af år 2000. Det skulle skabe grundlaget for at politikerne i Folketinget kan vedtage en national handlingsplan for naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed. Udvalget hedder "Wilhjelmudvalget" fordi den tidligere, konservative industriminister Nils Wilhjelm blev udpeget af miljø- og energiministeren som formand.
Du kan læse helt præcis hvad arbejdsopgaven – kommissoriet - som Regeringen pålagde udvalget ved at klikke HER.
Den 23. august 2001 offentliggjorde Wilhjelmudvalget sin rapport. Da var opgaven løst og udvalget blev opløst.
Der var 35 medlemmer af udvalget. Du kan se hvem ved at klikke HER.
Udvalget er kommet med en mængde forslag til at sikre såvel den eksisterende natur som til at skabe ny natur.
Du kan læse hele Wilhjelmudvalgets rapport, "En rig natur i et rigt samfund" – 120 trykte sider - ved at trykke HER.
Ideen om "nationale naturområder" (det samme som "nationalparker" eller "naturparker") er såvel for at sikre steder i Danmark, hvor der i forvejen er megen værdifuld natur, men også et bud på hvordan man i sådanne områder kan skabe mere natur og give bedre muligheder for friluftslivet.
I sine "anbefalinger" skriver Wilhjelmudvalget:
- Etablering af nationale naturområder: Der træffes en statslig beslutning om at etablere seks nationale naturområder der er udvalgt som en del af opfølgningen af EF’s naturbeskyttelsesdirektiver og ud fra områdernes nationale betydning for den biologiske mangfoldighed. De nationale naturområder etableres ved udvikling fra kerneområder der ejes af staten, af fonde til fremme af naturformål eller som administreres af staten gennem statens højhedsret over søterritoriet. Udviklingen skal ske på frivillig basis og efter en analyse.
Begrundelse: Nationale naturområder giver muligheder for i større områder at sikre sjældne og truede arter og hele økosystemer hvor de naturlige økologiske processer forløber mere frit. Dette sker gennem sikring af sammenhæng og kontinuitet i naturområderne, fremme af økologiske processer såsom fri dynamik, succession og spredning af arter inden for områderne og ud i de tilstødende områder. Friluftslivet får særlige oplevelsesmuligheder.
I kapitlet "Mere natur – mere plads og bedre sammenhæng" skriver udvalget:
Nationale naturområder udlægges.
Der mangler efter udvalgets opfattelse et vigtigt element før dansk naturbeskyttelse kan skabe den kontinuitet i naturen og blive så målrettet som vi ser internationalt. Det er etableringen af større sammenhængende naturområder med særskilte planer for beskyttelse, forvaltning og udvikling, og med en målsætning, et indhold og en varighed der har sin egen eksistens ved siden af regionplanlægningen, og som optages som en del af regionplanlægningen.
Formålet med at etablere større sammenhængende naturområder – nationale naturområder –
er at øge natur- og halvkulturarealernes størrelse således at der skabes sammenhæng mellem naturtyperne, og der sikres en gunstig bevaringsstatus for naturtyperne og arterne i området, herunder sikring af kontinuiteten. Naturen vil desuden få bedre muligheder for at udvikle sig frit (fri dynamik) i disse større områder hvorved naturkvaliteten øges og naturens tilpasningsevne fremmes. Beskyttelsen af naturen skal i disse områder gå forud for benyttelsen. Samtidig er det hensigten med de nationale naturområder at forbedre mulighederne for befolkningens friluftsliv.
Udvalget anbefaler at staten beslutter at etablere et antal nationale naturområder som led i regionplanrevisionen 2005. Udvalget peger på følgende 6 områder:
- Hede- og klitlandskaber i Thy (klitter, klithede, klitplantage og søer).
- Lille Vildmose-området (højmose, skov, overdrev).
- Mols Bjerge - Stubbe Sø og Helgenæs (overdrev, hede, plantager, sø, kyster og vige).
- Gribskov-Esrum Sø (skov, urørt skov, græsningsskov, sø).
- Det Sydfynske Øhav (strandenge, nor, lavvandede havområder).
- Høje Møn (klinter, skov, overdrev mv.)
De nationale naturområder udvikles gradvis fra kerneområderne der primært udgøres af statsejede natur- og skovarealer, dog for Det Sydfynske Øhavs vedkommende selve øhavet og for Lille Vildmose området de fonds-, selskabs- og statsejede mose- og skovarealer.
På grundlag af statens beslutning om etablering af områderne udpeges og afgrænses disse nærmere som led i regionplanlægningen under inddragelse af lodsejere, lokalbefolkning og de berørte kommuner. Der fastsættes foreløbige retningslinier for områdernes etablering og administration. Udpegningen skal ske efter en forudgående vurdering af de samfundsøkonomiske, regionale og erhvervsøkonomiske konsekvenser af udpegningen og de deraf følgende restriktioner. Der udarbejdes for hvert område en plan for områdets beskyttelse, forvaltning og udvikling, og der nedsættes et rådgivende og koordinerende udvalg for hvert område. Områdernes administrative indpasning og struktur skal i øvrigt overvejes nærmere som led i det nedenfor nævnte udvalgsarbejde.
Områderne er udvalgt bl.a. på grund af deres internationale og nationale naturbeskyttelsesværdier. Der er også lagt vægt på at de er af stor betydning for friluftslivet, og at de centrale dele typisk er ejet eller administreret af staten. Områderne udvikles ved frivillig inddragelse af de tilstødende arealer hvor landbrugsdriften ekstensiveres bl.a. gennem brug af MVJ-ordningerne, gennem naturgenopretning og eventuelt magelæg, fredning og statslig erhvervelse. For de privatejede skovarealer vil virkemidlet normalt være aftaler efter skovlovens bestemmelser.
Endelig anbefales det at der nedsættes et nationalt udvalg under Skov- og Naturstyrelsen med repræsentanter for de berørte interesseorganisationer og myndigheder der får til opgave at udarbejde de overordnede principper for de nationale naturområder, herunder overordnede principper for hvordan de planlægges, forvaltes og udvikles.
På havet er der ikke på nuværende tidspunkt fagligt grundlag for at etablere nationale naturområder, men der anbefales udlagt ét eller flere områder som en forsøgsordning.
Wilhjelmudvalget nedsatte fire under-arbejdsgrupper der kiggede nærmere på henholdsvis landbrug, havets natur, økonomi/velfærd og naturkvalitet/naturovervågning. Den sidste beskæftigede sig en del med nationale naturområder, som i gruppen blev kaldt større sammenhængende naturområder.
Du kan læse hele naturgruppens arbejdsrapport ved at trykke HER.
Naturgruppen har beskæftiget sig mere indgående med begrebet "større, sammenhængende naturområder". Det kan du læse om HER.
Det er selvfølgelig mest interessant for os at læse hvad Naturgruppem skriver om det af de seks sammenhængende naturområder vi bor i og ved. Gruppen skriver:
Det Sydfynske Øhav
Området er skitsemæssigt afgrænset efter naturtyper og lavbundsarealer omkring øhavet. Det samlede areal er ca. 67.000 ha, heraf er ca. 12.000 ha landareal. Naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 udgør ca. 2.750 ha (23% af landarealet), skov ca. 580 ha (5%) og agerland ca. 8.000 ha (67%). Hovedparten af Det sydfynske Øhav er udpeget som Natura 2000-område, i alt ca. 45.000 ha, hvoraf ca. 33.000 ha er marint område. De lavvandede havområder med spredte øer, grunde og holme rummer mange arter bl.a. marsvin og et stort antal af ynglende, rastende og overvintrende vandfugle. Marsvinet findes vidt udbredt i området. Området har en meget større tæthed af marsvin end hele Østersøen syd og øst herfor og må betegnes som et vigtigt område i forbindelse med en
reetablering af den truede bestand af marsvin i Østersøen. Mange rødlistearter findes på øerne, bl.a. den globalt truede klokkefrø. Øhavet rummer store biologiske og landskabelige værdier og store potentialer for naturgenopretning. Det samme gælder Sydlangeland og den østlige del af Ærø. I de få eksisterende skove findes store kulturhistoriske værdier. Da skovene har lang kontinuitet, har de betydeligt naturmæssigt potentiale. Skovdriften bør drejes i retning af at sikre disse værdier.
I Fyns Amts Regionplanforslag 2001 er Natura 2000-områderne og økologiske forbindelser imellem/omkring dem udpeget som et samlet "Natura 2000 netværk". Endnu større partier af øhavet er udpeget som "særlig landskabelige/geologiske beskyttelsesområder" og som "større sammenhængende landskabsområde". Et stort samlet "konceptområde" for udvikling af natur og miljø og turisme omfatter de vigtigste dele af disse udpegninger. Regionplanlægningen giver ideelle rammer for etablering af et større sammenhængende naturområde med stort potentiale for at forbedre levevilkårene for det rige fugle- og planteliv og for de truede padder. Turisme og friluftliv kan udnyttes bedre i området. Et naturforvaltningskoncept fra 1991 beskriver en række forslag til, hvorledes der kan ske en fjernelse/formindskelse af de eksisterende trusler samt en forbedring af tilstanden, hvor der er dårlig status.
Eksempler på mulige virkemidler til realisering af et større, sammenhængende naturområde:
Vådområder
Skovområder
Landbrugsområder og landskab i almindelighed
- Etablering af faciliteter til naturformidling i egnede bygninger
- Styrkelse af faciliteterne for turisme
Den borgerlige Regering 2001
Ved valget 20.11.2001 fik Danmark en borgerlig Regering. Den ny miljøminister, Hans Christian Schmidt, Venstre, var i begyndelsen uklar om Regeringens synspunkter i forbindelse med nationalparktankerne. Regeringen har dog - i august 2002 - offentliggjort et papir om kommende naturinitiativer. Heri hedder det om nationale naturområder, som nationalparkerne kaldes:
"Naturen skal have plads til at udvikle sig. Regeringen tager initiativ til udvikling og etablering af nogle pilotprojekter med nationale naturområder på land og til havs hvor der er lokal opbakning og interesse for det. Projekterne bygger på frivillighed og lokalt initiativ fremfor direktiver og store udvalgsarbejder. Derfor sigter pilotprojekterne mod, at der afprøves forskellige modeller og løsninger".
Da også Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre har ytret sig positivt om nationalparkerne er der altså et stort flertal i Folketinget for at gennemføre dem.
Ministeren har siden bedt de lokale
amts- og kommuneborgmestre svare på deres holdning til en nationalpark. På
baggrund af svarene har ministeren droppet at gøre Det Sydfynske Øhav
til et pilotprojekt. Han har i april 2003 - besluttet af flere
gange - at der i løbet af toårige perioder skal laves pilotprojekter syv
steder: ved Møns Klint, Lille Vildmose, Mols Bjerge, Nordsjælland, Det
vestlige Thy, Læsø og havet omkring samt Vadehavet . Ud over de seks foreslåede i Wilhjelmudvalget
er det altså kun Det Sydfynske Øhav der ikke længere er i spil. Trist
for os.
Fyns Amt har dog - til stor overraskelse - anbefalet en nationalpark i
Øhavet i forbindelse med et nyt forslag til regionplan. Debatten blussede
derfor op igen ved udgangen af 2004. Der er dog ikke truffet politiske
beslutninger endnu.
I februar 2004 nedsatte ministeren en national følgegruppe der skal lægge retningslinjer for indholdet i de danske nationalparker og følge arbejdet i pilotprojekterne. Fra Øhavet deltager Jette Jonge, der er formand for Kyst, Land og Fjord på Ærø og Poul Henrik Harritz fra Svendborg der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Udvalget barslede i vinteren 2006 med "Rapport fra Den Nationale Følgegruppe vedrørende nationalparker" (pdf-fil på 10 MB). Her er skrevet om ideen bag og hvilke forudsætninger der skal tages før beslutninger om nationalparker og deres indhold og drift.
Miljøminister Connie Hedegaard beskrev i maj 2006 - i en redegørelse (pdf-fil på 1,7 MB) til Folketinget, at hun stort set vil følge de indstillinger, som Den Nationale Følgegruppe kom med i sin rapport.
Det betyder at der i folketingsåret 2006-2007 vil blive fremsat et forslag til en lov om nationalparker, der beskriver udpegning, kriteriet, procedurer og forvaltning.
I midten af 2007 vil regeringen udpege 1, 2 og måske 3 steder i Danmark der skal rumme de første nationalparker. Realistisk vil de blive etableret og indviet tidligst i 2008.