tilbage til kort over Øhavet    tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse

Der ligger en sten på strandengen ved Lyø Rev. Det er en vandreblok ført hertil af isen. Den har form som en kiste. Det er Anes kiste. Hun var en heks der nu ligger begravet i stenkisten, der aldrig forlader øen.... 

Lyø
Lyø er en vidunderlig smuk og afvekslende ø. Høje bakker, dybe dale, flade rev, badestrande, klintkyster og en næsten urørt landsbyidyl er hovedingredienserne. Men også et stykke spændende Danmarkshistorie knytter sig til øen, der absolut er et besøg værd.

Hist, hvor Lyøvejen slår en bugt.....ligger der ikke blot ét men mange smukke huse

6,2 km2. 132 beboere (1998).

Moræneø med tunneldale og marint dannet rev.

Færge fra Fåborg (40-70 minutter). Egen havn på nordkysten.

Kro, feriehus- og værelsesudlejning, primitiv teltplads. Kiosk, købmand, bank.

Badning, geologi, kulturhistorie, fugle. Vandrestier. Lokalt informationsmateriale.

INGEN ADGANG 1.3. - 15.7. PÅ LYØ REV  

Den følgende tekst er fra "Danmarks Småøer", udgivet på Politikens Forlag. Bogen omtaler øer overalt i Danmark. Copyright forfatteren og forlaget.

Terræn

Øen ser på afstand ret flad ud, men den østlige del er forholdsvis kuperet, med to markante dale, og her ligger også det ene af de to højeste punkter på 24 meter. Den vestlige del af øen er mere flad og munder ud i de lave enge ved Revet. Landbruget er hovederhvervet, og markerne brydes af utallige stengærder og levende hegn, ofte af stynede popler. Der er i alt 20 kilometer hegn på Lyø, der er fire gange 2,5 kilometer.

Der er to større strandsøer og et utal af moser, småsøer og våde områder på øen.

Strand og hav

Stranden er gennemgående ret smal og stenet. De bedste bademuligheder er ved Revet, på østkysten og omkring Det ny Land. Tang blæser ind under hårdt vejr. Det er især blæretang, savtang og strengetang der kan findes i opskyllet.

Lige så fladt der er på Revet, lige så stejlt er der på den kilometerlange sydøstkyst, hvor skrænterne står blottede. Her eroderes øen og aflejres ved Revet og Det ny Land.

Geologi

Lyø har ikke i samme grad den karakteristiske udstrækning fra sydøst mod nordvest som kendetegner andre øer i Det sydfynske Øhav og er et udtryk for den bevægelsesretning Lillebæltsgletscheren havde her under sidste istid.

På den østlige del ligger - som noget særegent for de sydfynske øer - to parallelle tunneldale afskilt af et højdedrag, "Bjerget".

Mod vest er Lyø Rev et smukt eksempel på et såkaldt vinkelforland. Bølger fra hver sin retning aflejrer materiale, der danner et forland med en skarp vinkel mod nord. Lyø Rev er i et modent stadium, hvor odden stadig er i vækst.

Det ny Land mod nordøst eksisterede ikke for 70 år siden. Det er i dag et flot eksempel på krumodder. Odden vokser ikke længere mod nord, da vandet her er for dybt. Materialet til Det ny Land kommer fra Lyøs stejlkyster.

Flere steder i undergrunden er blåler.

Planteliv

Det er først og fremmest de våde områder, der er interessante for botanikeren. Langs kystskrænten vokser strandkål i mængder og her findes også den plante, der lokalt kaldes "hav-tidsel". Det er strandmandstro.

Mange steder, men ikke mindst Revet, farves i maj violet af store bevoksninger af engelskgræs.

Også de to tunneldale er spændende.

Der findes ikke meget skov på øen. En lille klat på sydsiden, men Staten har i midten af 1990-erne købt jord mellem de to tunneldale og her er plantet ny skov, fortrinsvis med eg og bøg.

Dyreliv

Fuglene påkalder sig mest interesse. I de mange moser yngler flere par rørhøge, som man ikke kan undgå at se på jagt efter føde over hele øen om foråret og særligt i løbet af sommeren, hvor ungerne skal fodres op.

På Revet er kolonier af stormmåger, havterner og klyder. Dværgternen yngler stadig med få par.

I moserne og ikke mindst strandsøerne Vestersjo på Revet og Østersjo ved dalens møde med havet, findes ynglende grågæs, lappedykkere, gråænder, taffelænder, troldænder, grønbenede rørhøns og blishøns. Der er også kolonier af hættemåger i nogle moser, og i sådan en koloni kan man være heldig at finde den lille, sjældne dværgmåge.

Ved kysten er det strandskader, store præstekraver og rødben der gør sig bemærket.

På Lyø findes mosegrise. De underminerer græsengene nogle steder, og det har været til stor gene, dengang alle engene blev afgræsset. I begyndelsen af 1800-tallet blev "vandrotterne" derfor tilsagt at give møde ved retten! Enten måtte de betale erstatning for deres ødelæggelser eller lide døden. Sagen blev dog aldrig afsluttet.

I 1973 blev to råer og en buk udsat på øen, og siden har en lille bestand af rådyr fundet sig til rette. De søger ly i de mange tætte, levende hegn.

Harer trives og fasaner, agerhøns og gråænder udsættes som en del af jagtplejen på øen.

Lyø har en vrimmel af små, idylliske veje, velegnet for vandring og cykling. Stynede popler er karakteristisk for øen. 

Historie

Lyø har været vildtrig. I Valdemar Sejrs Jordebog nævnes såvel hjort, som rådyr, dådyr og heste. Valdemar Sejr har for øvrigt spillet en særlig rolle på Lyø. En forårsdag i 1223, var han, kongen, på jagt på Lyø. Her blev han taget til fange af en af sine egne lensmænd, grev Henrik af Schwerin. Først tre år senere slap han fri. Det kostede ham 45.000 mark, hans afdøde dronnings sølv og væsentlige dele af de nordtyske besiddelser, hvor han sad i fangenskab.

I 1500-tallet uddøde hele Lyøs befolkning efter epidemier og plyndringer. Øen blev genbefolket af 24 familier, der havde gjort oprør mod deres godsejer og fået beskeden: Enten forsvinder i til Lyø eller bliver henrettet!

Flere af de 24 fæstegårde er siden blevet delt, der er kommet husmandssteder til og øvrige enkelthuse, men strukturen i bebyggelsen på Lyø stammer fra de 24 indvandrerfamiliers gårde.

Øen i dag.

Lyø By ser stadig ud som den har gjort i århundreder. Udskiftningen har på Lyø næsten ikke medført gårdflytninger, og i byen ligger stadig mange af de traditionelle, jyske enlængede huse, hvor der førhen var beboelse i den ene ende og stald i den anden. Via Als er byggeskikken nået Det sydfynske Øhav.

Fåborg kommune ønsker at bevare idyllen, men en bevarende lokalplan i slutningen af 1990-erne var alligevel for restriktiv for øboerne. "Det var lige før, der var krav om hvilket halm vi skulle have i træskoene", siger ø-boerne. Efter pres lagde politikerne planen i mølposen.

Skolen er nu fælles skole med naboøen Avernakø. Børnene sejler frem og tilbage hver dag.

Lyø er en aktiv småø og flere erhverv, der drager nytte af nye, elektroniske kommunikationsformer, har etableret sig.

Der mangler indslusningsboliger for interesserede tilflyttere, og mange ældre må på plejehjem i Fåborg, da Lyø ikke har egne beskyttede boliger.

På trods af voldsomme prisstigninger på færgebilletterne kommer mange turister stadig til øen, ligesom Lyø endnu er hjemsted for en af landets ældste ølejre.

Den gode historie: Den sidste harefanger

Der er mange harer på Lyø. Men i Jordebogen fra 1231 nævnes aldrig harer på Lyø eller andre øer, så de er sandsynligvis indført siden. Harer er i umindelige tider blevet fanget en gang årligt på Lyø. Den samme tradition kendes fra andre småøer, særlig i Det sydfynske Øhav.
Harerne er enten blevet eksporteret for at styrke andre harebestande i Danmark eller eksporteret som jagtobjekter, ikke mindst til Frankrig. I løbet af 1980-erne blev eksporten forbudt, og i 1994 var det slut med fangst i det hele taget. Miljøministeren mener ikke, det er bevist, at bestande kan styrkes ved blodfornyelse og vil ikke udelukke, at dyrene lider skade under transporten.

En gammel kultur er forsvundet fra øerne. Nu skydes de halvtamme harer i stedet. Til stor ærgelse for folket på de små øer, der stadig gennem Ø-sammenslutningen, forsøger at få dispensation. Billedet er fra Hjortø, hvor man også har haft de traditionelle harefangster. I lange kæder, udstyret med net, jog man dyrene ud i en afkrog. Når de forsøgte at undvige holdt fangerne - to og to - nettet ned til jorden - og i rette øjeblik løftede de det, så haren sprællede i nettet. 

I slutningen af november 2002 blev harefangsten genoptaget en enkelt dag. Miljøministeriet havde giver dispensation, så Lyø kunne fange 20 harer, der senere blev sat på Dejrø ved Ærøskøbing. Dejrøs harer var blevet sjældne efter at et kraftigt højvande havde decimeret bestanden. 

Læs mere på Lyøs egen hjemmeside HER

tilbage til kort over Øhavet    tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse