tilbage til kort over Øhavet    tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse

Lindholm

Lille, malerisk holm midt i Øhavets Vadehav

Areal: 0,2 ha. Kystlængde 0,3 km.

Ganske lille marin dannelse, der skyder op mellem revene i fladvandet mellem Storeholm og Langholmshoved. Øen er smal, stenet og bevokset. På begge ender er bygget store betonskydeskjul. Lindholm oversvømmes jævnligt. 

 

Fugle

Stormmågekoloni, der dog er mindsket kraftigt de senere år. En knopsvane og strandskade kan også finde på at slå sig ned her.

Klassifikation: Ingen

Forandringer/trusler: Ingen.

Konklusion: Lindholm bør ses i sammenhæng med resten af øerne i området og bør derfor også være øreservat med adgangsforbud i yngletiden.

 

Botanik

Vegetationen er tuet og består af græs. Her vokser også strandmalurt og lidt marehalm. 

Ejer, adgang og ophold

Det er sandsynligvis Marstal kommune der ejer den lille holm. Der er fri adgang, men umuligt er det at komme nær øen med båd.

Tilbage til kort over Øhavet    tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse