Et af Øhavets smukkeste strandoverdrev ligger på Lilleø midt i bugten ved Ærøskøbing.

En ca. 800 m lang, smal, to meter høj moræneø, der ligger godt beskyttet i bugten ved Ærøskøbing. Øen bliver afgræsset meget tæt. Mod nordøst gnaver havet af Lilleø med 1 - 2 meter høje skrænter til følge. Mod sydvest er kysten mere lav. I vest strækker øen sig ud i et langt smalt og ubevokset stenrev. Mod syd ses interessante krumoddedannelser. Lilleø har været beboet indtil for ca. 100 år siden og stadig kan resterne af brønden ses, ligesom de gamle diger og et par vandingshuller endnu findes i terrænet. Gennem mange år har der været forsøgt tilplantning ved brønden, men med ringe held, idet der nu kun står en gammel hyldebusk. I forbindelse med ejerskifte i 1988 er der etableret flere pigtrådsindhegnede "vildtplantninger" med andehuse på den centrale del af øen. Der findes flere tuer af gul engmyre på øens sydlige del.

Niels Jensen var født på Ærø og mødte på Avernakø sin kæreste og kone, Anne Hansdatter. Han ville gerne tilbage til sin fødeegn og købte i 1863 Lilleø i Ommelbugten af Kongen for 1400 rigsdaler. Her på 0,1 kvadratkilometer flad holm byggede parret et et-længet hus med beboelse i den ene ende, stald i den anden. Niels Jensen døde kun syv år senere. Han havde da knoklet med hus og opdyrkning af øen. Det blev en hård tid, ikke mindst under og efter stormfloden i 1872. Alligevel blev Anne boende på Lilleø med sin nye mand, Rasmus Hansen, frem til udgangen af 1895.

Stormfloden i november 1872 var en af de værste i mands minde. I sær den sydlige del af landet blev ramt. I ugen op til katastrofen havde en stormende, vestlig kuling ført vand fra Nordsøen ind i Skagerak og Kattegat og det var løbet gennem bælterne videre til Østersøen. Den 10. og 11. november tog vinden af og et højtryk over Skandinavien og et lavtryk over Mellemeuropa fik vinden til - den 12. november - at slå om i nordøst. Vind af stormstyrke medførte stort vandpres i den vestlige Østersø. Vand fra Den Botniske bugt blev presset ud i Østersøen og forværrede situationen. Vandet steg op til 35 cm i timen, og da højvandet kulminerede var vandstanden 3.76 meter over normal vande. 250 kvadratkilometer af det sydlige Danmark blev oversvømmet. 80 mennesker druknede. Især Lolland og Falster blev ramt. I Øhavet omkom ingen mennesker, men der skete stor materiel skade.

Denne dag var Rasmus Hansen om morgenen taget af øen til Ærøskøbing hvor han arbejdede. Da nordøstenstormen med snefog rasede i Øhavet kunne han ikke længere komme hjem til Anne på Lilleø. Hun var alene på gården sammen med dyrene og måtte se til hvordan vandet steg og løb ind over øen og fyldte staldens gulv. På et tidspunkt måtte hun binde køernes hoveder op - vandet stod da i en meters højde. Selv kravlede hun op på loftet, og her sad hun så og ventede. Det samme gjorde den ængstelige mand i Ærøskøbing, men først dagen efter kunne han komme til Lilleø og se et ødelagt hus og marker der var skyllet over med sand og grus. Brøndens ferske vand var ødelagt, og beboerne måtte i lang tid efter hente drikkevand fra Ærø til dem selv og husdyrene. 

Rasmus Hansen solgte øen i 1895, og den blev beboet af et andet ægtepar i yderligere nogle år. Fra 1898 har den været ubeboet.  

Fugle

Får og gæs afgræsser engene, der om foråret overlader pladsen til en stor havterne- og sølvmågekoloni. Efter at den europæiske bestand af mørkbugede knortegæs er steget, benytter hundreder af fugle Lilleøs korte græs til føde, når de i april og maj raster, inden turen til Sibirien. Om foråret må de mange gæs på på land, da deres foretrukne føde, ålegræsset, ikke er kommet i vækst endnu. Gæssene forlader Øhavet inden udgangen af maj.

Fugleliv: Øen huser en pæn havternekoloni, men er i øvrigt mest præget af sølv- og stormmåger samt en pæn bestand af strandskade. Ligesom den nærliggende Dejrø er øen af stor betydning for rastende og fouragerende knortegæs.

Klassifikation: K 1, lokalitet af international ornitologisk betydning p.gr. a. forekomsten af havterne.

Forandringer/trusler: I perioder afgræsses øen blandt andet af ungtyr, der medvirker til at holde færdselstrykket på et passende lavt niveau.

Konklusion: Øen bør beskyttes med adgangsforbud i yngletiden. Afgræsningen bør opretholdes, og de nyetablerede vildtplantninger fjernes.

Botanik

Der er på øen registreret et planteliv af stor betydning, med bl.a. fliget vejbred, harril, jordbærkløver, kveller, sandkryb, spidshale, stivhåret ranunkel, strandgåsefod, strandkarse, strandkogleaks og strandmalurt. 
I maj er øen helt farvet violet af blomstrende engelskgræs.

Ejer, adgang og ophold

Øen ejes af en privatmand, der ikke ønsker for meget renderi. Naturbeskyttelsesloven giver dog adgang til øen og ophold overalt.

Af hensyn til de ynglende fugle bør du undlade landgang før medio juli, hvor ungerne er blevet flyvefærdige. 

Kun adgang fra opankret båd.