|
tilbage til kort over Øhavet tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse
Langholmshoved ses fra vest. Især på den nærmeste del af øen med den hvide sandstrand er færdsel i yngletiden en trussel mod de ynglende fugle. Som en hvid streg strækker den lave holm sig mod øst.
Langholmshoved En lang streg af sand og sten der hæver sig lige op over fladvandet. Fine bademuligheder mod vest. Areal: 1,5 ha. Kystlængde 1,3 km. En holm der ligner Langholm, med to bevoksede holme forbundet med langt ubevokset sten- og sandrev. I forbindelse med strandvoldsdannelser findes der mod nordvest nogle lavninger. Øen er en marin dannelse med krumodder i øst og vest. Kysten er dels sandstrand men har også strækninger med rullesten. Mod øst er den smal og det er faktisk kun strandvolden og krumodden der er bevokset. På den vestlige del er øen bredere og med flere lavninger. Langholmshoved er nærmest formet som et segl og nord for øen ligger et stort fladvandet område der ofte er tørlagt og tiltrækker en del vadefugle.
Fugle Meget vigtig lokalitet med stor havternekoloni og førhen ynglende stenvender. Større forekomst af klyde og stormmåge. Klassifikation: K 1, lokalitet af international ornitologisk betydning p.gr. a. forekomsten af havterne og stenvender
Vandet ved Langholmshoved er havternernes fødekammer. Øhavet er et af kerneområderne i Danmark for denne art, idet der her yngler 6-700 par; omkring 10 % af landets bestand. Bestanden er højere end i begyndelsen af 70'erne, men har været stabil i undersøgelsesperioden. Havternen flytter noget rundt. Det ser dog ud til, at den megen færdsel på Langholm og Langholmshoved holder ternerne fra at benytte disse ellers meget velegnede ynglepladser. I 1991 ynglede der således kun 10 par i alt på de to øer mod 100 - 200 i 1981 til 1986. På Storeholm findes 30-40% af områdets havterner.
Botanik Sammen med den sydøst for beliggende Lindholm er området af stor botanisk værdi. her er bl.a. harril, kveller, strandfladbælg, strandgåsefod, strandkarse, strandkogleaks og strandmalurt.
Ejer, adgang og ophold Ejer: Ærø Kommune. Der er intet reservat, så adgang er tilladt året rundt, men fra 1.3. til 1.7. bør den undgås. Forandringer/trusler: Er den nærliggende Langholm meget udsat for færdsel, må forholdene på Langholmshoved nærmest beskrives som invasion på varme forårs- og sommerdage med mange badeselskaber med børn og løsgående hunde. Jævnligt ses overnatning i fuglenes yngletid. Konklusion: Langholmshoved bør i lighed med Langholm have status af øreservat eller tilsvarende beskyttelse. tilbage til kort over Øhavet tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse |