tilbage til kort over Øhavet    tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse

Langholm 

Areal: 1,5 ha. Kystlængde 1,2 km.

Langholm er den vestligste af en række forholdsvis nydannede øer på det flade vand mellem Ristinge på Langeland og Marstal på Ærø. Langholm består af to lave, bevoksede holme i øst og vest forbundet med et par hundrede meter langt ubevokset stenrev, der overskylles ved kraftigt højvande. Umiddelbart nord den sydøstligste del af Langholm er der i de senere år dannet en lille halvmåneformet ø, kaldet Langholms Trille. Den kan nås ved vadning fra Langholm, men er endnu ubevokset og kun få ynglefugle har rede på den. Kysten er mod nord stenet, mens den mod syd er mere sandet.

Mange marstallere bruger øen som badeø. Forfølgelse af knopsvane er set for en del år siden (smadring af æg/udskiftning med sten).

 

Fugle

Ynglende stenvender, store havternekolonier og stormmågekoloni.

Klassifikation: K 1, lokalitet af international ornitologisk betydning p.gr. a. forekomsten af havterne og tidligere stenvender.

 

Botanik

Øen er af stor botanisk betydning. Her kan du finde harril, strandfladbælg, strandgåsefod, strandkarse og strandmalurt. 

 

Ejer, adgang og ophold

Ejer: Ærø kommune

Det store færdselstryk reducerer fuglenes chancer for ynglesucces væsentligt. Øen bør have ø-reservatstatus med adgangsforbud i yngletiden. Der findes andre gode bademuligheder i området, nemlig på Ærø Hale.

Der er adgang året rundt, men det vil være godt, om du undlader at gå i land af hensyn til de kolonirugende arter i perioden 1.3. - 1.7. 

tilbage til kort over Øhavet    tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse