Langeland adskiller Det Sydfynske Øhav fra Storebælt og Østersøen - og dermed også det beskyttede øhav fra det det åbne hav.

Langelands kyst er stort set en lang, lige udligningskyst. En markant undtagelse er det tre kilometer dybe og tre kilometer brede Lindelse Nor lige syd for Rudkøbing. I dette nor ligger ikke færre end syv mindre øer.

Langeland er afsat af den gletsjer der fra sydøst fortsatte ret mod nord og skabte Storebælt.

Især Lindelse Nor er fremragende til småbådssejlads. Sejlads rundt om Langeland er mulig, men pålandsvind kan sjældent undgås og den intense trafik i Storebælt kan sætte meget store dønninger ind mod det lange lands østkyst

Langeland er møllernes ø - såvel de gamle hollandske som de nye præger landskaberne

Værd at vide

Langeland

Langstrakt moræneø syd for Fyn

284 km², 13.881 beboere

Alle interesser

"Lauelaai æ lau aa smal,

op aa ne i Bakke, Dal,

syv Mil lau aa een Mil bre,

Haali på Risti rej’n vi’tte mæ."

Sådan synger længelænderne om deres ø, og fortæller dermed også indirekte om dens skabelse. 50 kilometer yndig idyl pakket ind i de nydeligste, buttede bakker. Sådan er øen, den største beskrevet i denne guide. Ikke mindst Lindelse Nor er et besøg værd for enhver smakkesejler eller kajakroer.

Sydøstisen - den sidste der skød ind over det sydlige Danmark fra Østersøen - blev syd for den enorme landmasse Fyn tvunget i to retninger, hvoraf den ene istunge fortsatte mod nordvest og skabte hovedparten af de former øerne i Øhavet har den dag i dag. Den anden gik i en mere nordlig retning og afsatte de store mængder sten, grus og sand der i dag udgør Langeland. Øen er én lang randmoræne, afsat i kanten af istungen på dens vej mod nord.

De mange enkeltstående bakker på Langeland, der hver især rejser sig over det jævne landskab er lidt af en gåde. Bakkerne er en geologisk sjældenhed og kun et par hundrede meter på hver led og 10-20 meter høje. Inde i dem er der stejltstillede sand- og smeltvandsgruslag. De hælder ind mod bakkens centrum.

Geologerne ved ikke hvordan bakkerne er opstået, men de har en teori. I den forreste del af isfronten er gletsjeren fyldt med sprækker. Isen er under afsmeltning og bevæger sig næsten ikke. Nogle steder krydser sprækkerne hinanden og i det bassin der opstår vil der lægge sig en mindre sø, hvor smeltevandet også fører sand, grus og ler med sig. Det er nærmest små deltaer der aflejres i søerne fra udløbet af hver sprække. På et tidspunkt har isen bag ved isfronten møvet på eller henover søerne og lagene er blevet foldet af de store kræfter. Siden er isen smeltet - og bakkerne ligger tilbage på den flade jord, taler til fantasien, for de ligner de yndigste kvindebryster.

Langeland lever til fulde op til sit navn: 52 kilometer fra Hov Strand i nord til Dovnsklint i syd. Men det er en smal ø: Mellem tre og 11 km bred. Kysten har set ganske anderledes ud for hundreder af år siden. Nor og fjorde er da blevet inddæmmet og fremtræder nu som flade, opdyrkede marker eller naturområder med søer og rørskove.

Der er større skove på nordspidsen og omkring Tranekær. Mange steder ligger små gærdselsskove, stubhaver, som langelænderne kalder de småskove, hvor træerne med års mellemrum er fældet ved roden og derfor skyder igen og igen. Den praksis i disse skove er dyrket siden middelalderen. Træet blev brugt til gærder, træsko og mange redskaber.

Kysten er ganske varieret. Dér, hvor bølgerne kan rejse sig over lange afstande er den bred og stenet eller sandet.

På sydspidsen og enkelte andre steder står de gule klinter helt ud til kysten. Nedbrydningskysten er især kendt ved Ristinge Klint. Her er det muligt at se en række lag af ler fra eem-tiden (se under Ærø), smeltevandssand og morænelag. Da den sidste is fra sydøst skubbede til den fine lagdeling af lagene, ligger de nu på skrå og gentages mere end 10 gange, hvis man går langs klinten. Der er mange sten i moræneaflejringerne, og i dem er det muligt at se isens skurestriber.

Klinten er skabt af Lillebæltsgletsjeren, og landskabet hænger derfor mere sammen med Ærøs end Langelands.

Ved sydspidsen ligger den store strandsø Keldsnor adskilt fra havet af en mægtig strandvold af rullesten.

Hov Fyr på Langelands nordspids er åbent for besøgende. Læs mærke til det særligt designede skrivebord der følger fyrets runding!

Natur

En mangfoldighed af forskellige naturtyper medfører også stor artsdiversitet. Strandarve og strandsennep ses næsten overalt langs de kilometerlange kyster. Strandkålen vokser på de højere partier af kysten.

Ristingeområdet har en af øens bedste badestrande og er meget besøgt. Her vokser på skrænterne arter som bukketorn, slåen, knoldet mjødurt, pimpernel, nikkende limurt, hulkravet kodriver, asparges og agerkohvede. Ved badestranden er klitter med strandært, marehalm og strandkvik, og på sandet bag klitterne findes fåresvingel, sandskæg og bidende stenurt.

På sydspidsens gærdselsskove vokser de typiske træarter for disse skove.

Den store rullestensvold mellem havet og Keldsnor er levested for bittersød natskygge, torskemund, slangehoved og bidende stenurt, der særligt ses under blomstringen i juni. På engen mod strandsøen er strandkogleaks og tagrør.

Langeland er kendt som fuglenes ø - og adskillige ornitologer er flyttet til øen for at studere den fjerere verden. Tryggelev Nor ejes af Fugleværnsfonden, og huser særegne ynglefugle som skægmejse, rørhøg og i nogle år rørdrum. De mere end 70 ynglende fuglearter og en række træk- og vintergæster kan ses fra to observationsskjul.

I efteråret trækker hundredtusinder af fugle forbi øen. De fleste arter ynder at flyve over land og følger derfor kysten fra Lohals til Gulstav for så at trække ud over havet. Gode steder at iagttage trækket fra i september-november er på Dovnsklint og den høje bakke, Fakkebjerg. September bringer sjældne falke, fiskeørne og hvepsevåger, og i Keldsnor raster mange vadefugle. I oktober trækker tusinder af musvåger over Langeland. I dårligt vejr koncentreres fuglene, og store flokke afventer godt vejr til turen over vandet. På havet runder titusinder edderfugle sydkysten, og her ses også mørkbugede knortegæs trække forbi. Om foråret er et mindre nordgående træk at iagttage ved Hov på øens nordspids.

Det er også godt at se på fugle i Sædballe Fredmose, Lindelse Nor og skovene ved Tranekær.

Der er mange rådyr på Langeland. Som på Tåsinge har de bredt sig fra udsatte dyr. Fra Tranekær er de vandret mod syd. Ræv og grævling lever flere steder.

Som det eneste sted i Danmark findes vilde heste på sydøen. De er dog indhegnet og blev sat ud i 2003 som naturens egne naturplejere.

Der er mange dagsommerfugle på Langeland, og i sensommeren kommer flere sjældne arter flyvende hertil fra Øst- og Sydeuropa. Ristinge Klint er en tør lokalitet, og det tiltrækker særlige insektarter.

Langeland er særdeles rig på stenalderfund. Mange af udførligt undersøgt takket være en stor arkæologisk aktivitet fra Langelands Museum. Flere af bopladsfundene har givet navn til nogle af de underperioder, som bondestenalderen inddeles i. Fra samme tid er der masser af dysser og jættestuer. Nær landsbyen Stengade syd for Tranekær er fundet en gravplads fra Vikingetiden.

Valdemar Sejr skriver, at kongen havde store besiddelser på øen, og hans søn fik dele af Langeland, som i 100 år blev i slægten.

På de mange små øer syd for Fyn ligger byerne så langt som muligt fra kysten. Ofte er små øers byer anlagt på de højeste steder, og på Langeland ligger de fleste byer inde midt på øen. Det skyldes vendernes hærgen i denne del af landet i middelalderen. Skovene ud til kysten blev bevaret, og selv flyttede man sammen inde på de mere sikre områder.

I 1600-tallet blev antallet af hovedgårde reduceret og grevskabet Tranekær voksede. Det ejede for godt 200 år siden ikke færre end 447 gårde og 688 huse. Det var mere end halvdelen af Langeland, og godset var blandt de største herhjemme.

Krigen nåede øen under svenskekrigene og den var besat i godt et halvt år. Under englænderkrigene var det vores allierede, Frankrigs hjælpetropper fra Spanien, der besatte øen. Det siges, at der stadig lever langelændere med tydelige spanske træk.

Den faste broforbindelse mellem Fyn og Langeland blev færdig i 1960-erne, men blev ikke redningen for øen, som mange ellers troede. Folk flytter stadig fra dette udkantssamfund. Nu er det største erhverv turismen, men tyskerne har svigtet og en af øens største arbejdspladser indtil 2003 var færgen mellem Bagenkop og Kiel. Den er nu indstillet fordi økonomien ikke hang sammen.

Som et af de få steder herhjemme ud over Jyllands vestkyst, er der udviklet helårsturisme på Langeland. Det skyldes ikke mindst, at der foregår udsætning af havørreder langs kysten, og en massiv markedsføring af Langeland som et havørredeldorado. Det trækker især tyskere og hollændere til.

I løbet af få år sammenlægges øens tre kommuner. Langelænderne har selv stemt ja til én langelandsk kommune, men måske vil den kommende kommunalreform i stedet ende med én, større kommune, dækkende hele Sydfyn.

Værd at vide

Fast forbindelse fra Svendborg. Færge fra Lolland. Sommersejlads til Omø og Lundeborg

Alle overnatningsmuligheder og øvrige faciliteter

Mange lokalbøger. Lokale cykelruter med turbeskrivelser.

http://www.infolangeland.dk

Pas på naturen

Gå ikke udenfor stierne til fugletårne på Skovsgaard, Tryggelev Nor, Nørreballe Nor og Gulstav Mose

Følg stier og veje i øens skove

Gå ikke ud i fugtige, fuglerige områder