Jeg så krydset forleden! For første gang. Jeg har hørt mange tale om det - men aldrig rigtig troet på at det kunne være sandt hvad folk fortalte mig.
Men pludselig - en dag i det spæde forår. Jeg sejler mellem Hjortø og Birkholm. Til venstre aner du Ærø og de små klatter midt i billedets horisont er jagthytterne på Store Egholm.
Da skete det!
At Gud har haft en usædvanlig god dag da han skabte kvinden er ingen sømand i Øhavet i tvivl om. Slet ikke om sommeren.
Han havde tilmed sovet godt, den morgen han stod op og var nået til Det Sydfynske Øhav. Øerne formede Han én efter én - og fik dem nænsomt placeret midt i det blå, blå hav.
Han var så ovenud tilfreds med sin egen indsats at han ikke ville risikere at glemme, hvor han lagde lerklumperne dén formiddag.
Det sidste han gjorde, var derfor at slå et stort kryds på himmelen, lige over alle herlighederne.
Det ses endnu - en gang i mellem. Den amerikanske astronaut Neil Armstrong lagde mærke til det, da han den sidste dag på månen gik en aftentur. Jorden lyste op i blå farver, men han rapporterede til Houston, at han havde set et kryds på den nordlige halvkugle. Kun et øjeblik. så forvandt det igen.
Jeg så det også - få minutter. Så gik det umærkeligt i opløsning igen.
Det er der stadig. Over Øhavet. Ingen ved, hvornår det bliver synligt. Og hvor længe...
9. juli 2002 dukkede det op igen. Lige ud for mit fritidshus på Birkholm:
