tilbage
til kort over Øhavet tilbage
til alfabetisk ø-fortegnelse
Hjortø
Hjortø er en af de mindste beboede øer i Det sydfynske Øhav. Den er en af de fem befolkede øer i Svendbo
rg Kommune og har da også postbådsforbindelse hertil. Øen er ganske flad og velegnet til et kortere dagsophold. Har man lysten, er det muligt at vade til satellitøen, Hjælmshoved.Læs om livet på Hjortø, som beskrevet i Jyllandsposten
maj/juni 2005 HER
Hjortø har sin egen hjemmeside HER
Det sydfynske Øhav, 13 km sydvest for Svendborg.
1 km², 13 beboere (2006).
Lav, inddiget moræneø.
Postbåd fra Svendborg (1 time). Havn på nordsiden.
Primitiv lejrplads, privat leje af forsamlingshus og feriebolig.
Fugle, botanik, padder.
INGEN ADGANG På HJORTØ HALE 1.3. - 15.7.
Terræn
Kun rundt om de 15 huse er der træer. Ellers er Hjortø en
flad ø, hvor det højeste punkt ikke rager mere end fem meter op over daglig
vande. Af samme grund er hele øen digesikret. Mod vest ligger strandenge
udenfor diget.
Strand og hav
Overalt smal og ofte stenet kyst. På Hjortø Hale er der dog
nogle steder sand. Få steder, særligt langs sydkysten, står tagrør helt ud i
havet. Flere steder er smidt gamle landbrugsredskaber og maskiner i havet som
kystsikring
Vandet omkring øen er lavt. Ved ekstraordinært lavvande kan man gå tørskoet til såvel Hjælmshoved som Mejlholm og Odden. Store ålegræsenge findes omkring øen. Der er bademulighed ved øens gamle mølle.
Geologi
Lillebæltsgletscheren har formet øen i retningen
sydøst-nordvest. Fra øens sydligste punkt og mod nordvest er øen skabt af
marine aflejringer. Det samme gælder den nordlige del af Hjælmshoved på nær
nordøstspidsen. Ellers er det moræneaflejringer, der kendetegner øerne.
Hjortø Hale har smuk krumoddedannelse på spidsen. Den lille ø, Vibeholm, der ligger nord for Halen, er en barriereø, dannet ved aflejringer i den lavvandede bugt. Det er nærmest en revle, der er vokset op over daglig vande og siden bevokset.
Planteliv
Den mangeblomstrede ranunkel er sjælden i Det sydfynske Øhav
men findes på øerne i denne del af Øhavet, og vokser også på øens
sydvestkyst. Her ses også de sjældnere druegåsefod, blågrøn gåsefod,
engbyg, fliget vejbred, harril, hestehale, soløjealant og strandurt ud over de
mere almindelige strandplanter. På sydkysten findes den sjældne lav
hindebæger.
Dyreliv
Det er områdene udenfor digerne, der er de mest spændende.
Særligt ved "Pejdenoret", der ligger for enden af vejen med samme
navn, er der noget at se på. En sommerdag ses konstant havterner, der med
svirrende vinger står stille i luften og afsøger det blanke vand for føde.
Her ligger ofte spids-, ske-, krik, knar-, og gravænder, hvoraf de fleste
yngler på øen. Hjortø og især Vibeholm har små kolonier af sølv- og
stormmåger.
Klokkefrøen lever stadig på Hjælmshoved og Hjortø, hvor levestederne allerede i 1951 blev fredet. På Hjortø kan man være heldig at høre dem i maj-juni i Horskæret. Der går en markvej ned til dette smukke vandhul lige overfor den tidligere købmandsbutik. Ikke mindre end tre andre paddearter lever på Hjortø: Springfrø, grøn frø og grønbroget tudse.
På begge øer lever harer, der ikke længere fanges, men skydes. Pindsvin lever ikke længere på øen. Lækatte har fået bugt med de fleste mosegrise. Snoge ses også.
Historie
Ø-navnet kommer sandsynligvis fra mandsnavnet
"Hjort", og næppe fra hjortedyr, der ikke nævnes som øens vildt i
Jordebogen fra 1231.
Ved stormfloden i 1872 var kun 1/10 af øen over vand, mens hele Hjælmshoved var overskyllet, og en af de to gårde faldt sammen.
Stormfloderne i 1874, 1904, 1976, 1995 og 2006 oversvømmede kun dele af øen. Men en ildebrand i 1917 var værre: Tre gårde brændte.
Hjortø har været fæstegods under Valdemars slot på Tåsinge, men i årene 1910-18 blev alle ejendomme købt fri.
Øens tidligere syv, nu fem gårde har i umindelige tider været drevet som et oldermandslaug. Det årlige gilde holdes altid 4. eller 5. maj, hvor forhold af fælles betydning aftales. Oldermanden - jobbet går på skift - fører oldermandsbogen med vigtige begivenheder: "1924: Den første radio kommer til øen. 1965: Vi får elektrisk strøm og inviterer Svendborgs borgmester med til lysfest. 1977: Vores skole lukker". Læs et udsnit af bogen HER.
Den
gamle postbådsfører Jørgen Greve Rasmussen passede til sin død sin postbåd, der er
et af Øhavets sejlende klenodier. I årtier har den lagt til på siden af
Ærø-færgen i Højesteneløbet ud for Hjortø. Post, passagerer og
mælkejunger er gelejdet fra skib til skib. Båden har også sejlet til Vornæs
på Tåsinge og til Svendborg. I 75 år passede far og søn postbådsfarten,
indtil Jørgen Greve lagde op til slutningen af 1980-erne. Jørgen Greve døde i
vinteren 2004. Båden drives nu af et laug under Svendborg Museum.
Øen i dag.
På Hjortø ligger i dag fem gårde, men al jorden drives af
et par enkelte gårdmænd. En enkelt ernærer sig ved fiskeri, og et par brødre
klarer færgefarten. Flere er pensionister.
Der er ikke store fremtidsmuligheder for øen, med mindre der sker en tilflytning. Alderssammensætningen er skæv, og der er kun få unge. Det er svært at forestille sig nye erhverv etableret på den lille ø. Fremtiden er nok forholdsvis få fastboende, der driver landbruget. Flere og flere huse vil blive fritidsboliger.
Den gode historie: Når vandet bliver stift
"Hvis du når gennem isen med ét hug fra den store
økse, kan du gå med varsomhed. Skal der to hug til, er tiden inde for at finde
den gamle Nimbus med sidevogn frem." Sådan siger man på Hjortø og mange
af de andre øer i Det sydfynske Øhav. Med års mellemrum er det isen, der
bliver navlestrengen til civilisationen. Fra Hjortø går vejen enten til
stranden syd for Vornæs på Tåsinge eller Skovballe, hvor den møder isvejen
fra Birkholm. Isvejene mærkes med grene fra juletræer sat så tæt, at man ikke
farer vild i tåge. For få år siden kørte man i bil fra Strynø til det sted
på Sydtåsinge, hvor det officielle navn på den offentlige vej er "Vårø
Isvej"!
Du kan læse mere om Hjortø på Sammenslutningen af Danske småøers hjemmeside: Hjortø
tilbage til kort over Øhavet tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse