Ubeboet holm, 100 meter nordøst for Hjortø
0,2 km², affolket
Fugle, historie

Nær Hjortø ligger den lille, flade og ubeboede Hjælmshoved  med to gårde og en stor strandeng på den nordlige del, og græsningsholmene Mejlholm og Odden, der ligger to kilometer øst for Hjortø. På billedet af Hjælmshoved kan du se gårdene nederst og den nordlige del - der syner mere grøn - er et ynglefuglereservat med bl.a. ynglende ederfugl, grågås, klyde og havterne. Der er adgangsforbud i reservatet fra 1.3. til 1.7. Du kan vade til Hjælmshoved fra Hjortø.

Hjelmshoved er Hjortøs satellitø. Det tager kun få minutter at stage sig over i en jolle eller vade gennem vandet til den lille ø, hvor to huse vidner om, at her har mennesker haft et liv. Der hører sølle fire tønder land til hvert hus, der er bygget på den sydlige, højeste del af øen. Hjelmshoved er op til 2,2 meter høj.

Hele øen er inddiget, men de bedste diger er lagt omkring gårdene og de tidligere dyrkede arealer. Mod nord er strandeng, og her er kun rester af digerne tilbage.

I 1950 er her registreret fem personer, og da Achton Friis 29 år tidligere besøgte øen, talte han med begge familier. I det østlige hus mødte han en højgravid kvinde på 30 år. Hendes mand var på høstarbejde på Hjortø den julidag i 1921.

Allerede dengang havde øen været dyrket i mange år. I 1837 beskrives det, at den pløjes af Hjortøfolk, og man kunne køre over til den - blot skulle man huske at stille såsæden så højt i vognen som muligt, så det ikke blev skadet af saltvand.

Under stormfloden i 1872 måtte en kvinde sætte flere møbler ovenpå hinanden for at kravle op på loftet medsine skræmte børn. Da manden dagen efter kunne komme gennem stormen og de høje bølger fra Hjortø, fandt han sin familie i live, men en ko og gris drev døde rundt i huset.

Allernordligst ligger resterne af en gammel jagthytte gemt i et hybenkrat. Øens bygninger ligger på morænejord, men især på den nordlige del er store områder dannet efterfølgende af havet. Det gælder såvel losystemet som den store strandsø.

På Hjelmshoveds enge vokser mangeblomstret, tiggerranunkel og stivhåret ranunkel, tætblomstret hindebæger og engelskgræs og mange andre strandengsplanter.

Fuglelivet er rigt. Om foråret lander flokke af mørkbugede knortegæs på øen og æder af græsset inden de i løbet af maj trækker videre mod Sibirien. Svømmeænder og flokke af især pibeænder raster på og ved øen. Sølvmåger, stormmåger, havterner og edderfugle yngler på engen hvor en halv snes grågæs også bygger rede.

Midt på øen findes et vandhul som for 54 år siden blev fredet for at bevare klokkefrøen. Den forsvandt, men er siden genudsat. Om den stadig lever her er usikkert.

På Hjelmshoveds nordlige del er et af Det Sydfynske Øhavs ynglefuglereservater. Det blev oprettet i 1976 for at give ro til ynglefuglene.

Værd at vide

Kan nås ved vadning eller egen båd

Ingen overnatning eller service

Tag hensyn til gæster i de to huse

Pas på naturen

Fuglereservat: Adgang forbudt på nordlige del fra 1.3. - 15.7. Der er skiltet.