|
Havternen - hvid elegance i blåt hav |
Billedet forestiller en han der fodrer sin mage ved at bringe
den en fisk. Det er en del af parringsritualet, og det er fanget i fotograf
Erhardt Ecklons linse, april 2005 - se også s.natur.dk
Havternen er en elsket og ventet fugl i Det
sydfynske Øhav. Og det selv om den kun er her i den kortest mulige tid -
yngletiden.
Den kommer hertil i første halvdel af april, lægger æg i maj og ungerne er
flyvefærdige i første halvdel af juli. Så flyver alle fugle straks mod syd
igen. Hen i august er der langt mellem havterner i Øhavet.
Arten er den, der trækker længst overhovedet i fugleverdenen. Den yngler - sammen med kun én anden art, ismågen - så langt mod nord som den kan. Den bygger eksempelvis rede på den nordligste strand på kloden, ved Kap Morris Jesup i Nordgrønland. Ikke nok med det: Den trækker tilmed helt til Sydafrika og følger vestgående vinde i pakisbæltet omkring Antarktis - mens det er vinter i Danmark. Det kan hænde, at enkelte individer i løbet af vinteren når at følge havstrømme hele vejen rundt om Sydpolen, før den i løbet af godt én måned bevæger sig derfra til ynglepladserne i Arktis. Ringmærkning har afsløret, at nogle terner vælger yngleplads på den samme, lille, ubeboede holm i Øhavet hvor den så dagens lys år tilbage!
Havternen er en karakteristisk fugl, ikke mindst når den står helt stille med svirrende vinger og spejder efter krebsdyr eller småfisk i det lave, blanke vand. Pludselig slår den vingerne sammen og styrtdykker - ofte med en lille fisk i næbbet.
Der er omkring 8000-9000 ynglepar i Danmark, der ligger på sydgrænsen af den yngleområde. De godt 200 kolonier er spredt over alle danske kystområder, men Det Sydfynske Øhav er et kerneområde for arten. Få steder er der etableret adgangsforbud i yngletiden, men alligevel tyder noget på at arten er i tilbagegang i Øhavet. Læs mere her.
Reden lægges i det bare sand ofte tæt på havet. Den er derfor meget sårbar, så der kan være god grund til at læse om fornuftige færdselsregler i Øhavet.