Øhavets havørne

I 2004 slog de første ynglende havørne sig ned i Øhavet. På den største ø, Langeland, blev de begge to set sidst i februar, hvor de svævede over Henninge Nor syd for Rudkøbing.

Det var dog først da en ornitolog i begyndelsen af marts så den ene ørn komme flyvende med redemateriale, at mistanken om eventuelt ynglende fugle blev vakt.

Nu hvor dette skrives - omkring den 1. maj - har de to fugle lagt æg og sandsynligvis har de ruget på to-tre æg i godt et par uger.

Ørnene bor altså på Langeland men er også set andre steder end ved ynglepladsen. Eksempelvis har de besøgt hættemågekolonien på Siø, fanget fisk i Lindelse Nor, og rundet Strynø.

Der er tale om to ældre fugle. De lander hurtigt på reden når de nærmer sig den, og det indikerer, at det med at yngle ikke er en førstegangsbegivenhed. Ellers ville de nærme sig meget mere forsigtigt. At det er ældre fugle øger også chancen for at der kommer unger på vingerne.

Hvor fuglene kommer fra ved endnu ingen. Af hensyn til fred omkring ynglestedet har ingen gjort forsøg på at aflæse eventuelle ringmærker på benene.

Indtil videre har Dansk Ornitologisk Forening besluttet at hemmeligholde ynglestedet, så det vælger sydforfyn.dk selvfølgelig også at gøre - men det skal ikke afholde hjemmesiden fra at fortælle nyt om det positive begivenhed på Langeland.

Der har siden slutningen af 1990-erne ynglet et andet par havørne på Sydfyn - ved Arreskov sø mellem Faaborg og Svendborg - 10 km fra Øhavets kyster

Nedenfor kan du læse om havørnens historie i Danmark.

SIDSTE NYT:

Det gik ikke så godt: Da ornitologer ikke have set aktivitet i reden i længere tid kravlede de derop. Den ene unge, der var set tidligere i reden, var sporløst forsvundet.
Siden har havørnen ikke forsøgt at yngle på Langeland eller i Øhavet, men enkelte ørne ses årligt.

Havørnen i Danmark
Der har tidligere ynglet omkring 50 par havørne i Danmark. Det var situationen indtil sidste halvdel af 1800-tallet. Men dengang var den mægtige fugl med et vingefang på toenhalv meter en upopulær sag. Man mente, den kunne tage lam og i det hele taget var rovfugle u-tøj, der skulle skydes eller forgiftes ved først givne lejlighed.

Derfor sås ynglende ørnepar forsvinde ét efter ét: Mellem 1880 og 1890 forsvandt den fra øerne, og i begyndelsen af 1900-tallet også fra Jylland. Som ynglefugl var havørnen blevet datid.

I midten af 1950-erne dukkede et enkelt ynglepar op på Sydsjælland og siden er gjort sparsomme forsøg, ikke mindst ved Maribo-søerne, hvor der fra 1979 har holdt et par til. År efter år klækkede æggene ikke, måske fordi giftindholdet i ørnene har været meget stort. Heldigvis går det nu den rigtige vej og i 1996 fik de første ørne - i Sønderjylland - unger på vingerne - og året efter kunne unge "danske" ørne også ses over Maribosøerne.

I år yngler ikke færre end 12 par ørne i Danmark.

Man skulle tro, at ørnen var en robust og stærk fugl, men det er den pudsigt nok ikke. Dødeligheden blandt unge ørne er stor. Kun hver tiende når den yngledygtige alder - fem til syv år. Hvis en bestand skal holdes i antal, skal et havørnepar producere tyve unger i løbet af deres op til 20-årige lange liv.

Havørnen er så sky overfor mennesker som den behøver at være. Det betyder, at den i Danmark typisk letter på 250 meters afstand, mens den andre steder - hvor den har vænnet sig til at de tobenede ikke skyder den - kan lette på væsentlig kortere afstand.

Heller ikke vi skyder den ulovligt, og i løbet af en årrække vil den givetvis blive mindre sky herhjemme.

I dag yngler 16-18 par havørne i Danmark.

Dansk Ornitologisk forening tror på, at Danmark igen kan få op til et halvt hundrede ynglepar. Det kræver dog at der bliver ro om ynglestedet - i en radius af op til minimum 300 meter fra reden.

Tilbage til forside