Mellem de flade øer og holme i den østlige del af Det sydfynske Øhav er Halmø en dejlig undtagelse. Den lange bakkeø beriger dig med fremragende udsigter over mange øer og holme

Øen, der rummer en enkelt gård, ligger i fladvandsområdet mellem Ærø og Birkholm, og er langstrakt: Godt to kilometer lang og næppe mere end 350 meter bred. Den er én lang morænebakke, der stikker op af havet, og hvis nordside består af en bevokset og ganske smuk bakke, op til ni meter høj.

Med øst, hvor havets største frie stræk findes, lyser Halmø Gavl op på lang afstand, for her er skrænterne under erosion. En del af materialet lægges i den anden ende af øen, hvor der findes strandenge og en ubevokset odde der fører ud til den ganske lille holm, Halmø Hale.

På Halmø findes kun en enkelt bebyggelse, beliggende ved den lille havn på sydkysten. Halmøgård benyttes i dag kun som fritidshus. Øen var tidligere overvejende opdyrket, med mange nord-syd gående hegn og gærder samt mindre beplantninger. Opdyrkningen er nu stort set opgivet eller erstattet af juletræsplantninger. På den østlige del af Halmø findes ved sydkysten en strandsø omgivet af strandenge. Umiddelbart vest for gården findes en større mose. Ved vestenden findes ligeledes strandenge med mindre strandsøer. I de senere år har der fundet en vis naturgenopretning sted og flere arealer afgræsses nu. 

Der har altid kun ligget én bebyggelse på Halmø. Gården kendes fra 1535 hvor man har kendskab til navnene på ejerne af Halmøgård. I begyndelsen af 1900-tallet drev Karen og Mads Clausen gården og havde et omfattende dyrehold: Kvæg, grise og får - foruden kornproduktion. Der var knyttet en røgter, forkarl, en andenkarl og to tjenestepiger. I mejeristuen blev mælken skummet og der kærnedes smør. 

En datter til det driftige gårdmandspar fik tre døtre - og i 1951 blev der holdt tredobbelt bryllup på øen. Det var en begivenhed der kunne få Billedbladets fotograf ud til provinsen. Ingen af brudgommene var dog interesserede i landbrug, og derfor blev gården solgt til andre.

Ved stormfloden i 1872 kunne gårdejer Peder Eriksen Knudsen konstatere at 24 tønder land pløjemark og seks tønder land raps- og rugmarker var oversvømmet. To tønder land var skyllet i havet. Meget sand var skyllet ind over de øvrige marker. 1500 Rigsdaler kostede stormfloden gårdmanden - et anseligt beløb.

Fugle

Først og fremmest kendetegnet ved kolonier af Storm- og Sølvmåge. Inden oprensningen af mosen var her også en fin Hættemågekoloni. Hyppigt yngler også Ske- og Spidsand.

Klassifikation: K 2, lokalitet af national ornitologisk betydning p.gr. a. forekomsten af Havterne, Hættemåge og Spidsand.

Forandringer/trusler: Mosen vest for gården blev i 89/90 udsat for en meget hårdhændet oprensning, der efterlod en sø med lige, stejle brinker. Mange steder tilplantes med traditionelle vildtplantninger. Engene gror til grundet manglende græsning. Mange udsatte fasaner. Forårsbesøgene i 1990 efterlod det indtryk, at Halmø er ved at blive ændret til traditionelt "jagtparadis". Der er senere anlagt en mindre golfbane øst for gården. Den bruges tilsyneladende som træningsbane for ejeren. Store områder er i 1990-erne plantet til med juletræer.

Konklusion: Mosen bør retableres, vildtplantninger på strandenge fjernes og afgræsning af strandengene bør genoptages.

200 par sølvmåger og 100 par stormmåger har fundet plads på strandengene langs sydkysten og mod vest. I Halmø Gavl er der digesvaler - og nogle gang finder en tårnfalk plads til sin rede på en hylde af grus.

Botanik

Halmøs strandenge er værdisat som værende af meget stor botanisk betydning. Bl.a. vokser her druegåsefod, harril, jordbærkløver, kveller, smalbladet hareøre, smalbladet kællingetand, stivhåret ranunkel, strandgåsefod, strandkarse, strandkogleaks, strandmalurt, strandskræppe og tangurt.  

Ejer, adgang og ophold