tilbage til forside

Fra protest til samarbejde

Hvordan lokalbefolkningen ved Fulufjellet elsker nationalpark-ideerne....

 

De lokale beboere i Sverige var sure over at skulle bo i en nationalpark. I dag ser de frem til det. Hvordan skete den ændring. Læs her en artikel jeg i september 2001 skrev til Danmarks Naturfredningsforenings blad, "Natur & Miljø" om Fulufjellets Nationalpark

Mange danske turister i Dalarne, 600 km nord for København, har besøgt Sveriges største vandfald, det 100 meter høje Njupskär. Men det er de færreste der har vandret videre ind over højfjeldet til de store søer Rörsjön og Hartsjön og videre mod Fulufjället på grænsen til Norge.

Det er synd. De mange smukke udsigter og vegetationen på Fulufjället er nemlig fantastisk. Her bor ingen samer med græssende ren-flokke – og dermed får store tykke måtter af lav lov til at ligge i fred.

Området er så unikt at den svenske stat for mere end ti år siden skrev Fulufjället på listen over ønskede nationalparker.

Dermed brød en krig ud. Et sandt helvede af modsætninger.

6000 skrev under på protestlister da planerne om den 40.000 ha store nationalpark blev kendt. "Ingen indgreb og restriktioner hos os". Den lokale presse var også skeptisk over for planerne. Den største, stygge ulv var Staten og især de medarbejdere fra Naturvårdsverket (der svarer til Skov- og Naturstyrelsen herhjemme), der kom på besøg og talte om nationalparkens velsignelser.

En af de mange beboere, Gunnel Eriksson, fra byen Mörkret var også skeptisk over for Statens planer i hendes lokalområde.

Her havde folk i årtier kunnet udfolde sig som de havde lyst. Jagt og fiskeri var en del af de flestes hverdag – ligesom en tur på snescooter på højfjellet om vinteren.

Men i dag er Gunnel ikke længere kritisk: "Min sympati for park-planerne begyndte, da jeg opdagede at området ikke alene skulle fredes og fyldes med forbudsskilte. Hele området er opdelt i zoner og det er kun i selve midten af området at naturen får højeste prioritet. I yderområderne satses der også på en udvikling der tager udgangspunkt i vores behov", siger Gunnel Eriksson.

Også Naturvårdsverkets konsulent, Per Wallsten, er blevet en gladere embedsmand end han var i begyndelsen: "Da vi fortalte om fordelene ved en park og gav støtte til lokalbefolkningens engagement ændredes mistillid til tillid." . Og politikere fra den kommune hvori størstedelen af den foreslåede park ligger, samarbejder nu med Staten om det projekt de ellers var så skeptiske overfor i starten.

Protest blev til samarbejde, da alle erkendte at planerne om en nationalpark også medfører en række fordele for lokalsamfundet. Flere turister vil komme til det svenske udkantsområde og netop udnævnelsen som nationalpark kan medføre øget beskæftigelse og udvikling.

Foreløbig har 30 millioner svenske kroner fundet vej fra EU til dette hjørne af Sverige, 20 millioner statskroner er gået til opkøb af de vigtigste fjeldområder, 12 millioner til nye veje og endelig har et internationalt samarbejde mellem en række nationalparker sendt 30 millioner til Fulüfjället.

"Vi har fået bedre telekommunikation i vores egn, da en tiltrængt mobilmast så dagens lys. Der er også bygget ny bro over elven og rundt om nationalparken vil Staten anlægge nye veje der letter dagligdagen for os - og selvfølgelig også for turisterne", siger Gunnel Eriksson, der i dag samarbejder med Per Wallsten fra Staten.

En milepæl i det gode samarbejde blev nået den 15. marts i år da Gunnel Eriksson og Per Wallsten sammen tog det første spadestik til et moderne naturformidlingscenter ved vandfaldet. Det koster 20 millioner svenske kroner, giver arbejde til lokale håndværkere og nogle af områdets mange arbejdsløse får job dér bagefter. Flere turister vil komme til området og omsætningen i lokalområdet vil øges.

Forberedelsen til Fulufjällets nationalpark er et lærestykke bæredygtighed. Det er bæredygtig udvikling i praksis. En udvikling der tager hensyn til miljøet og naturen, økonomien gennem tilførsel af ikke færre end 100 millioner svenske kroner til veje, erhvervsudvikling, vandrestier samt information og der er også taget sociale hensyn gennem øget beskæftigelse, lokal forankring og engagement.

"Vi kan ikke bare sige, nej, nej og atter nej. Turismen er kommet for at blive. Jeg sagde til mig selv: "Hvem vinder egentlig hvis parken ikke bliver til noget?". Derfor skal vi tage del i udviklingen. Selvfølgelig er det ærgerligt for de få der bliver ramt af forbud mod jagt på ryper og begrænsninger i snescooterkørsel. Men det er kun få steder. I de fleste områder får lokale stadig lov til at udnytte naturen – samtidigt med, at det tages vare på den og vi får mulighed for at udvikle den lokale kultur" siger Gunnel Eriksson.

"Det er vigtigt at fortælle om de mange fordele der følger med ordet "nationalpark" supplerer Per Wallsten, "og det er væsentligt at spille med åbne kort og fortælle at på selve Fulufjället skal beskyttelse veje tungest. Her får vi om få år Sveriges mest uberørte natur, men derfor kan vi godt i omegnszonerne tage hensyn til såvel lokalbefolkning som natur. Erfaringerne fra Dalarne vil Naturvårdsverket bruge andre steder i Sverige".

 

Om få måneder vil den svenske regering og rigsdag vedtage Fulufjällets nationalpark. Men ikke som en tyv om natten. Det er sket i samarbejde med lokalbefolkningen. Naturen er sikret, lokalsamfundet er styrket økonomisk. Og flere turister – også fra Danmark – vil sætte kursen mod den ny svenske park – og dermed forbedre økonomien i denne del af Sverige.

tilbage til startside