|
Tilbage til startside
En lille, lille "sten" - med en spændende
historie. Fundet på sydøstkysten af den lille holm,
Langholmshoved, der ligger i det flade farvand mellem Marstal på Ærø
og Ristingehalvøen på Langeland. Historien går mange år tilbage. Den 10. oktober 1914 afgik den tre-mastede, svenske bark Hermes fra Kiel. Skipper, den 24-årige Alfred Johansson, noterer i logbogen: "Søndag den 10. oktober kl. 4.30 em. var lasten inde, bestående af koks, og i overensstemmelse med claereringspapirerne 585 tons. Herfter gjordes søklart, og fartøjet var da i fuld sødygtig stand og godt bemandet." Målet var Norrköping i Sverige. Hermes var bygget 44 år tidligere på D.E. Campbells værft i Tatamagouche på Nova Scotia i USA. Et solidt skib af eg, fyr, bøg og hackmatack (hård lærk), boltet sammen med yellometal og jern. Oprindelig hed skuden Wahsatch, men blev under tysk ejerskab døbt Hermes efter den græske gud for rejse og købmandskab. I 1887 køber et rederi i Brantevik på den skånske østkyst barken - og siden 1910 var det Alfred Johansson der havde befalingen ombord - også på denne Østersøtur, hvor han måtte lade skibet ligge i Kiel, fuldlastet i 12 dage på grund af modvind og ret dårligt vejr. Langt om længe bliver Hermed bugseret ud, sejler i godt vejr til Fehmarns vestkyst hvor det bugseres af en patruljebåd rundt langs nordkysten af øen fordi Fehmarn Bælt er minespærret. Vinden frisker, og en fejlnavigation betyder, at man pludselig opdager Hyllekrog Fyr mellem Gedser og Lolland. Skipper forsøger at ankre op ved kysten og planlægger at sejle i læ ved Fehmarn da vinden er stiv til hård kuling fra øst. Ankrene kan ikke holde og Hermed driver langs den lollandske kyst og havner ved Kelds Nor fyr på Sydlangeland. Det stormer nu hårdt fra øst - pålandsvind "Det besluttedes da at holde op under Kellsnor, da vi ikke kunne komme under Fehmarn, vi forsøgte at rigge klyveren og det lykkedes da også at få den op på halvten, så skibet faldt af og kom med vinden, da sejlet kunne strækkes og hales fuldt ud, sattes kursen så nær som muligt mod Kellsnor, så vi med fakler kunne meddele at skibet var i nød". Ingen langelændere så faklerne. Hermed driver forbi Langelands sydspids og op mod Marstal. "Klokken 9.30 em. observeredes et dampskib forude noget til luvart, som styrede imod os, vi troede at den var udsendt til vor redning". Men ak, det var passagerskibet mellem Svendborg og Marstal. "Vi prøvede at kovende men på grund af den orkanagtige storm lå fartøjet næsten som vrag, og inden vi kunne nå at udføre noget som helst arbejde, tørnede skibet ganske langsomt på grund. Fartøjet arbejder hårdt på grunden, kl. 12 midnat pejledes pumpen, hvilket viste, at fartøjet var fuldt af vand. Vi afbrændte fakler efter hjælp, men ingen kom." Hjælpen dukkede dog op - i form af to motorbåde - der kunne redde besætningen. Hermes kom aldrig videre. Den 29. oktober kl. 10 aften var eventyret slut - da skibet tog grunden ud for Marstal. Et sø-forhør afklarede, at Hermes forulykkede på grund af stormen, og fordi den under ankring ved Lolland havde mistet begge sine ankre. Hermed ligger stadig ved Søndre Løb, indsejlingen fra Østersøen til Marstal. Den stikker ikke op over vandet, men dykkerne kan finde den. Og lasten....ja den ligger spredt i området, blandt andre steder her ved Langholmshoved. "Vi har gjort alt hvad i vor magt har stået for at redde hvad der reddes kunne, og var vi ikke kommet op i bugten, havde vi inden daggry været i land på det tyske land, og da havde både besætning og alt været borte, så jeg fritager både mig og mit rederi for alt ansvar". Marstal søfartsmuseum har udgivet et lille hæfte: "Et skibsforlis ved Marstal". Det er skrevet af Peter Søgård Nielsen og Jørgen Friis i 1974. Hæftet er udsolgt, men kan skaffes gennem bibliotekerne.
|