Maj 2002
Et uhyre enkelt billede. En næsten
snorlig grænse mellem jord og himmel, Snoren brydes af en sten. Så enkle er
omgivelserne ved "Anes kiste" på Lyøs strandenge syd for
revet. Stenen er ret firkantet af form. Det kunne minde om en kiste.
På oversiden en hvid dug, der viser sig at være skidt fra de mange måger
der sætter sig på den. Ellers er den mørk, men brydes af en klar, to
centimeter tyk stribe vandret gennem stenen. Det er blot én af de
millioner vandreblokke isen bragte hertil under sit sidste fremstød fra
sydøst. Men sådan en sten, placeret helt isoleret i et kæmpe
naturligt bed af engelskgræs, får ikke blot lov at ligge - uden at
fantasien udfolder sig, når du en diset morgen eller under en mørk efterårsstorm
går forbi dette øde sted. Det ER en kiste. Inde i den ligger
resterne af en kvinde, Lådne Ane. Ordene "Anes Kiste" er der
derfor indhugget øverst i kisten.
Ane var en heks. Tilmed havde hun lovløse, forbryderiske sønner. Det gav
megen uro - og til sidst blev hun og sønnerne taget til fange - og alle
henrettet. Hun nåede dog at fortælle Lyøs beboere, lige før hun døde,
at hun aldrig nogensinde ville forlade øen. Derfor satte man hendes kiste
i vandet - under fralandsvind. Så skulle man aldrig mindes hende mere.
Det gik blot ikke. Den skyllede i land igen. Det skete flere gange og
beboerne skubbede den hver gang væk igen. Til sidst blev Ane så gal, at
hun - død og indefra kisten der endnu engang var drevet ind på land -
tryllede den om til en sten. Den var så tung at den ikke kunne fjernes
eller sættes i vandet.
For godt tyve år siden siden havde havet gnavet så meget af Revets
strandeng, at stenen lå ude i vandet igen. Men en morgen opdagede øens
beboere at den atter lå på det tørre! Det spøger ved stenen den dag i
dag!!
I maj og juni blomstrer engelskgræsset. At lægge sig med snuden begravet i det, er en sand lise - med mindre du er allergiker! Luk øjnene, duft og lyt: Vindens blæsen over engelskgræsset og kystfuglenes fløjt. Ikke mindst mange viber revolterer her i ynglesæsonen. Du kan høre vingesuset hele tiden. Og tænk på Ane...