JANUAR 2002
Det er sommer. Typisk vejr - med sol og hvide drivende skyer. Vi er på sydøstkysten af Store Svelmø. I baggrunden fornemmes det lille oversøiske rev, der stikker ud fra øen i sydlig retning - mod den røde bagbordskost, "Svelmø Trille". Der er næsten altid læ øst eller vest for revet - og derfor godt at ankre dér.
Kysten ligner så mange andre kyster i Øhavet - og i Danmark for den sags skyld. Overalt ligger sten som isen har bragt fra Østersøområdet og det nordligere Skandinavien hertil. Forrest ligger en stor granitsten. Det særlige ved denne er, at den - sandsynligvis for 50-100-150 år siden er kløvet - delt - i tre stykker.
Der er først boret eller slået en række huller i stenen. Dernæst er kiler hamret ned i hullerne - og til sidst har stenen givet efter og delt sig i tre stykker. Det særlige ved denne sten er, at den - uvist af hvilken grund - ikke er blevet fjernet fra kysten. Der var jo en mening med at bruge timer på dette hårde arbejde. Stenen skulle buges til noget andet end blot at ligge ved kysten. På Svelmø var det tanken at den måske skulle bruges til det dige der adskiller øens marker i to - eller måske skulle den være fundamentssten - syltsten - ved en af gårdene. Måske var det ideen at den - som mindre sten - skulle indgå i granitmurene, der ses i nogle af øens huse.
Vi ved det ikke - men stenen - som den ligger på stranden - sommer og vinter - fortælle en historie om hvordan den er kommet hertil og hvordan den er forsøgt udnyttet af øhavets folk. Den fortæller ikke historien hundrede procent. Du må selv gætte dig til en del af den. Det bliver oplevelsen ikke mindre spændende af...