August 2002
Det er mandag den 22. juli 2002. Stedet er Birkholms sydøstkyst. Jeg er på vej hele øen rundt - faktisk er det hård kuling og det forhindrer mig i at sejle hjem. Kulingen kan ikke ses på et fotografi taget på 1/500 del sekund, men det kan det skarpe modlys der får planterne til at lyse ekstra meget op. Planten i forgrunden vokser overalt langs Øhavets kyster. Den ses helt ude ved det salte vand - dér, hvor miljøet er mest salt. Ofte trives den i rådnende tang. På latin hedder den Artemisia Maritima. Artemisia er latin og kommer fra Artemis - jagtguden. Før i tiden satte jægerne ofte en malurtkvist i hatten for at forbedre jagtheldet. Ordet malurt kommer egentlig fra det svenske "mølurt", fordi planten - der dufter meget kraftigt - kan holde møl væk fra tøjskabet. På "rigsdansk" hedder planten strand-malurt. Den bliver 20-60 cm høj og blomstrer i august-september med små, smukke gule blomster. Det mest karakteristiske er de lysegrå blade -og så duften. Faktisk blev den før i tiden også brugt til at lægge på ligkisten eller til at smide i ligbrændinger - så den værste stank kunne holdes nede. Derfor har de munke der kom til Danmark opfattet den som et sorgsymbol.
Apropos sorg: Skulle du kære læser - eller kender du en - der lider af "bullen penis" kan planten blive en ven i nøden. "Om bullen penis bindes klud med knust malurt" mente man før i tiden. Men ellers kan man bruge frøene i mad og drikke til at standse dysenteri og diarre. Afkog af planten kan uddrive indvoldsorm, saften dyppet i eller bundet på rådne sår fordriver maddiker - og den knuste urt som omslag heler et brækket ben. Er det i den anden ende af kroppen du har ondt - tandpine - er der også hjælp at hente. Strand-malurt og kulsukker koges med hjortetælle og smør - og det ledes mod tanden - eller også udsætter du blot tanden for røgen fra brændende malurt.
Det er altså muligt at bruge strand-malurten til utroligt mange ting. Det har det været i hundredevis af år. Nogle af anvendelsesmulighederne er sikkert gået af mode, men én holder: Som bitter. Det mest anvendelige nutildags er at lægge en kvist i en mængde Brøndumsnaps og så lade den trække i kort tid. Du kan også lave en ekstrakt ved at fylde en lille flaske - helt med blade - og så hælde en deciliter snaps i. Koncentratet kan så bruges til at dryppe i snapsen til den ønskede smag er hjemme.
Naturelskeren og maleren Johannes Larsen anbefaler at brygge snapsen på de små gule blomster, når de i august og september blomstrer.
Kært barn har mange navne: Loppeurt kalder samsingerne den, fannikkerne siger loppemalurt. Vi fynboer taler ikke udenom og kalder den brændevinsurt. Da den - til brug for sygdomsbekæmpelse - skal plukkes i august kaldes den også på Fyn og ved Agger i Vestjylland for bartholomæidagsblomst eller bertelmeidagsblomst (Bartholomæus´dag er den 24. august). En lille holm ved dæmningen der forbinder Møn med Farø hedder ligefrem malurtholm.
Der er mange gode grunde til at nyde synet, duften og ikke mindst smagen af strand-malurten i Det Sydfynske Øhav...