April 2002
Den besøger Øhavet lige nu. Branta bernicla. Den mørkbugede knortegås. Det er en lille gåseart - og den eneste med helt sort hoved. Den er ikke meget større end en gråandrik. Dens fætter er den lysbugede knortegås der er meget sjælden i Øhavet. Gåsen på billedet er fotograferet en majdag ved Lyøs østside, på det sted der hedder "Det ny land" fordi det er en sandodde der er dukket op indenfor de sidste 200 år. Gåsen står i vandkanten, lige dér, hvor jeg skal slæbe min jolle ud for at komme ombord i min båd, der ligger for anker. Billedet er stort set taget med et normalobjektiv på kameraet. Jeg har altså kunnet kravle ganske tæt på den. Det skyldes at den mørkbugede knortegås har været fredet for jagt i tredive år. Danmark var et af de sidste vesteuropæiske lande der fredede gåsen. Baggrunden: Dens fætter - den lysbugede - yngler på Svalbard og hele denne bestand trækker gennem Danmark. Da bestanden kun var på 2000 par blev den fredet for at sikre, at der ikke blev skudt for stor en del af bestanden, når den opholder sig i Jylland. Men da den lysbugede og den mørkbugede ligner hinanden valgte lovgiverne også at frede den mørkbugede, der også var gået tilbage og havde en bestand på 20.000. Derfor har fuglen i lang tid vænnet sig til, at mennesker ikke er farlige - og derfor er dens flugtafstand ret lille. Det betyder, at den mørkbugede knortegås er en stor oplevelse for mange gæster i Det Sydfynske Øhav. Er du heldig kan du komme helt ind på 20-30 meters afstand.
Fredningen giver altså gode oplevelser - men også flere fugle. Den lysbugede fra Svalbard har fordoblet bestanden, og endnu bedre er det gået for vores fugl på billedet. Bestanden anslås i dag at være på næsten 300.000.
Hvor den lysbugede yngler på Svalbard, yngler den mørkbugede - altså den på billedet - i det højarktiske Sibirien og andre arktiske kystegne. Den overvintrer i Vadehavet og langs franske kyster. Den er altså først og fremmest forårs- og efterårsgæst i Øhavet - selv om enkelte bliver her hele sommeren og hele vinteren. Men nu - i marts - er den talrig overalt på øerne og vandet omkring. Store flokke ses især på og ved Lilleø og Dejrø i Ærøskøbingbugten og Egholmene mellem Ærø og Tåsinge. Om foråret går gåsen i land - på flokke op til 300-400 - og græsser på strandengene. Vinternes storme har nemlig fjernet ålegræsset og derfor går den på land - mens den om efteråret - på vej til vinteropholdsstederne - ligger på lavt vand og æder ålegræs.
I Det Sydfynske Øhav kan der være 4000 gæs, og det gør området til en international vigtig lokalitet for den mørkbugede knortegås.
Gåsen på billedet har en hvid halsring. Det viser at det er en voksen fugl. De unge fugle mangler ringen. Derfor er det let for ornitologer at se flokkene igennem om efteråret med en kikkert og tælle antallet af unge fugle i forhold til voksne. Er der mange, har det været en god ynglesæson. Er der få, har vejret i Arktis været dårligt, så æg og unger er gået til. Det er lettere at registrere ynglesucessen ved at se på fuglene i september - november i Øhavet end at opsøge dem på ynglepladserne i Sibirien i juni-august, hvor der jo ofte er langt mellem de enkelte par. Nogle år er der næsten ingen unge fugle. Det har altså været en dårlig ynglesæson. Ud over dårligt vejr i Arktis kan det også skyldes af ræve kaster sig over æg og unger. Rævens bestand følger lemmingerne, den karakteristiske gnaver i disse egne. Når bestanden af lemminger bryder sammen efter de karakteristiske top-år kaster rævene sig i stedet over fuglene. Når der gradvist kommer flere og flere lemminger de følgende år, får gåsen også flere og flere unger på vingerne - og det ses få måneder senere i Det Sydfynske Øhav!
Livet for den mørkbugede knortegås er hele tiden et liv i kapløb med tiden. Gåsens forårsophold i Øhavet giver den mulighed for at æde sig tyk og producere den protein, der skal bruges til æggene senere. Når den er fedet op i Øhavet om foråret flyver den stort set i ét stræk til yngleområdet og ankommer netop som sneen er smeltet og grønne pletter dukker op, hvor den kan anlægge reden. Tiden er knap for sommeren er kort. Vejret skal ikke adskille sig mange uger fra det normale, før en hel bestand faktisk ikke får unger på vingerne.
Derfor skal du nyde knortegåsen - og lade være med at forstyrre den hele tiden. Den har brug for ro i Øhavet - ligesom vi har det...