tilbage til forside

Øhavets ederkoppemand

Han er aktiv dag og nat. Han kravler rundt i master og på tage. Han hopper elegant fra ø til ø. Torben Vestergaard gør det, som TDC og andre lover, men ikke kan opfylde: Giver hurtige forbindelser til øerne. Læs om ederkoppemanden fra Strynø.
Artiklerne er skrevet af Morten Priesholm og første gang bragt i Ø-sammenslutningens blad "Ø-posten" som du i øvrigt kan læse ved at trykke HER 

Han sidder på taget og kigger ud på øhavets øer. Snart er de alle bundet ind i hans spin. Men her er ingen, der dør af det. Det er lige omvendt. Spin til øerne giver bedre overlevelsesmuligheder (Foto: Morten Priesholm).

Torben Vestergård er opfinder og entreprenør. Når han har fået en god idé, så skal den føres ud i livet, der er ikke langt fra idé til handling i hans univers. Det er det, han har levet af de seneste tyve år: At få gode ideer og realisere dem sammen med andre entreprenører og virksomheder.

Siden 1982 har hans lille entreprenørfirma, Composite Process Aps, udviklet en række unikke løsninger og processer til store og små virksomheder i plastbranchen. Kunderne har været danske og udenlandske firmaer, som kunne omsættes hans ideer til produkter.  

Nu er Torben gået ind i en anden branche. Han vil levere bredbånd til virksomheder og privatpersoner på de danske småøer. ØNet hedder hans nye forretning, og udgangspunktet er det gamle mejeri på Strynø, hvor hans kone Kirsten på syvende år driver en turismevirksomhed.

I første omgang skal ØNet levere trådløst bredbånd til syv småøer syd og vest for Fyn. På Strynø har nettet fungeret i et års tid, Drejø er lige kommet med, og i løbet af oktober og november når radiosignalerne også Skarø, Hjortø, Avernakø og Lyø.  

”Som en tyr, der skraber i støvet, mens den venter spændt”. Sådan beskriver Torben sig selv i den fase, hvor ideen er født, men kundegrundlaget, tilladelserne og finansieringen mangler.

Han kan næsten ikke vente på at komme i gang. Spændt til bristepunktet. Men han har prøvet processen fra idé til produkt så mange gange, at han også godt ved, at planlægningen skal være i orden. Om det er et nyt plastprodukt, eller om det er et luftbåret bredbåndsnet, gør ikke den store forskel.  

Inden ØNet var en realitet, holdt han møder med medarbejdere fra Fyns Amt, havde kontakt til de sydfynske kommuner for at aftale antenneplacering, havde lokalplaner til høring, og sad til møder med Småøernes LEADER⁺, som har støttet ham. Han har også i god tid holdt informationsmøder på de øer, hvor ØNet skal levere bredbånd. For at beboerne vidste, hvad det handlede om, og for at få aftaler om antenneplaceringer og de nødvendige tilsagn om tilslutning til nettet.  

Nu er den første gittermaster snart rejst. På et par sydfynske småøer kan man allerede på en eller to husgavle se en ny type parabolantenner. Den første kunde på Drejø har fået leveret den lille boks med antenne og radiomodtager. Og radiosignalerne er begyndt at bære data til og fra de første computere i det sydfynske øhav.  

Det har krævet nogle færgebilletter og rejsetimer at nå hertil. Behovet og efterspørgslen har det ikke skortet på. Men myndigheder, sponsorer og kommende kunder har haft en bunke spørgsmål. Om teknik, om økonomi, om datasikkerhed. Og ikke mindst om driftssikkerhed: Er en lille, entreprenant og opfindsom leverandør lige så driftssikker som de store udbydere TDC og Sonofon? Kan netværket føres videre, hvis Torben af den ene eller anden grund ikke længere kan tage sig af driften?  Sådan har spørgsmålene lydt igen og igen. ”Man skulle tro at nogen har kigget i en glaskugle og set mig med brækket hals nedenfor en stige”. Sådan har Torbens kommentar lydt hver gang.  

Men driftssikkerheden er der tænkt på. Torben har en samarbejdsaftale med en større IT-virksomhed, som har adgang til ø-nettet, og som med kort varsel kan overtage Torbens driftsforpligtelser. Desuden er det planen at lave en brugerorganisation, som får indflydelse på ejerforhold og drift, hvis Torben ikke længere kan eller vil drive forretningen ØNet.  

Han har også mødt spørgsmålet: Kan beboerne på de sydfynske småøer ikke ligeså godt drive et trådløst bredbåndsnet i en forening eller et andelsselskab? Eller kunne de ikke forhandle med en af de store internetudbydere og få dem til at levere bredbåndsforbindelsen? Men Torben har argumenterne parat: Med en lille, privat forretning sker tingene hurtigere. I en bredbåndsforening er der risiko for demokratiske stopklodser, og internetbrugerne vil såmænd ikke have glæde af selv at eje paraboler, gittermaster m.m. Og en stor udbyder vil have svært ved at få økonomi i et lille trådløst net med 100-120 kunder. Det er jo formodentlig også derfor de indtil nu har sagt nej til opgaven.  

Handlefrihed og fleksibilitet har været vigtig for Torben. Uden de to elementer, tror han ikke på at man kan drive et bredbåndsnet. Samtidig ved han godt, at hans forretning kun kan løbe rundt, hvis han har øboernes tillid. En tillid, som bygger på personlig kontakt og på at hans forretning kan levere varen uden driftsstop og til en ordentlig pris.

tilbage til forside