|
tilbage til kort over Øhavet tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse
Flokke af mørkbugede knortegæs raster på deres vej til Ishavets kyster og øer. Om foråret, når de ankommer i februar og marts til Øhavet, græsser de på øerne, som her på Dejrø. Om efteråret er der masser af ålegræs i det flade vand de kan æde, og derfor går de ikke på land. Om foråret har isen og stormene fjernet ålegræsengene. Læg mærke til "pesttjørnene" i baggrunden. Dette syn kan du se fra Ærø-færgen når den sejler snært fordi Dejrø, lige inden anløb til og fra Ærøskøbing.. Dejrø Dejrø er en af Det sydfynske Øhavs mest naturskønne øer. Den ligger lige uden for Ærøskøbing og ses fint fra havnen eller fra færgen der sejler tæt forbi. INGEN ADGANG 1.3. - 15.7. Dejrø er på 0,2 kvadratkilometer og skabt af isen. Den er i syd forholdsvis lav med et rev, men hæver sig mod nord og øst til seks meters højde. Store dele af den midterste ø er en flad lavning. Om sommeren går får og kreaturer på øen, så den fremstår som en bakket slette med en græssteppe. Prikken over i-et er en række tjørne der står spredt på øen, særlig tæt ved den gamle kystskråning mod sydvest. Den meget smukke og dragende ø er delt i 28 parter. Hvem der har hvilken jord, ved ingen, for øen er u-udskiftet. Dejrø tilhørte tidligere ejeren af Ærø. Hertugen her, Hans d. Yngres søn, Christian bliver i 1622 hertug af Ærø og testamenterer syv år senere øen til sin kone, Chatarina Griebels. Øen var meget værd, fordi dyr kunne græsse på den, og der kunne høstes hø. Brugsretten var vigtigere end ejendomsretten. En købmand i Ærøskøbing får senere Dejrø, og Kong Frederik 5. får øen med, da han køber den ene halvdel af Ærø i 1750. Da hørte Ærø stadig under Hertugdømmerne. Fra 1789 har den været delt i 28 parter og ejerne af parterne stiftede i 1884 interessantselskabet Dejrø. Det selskab eksisterer stadig og behandler væsentlige spørgsmål. Allerede i 1885 bemyndigede selskabet bestyrelsen at holde strandsyn for at undgå, at stenfiskerne tog flere sten fra stranden. I 1907 foreslog en anpartsejer, at øen skulle udstykkes, men det vandt ikke gehør. Selskabet ansætter også opsynsmand og varetager udlejning af jagt på øen. Som på mange af de andre sydfynske øer har der gennem
årtier været fangst af harer i stedet for jagt. Den skik er ophørt i dag.
Efter en dispensation fra Miljøministeriet kunne en hjemmeværnskutter dog i
november 2002 sejle 20 nyfangede Lyøharer til Dejrø. Dejrøs egne harer var
næsten helt udryddet efter nogle kraftige højvande. I 2005 var
harebestanden kommet så meget på fode, at der igen kunne afholdes jagt på
dem.
Fugle Øen huser meget store havternekolonier med op til i alt 125 par, betydelige stormmågekolonier med op til 350 par og mange ynglende vadefugle. Øen benyttes endvidere meget som fouragerings- og rasteplads for mørkbuget knortegås, op til 1200 om foråret. Klassifikation: K 1, lokalitet af international ornitologisk betydning p.gr. a. forekomsten af havterne. Forandringer/trusler: Den bynære beliggenhed medfører meget
færdsel, der kan være en trussel, specielt for ternekolonierne, hvoraf den ene
normalt findes lige indenfor den lille landgangsbro. Der er ved opsætning af
"Adgang Forbudt"-skilte forsøgt på venlig vis at håndhæve adgangsforbud. Konklusion: Afgræsningen bør bevares af hensyn til ynglende vadefugle og fouragerende knortegæs.
Botanik Af særlig interesse er forekomst af druegåsefod, blågrøn gåsefod, harril, jordbærkløver, kveller, sandkryb, stivhåret ranunkel, strandgåsefod og strandkarse. Øen er som strandeng karakteriseret værende af meget stor botanisk betydning. Bulmeurt, en giftig plante, vokser også på Dejrø. Endelig skal tjørnene fremhæves. Lokalt omtales de som pesttjørne, uden nogle dog kender forklaringen. Det kan tænkes, at udtrykket stammer fra Den sorte Død i 1400-tallet. Pesten kaldes "Digerdød" og måske er det baggrunden for øens navn.
Ejer, adgang og ophold Som nævnt udpeger partshaverne en opsynsmand, der holder øje
med forholdene på øen. tilbage til kort over Øhavet tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse |