tilbage til forside

 

Yrsa - som hun tager sig ud i Birkholm Forsamlingshus...

 

 

LÆS DEN PRAGTFULDE ARTIKEL OM YRSA OG HENDES Ø

LÆS  MERE OM VIDUNDERET HER! 

 

Et folkekrav: Ko-færgen skal hedde YRSA!!

"Sydforfyn.dk" er overbevist om at Øhavets befolkning er enig: Ko-færgen skal ikke hedde "kvien", men YRSA! Kvien er jo en masse-betegnelse, hvorimod YRSA er ligeså unik som den kommende kreaturbåd forhåbentlig vil blive!
Sådan skrev i her på hjemmesiden i 2002 - og vi fik ret. 

Koen YRSA var smuk. Og hun ældedes med ynde. Den kom til verden i 1970-erne på Strynø (kofærgens nuværende hjemhavn) og købt af Gunnar Jensen på Birkholm. Her gik den i årtier og åd det dejligste grønne sommergræs - eller nød at blive forkælet af Gunnar i den lille stald på "Hjemly". Selv om den ikke havde fået kalv i mange år producerede den lystigt mælk hver dag. Da Gunnar døde i 1995 måtte Birkholm nødtvungent sige farvel til Yrsa. Al den mælk kunne de få beboere ikke konsumere - og for øvrigt smagte øl bedre! 

Yrsa blev - under stor medieinteresse - sejlet med Hjortø-boen og i ladvogn til den fynske landsby. Her skulle den have  haft sit otium - men ak: Efter få uger faldt den død om en tidlig morgen. En smuk, solrig dag i 1995. 28 år gammel - mæt af dage...

Yrsa´s minde lever - på Birkholm som i hele Øhavet. Hver dag tænker mange på den - ikke mindst når folk - i festligt tøj og godt ø-humør - samles i Birkholms lille forsamlingshus. Her er endevæggen prydet med to billeder af henholdsvis Vor Dronning og HKH Prins Henrik. Men i midten hænger et større og mere markant billede: YRSA! Ofte vil selv den livligste fest markere YRSA med en stille tanke...musikken holder inde og alle tænker på dengang...i dette smukke lokale hvor prinsen også er den evige tre-er. 

Jerseykoen med de store patter, svungne horn og smukke smig i ryggen lever evigt. Forhåbentlig også som navnet på Amtets og Øhavets kommende ko-færge...       

tilbage til forside