Bredholm
Større holm, 3 km vest for Strynø
0,3 km², ubeboet
Fugle, botanik, arkæologi, historie

Bredholm er Øhavets næststørste, ubeboede holm, når bortses fra øer, der tidligere har haft fast beboelse.

Det har Bredholm ikke haft i historisk tid. Men mange år før. Netop på denne holm med den tre kilometer lange kystlinje er der rester af fortidsminder. Det er ret sjældent på de små, lave holme.

På øens østlige del findes en fredet hellekiste. Det er resterne af en langhøj, der efterhånden helt er væk. Stenkisten ligger i en 22 meter lang og 3,4 meter bred stenlægning, der i dag er skjult af strandengen. Arkæologerne undersøgte området i 1919, men man fandt ingen rester af den begravede eller offerfund. Langhøj og hellekister er fra tragtbærerkulturen ca. 3000 år før vores tidsregning.

I 1768 blev udgivet en række efterretninger af Strynøs præst og han skriver: "På Breede-Holmen ligger en begravet ved navn Breede Siægge, som har navngivet holmen". Det har givetvis hellekisten der har medført denne historie.  

Bredholm har flere aktive losystemer og større strandsøer. Øen er lav, næppe nogetsteds mere end 1,5 m over daglig vande. Øen er overvejende græsbevokset, men specielt langs sydøstkysten findes et bredt bælte af strandmalurt. Bredholm afgræsses, nogle år af geder, andre år af får og nogle gange begge husdyrracer. På øen ligger et stort vandingshul, der er sikret mod saltvandets indtrængen ved vinterhøjvande af et dige. 

Holmene omkring Strynø blev brugt til eftergræsning og høslæt. På Bredholm havde hver af Strynøs gårdmænd sin part. Pastor Bredsdorf (1793-1802) fra Strynø fortæller, at på Bredholm blev græsset slået efter fælles aftale og hjemført i store pramme og joller. Senere besluttede man at slippe det ikke malkende kvæg på græs, og det blev da sejlet til og fra øen i pramme eller man gik gennem lavvandet med dyrene.

Efter udskiftningen blev holmen også delt, og lokale kan endnu finde nogle af de gamle mærker, der tilkendegav hver mands mål. Efter den tid sørgede hver for sit høs bjergning. men dog holdt man i mange år efter på, at bjergningen skulle begynde samtidigt. Den enkelte ejer byggede en tanghytte på øen hvor han overnattede for at være på pladsen tidlig næste morgen, for græsset var lettest at slå mens duggen endnu sad i det. Om efteråret blev kreaturerne sendt derhen og havde en vogter til at passe dem. Den sidste vogter på holmen var Lars Fabricius Pedersen, der kunne rose sig af at have haft tjansen uafbrudt i 50 år.

Det høje græs giver god dækning for reder af svømmeænder, men besværliggør livet for vadefuglene. Øhavets største forekomster af grågås og edderfugl findes her. Bredholm lægger derudover jord til en stor sølvmågekoloni og også klyde og havterne yngler med væsentlige bestande.