tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse

Bjørnø

Bjørnø er en stærkt kuperet ø med en egen charme. Byen ligger midt på øen og husene er koncentreret langs to gader. Her er et af øens mange idylliske syn.

Den følgende tekst er fra "Danmarks Småøer", udgivet på Politikens Forlag. Bogen omtaler øer overalt i Danmark. Copyright forfatteren og Politikens forlag.

Bjørnø ser ud "som om den er stivnet midt i et uhyrligt anfald af bug-vrid". Sådan tænkte forfatteren Achton Friis, da han i 1921 kravlede op på toppen af den lille ø udfor Fåborg. Bjørnø er vild i sine former - og så er det en ø med fremtid i: Det vrimler med småbørn! De høje bakker giver smukke udsigter over ø og øhav, og den lange skræntkyst mod sydvest er betagende

1,5 kvadratkilometer. 39 beboere (2007).
Høj, kuperet moræneø.
Postbåd fra Fåborg (20 min.). Anløbsbro på nordøstkyst.
Værelsesudlejning, primitiv lejrplads. Beboerhus kan lejes. 
Badning, fiskeri, geologi.

Terræn
Bjørnø er højkuperet: Højbjerg på 24 meter. Milebjerg på 23. Robbersbanke på 17. Havrebjerg på 13 og Lysbjerg på 16. Bakkerne præger landskabet sammen med langsgående stengærder. Kun mod øst flader øen ud i et rev med et par småholme. Mod nordvest er en lille strandeng.
Omtrent midt på øen, ude ved sydvestkysten, ligger en tørvemose.
Her er ingen skov, men lidt bevoksning nord for mosen.

Strand og hav
Stranden er overalt smal og stenet, særligt på nordøstkysten, hvor markerne ligger helt ud til kysten. Sydvestkysten er den diametrale modsætning. Klintekysten er under stærk erosion, og klinterne står gule i en længde af to kilometer. De bedste bademuligheder er på øens nordvestspids, ved "Digerne".
Der er dybt vand helt ind til klintekysten og mod nordvest, hvor færgerne til og fra Fåborg glider ganske tæt forbi spidsen af øen. Mod nordøst er der mere roligt, og fra Fynskysten når Katterød Rev næsten over til fladvandet ved Bjørnø. Gennemsejlingen - Grydeløb - er ganske smal.

Geologi
Bjørnø er et af de bedste eksempler på hvad "det største frie stræk" betyder. Øen ligger beskyttet af Fyn, Lyø og Avernakø og kun fra sydvest kan vinden rejse større bølger. Her er 18 kilometer til Als. Nedbrydningen foregår vinkelret på bølgeretningen og derfor er hele øens sydvestkyst stejlklint. Af samme grund er der kun marine aflejringer i øens "ender": Udenfor diget på nordvestenden aflejres materialer fra klinterne i form af en krumodde. Mod øst er skabt et rev, der ved lavvande forbinder to småholme med Bjørnø.
De største bakker består af smeltevandsaflejringer, men ellers er det moræne der er kernen i Bjørnø. Her har en gletscher fra sydøst stødt mod den store klump dødis der har dækket Fyn. Hvor ismasserne har gnedet mod hinanden er jorden skudt op i de store bakker.

Der går græssende dyr på Bjørnøs betagende bjerge

Planteliv
Kun omkring byen findes mange træer, de fleste aske- og elmetræer.
Syd for Havrebjerg ud mod kysten vokser kryb-hvene, strandkogleaks og tagrør.
I strandsøen ud for fiskerhusene på østsiden ses også strandkogleaks og tagrør.
Langs Bjørnøs kyster vokser kvan, udspilet star, blågrøn gåsefod, strandsiv, smalbladet kællingetand, skarntyde, høj stenkløver og rynket rose.
På de små holme på revet, Bjørnø Holme, der hver næppe er mere end 100 kvadratmeter, vokser græs og marehalm.

Dyreliv
Den mest almindelige fugl på Bjørnø er digesvalen. I store dele af erosionsklinterne har den kolonier, og sandsynligvis er her flere end 1000 par. I mosen yngler hættemåger og langs kysterne få stormmåger og sølvmåger. På Bjørnø Holme er mindre stormmågekolonier og knopsvanen har nogle få reder. Ellers er det almindelige strandfugle som strandskade, rødben, vibe, stor præstekrave, gravand, gråand og toppet skallesluger der kan opleves på øen under et besøg.

Bjørnø er præget af mosegrise. Lækatte har været indført for at holde bestanden i ave.
Mår og ræv vandrer over isen i hårde vintre. På Bjørnø blev tidligere fanget harer.

Såvel strandtudsen, den grønbrogede tudse som skrubtudsen lever på øen.

Historie
Bjørnø har - som de andre danske småøer - sandsynligvis været bevokset med skov. Landgildet betalte øens bønder i ældre tid ved at yde svin, der sikkert har græsset i skovene.
Før i tiden drev bønderne også fiskeri. Husmændene gik i kompagniskab to og to mens gårdmændene fik hjælp fra tjenestekarlen eller en ung knægt. Til fiskeriet efter såvel torsk, ål, fladfisk og sild benyttede man damjoller med smakkesejlføring. De blev ejet i fællesskab mens hver mand leverede eget fiskegrej.
Øen har hørt under Holstenshus, og blev udskiftet i 1832. Jorden blev fordelt på øens seks gårde og seks husmandssteder, men først ved århundredskiftet købte bønderne sig fri. Gårdene er aldrig flyttet ud på markerne, så landsbyen ser ud som før udskiftningen.
Administrativt var Bjørnø frem til kommunalreformen Fåborg Købstads Landdistrikt, og ved kommunalvalgene stemte man på øen om, hvem der skulle udgøre rådet, der blandt andet stod for øboernes skattefastsættelse.

På Bjørnø har det nærmest været en dyd at smugle. I 1700-tallet var man konstant oppe at toppes med myndighederne. For at få skik på forholdene ankom i 1752 en toldbåd fra Fåborg, men besætningen blev smidt på porten af øens mænd. Da de senere var af øen vendte tolderne tilbage og øvede grove ting mod kvinder og børn. Det blev øen for meget, og en retssag medførte en bod på 50 rigsdaler til beboerne, men dommen betød også, at øboerne skulle være fri for toldvæsenets tiltale!
To engelske krigsskibe var i 1808 i kamp med en lille kanonbåd fra Fåborg. Søslaget stod på Knastegrunden og flere kanonkugler pillede øboerne senere ud af klinten og brugte dem til at male sennep med.

Ingen på Bjørnø betalte skat i perioden 1658-60. Det indikerer, at svenskerne har hærget, selv om der ikke er vidnesbyrd om det.

Øen i dag
Bjørnøs fortrinlige transportforhold har reddet samfundet. Færgen er forholdsvis ny, og drives af øens eget, initiativrige færgeselskab. Den korte overfartstid betyder, at man kan passe et arbejde på Fyn. Derfor har Bjørnø i de sidste ti år oplevet en befolkningsfremgang. Mange yngre er flyttet til, og barneskrål og bleer hængt til tørre er ikke ualmindeligt. Der er et rigt foreningsliv på øen: Aftenskole, skytteforening, jagtforening, beboerforening og bådelaug.
Bjørnøboerne hæger om bopælspligten - og det har betydet at en beboer er blevet idømt dagbøder for ikke at overholde bopælspligten på sin gård.
På den kuperede ø udenfor Fåborg findes et godt eksempel på erhvervsudvikling: Øen har rummet en grossistvirksomhed i pikant undertøj. Den var Bjørnøs største virksomhed - med to ansatte. 

Savlende hunde og smukke kvinder
Da forfatteren Achton Friis den 25. juli 1921 gik igennen landsbyen på Bjørnø "kom tre på én gang rasende, blodtørstige Sankt Bernhardshunde farende mod os". Det optog Friis og Johannes Larsen en del: "Denne køter er den mest afskyelige form for hund, der er slæbt ind i landet. Men sine kalveben, der dingler i hofterne som på løse hængsler, sine sløvende rindende øjne og savlende mund er den et typisk eksempel på en degenereret race. Det er en mærkelig tålmodighed der får folk til at finde sig i at dette udyr går løs omkring og som løver og tigre gør vejene usikre!".
Achton Friis finder dog lidt trøst i at hundene på Bjørnø gør gavn til at trække vognene med mælkejunger til og fra havnen. Intet er for småt eller for stort til at finde plads i værket "De Danskes øer". 

 tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse