Hvordan polakkerne ved Bialowieza elsker nationalpark-ideerne....

Scenen

60.000 hektar skov på den polske side af grænsen, der hvor den europæiske bison lever frit. Skoven anses af mange for at indeholde de sidste rester af europæisk lavlands urskov, og under alle omstændigheder repræsenterer den en helt enestående biodiversitet.

Bialowieza regionen består af et amt og 9 kommuner med en samlet befolkning på ca. 56.000. Ganske mange er helt eller delvist, direkte eller indirekte, afhængige af skovens produktion af alt fra bær og svampe over basis for forskning til traditionel udnyttelse af tømmer og brænde. Området besøges årligt af mere end 100.000 turister, hovedsageligt polakker, og nyder desuden stor international bevågenhed.

I 1996 blev den oprindelige nationalpark, de knap 5.000 hektar urørt skov, udvidet til 10.500 hektar. Efter pres fra en række miljøorganisationer, med et stærkt begrænset medlemstal og med rod i det videnskabelige samfund omkring forskningsinstitutionerne i selve Bialowieza, besluttede det polske Miljøministerium et par år senere at udvide nationalparken til at omfatte hele skoven med virkning fra år 2000.

Dette blev af lokal befolkningen, kommuner og amt, stærkt bakket op af statsskovbruget, opfattet som et ønske om at hegne skoven ind, begrænse adgangen og stoppe enhver form for

traditionel skovdrift i lighed med, hvad der siden 1921 har været tilfældet i "Strict Reserve".

Naturligt nok var der hermed lagt op til konflikt. En konflikt som i marts 2000, efter at beslutningen om udvidelsen var blevet udskudt et år, kulminerede med en demonstration i Bialowieza, hvor der blev smidt æg og grønsager efter miljøministeren

Naturbeskyttelse og lokal udvikling

"En folkelig forankret bæredygtig sikring af naturværdier og lokal udvikling".

Sådan lyder den omtrentlige oversættelse af den engelske titel på det polsk/danske projektsamarbejde.

Målet var at tilvejebringe en fælles vision blandt de mange interessenter - lokalt og nationalt - for den fremtidige sikring af naturværdierne i Bialowieza. Projektet valgte for nemheds skyld den lidt mere mundrette arbejdstitel: "Naturbeskyttelse og lokal udvikling".

Da arbejdet blev påbegyndt, havde de stridende parter på intet tidspunkt siddet i samme lokale for at diskutere skovens fremtid. Ej heller var der overhovedet noget ønske om at gøre dette. Projektet blev derfor mødt med dyb skepsis fra lokalt hold.

Alle involverede parter forsøgte at anskueliggøre at danskerne enten var politisk "hyret" til at sikre en udvidelse af nationalparken eller det modsatte.

Det var drøjt at overbevise et flertal om, at projektet ikke kerede sig om hvorvidt nationalparken blev udvidet eller ej. Projektet gik ud på at medvirke til at skabe enighed om definitionen af hvilke fremtidige forpligtelser, lokalt, nationalt og internationalt man burde pålægge Bialowiezaskoven, og samtidig anvise måder til at sikre opfyldelsen af disse.

Kulsvier fra skov i Sydøstpolen

Iværksætter ydelser

Gennem et miniprojekt program med tydelig vægt lagt på jobskabelse lykkedes det at få lokalbefolkningen og specielt borgmestrene i tale. Private, institutioner, organisationer og i mindre

Alle i Bialowieza regionen interesserer sig for resten for naturbeskyttelse og anser skoven for at være noget helt specielt. Det er "kun" måden at passe på, man er uenig i.

Desuden ved man godt, hvordan tingene skal gøres rent teknisk. Det polske generaldirektorat for statsskovbruget mener bestemt ikke at skvbrugere fra et lille og ubetydeligt skovland som Danmark har noget at lære polske kolleger om skovdrift, hvilket sådan set heller ikke var hensigten.

Processen

Da et vist tillidsforhold var blevet opbygget lokalt, blev det besluttet at prøve at bringe parterne sammen for at se, om det skulle være muligt at nå til enighed om en fremtidig vision for skoven.

Efter "mildt" pres fra vicemiljøministeren lykkedes det at få statsskovbruget til at gå aktivt med sammen med repræsentanter fra nationalparken, departementet i Miljøministeriet, kommuner og amt. På sidelinien stod NGO'erne (private organisationer), hvoraf specielt de mest rabiate, med

den spinkleste folkelige opbakning, ønskede at stå helt frit i forhold til en hvilken som helst konklusion, man måtte nå frem til.

Arbejdsmetoden var, som det hedder på nudansk, workshops, som regel over to-tre dage krydret med oplæg fra fagspecialister og ekskursioner. Der var blandt andet en tur til de 80.000 hektar af Bialowiezaskoven som ligger i Hviderusland og af mange "parkudvidelses-tilhængere" anses for at være eksemplet på, hvordan det bør være også i Polen.

Mellem møderne har medlemmerne haft lektier for. Da forudsætningerne for arbejdet var defineret, drejede det sig f.eks. for de folkevalgte om, at få disse officielt godkendt i de ni kommunalbe- styrelser og amtet. Tilbagemelding skulle være skriftlig fra den enkelte kommune til projektet. Andre former for hjemmearbejde var mere traditionelt i form af forberedelse af oplæg og redigering af konklusioner.

Hele det oplæg, der endte med at blive resultatet af arbejdet, blev over et femdages arbejdsforløb redigeret og færdigskrevet af hele arbejdsgruppen. Undervejs har delkonklusioner været præsenteret i forskellige fora af medlemmerne af arbejdsgruppen.

NGO'er og medlemmer af det lokale videnskabelige samfund har været inviteret til møder for at kommentere arbejdet eller præsentere oplæg. Alt materialer har løbende været tilgængeligt for

alle interesserede på projektets kontor. Det færdige resultat har været præsenteret på en stort anlagt lokalt afholdt konference samt formidlet i medierne.

Medlemmerne af arbejdsgruppen er efter danske normer blevet symbolsk kompenseret for deres indsats.

Og hvad så

Forslaget blev afleveret i Miljøministeriet. Viceministeren kvitterede og takkede de involverede for indsatsen. Efter hans mening burde det bære frugt efter endelig beslutning i regeringen om skov- ens fremtidige status og de budgetmæssige muligheder i den forbindelse.

Det skal til sidstnævnte bemærkes at "opskriften" også giver finansielle anvisninger, og at en øget indsats for naturbeskyttelse ikke nødvendigvis vil øge omkostningerne dramatisk. Den polske regering nåede ikke at tage endelig stilling før valget i september 2001, så nu ligger sagen på den nye ministers bord.

Central styring er noget man i Polen har 50 års erfaring med. Lokalt selvstyre har man blot prøvet i 10 år - og det er stadig i betydelig grad reguleret fra Warszawa. Enighed er opnået lokalt,

der er sat pris på en "fredelig" løsning, som sikrer Bialowiezaskovens naturværdier endnu bedre end i dag uden at marginalisere lokalområdet.

Der er ikke i "opskriften" taget stilling til om den anbefalede nye enheds administration skal være under navn af en nationalpark, et biosfære-reservat eller noget helt andet. Måske er det i virkeligheden her hunden ligger begravet i forhold til det prestigefyldte ejerskab til skoven. Blandt beslutningstagerne på centralt niveau og nogle af NGO'erne spiller ejerskabet (navnet) måske en større rolle end målsætningen for Bialowiezaskoven.

Projektet har leveret varen og havde ikke umiddelbart til opgave direkte at blande sig i polsk indenrigspolitik. Arbejdet har imidlertid ført til at den polske naturbeskyttelseslov er blevet ænd- ret, så det nu er et krav at lokalbefolkningen skal inddrages, hvis et nationalt naturområde skal oprettes, udvides eller have en ny status.

Skulle projektet have rådet amt og kommuner til at smede mens jernet var varmt, til at presse på for hurtigt at få forslaget gennemført i stedet for at risikere at ballet nu åbnes igen under en

ny regering? - Den slags er der endnu ikke en veludviklet tradition for i det trods alt unge polske demokrati.

Yderligere Information

Den omtalte "opskrift", 56 sider på engelsk, kan rekvireres ved henvendelse til Danish Forestry Extension (Skovdyrkerforeningerne), Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C, tlf.: 33 244266, Fax: 33241844, E-mail: info@df-extension.dk

Ved besøg på hjemmesideadressen www.cowi.bialowieza.pl kan der hentes information om de mange andre aktiviteter, der var en del af projektet samt om dettes anden fase, der løber frem til 2002.