tilbage til kort over Øhavet
 tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse

Avernakø

Den følgende tekst er fra "Damarks Småøer", udgivet på Politikens Forlag. Bogen omtaler øer overalt i Danmark. Copyright: forfatteren og forlaget.

Overalt i Det Sydfynske Øhav er minder fra den store stormflod i 1872. Denne sten står ved vejen mellem Avernakø havn og Avernak By. Hertil nåede vandet - i den værste stormflod nogensinde i Det Sydfynske Øhav. Læs mere om katastrofen HER.

6 kvadratkilometer. 110 beboere (2007).

To moræneøer forbundet med dæmning.

Færge fra Fåborg (30-70 minutter). To havne: Avernakø og Korshavn.

Primitiv lejrplads og hytteudlejning. Cykeludlejning ved Korshavn Bro. Købmand med grill og pizzaer om sommeren.

Badning, fiskeri, fugle, padder. Folder.

Terræn
Avernakø er oprindelig to øer. Den kuperede (24 meter), store Avernak mod vest er fra naturens side forbundet med den østlige, mindre, men op til 32 meter høje ø, Korshavn, med et drej. Her er i 1937 anlagt en dæmning. De oprindelig to øer betragtes derfor i dag som én. Hovederhvervet er landbrug, og mange småveje, levende hegn, store enge, strandsøer og en række småvandhuller og stengærder præger landskabet. De to byer Avernak og Munke er bevaringsværdige, og på Korshavn ligger et lille fiskermiljø. Længst mod øst ligger også øens småskove.

Strand og hav
Det meste af den 19 km lange kyst er smal og stenet. Langs sydkysten ligger mægtige kampesten, og stranden er i det hele taget rig på ledeblokke: Rød og brun Østersøkvartsporfyr og kinnediabas ses mange steder. Allerøstligst er en dejlig, beskyttet sandbadestrand ved Revkrog.

Vandet omkring Avernakø er rigt på blomsterplanter. Ålegræs er den mest iøjnefaldende, men også vandaks, vandkrans og havgræs vokser i farvandet. Den tang, der skyller ind på kysten, er især brunalger og lidt rødalger: Blæretang og savtang. Krabber, ål, rejer og kutlinger lever i det flade vand.

Geologi
Avernakøs udformning er karakteristisk for øer og sejlrender i Øhavet, og præget af Lillebæltsgletscheren, der kom fra sydøst og fortsatte mod nordvest. På Korshavns højeste, østlige del er der meget smeltevandssand i jorden, men ellers er det meste af øen moræne.

Nedbrydningen fra sydkysten bliver aflejret på den øst- og vestlige del, til dels i Korshavns lille odde Revtrille, men især i de strandvolde der danner det marine område på Avernakøs vestside. Her ligger de smukke og store strandsøer Holmesø, Hovedsø og Skanodde Sø. Her har tidligere - lige syd for færgehavnen - ligget en fjerde, Kongesø, men den er nu drænet til afgræsningsmarker.

Mellem de to øer ligger et modent drag, hvorpå der i dag er anlagt dæmning.

Planteliv
En fjerdedel af Avernakø er ikke opdyrket, og det giver gode muligheder for den vilde natur. Mod vest er det strandkål, sodaurt og kruset skræppe der dominerer sammen med store tæpper af strandarve. Strandengens planter udfor de store strandsøer er meget flot zoneret, alt efter hvor salt og tør jorden er.

Længere inde på kysten vokser engelskgræs, knoldranunkel og kornet stenbræk.

På skræntkysten findes rejnfan, strandsalat, strandasters, soløjealant, skarntyde og lugtløs kamille. Mange af disse planter blomstrer i juli.

På Revtrillen mod øst er meget marehalm.

Vandranunklens hvide blomster præger mange af vandhullerne i sommermånederne.

På Korshavn er plantet nogle nåletræsplantager, og de kuperede, sandede overdrev er artsrige.

Pinselørdag rejses majstangen i Munke

Dyreliv
Kysten og moserne er de mest fuglerige. Især på strandengene og i de store strandsøer mod vest findes ynglende hav- og dværgterner samt kolonier af sølv- og stormmåger. Stor præstekrave, vibe, rødben og adskillige svømmeænder yngler i dette område. En del gæs, svaner og ænder raster, og på bundgarnene sidder ofte mange skarver fra kolonien i Brændegårdssøen mellem Fåborg og Svendborg. Helt ude ved kysten får man let øje på stenpikkeren, når hannen, med den sort-hvide hale, støjende flyver fra sten til sten.

I landsbyerne yngler - ud over almindelige småfugle - den hvide vipstjert, hvis "fætter", den gule, findes på flere af strandengene.

I Rørmosen, der ligger vest for dæmningen, har tidligere været en hættemågekoloni.

Avernakø har Øhavets største bestand af klokkefrøer. De lever især i vandhullerne langs Skallevejen, og en aftentur i maj med stille vejr kan blive en stor oplevelse. I vandhullet på engen ved vejen lige før Revkrogen på Korshavn, er strand- og grønbrogede tudser.

Der er mange harer på Avernakø.

Historie
Som for alle øerne afslører en række stenalderbopladser, tre bevarede stendysser og en ødelagt stensætning, at her har levet folk, før øen fik sit nuværende udseende.

Under vendernes hærgen har øen, som alle andre øer i det sydlige Danmark, været lagt øde, på grund af frygten for overfald, men den nævnes i Jordebogen fra 1231 som kongelig vildtbane. Indtil bønderne købte sig fri, har øen hørt under Egeskov, Hvedholm og Brahesminde.

På Korshavn fandtes tidligere stærke fisketraditioner. Øens gårde, der efter en brand blev flyttet ud på markerne, lå på toppen af øen. På dette sted ligger nu tre-fire små fiskerhuse. Der fiskes stadig fra den lille havn, Korshavn Bro.

Kirken på Avernakø er fra 1631 men gennemgribende restaureret i 1876. 

Øen i dag
I Avernak og Munke eksisterer stadig bylaug, hvor gårdmændene årligt vælger en oldermand. Bylaugene her rod i landsbyfællesskabet, hvor den fælles dyrkning af markerne var formålet. Som et af de få steder, er laugene bevaret på en række af de små øer. Tidligere var mange praktiske gøremål fælles, men i dag er det pinsens rejsning af majtræet, der er hovedaktivitet. Det er et gammelt frugtbarhedssymbol om foråret at pynte den høje træstang med blomster og nyudsprunget løv og rejse den i fællesskab. I Avernakø hviler stangen i en bunke sten. Begivenheden foregår i Avernak og Munke pinselørdag. Først lægges stangen ned og den tjæres og pyntes. Om aftenen rejses den i fællesskab. Samme dag overdrager oldermanden det gamle byhorn fra 1700-tallet til sin afløser.

Nutidens Avernakø er et lille men levedygtigt samfund, selv om først skolen på øen blev lukket, hvorefter børnene blev sejlet til Lyø skole. Nu lukker den også snart. Børnene skal derfor snart to gange dagligt benytte færgen til og fra Faaborg.
Tidligere lå Sammenslutningen af Danske Småøers sekretariat på Avernakø. Foreningen har arbejdet på at få flere arbejdspladser til øerne. Ikke mindst turisme og nicheproduktioner er der gode muligheder for at styrke på de små øer. Således har Avernakø i dag en såkaldt turistguide, der tager sig af interesserede besøgsgrupper og på Korshavn ligger et økologisk landbrug, der i den sandede jord dyrker grøntsager. Øens største arbejdsplads er Munkegården, et opholdssted for anbragte børn med egen skole. Derudover drives der landbrug og Krogagergård er en institution for folk med bulimi og anoreksi. Avernakø Geder har en gårdbutik, catering og guidede turistture, spisning m.v.

Avernakø er et godt eksempel på en ø, hvor folk, der oprindelig købte et fritidshus, senere er blevet fastboende. I den lille sommerhuskoloni ved færgehavnen er i dag 3-4 fastboende.

 Avernakøs egen hjemmeside

tilbage til kort over Øhavet
tilbage til alfabetisk ø-fortegnelse