|
ØHAVETS NATIONALPARK Debatten, december 2004 - april 2005
1. april 2005: Øhavet samler sig om
nationalpark Avisen skrev også at borgmestre i Ærøskøbing, Faaborg, Svendborg, Rudkøbing og Tranekær udtrykte sig positivt om en nationalpark.
17.december: Lokal fynsk uenighed om nationalparken 12. december. Læserbrev fra amtsrådsmedlemmet, der var en af de to amtsrådsmedlemmer der tog ordet på amtsrådsmødet har dette læserbrev i Stiften: Nationalpark på vej - men på betingelserFyens Stiftstidende 12 december 2004 Af Poul Sækmose amtsrådsmedlem (K), Tulipanvej 2, Marstal REGIONALPLAN: Amtsrådets forslag til regionalplanrevision 2005, der blev forelagt i amtsrådssalen 6/12 behandler forslaget om at gøre det sydfynske øhav til en nationalpark. Forslaget bliver modtaget meget forskelligt i landbrugskredse og af Danmarks Naturfredningsforening. Vi kender billedet: Landbruget føler sig forfulgt, og jeg ser, at Danmarks Naturfredningsforening jubler.Men det er ikke den nationalpark, vi anbefaler miljøministeren, og netop derfor var det vigtigt at pointere: 'At det sydfynske øhav er et område, som rummer lange kulturhistoriske traditioner og fortsat er levested for mange mennesker. Området skal således fortsat gives udviklingsmuligheder. Målet må være at etablere en nationalpark, der ud over at styrke naturen også bliver et væsentligt aktiv for lokalbefolkningen'.Derfor sagde jeg også på amtsrådsmødet, 'at det for mig som øbo er et must, at der også i fremtiden er liv på øerne. Hvem kan forestille sig øhavets øer og holme uden liv, vel at mærke af mennesker, der har deres daglige udkomme af hverdagen i området, som skal inddrages i arbejdet - og jo, det betyder, at der også fortsat er landbrug, en ko og en gris hører vel også hjemme i en nationalpark. Derfor gør vi opmærksom på, at området fortsat skal være levested for mange mennesker'.Det sydfynske øhav ligger i den ene eller anden form for fredningsområde, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder m.v. Det betyder, at landbruget i området allerede i dag er underlagt meget strenge vilkår at arbejde under. Det skal fortsat have mulighed for sit virke. Det betyder, at de også skal have mulighed for at tilpasse sig nye tider.Jeg er overbevist om, at den til enhver tid siddende miljøminister nok skal kende det sydfynske øhavs værdi, og jeg tror heller ikke, Dansk Naturfredningsforening vil være interesseret i et øhav, hvor kun naturen får det bedre, men hvor uvurderlige kulturværdier går tabt, fordi området udhungres og dermed går i forfald. Med andre ord:Ingen kan undværes, ingen skal strække armene i vejret, nej man skal smøge ærmerne op - og samarbejde.
10. december: "Amtsrådet vil gerne medvirke til at der skabes en fynsk nationalpark". "Sydforfyn.dk" dokumenterer hvad amtsrådet vedtog i mandags.
"Regeringen virker i disse år for, at der skal oprettes nationalparker i Danmark. Der er igangsat en række pilotprojekter. Amtsrådet finder der er gode perspektiver bag ideen om nationalparker, der både kan skabe og sikre større kerneområder med plads til naturens udfoldelse samt styrke både udviklingen i og omkring områderne med hensyn til turisme og friluftsliv. Amtsrådet er opmærksomt på, at Det sydfynske Øhav er et område, som rummer lange kulturhistoriske traditioner og fortsat er levested for mange mennesker. Området skal således fortsat gives udviklingsmuligheder. Målet må være at etablere en nationalpark, der ud over styrke naturen også bliver et væsentligt aktiv for lokalbefolkningen både m.h.t. bosætning og visse typer af erhverv i en tid, hvor traditionelle erhverv går tilbage. Amtsrådet vil således gerne medvirke til, at der etableres en fynsk nationalpark omfattende væsentlige dele af Det sydfynske Øhav med relevante landområder. Planerne forudsætter imidlertid bl.a., at natur- og miljøforvaltningen i Danmark tilføres de nødvendige virkemidler til at skabe et troværdigt indhold bag sådanne parker i et internationalt perspektiv. Med den nye lov om Miljømål samt ændringer af Naturbeskyttelsesloven er væsentlige dele af de nødvendige forudsætninger bragt til veje. Det vil dog endvidere forudsætte at naturforvaltningen i Danmark tilføres ekstra økonomiske ressourcer. Opfyldelse af vores internationale forpligtigelser i og omkring eksisterende naturområder samt sikring af de øvrige vigtigste naturområder som velfungerende levesteder for et alsidigt plante- og dyreliv, må således nødvendigvis gives 1. prioritet."
8. december: Det sagde amtspolitikerne om Nationalparken -
del 2
7. december: Nu siger amtet ja til Øhavets Nationalpark! -
del 1
|