M/S "Hjortø"
Postbådsfarten til og fra Hjortø
Det er forår. Jørgen Greve Rasmussen tilser sin postbåd "Hjortøboen"
som tusinder af gange før. I den lille, idylliske havn på Hjortø firer han
lidt på fortøjningerne, retter en fenders placering og fornemmer om
træet er tørt nok til at det er muligt at male. Nu sejler han ikke så ofte
mere, men sammen med sin far drev han gennem 75 år postbådsruten fra
Hjortø.
Den 23. januar 2004 døde Jørgen Greve Rasmussen i en alder af 87 år. Da var
han forlængst gået i land.
I flere år før postbådsføreren smed sit anker for allersidste gang svirrede
det med rygter om hvad der skulle ske med hans pragtfulde båd. Skulle den
brændes - eller havde han lavet aftaler? Selv talte jeg med ham et års tid
inden hans død og da fik jeg ikke noget klart svar.
Men det blev "Svendborg og Omegns Museum" der overtog skibet som
dermed blev bevaret - tilmed i sit eget farvand.
På denne hjemmeside kan du læse mere om Hjortø og postbådsfarten gennem
tiderne...
Du kan læse konkrete facts her
Jørgen Greve Rasmussen på broen af den nye "Hjortøboen",
sensommeren 1978.
I bogværket "Livet på øerne" skriver forfatteren Erik Aalbæk Jensen i bind 4, "Vestpå i det sydfynske øhav" fra 1982:
"En hvid kasketpuld dukkede op i aftenmørket, postførerens. Jørgen Greve var et aftenvend nede om havnen for at se, om gæstende både havde lagt sig, så de spærrede for "Hjortøboen"s afgang tidligt næste morgen".
"Hjortøboen" blev indsat på ruten til Svendborg i 1977. Her 29 år tjener den stadig den lille ø.
Da Erik Aalbæk Jensen - sammen med Drejøs daværende præst Jens Theodor Hansen - besøgte Hjortø var den nye, glasfiberpostbåd, Hjortøboen" indsat på overfarten til Svendborg et år tidligere, i 1977. Det var en stor forbedring af Hjortøs færgeforbindelse, men den blev til dels overskygget af en trist begivenhed samme år på den lille ø: Svendborg Kommune lukkede Hjortø skole.
Erik Aalbæk oplever aktiviteterne på havnen morgenen efter sin ankomst: Han ser hvordan skolens lærerinde ankommer med sin cykel, for nu underviser hun på Svendborgs Byskole. En enkelt turist - sommerens sidste - får akkurat plads til sin bil på det meget lille vogndæk. Bent ankommer med mælkejunger med varm, nymalket mælk og til sidst kommer nogle børn: "De gik med taskerne daskende mod deres blå jeans om bord og ind i kahytten og åbnede lektiebøgerne, mens Greve startede og fyldte luften med larm. Frøken Zangenberg tog fortøjningerne. Vi var på havet, i strømmene af gus derude tyve minutter over seks."
Bent langer mælkejunger ombord, 1978
Samme år, i 1978, holdt postfører Greve 25-års jubilæum på ruten. Han overtog jobbet efter sin far i 1953. Faren havde da betjent postbådsruten i 44 år! Da Jørgen Greve lagde op i 1984 havde han og faren sammenlagt altså sejlet i 75 år!
Fra 1909, hvor øen fik sin egen postbådsforbindelse, til 1969 var ruten ganske særegen. Den gik fra Hjortø Havn til den gravede sejlrende Høje Stene, hvor postbåden lagde sig på siden af den meget større færge mellem Svendborg og Ærøskøbing. Så blev folk, fæ og gods langet gennem en luge på skibssiden af Ærø-færgen - og omvendt.
Nord for Hjortø ligger den ganske lille ø, Hjælmshoved, med to gårde, der i dag er fritidshuse. Men da de var beboede sørgede øens post selvfølgelig også for at beboerne på "Hjælmen" fik post. Det var nok landets mindste og mest besynderlige postrute, når Jørgen Greve i sin lille træjolle stagede sig over fladvandet til beboerne.
Jørgen Greve stager til Hjælmshoved, cirka 1964. Verdens mindste postbådsrute?
Prammen er på ti fod. For få år siden dukkede den op i et udhus på Hjortø.
Også den er overdraget til Svendborg & Omegns Museum.
Efter 16 år kom Hjortø og Drejø under Svendborg Kommune og færgeselskabet, der drev Svendborg-Ærøskøbing ruten ville ikke længere lægge ind til Drejø - så samarbejdet ophørte - og dermed også muligheden for at lægge til skibssiden af "Ærøsund" derude i sejlrenden - sommer og vinter - i al slags vejr.
Jørgen Greve begyndte at sejle til Rantzausminde, men øens beboere ville hellere til Vornæs Havn på Tåsinges vestkyst og nogle gange direkte til Svendborg.
"Hjortø", den smukke postbåd, blev bygget i 1954, altså samme år som Jørgen Greve overtog sejladsen fra sin far. Det var Henningsens Bådeværft i Rantzausminde vest for Svendborg der byggede den 25 fod lange båd. Agten for det ganske lille styrehus var den forsynet med en salon til otte personer. Henningsen kom for øvrigt selv fra Hjortø, hvor han faktisk også byggede sine første skibe.
I 1977 blev Greves egen båd afløst af "Hjortøboen" der også blev bygget på Henningsens Bådeværft.
Erik Aalbæk sejler med Hjortøboen frem og tilbage. Senere på dagen tager Greve endnu en tur - og så er dagens dont overstået:
"Kasketpulden forsvandt under træerne. Han havde ikke taget det hvide overtræk af for det var sommer endnu, og man bære hvid puld om sommeren, ligesom man sejler med splitflag når man fører post."
Da Jørgen Greve Rasmussen "gik i land" i 1984 fik ruten en lidt omskiftelig tilværelse - med en postbådsfører der ikke sejlede den længe. I adskillige år blev den besejlet af postbådsfører Bent Rasmussen, der var flyttet til Hjortø sammen med sin kone - fra Strynø.
Da Bent Rasmussen fraflyttede øen, blev Hjortøboen Carsten Rasmussen fører af skibet og det er han den dag i dag - assisteret af sin bror Mogens. Begge bor på den lille ø med deres familier.
Efter at have været barnløs i adskillige år er der atter to børn der bruger postbåden til og fra skolen i Svendborg. Nogle gange er det Sidsel og Hans´s far, nogle gange deres onkel der sejler båden...
Det vakte opsigt når Hjortø anløb "Ærøsund" i Højesteneløbet. Sådan foregik sejladsen i årtier.
Postbåden er på 25 fod, kravelbygget af fyr på egespant- og af hensyn til
sejlads om vinteren blev fartøjet isforhudet forskibs, så det kunne klare
sejlads i den tynde skarpe is.I agtersalonen er der plads til 8 siddende
passagerer. Om vinteren sørgede en lille gasovn for en tålelig temperatur i
salonen. Et meget lille styrehus og motorhus er placeret midtskibs. Motoren er
en 21 HK Hundested glødehovedmotor.
"Hjortø" er - efter Jørgen Greve Rasmussens død i 2004 - overtaget af Svendborg og omegns Museum. Den skal ligge i Svendborg Havn og medlemmer af en bevaringsforening skal sejle skibet og vise hvordan det i sin tid blev brugt til transport. Et stykke levende kulturhistorie, passet og plejet af et bådelaug.
FACTS
OM POSTBÅDEN "HJORTØ":
Oplysningerne er hentet på Troense
Søfartsmuseums hjemmeside: www.soefartsmuseum.dk
fartøjet er bygget på
Henningsens Bådeværft i Rantzausminde i 1954 på bestilling af postfører Jørgen
Greve Rasmussen. 25 fod, kravelbygget af fyr på egespant.
Af hensyn til sejlads om vinteren blev fartøjet isforhudet forskibs, så det
kunne klare sejlads i den tynde skarpe is.
Fartøjet er udstyret med en agtersalon med plads til 8 siddende passagerer. Om vinteren sørgede en lille gasovn for en tålelig temperatur i salonen. Et meget lille styrehus og motorhus er placeret midtskibs. Motoren er en 21 HK Hundested glødehovedmotor.
Fartøjet har været i postfører Jørgen Greve Rasmussen eje siden den blev bygget i 1954. "Hjortø" sejlede post, gods og passagerer mellem Hjortø og dels færgen "Ærøsund", dels Skovballe havn og Svendborg havn indtil 1976, hvor Jørgen Greve Rasmussen gik på pension.
Fra 1976 har "Hjortø" været privat transportmiddel for den pensionerede postfører med broplads på Hjortø og i Rantzausminde.
Posttransportmidlet mellem Hjelmshoved og Hjortø også i museets eje.
En 10 fods pram, som Jørgen Greve Rasmussen anvendte når posten skulle ud til de to gårde på Hjelmshoved, er dukket op i et udhus på Hjortø. Prammen sejles ved lejlighed til Svendborg og overdrages til Svendborg & Omegns Museum.